Interview
Læsetid: 3 min.

'Jeg vil ikke være formand'

Trods stigende popularitet i kølvandet på lanceringen af sine ti teser, afviser Socialdemokraternes Mette Frederiksen, at hun vil være formand for partiet. I stedet drager hun ud i landet for at udvikle teserne sammen med socialdemokratiske græsrødder
Mette Frederiksen vil ikke høre tale om, at hun skulle have ambitioner om at tage formandsposten fra Helle Thorning-Schmidt, der her får en krammer af sin næstformand.

Mette Frederiksen vil ikke høre tale om, at hun skulle have ambitioner om at tage formandsposten fra Helle Thorning-Schmidt, der her får en krammer af sin næstformand.

Lars Nybøll

Indland
5. april 2008

Lanceringen af de ti teser har gjort næstformanden i den socialdemokratiske folketingsgruppe, Mette Frederiksen, til en populær kvinde. Faktisk så populær, at lige så mange vælgere i dag ville stemme på Socialdemokraterne med hende i spidsen, som med den nuværende leder, Helle Thorning-Schmidt. Det viser en måling i gårsdagens udgave af Børsen.

Allerede da Mogens Lykketoft gik af som formand i 2005, blev Mette Frederiksen omtalt som en oplagt efterfølger, men valgte ikke at stille op i kampen mod Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen.

Men nu har spekulationerne fået ny næring i takt med, at Socialdemokraterne i de seneste målinger roder rundt nede omkring 20 procent af stemmerne, og fordi Mette Frederiksens ti teser bliver betragtet som det første succesfulde S-udspil fra partiledelsen i lang tid.

Selv afviser Mette Frederiksen dog alle spekulationer om et formandsskifte:

"Jeg er ked af, at der hele tiden bliver skabt et modsætningsforhold mellem Helle og mig, for det eksisterer ikke. Og man løser ikke Socialdemokraternes aktuelle situation ved at skifte formanden ud," siger hun.

- Men er du ikke glad for opbakningen?

"Jeg forholder mig slet ikke til det, for det er et hypotetisk spørgsmål."

- Men kunne du godt tænke dig selv at blive formand?

"Nej, det kan jeg ikke."

- Kan du helt afvise, at det kan komme på tale på et tidspunkt?

"Jamen, jeg vil slet ikke diskutere et kommende formandsvalg i Socialdemokratiet. Det er Helle, der er formand, og det skal hun blive ved med at være."

Pligter i fokus

Formandsskifte eller ej, så er det lykkes Mette Frederiksen at sætte en effektiv dagsorden med hendes teser. Hun har modtaget flere hundrede bud på, hvordan teserne kan videreudvikles, siden de blev lanceret i søndags.

Hos SF var man også hurtig til at videreudvikle teserne med lanceringen af en række såkaldte pejlemærker.

"Det er da herligt, at SF bliver inspireret af vores teser. Men deres pejlemærker er blot en gentagelse af SF's politik, som er blevet fremlagt tidligere," siger Mette Frederiksen.

Hun er også kritisk over for SF's forsøg på at reducere tese nr. 2 om, at pligter er vigtigere end rettigheder til en diskussion af, at erhvervslivet skal pålægges flere pligter i form af afgifter.

Mette Frederiksens opfattelse af pligter er nemlig en helt anden - hun lægger vægt på det enkelte individs ansvar for fællesskabet.

"Det handler om en form for kulturkamp, hvor man inspireret af Kennedy spørger, hvad man selv kan gøre for samfundet, og ikke hvad samfundet kan gøre for en. Og så handler det om på det personlige plan at lade være med arbejde sort, at indvandrere skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og så videre."

- Men har I ikke selv skabt en opfattelse af, at man som borger bare kan læne sig tilbage og kræve sin ret med sidste års udspil om velfærds-rettigheder?

"Vi har været gode til at lægge vægt på rettigheder, og det er også vigtigt at vide, at man som borger ved, at man for eksempel har krav på akut behandling den dag, man får konstateret kræft. Men nu er tiden så kommet til at lægge vægt på pligterne."

Parløb med Rød Skole

I kølvandet på, at Poul Nyrup Rasmussen måtte overlade Statsministeriet til Anders Fogh Rasmussen i 2001, brugte han et halvt år på at rejse landet tyndt for at tale med græsrødderne og få input til en ny socialdemokratisk politik.

Samme metode vil Mette Frederiksen benytte sig af. Frem til sommerferien vil hun besøge en ny by hver uge og diskutere teserne.

- Kommer du så ikke til at konkurrere med Ritt Bjerregaards Røde Skole, der jo også holder møder med græsrødderne landet over?

"Nej. Jeg har forstået, at nogen fra Rød Skole vil tage teserne med i deres arbejde. Men det er to forskellige bidrag, som begge skal være med til at udvikle den socialdemokratiske politik. Det er alt sammen et led i at være et moderne demokratisk parti."

Dermed går Mette Frederiksen også hårdt i rette med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), der ikke betragter teserne som "seriøst, politisk arbejde", fordi initiativet er kommet fra Socialdemokraternes græsrødder og ikke udsprunget fra ledelsen.

Det synspunkt har Mette Frederiksen meget svært ved at tage alvorligt.

"Claus Hjort Frederiksen har altså siddet alt for lang tid i sit ministerium og har virkelig en gammeldags forestilling om, at det er et fåtal i et parti, der skal bestemme. Hvis det er den vej, man ønsker at gå, hvorfor skal man så overhovedet melde sig ind i et politisk parti?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mette Frederiksen:

"Jeg er ked af, at der hele tiden bliver skabt et modsætningsforhold mellem Helle og mig, for det eksisterer ikke. Og man løser ikke Socialdemokraternes aktuelle situation ved at skifte formanden ud," siger hun.”

Det er jo både rigtigt og forkert. Man løser naturligvis ikke socialdemokraternes problemer alene ved at skifte formanden ud.

På den anden side er det vel efterhånden heller ikke ret mange tilbage, der stadigvæk tror på at Helle Thorning ”kan slå Anders Fogh” eller for den sags skyld bringe partiet ud af krisen. Jo længere tid Hele Thorning Schmidt bliver som partiformand, desto dybere og alvorlige vil partiets krise blive.

Mon ikke det dybest set er et spørgsmål om at der ingen arbejderklasse findes mere.
Folk i dag har mange penge mellem hænderne og så tænker de måske mere liberalt.
Der er selvfølgelig stadig nogle som ikke tjener særligt meget, men de er færre end førhen.

Fr. Mette Frederiksen burde være ballonskipper.

De opsendte balloner indeholder intet andet end varm luft,- det er nok til at medierne går i selvsving.

Lad Fr. Mette Frederiksen fylde andet end varm luft i ballonerne, så vil de falde tungt til jorden.

Der skal ikke meget til at komme på forsiderne!

Søren Nørbak:
Så vil jeg anbefale dig at læse om plantagerne, hvor bl.a. de multinationale Cocacola og Chiquita
Meget fjollet at fokusere ene og alene på den bolivariske revolution, som om den skulle omfatte hele Sydamerika.

Ja, Socialistisk Standpunkt er bagudstræbende på en række punkter, men deres vurdering af den nuværende økonomiske krise er ikke desto mindre interessant. Forhold dig til artiklens indhold istedet for at rubicere ud fra hvem skribenten/budbringeren er associeret med.

Og til dig der bærer injurien om at jeg er en "afsporet, totalitær, fordummende socialist" - luk arret. Du er en reaktionær, indgroet og forstokket gammel herremand, der åbenbart lader til at opfatte min postering som et forsvar for østregimerne, hvilket jeg overhovedet ikke var ude på.
Min præmis var snarere at dagsordenen hos hele arbejderbevægelsen ikke er et homogen.

Oups, en smutter fra min side:
"...hvor bl.a. de multinationale Coca-Cola og Chiquita høster, uden en eneste anke om de egentlige forhold for deres ansatte."
Skulle ca. have været den færdige sætning.

Der er en borgerlig interesse i at fremstille socialisme og lighed som gammeldags projekter; men det er jo alene et spørrgsmål om, hvilken fremtid man ønsker.
Teknologiske syvmileskridt gør år for år mulighederne for en mere retfærdig verden mere mulig; men kommer det, kommer det af sig selv. I de senere år har vi oplevet en kraftig styrkelse af reaktionære kræfter ("man ved, hvad man har, man ved ike, hvad man får"), men allerede nu blæser andre vinde - hvad fremgangen for reelt venstreorienterede socialdemokratier overalt i Europa vidner om.

Antropologien har vist, at menneskeheden er udviklet i storfamilie grupper - vi er ikke udviklet som indivualister.
Beklager dem, der stadigvæk hylder dette princip, der både er forkert og i virkeligheden et skalkeskjul for ren og skær egoisme og megalomane praksiser!

Liberalisme er en menneskehedens børnesygdom - der i sin primitivitet kun overgås af ren vold....

Plads for alle, der vil!

Søren fis nu hen i KU og drink dig stiv og syng så en lille sang om Poul Nyrup, bagefter kan du jo lig med KU i 30érne så også synge en lille slagsang a la Die Fahne Hoch.

Du kunne også måske bruge tiden på at sætte dig ind i forholdene i Sydamerika.

Hej Thomas Andersen.

På en måde er jeg ikke helt enig i at individualismen som helhed er en umulighed.
For venstreorienterede anser jeg det som en vigtig detalje at man også skelner økonomisk individualisme, fra personlig/social/værdipolitisk individualisme.
I mine øjne er det velfungerende individ en meget afgørende forudsætning for et velfungerende fællesskab, og det individuelle liv burde fint kunne supplere og tilpasse sig det fælles potentiale.
Vi er som individer kendetegnet af at have personlige kompetencer og forskellige behov, og netop pga. hinandens forskellighed er vi ikke født med værktøjet til at mestre alle livets udfordringer på egen hånd. Undtagen visse enere..

Selvfølgelig vil Mette F. være formand.
Men S har ikke længere noget at byde på, hverken talentmæssigt eller politisk.
S har haft sin tid, og den var stor og god indtil, S lod sig påvirke for stærkt af de radikale for at komme tilbage til fadet.
Nu er S ikke længere et arbejderparti, det er en grædekone-klub lige som RV.
Æret være socialdemokratiets minde.

Ja, selvfølgelig vil Mette være formand. Det kunne hun sikkert også været blevet i 2005, men det var klogt af hende at vente en omgang, også af personlige grunde. Hun havde nok ikke regnet med at chancen skulle være der allerede, men Helle ER jo åbenlyst kørt træt i sit eget projekt. Helle har hele tiden vidst at Mette kunne blive den som baglandet råber på, hvis hun selv ikke fik succes som leder. Mette har på sin side ikke ønsket at blive filtret ind i Helles projekt for meget for netop at kunne holde alle muligheder åbne. Denne gang bliver der dog ikke tale om noget "kongemord". Det er utrolig svært at forestille sig en situation som igen kan bringe S op på 30 % af vælgerne eller mere med Helle ved roret. Hun er reelt færdig og hun ved det! Helle leder bare efter "et tilbud hun ikke kunne afslå", og med en udenlandsk ægtemand med egen karriere og små børn er der jo mange muligheder/undskyldninger. Helle har formentlig været nødt til at orientere Mette, sådan at hun kan holde sig parat. Den fokusering på Mette, som vi nu ser, er en forberedelse og lederskiftet kommer snart, senest næste efterår!

Socialdemokratiet og alle de andre ledende partier er forlængst blevet til organisationer, hvis eneste mål er magt og berigelse for de symbolsk ledende figurer og disses bagmænd og øvrige vennekreds. Deres såkaldte programmer har nu i flere generationer ikke været det papir værd, de er skrevet på engang.

Den marxistiske mytologi om "arbejderklassen" som historiens reserveMessias ødelagde desværre for det videnskabelige, Marx havde at bidrage med: hans præcise analyse af hvordan den pengeabstrakte rigdom besætter menneskene og hypnotiserer dem fuldstændig til at ødelægge deres kultur og efterhånden også dennes naturgrundlag.

Der er to ting, vi kan lære af historien: 1) Det uhyre flertal af menneskene og særlig de magtbegærlige lærer intet af historien. Tværtimod: de bliver stadig dummere, hvilket ikke mindst TV beviser dagligt. 2) Kapitalismen er menneskehedens kollektive sammenbrud i barbarisk galskab, hvilket ikke mindst TV og de øvrige "nyhed"smedier ufrivilligt beviser dagligt.

Det eneste man kan sige om "valg" af partiledere i vore ledende partier i dag er dette: de er i dag fuldstændig uden enhver interesse, om så bare som stof for karikaturtegnere. Hvad disse effektive og komplet uvidende og afdannede ingentingsmennesker foretager sig for at pleje sin bundløse forfængelighed og sine tomme karrierer, er menneskelig set fuldstændigt ligegyldigt, og for naturen på kloden er det kun truende. Der har aldrig eksisteret mennesker som var mer hyklerske, tomme og udvendige i enhver henseende: de er det probate slutprodukt af kapitalismens destruktive og kræftagtige effektivitet.