Læsetid: 2 min.

Velgørenhed går til homo-omvending

Det populære velgørenhedssite engodsag.dk donerer penge til organisationer, der støtter anti-abort og omvending af homoseksuelle. Så længe en organisation er lovlig i Danmark, så er det 'en god sag', siger medstifter
9. april 2008

Velgørenhedssitet engodsag.dk reklamerer med shopping for en bedre verden.

Men ikke alle er enige i, at man rent faktisk støtter en god sag ved at shoppe via engodsag.dk. På den lange liste over de 134 organisationer som sitet støtter, finder man blandt andet kontroversielle organisationer som Retten til liv, en forening imod fri abort, og Foreningen Agape, en kristen forening, der er blevet stærkt kritiseret for at afholde kurser, der går ud på at omvende homoseksuelle.

"engodsag.dk sender et dårligt signal ved fortsat at have Foreningen Agape på sin liste," siger George Hinge, der er kirkepolitisk talsperson i Landsforeningen for bøsser og lesbiske.

Han har tidligere rettet en henvendelse til engodsag.dk.

"Jeg fremførte, desværre uden held, at en forening ikke behøver at repræsentere en god sag, blot fordi den er lovlig.

George Hinge har forslået engodsag.dk at udarbejde et etisk kodeks for hvilke organisationer, de vil støtte.

Men medstifteren af engodsag.dk, Mads Ellegaard, afviser kritikken. Han definerer 'en god sag' som "en velgørende organisation, der er godkendt som indsamlingsorganisation af den danske stat".

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Man kan selvfølgelig have meget forskellige holdninger til, hvad der er godt og dårligt, men det sætter vi os ud over ved at sige, at alt er i orden, så længe det er lovligt," siger han."

Da jeg læste dette kom jeg i tanke om den gamle advokat-læresætning: "Det er ikke alt, der er lovligt, som også er tilrådeligt."

Og jeg er helt sikker på at visse kristne organisationer i USA nok skal komme op af stolene og protestere mod at engodsag giver penge til f.eks. organisationer i USA, som støtter abort, og som støtter homoseksuelle.

Bl.a. er den lille organisation i USA, som hedder 'pro choice' som er lovlig i USA præcis på samme måde som f.eks. foreningen Retten til Liv er lovlig i Danmark.

Desuden mener jeg ikke at bøsser og lesbiske hverken kan eller skal bestemme over andre organisationers måder at føre handel og vandel på.

Informations artikel om Engodsag.dk skuffer mig. Kritikken er på flere punkter uberettiget.

De organisationer Engodsag.dk støtter er alle godkendte under ligningslovens paragraf 8a. Det er staten, der skal kritiseres og ikke Engodsag.dk. De har doneret mere end 3,1 millioner kroner til gode formål. En meget lille andel er gået til de kontroversielle organisationer, der er nævnt i artiklen. I 2007 donerede de ca. 10.000 kroner til Agape. Det ud af over en million kroner i totale donationer.

I artiklen fremstilles stifterne næsten som nogle svindlere og et "fordyrende mellemled". Professoren fra CBS, der udtaler sig, har tilsyneladende ikke forstået konceptet. Det er gratis for forbrugerne. Forbrugerne betaler ikke donationerne. Det gør de forretninger, der samarbejder med Engodsag.dk. Forbrugerne betaler ikke en højere pris for deres varer ved at handle gennem Engodsag.dk.

Det er ærgeligt at disse folk, der hjælper velgørende organisationer med at får en indkomst skal kritiseres på denne måde.

Kritikken er ramt helt ved siden af.

Det er udelukkende spin fra Landsforeningen af Bøsser og Lesbiskes side. Intet andet. Dygtigt gjort, men troede egentlig Information holdt sig for god til den slags.

Engodsag.dk har en helt klar politik om at donationer går videre til statsgodkendte foreninger. Det er både LaBL og eksempelvis Retten til Liv.

Det lugter lidt af, at der bliver smækket fornærmet med døren fra LaBL's side af.

Hvis man gerne vil holde op med at være det, hvad er der så galt ved det? Uanset at man måtte være blevet indoktrineret til det af en religiøs menighed eller en af de der frygtelige "sekter". Er det fordi Dogmet om den medfødte og ikke tillærte homoseksualitet ville blive truet? Må man ikke selv bestemme? Selvfølgelig kan homoseksualitet ændres til heteroseksualitet gennem noget, der kunne kaldes "hjernevask", og hvad så? Hvad nu hvis en eller anden vil have egne, biologiske børn. Det er fuldkommen det samme, som hvis en Muslim (eller en Jøde) vil være Kristen! Ha - ha - ha!

Ja, det er Den Politiske Ukorrektheds Epoke! Takket være Mohammed-tegningerne! Hvad bliver det næste?

Uheldigt at sammenblande abortmodstand med seksuel observans.

Abort er rent fysisk drab på levende mennesker, som i nogle tilfælde udføres på tidspunkter, der er senere end de tidspunkter på hvilke man kan redde for tidligt fødte børn. Indgrebet tager kun hensyn til moderens velbefindende - fosterets lidelser tages der ikke hensyn til.

Der er vist lavet en gyserfilm, hvor en sen abort faktisk overlever i bunken med hospitalsaffald, og senere vender tilbage for at tage hævn !!!

I forhold til dette er seksuel observans rent pjat !

Fobi mod homoseksuelle skyldes næsten altid fortrængt ditto hos en selv (er mange psykologer enige om).

Blandt kristne er de kun de fundamentalister der tillægger Paulus profet-autoritet (hvad han ikke engang selv gjorde - han var en ganske almindelig tæppehandler, der blev omvendt) der kan finde teologiske argumenter imod dette. Hvis Paulus havde sagt at han "personligt bedre kunne lide Hof end Tuborg" havde disse mennesker været tvunget til kun at drikke Hof.

Hvis en menneske ønsker at blive omvendt fra homo til hetero, er det da velgørende hvis der findes foreninger, der vil hjælpe med dette.

Hvis et menneske ønsker at blive omvendt fra hetero til homo, er det da også velgørende hvis der findes foreninger, der vil hjælpe med dette.

Man bør oprette en sådan forening og se om den kan få støtte fra "en god sag".

Heinrich R. Jørgensen

G. Petersen har ret.

Fobier og tabuer rettet mod fosterdrab og svangerskabsafbrydelse, har intet at gøre med fobier og tabuer rettet mod homoseksualitet.

Men der tales også om to forskellige foreninger, der hver især beskæftiger sig med hver sit af de to temaer.

En tak til Daniel Andersen for hans både korrekte og relevane kommentar. Nemlig at artiklen tager fejl på en række punkter:

1. Dels er doneret 3,1 mio kr. Ikke 1,3 mio. kr.

2. Dels fremhæves en ekspert fra CBS, som helt misforstår konceptet .
Peter Neergraard kalder ENGODAG.DK både en omvej og et fordyrende mellemled. Hvis han havde besøgt websitet og sat sig ind i, hvordan det fungerer, ville han også se, at det er helt GRATIS for forbrugerne.
Over 140.000 danskere handler allerede på denne måde, og det er virksomhederne, som betaler donationerne - ikke forbrugerne.
Derfor kan det ikke sammenlignes med at støtte et godt formål direkte - det synes vi selvfølgelig stadig, at folk skal gøre. Og det kan heller ikke sammenlignes med Max Havelaar, som er fysiske produkter - vi er en genvej til over 340 butikker på nettet, hvor man kan handle og gratis gøre noget godt.

3. Derudover skriver Karen Larsen, at man "kommer til at støtte alle mulige ting". Det er heller ikke korrekt, at man via Det Gode Program fra ENGODSAG.DK netop selv vælger den gode sag, man vil støtte. Helt demokratisk og frit for den enkelte at vælge.

4. Endelig har ENGODSAG.DK endnu engang inviteret LBL til også at blive optaget på ENGODSAG.DK, så folk kan vælge at hjælpe dem, hvis de ønsker det. Det er selvfølgelig håbet, at LBL vil tage imod dette demokratiske tilbud.