Læsetid: 5 min.

Anholdtes børn efterlades alene af politiet

Når mor eller far bliver anholdt, skal kommunen underrettes, hvis barnets tarv er i fare. Alligevel efterlades børn alene, fordi politiet skønner anderledes end socialrådgivere, lyder kritikken fra Børnerådet
18-årige Malene og 16-årige Carina og deres 14-årige lillesøster blev efterladt af politiet i deres fars hus, da han blev anholdt, fordi politiet aldrig fortalte kommunen, at pigerne var tilbage i huset. Børn til anholdte efterlades ofte alene, fordi politiet skønner anderledes end socialrådgivere, lyder kritik fra Børnerådet.

18-årige Malene og 16-årige Carina og deres 14-årige lillesøster blev efterladt af politiet i deres fars hus, da han blev anholdt, fordi politiet aldrig fortalte kommunen, at pigerne var tilbage i huset. Børn til anholdte efterlades ofte alene, fordi politiet skønner anderledes end socialrådgivere, lyder kritik fra Børnerådet.

Heidi Lundsgaard

2. maj 2008

Det er sen aften, da fire politimænd og en schæferhund ransager et hus i Midtjylland for narkotika. Skuffer og skabe hives ud på gulvet, mens hunden bliver sendt op i møbler og en seng, hvor husets 14-årige ligger og sover. Hun skriger. Hendes søstre græder, mens de fortæller, at nu skal far i fængsel. Politiet anholder manden i huset for opbevaring af et kilo amfetamin. Håndjernene smækker, og patruljevognen kører manden i arresten. Tilbage står tre chokerede piger på 14, 16 og 18 år.

Politiet vurderer barnets alder, siger central efterforskningsleder fra Københavns Politi, Kenneth Vesth, "hvis der er en 15-årig, så kan det være, at vi ikke gør mere, men står der en barneseng, så ringer vi selvfølgelig," siger Kenneth Vesth.

Op mod 7.000 børn oplever hvert år, at deres mor eller far kommer i fængsel, viser en beregning fra Kriminalforsorgen. Ingen aner dog, hvor mange børn, der efterlades alene hjemme, når den ene eller begge forældre anholdes eller varetægtsfængsles. Mørketallet opstår, fordi der i Danmark ikke er praksis for, hvem der har ansvaret for barnet, når mor eller far anholdes eller varetægtsfængsles. Politiet er ikke forpligtet til at spørge, om den anholdte har børn. Omvendt kan den anholdte tie om sit barn af frygt for, at barnet bliver fjernet. Barnet skammer sig over den kriminelle forælder og siger ingenting i skolen, siger advokat og sekretariatschef i den anonyme retshjælp KRIM, Hanne Ziebe:

"Det er sket mange gange, at pårørende har haft ringet, og så bliver de efterladte børn nævnt i en bisætning, fordi forældrene skammer sig over at have efterladt deres børn," siger Hanne Ziebe. Børnene står chokerede tilbage, og politiet fortæller sjældent, hvor far eller mor skal hen, eller hvornår de kommer tilbage. Hvis politiet ikke underretter kommunen, kan et barn kan være alene i dage, uger eller måneder.

Formand for Børnerådet, Charlotte Guldberg er 'bekymret',"det skal være politiets ansvar at sikre sig, at der bliver taget hånd om de unge efter anholdelsen", siger hun.

Manglende praksis

Allerede i 2005 påpegede Det Kriminalpræventive Råd i rapporten 'Fængsledes børn - en udsat gruppe', at "politiet fokuserer på lovovertrædelsen og sagens opklaring. Politiet skal ifølge Servicelovens § 35 underrette kommunen i forbindelse med en anholdelse, hvis de "får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn under 18 år har behov for særlig støtte".

Den paragraf er ikke nok, mener formand for Foreningen for Børn og Pårørende til indsatte, SAVN: "Politiet er ikke uddannet til at foretage skøn, og derfor ved de ikke, hvad de skal kigge efter. Det kan se rigtig fint ud, men bag facaden kan der ligge en hel masse ting, som en anholdelse ikke afslører", siger Line Dahl Krabsen.

Politiet vurderer desuden anderledes end en socialrådgiver, fordi en 17-årig i strafferetslig forstand er væsentligt ældre end en 17-årig i social forstand, mener Hanne Ziebe, "når politiet normalt har 17-årige i deres varetægt, er de jo store nok til selv at blive straffet. Det er to forskellige systemer, der ikke nødvendigvis kan samarbejde", siger Hanne Ziebe.

Derfor kan det ske, at politiet ikke tager sig af børnene på trods af, at børns reaktioner på en anholdelse ifølge rapporten fra Det Kriminalpræventive Råd, "varierer fra depressive, hysteriske eller kriminelle og ofte går alvorligt udover barnets skolesituation".

Nordisk praksis

Den svenske børneombudsmand, Lena Nyberg anbefalede i 2005 det Kriminalpræventive Råd, at "den indsatte skal spørges om børn og forældremyndighed, og der skal føres statistik" over de anholdelser, hvor der er børn i hjemmet. "Børn af fængslede er en overset gruppe, men statistik kan synliggøre deres behov", påpeger Lena Nyberg med henvisning til FN's Børnekonvention, som Danmark tilsluttede sig i 1991. FN's Børnekonvention sikrer barnets grundlæggende rettigheder og udvikling, beskyttelse og medbestemmelse.

Børnerådets formand Charlotte Guldberg efterlyser norsk praksis.

"I Norge bliver Socialforvaltningen tilkaldt hver gang, der er børn, og det fungerer rigtig godt, så det ville være udmærket at have det i Danmark," siger Charlotte Guldberg.

Foreningen SAVN yder støtte og vejledning til børn og pårørende til fængslede. Foreningens formand, Line Dahl Krabsen mener ikke, at politiet nødvendigvis skal lave en underretning: "Vi ønsker, at der kommer opmærksomhed på familien, når en anholdt har børn, men det er ikke nødvendigvis det samme som at starte en social sag", siger Line Dahl Krabsen, "tit er forældrene gået fra hinanden, og så går der tid, før mor hører, at far er fængslet. I den periode kan barnet være efterladt alene. Der er helt sikkert brug for, at politiet viderebringer oplysninger til de sociale myndigheder", siger Line Dahl Krabsen.

'Der sker svipsere'

Central efterforskningsleder ved Københavns Politi, Kenneth Vesth påpeger, at det kan være svært at vide, om den anholdte har børn.

"Det er ikke alle anholdelser, der sker på adressen, og eftersom anholdelser ofte sker fredag eller lørdag nat, så er mange unge jo ikke hjemme. Hvis vi har overskud, så spørger vi, men hvis forældrene siger, at det skal vi ikke spekulere på, så gør vi ikke mere ved det," siger Kenneth Vesth.

- Man kunne søge på cpr-registret inden en anholdelse?

"Det gør vi også, hvis vi har tid til at forberede en anholdelse. Men nogle gange skal det gå stærkt... der kan ske svipsere, hvis forældrene siger, at barnet ikke er hjemme."

- Hvis ansvar er barnet i den situation?

"Barnet er forældrenes ansvar, men når vi anholder en mor eller far, og vi mener, at barnets tarv er i fare, så skal vi kontakte de sociale myndigheder. Jeg kan ikke afvise, at man nogle gange vurderer, at en 17-årig kan være alene i et par timer", siger Kenneth Vesth.

I en uforudset og alvorlig situation er det ligegyldigt, om man er to år, fem år eller 17 år, siger Børnerådets formand, Charlotte Guldberg.

"Det er stadig skræmmende, når ens forældre anholdes. Barnet bliver ikke medinddraget, og det er alvorligt, uanset hvilken alder man har. Det er bekymrende, hvis politiet forestiller sig, at børn i den alder kan klare sådan noget selv," siger Charlotte Guldberg.

Børn af fængslede

FN's Børnekonvention skal sikre, at barnets tarv altid går først. Det sker sjældent, når deres forældre anholdes eller varetægtsfængsles, fordi politi og socialforvaltning er vidt forskellige kulturer. Derfor har Institut for Menneskerettigheder fået en forskerbevilling på 1,5 millioner fra EgmontFonden, hvor seniorforsker, Peter Scharff Smith, blandt andet skal undersøge politiets praksis over for børn, når en eller begge forældre bliver anholdt.

"Socialforvaltning, fængsel og politi er systemer, der ikke nødvendigvis kommunikerer. Derfor skal opmærksomheden på børn af fængslede øges fra forældrene bliver anholdt, men også gennem varetægtsfængsling, hvor der eksempelvis kan gå flere måneder fra anholdelse til barnet ser sin mor eller far", siger Peter Scharff Smith. Hanne Ziebe betegner tavshedspligten omkring den anholdte som en "paranoia":

"Jeg har forståelse for, at politiet gerne vil gøre deres arbejde godt, men hver fjerde uge kan en varetægtsfængsling forlænges. Hvis det foregår for lukkede døre, så aner barnet ikke, om far eller mor er anholdt for pædofili, mord eller lommetyveri. Børn forestiller sig det værste, og derfor fortæller de ikke til nogen, at deres forælder er kriminel," siger Hanne Ziebe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu