Læsetid: 3 min.

Både regeringen og oppositionen er klar til EU-afstemningerne

Mens strejkerne blandt de offentligt ansatte nærmer sig deres afslutning, kridtes banen op til afstemningerne om EU-forbeholdene og slagsmål om en ny økonomisk politik
30. maj 2008

Både opposition og regering kunne i går glæde sig over et tordnende ja fra FOA-medlemmerne. Hermed er helt afgørende betingelser for en fredelig udgang på den svære overenskomstsituation ved at være faldet på plads. Pædagoger og sygeplejersker hænger isoleret tilbage med en tømt strejkekasse, modne til en forhandlingsløsning eller et indgreb på grundlag af forhandlingsresultaterne. Både Social-demokraterne og Dansk Folkeparti er til rådighed for et indgreb om nødvendigt.

Mens sommeren trænger sig på, er dansk politik på vej til at forberede sig på andet kapitel af denne valgperiode:

Formelle - og ganske svære - økonomi-forhandlinger indledes nu mellem regeringen og kommunerne. Store spændinger vil udløse drama og megen råben og skrigen, men i sidste ende vil en forhandlingsløsning blive fundet, fordi Kommunernes Landsforening ellers reelt vil have udspillet sin rolle som forhandlingspartner.

Gensidig vetoret

Uformelle forhandlinger foregår mellem partierne om tilrettelæggelse af efterårets folkeafstemning om EU-forbeholdene. Formentlig skal der stemmes først i oktober om rets- og forsvarsforbeholdene.

Situationen omkring det retslige forbehold er særlig vanskelig. I 2003 indgik regeringspartierne en aftale med Socialdemokraterne, dengang under ledelse af Mogens Lykketoft, der gør det muligt at bevare en selvstændig dansk politik vedrørende retslige forhold (læs flygtninge- og indvandringspolitik), selv om det oprindelige forbehold afskaffes. Danmark fik en sådan mulighed for en 'opt in'-bestemmelse indskrevet i forfatningstraktaten på linje med Irland og Storbritannien. I aftalen mellem de tre partier blev det fastslået, at de har gensidig vetoret over for, hvad Danmark skal 'opt in' i, således at der kun kan blive tale om at underlægge dansk retspolitik overstatslige EU-regler, hvis V, K og S er enige. Det er en betingelse for at bevare danske særregler som 24-årsreglen. Nu stræber Fogh efter bred opbakning bag afviklingen af de danske forbehold, og V, K og S har ingen problemer med at give SF en plads i kredsen af partier med gensidig vetoret, men det er usikkert om SF vil træde ind i en sådan aftale. Det kan blive fortolket, som om SF dermed reelt tilslutter sig hovedlinjerne i regeringens udlændingepolitik og giver afkald på at bruge fælles EU-regler til at presse på for en afskaffelse af danske særregler. På den anden side vil Dansk Folkeparti til det yderste udnytte situationen til at advare mod EU-indflydelse på udlændingepolitikken. Fogh skal manøvrere med stor forsigtighed for at skabe et aftalegrundlag, uden at SF, de radikale og DF får mulighed for at skabe usikkerhed om konstruktionen og måske en risiko for et vælger-nej til forbeholdets afskaffelse.

Men lykkes det at få en aftale på plads, er der almindelig politisk forventning om, at en folkeafstemning kan finde sted relativt udramatisk og hurtigt i starten af efteråret, uden at EU-spørgsmålet helt vil dominere efterårets politiske dagsorden.

Ny økonomisk politik

Til gengæld ser partierne frem til, at der til efteråret vil udfolde sig en ny politisk kappestrid om bud på en økonomisk politik - med forventning om en mere eller mindre voldsom økonomisk nedtur. Med udsigt til en stigende ledighed vil Fogh-regeringen komme under indre pres for at stimulere efterspørgslen med nye skattelettelser til både borgere og erhvervsliv, mens Socialdemokraterne formentlig vil foreslå store offentlige investeringer i sundhed, uddannelse og infrastruktur.

Socialdemokraternes ledelse er ganske godt tilfreds både med fremtidsudsigter og det forløbne første kapitel af denne valgperiode. Selv om - eller netop fordi - perioden har budt på en alvorlig nedtur i meningsmålingerne, vurderer ledelsen, at dens position og styrke er uanfægtet. Hverken Ritt Bjerregaards 'Røde Skole' eller meningsmålingerne på helt ned til 18 procent har kunnet 'rokke ved Helles båd'. Partiledelsen havde igangsat et ambitiøst internt politik-udviklingsarbejde, der skulle afsluttes i denne måned, men i disse dage tæller ledelsen på knapper og vurderer, om det ikke var mere hensigtsmæssigt at gemme udspillene om lighed, velfærd og erhvervspolitik til sommer-mødet i august eller landsmødet i september.

Den forholdsvis uerfarne S-ledelse er klar over, at den kan komme på en hård prøve under en lavkonjunktur, men ser omvendt frem til, at forskellige bud på en krise-politik kan give nye klare brudflader i forhold til regeringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu