Det er en gave til demokratiet, det er socialt retfærdigt, og det er kapitalisme på steroider. Det handler om fire procent af EU-landenes økonomi i 2010 og om milliarder af danske offentlige kroner. Bagmændene er millionærer og hobbyister, nogle opfatter sig endda som kunstnere, og så er det måske også et sted allerdybest nede et forsøg på at gøre verden til et bedre sted.
Det handler om open source software; det vil sige computerprogrammer, der i reglen er gratis, og hvor kildekoden, selve programmets skelet, er frit tilgængelig, så alle kan ændre og videreudvikle den. Open source står i modsætning til leverandørejet software, typisk fra Microsoft, hvor man betaler en licens for at bruge programmet og ikke har adgang til kildekoden.
Her 10 år efter begrebet opstod, er open source således for alvor ved at indfinde sig på computere over hele verden inden for alt fra tekstbehandlingsprogrammer, webbrowsere, emailklienter og styresystemer. Og den nyeste udvikling er, at også den offentlige sektor har fået øjnene op for det. I Frankrig skifter 400.000 statslige computere Microsofts Office-pakke ud med open source-pendanten Open Office, og lignende projekter er i gang i Tyskland, Finland, USA, Kina, Argentina og Brasilien for bare at nævne de mest fremtrædende.
I Danmark er historien imidlertid en anden.
"Danmark stritter imod af alle kræfter," siger Morten Kjærsgaard, der er formand for Foreningen for danske open source-leverandører. "Vi er det land, som har den største penetration af Microsoft - det er jo ikke et rart udtryk at bruge, men det hedder det altså i fagtermer, og Microsoft sidder på 96-97 procent af markedet."
"Der er mange lande, der bruger det, og Danmark er et af de lande, hvor der er færrest, der bruger det," lyder det samstemmende fra Jens Hørlück, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet og en af de fire eksperter bag Teknologirådets store rapport, Open source software - i den digitale forvaltning. Og tilsvarende konstaterer vicedirektør i IBM Danmark, Kim Østrup: "Mit indtryk er, at vi er bagud i Danmark."
Det er ellers ikke økonomiske incitamenter, der mangler. Netop Teknologirådets rapport viste allerede i 2002, at der var mulighed for at spare "milliarder af kroner", og for to år siden viste en rapport fra analysefirmaet Rambøll, at alene et skift over til Open Office som i Frankrig ville kunne spare den offentlige sektor i Danmark for over en halv milliard kroner over fem år. Og hvis man vil have praktiske erfaringer fra udlandet, behøver man ifølge Jens Hørlück ikke se længere væk end til Tyskland, hvor udenrigsministeriet for nogle år siden valgte open source i stedet for leverandør-ejet software, da det skulle skifte it-system:
"Projektet var først skudt til 50 millioner euro, men de fik det til 17 millioner ved at bruge open source. For med fri adgang til kildekoden kunne de sende det i udbud til hvem som helst, når de skulle have noget udviklet, så de fik altid det bedste tilbud."
Samtidig mener Hörlyck, at Microsofts priser bærer præg af, at den amerikanske gigant har et næsten fuldstændigt monopol på det danske marked:
"Problemet med Microsoft er sådan set ikke kvaliteten af produkterne, det er, at de får en monopolgevinst, som er helt absurd høj. Og så længe de har den monopolgevinst, vil alt andet være en fordel økonomisk."
Microsofts monopol
Men i Danmark har man altså alligevel næsten konsekvent valgt at fortsætte med at handle hos Microsoft i den offentlige sektor, og forklaringen skal ifølge eksperter primært findes i såvel smarte forretningsmetoder fra Microsofts side som vanetænkning hos de offentlige indkøbere og passivitet fra Folketingssalen.
Særligt Microsofts såkaldte Enterprise-aftaler kritiseres for at være ekstremt økonomisk ufordelagtige. Med en Enterprise-aftale binder man sig for minimum tre år og betaler samtidig for samtlige programopgraderinger i den periode.
"En Enterprise-aftale giver kun økonomisk mening, hvis man bruger alle de opgraderinger, Microsoft tilbyder, men hos langt de fleste både private og offentlige myndigheder, får man en ny pc hvert tredje, fjerde år, og så får man et nyt styresystem med. Der er ingen, der foretager en fuldstændig opgradering hver gang, der kommer en ny pakke, og derfor giver Enterprise-aftaler ingen mening overhovedet," understreger Morten Kjærsgaard og nævner et andet eksempel på det ufordelagtige ved Microsofts aftaler:
"Microsoft gav Finansministeriet et tilbud: 'I får syv procent i rabat - og syv procent er efter min mening ingenting i en tid, hvor den offentlige sektor forhandler kanonstore rabatter hjem i deres rammeaftaler med forhandlerne - til gengæld skal I love, at I tegner så og så mange flere aftaler næste år. Og det tal lå 20-30 procent over, hvad der var i forvejen. Det syntes Finansministeriet af uransagelige årsager var en god handel, så de slog til, og det gjorde de ved at overtale nogle af de store, som politiet og Forsvaret, til at investere i det."
It-advokat Martin von Haller Grønbæk, der også er medlem af bestyrelsen for Foreningen af open source leverandører, kalder situationen absurd og mener, at en del af problemet er, at Microsoft sidder for tæt på beslutningerne.
"Det er jo absurd at være i en situation, hvor open source er mindre udbredt i den offentlige sektor end i den private. I alle andre lande er det omvendt, og det er, fordi vi har lagt os i en sele: Hvis du ser på Innovationsrådet og IKT-rådet og alle de råd, regeringen har, så sidder der en Microsoft-chef som formand eller rimelig tæt på beslutningerne. Det er grotesk, at landets it-indkøbspolitik i den grad baseres på en benovelse over, at en stor leverandør har lagt en udviklingsafdeling oppe i Vedbæk," siger han.
Jens Hørlück fortæller, at Århus Amt også har gjort sig nogle dyrtkøbte erfaringer omkring Microsofts forretningspolitik.
"Da Århus i sin tid skulle skifte system på hele gymnasieområdet, sagde Microsoft: 'Ok, I får det hele til undervisningslicens,' som er langt billigere. Men to år senere, da de så var godt i gang med Microsoft, hævede Microsoft prisen på administrationsområdet tilbage til den gamle. Så man bestak folk i en periode," siger han.
Morten Kjærsgaard mener, at vanetænkning er en væsentlig grund til, at de enkelte it-chefer i den offentlige sektor trods de ovennævnte forhold alligevel vælger Microsoft.
"Man fortsætter i det samme spor, for det er det, man altid har gjort og har fået at vide, er det sikre. Hvor man for 20 år siden sagde: 'Der er ingen, der er blevet fyret for at købe IBM,' siger man i dag: 'Der er ingen, der er blevet fyret for at købe Microsoft.'"
Kapitalisme på steroider
Han mener også, at en af forklaringerne på berøringsangsten over for open source er, at det passer dårligt ind i en klassisk økonomisk forståelse. Folk kan simpelthen ikke se, hvordan det kan hænge sammen, og det skyldes til dels det, man kan kalde myten om open source-bevægelsen. Den går på, at open source eksisterer alene på grundlag af glade privatpersoner, der i internationale brugerfællesskaber udelukkende motiveret af ønsket om en bedre verden og ud fra solidariske principper udvikler disse frit tilgængelige kildekoder til helstøbte programmer, som alle og enhver lige så frit kan hente til eget brug.
"Det globale open source-fællesskab omkring udvikling, fejlretning og oversættelse til mange sprog er en vigtig del af open source-modellen. Men det er forkert at tro, at det hele bygger på frivilliges arbejdskraft. Der er mange ansatte til at udvikle og yde support til programmerne," siger Per Henriksen, kampagnechef for forbundet af it-professionelle, PROSA, og han bakkes op af Morten Kjærs-gaard.
"Hvis du kigger på store open source virksomheder som Apache, Red Hat eller Mozilla, i de virksomheder får de ansatte løn, og nogle af dem er millionærer og nogle få af dem er milliardærer, og det er de blevet, fordi det er forretning og ikke filantropi," siger Kjærsgaard, der selv ejer open source-virksomheden Magenta. Open source kan således i økonomisk øjemed betragtes som en alternativ forretningsmodel, hvor kildekoden nok er frit tilgængelig og programmer i reglen er gratis, men hvor virksomhederne i stedet tjener penge på support, implementering og videreudvikling, ligesom udviklerne er lønnede ansatte, forklarer han.
"Men der er mange typer valuta i det her. En type valuta er penge, men en anden er anerkendelse, og det er også vigtigt i den her branche. Du bliver kendt som den, der lavede den her feature i et det her system, som gjorde, at 10.000 mennesker blev glade og opdagede, at du er dygtig. Det overskrider den klassiske økonomiske forståelse. Men der er stadig masser af god økonomi i at lave open source, og flere og flere virksomheder vokser på det," siger Morten Kjærsgaard.
Adjunkt Benedikte Brincker fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet har forsket i open source-programmørers motivation, og hun fremhæver også anerkendelse som et vigtigt parameter.
"Inden for det her miljø, som i meget høj grad består af mænd på 20-40 år, er de meget dedikerede til udvikling af kode, og det giver anerkendelse, hvis man kan udvikle en meget sofistikeret kode. Så der er også mange, der har det som en hobby. De betragter det som en måde at udtrykke sig selv, og dem, der er rigtig dygtige, bliver både af deres omgivelser, og betragter også sig selv som kunstnere; de taler om en smuk kode, ligesom matematikere kan tale om en smuk formel," siger Benedikte Brincker.
Martin von Haller Grønbæk mener dog, at de idealistiske forestillinger ubetinget hører fortiden til.
"Sådan var det måske, da det startede, men det er det ikke i dag. Det er bestemt ikke kommunisme eller socialisme, det er snarere omvendt. Det er kapitalisme på steroider. For når indgangsbarriererne er meget mindre, betyder det, at der er enormt mange, der kan komme ind på markedet og konkurrere. Så hvis du ikke kan levere varen som leverandør, bliver du bare udraderet, og det er jo kapitalisme eller markedsøkonomi, der vil noget. Alle de her almindelige mennesker, de ejer jo produktionsmidlerne, og det eneste råstof, du har brug for, er det, du tilfører ved din hjernekraft. Det er meget, meget socialt retfærdigt, det er meget demokratisk, og det er fantastisk for værdiskabelsen i samfundet, fordi en masse potentiale bliver realiseret, når folk ikke først skal spare op og spørge om lov, før de kan realisere deres ideer."
- Det lyder meget positivt?
"Jamen, overordnet set er det fantastisk. Det mener jeg virkelig. Strengt politisk er open source virkelig en gave til demokratiet. Det omkring bevægelsen er selvfølgelig interessant, men det er lidt irrelevant i dag. Når det er stort i Brasilien og Kina og i u-lande, så har det ikke noget at gøre med realisering af alternative samfundsmodeller. Det er fordi, det får markeder og ideer til at blomstre, så landene virkelig udvikler sig. "
- Hvor stort er det?
"Altså, der sker en masse lige nu, og for mig minder det lidt om internettet i 93-94. Det er et paradigmeskift på mange områder, som kommer til og allerede er ved at influere stort set alle forretningsområder, der har noget med it at gøre, og det er jo stort set alle. Jeg er meget optimistisk, men det er forbandet, at vi i Danmark ikke får det fulde potentiale ud af det. For det er helt sikkert et område, hvor vi kunne være førende."
Det gode i mennesker
Det er også et område, som virkelig kommer til at betyde noget i fremtiden. EU vurderer, at open source software i 2010 vil udgøre fire procent af medlemslandenes økonomi og 32 procent af al it-service.
Martin von Haller Grønbæk mener, at politikerne burde gøre meget mere for at ændre billedet.
"Det er helt åbenbart, at i stedet for at sende en masse penge ud af landet til en amerikansk virksomhed, så skulle man satse meget mere radikalt på at udvikle en open source-industri herhjemme. Det er absurd, særligt for en liberal regering, at man ikke vil gøre noget, der sikrer mere konkurrence og gør op med det forhold, at vi er utroligt afhængige af en enkelt udenlandsk leverandør. Men ud over Morten Helveg fra de Radikale, er de eneste, der tager det her alvorligt, de to poler i dansk politik, Dansk Folkeparti og Enhedslisten. Enhedslisten gør det, fordi de tror, det er socialisme, og Dansk Folkeparti gør det for at drille regeringen, og fordi en person som Morten Messerschmidt er it-kyndig," siger han.
Morten Kjærsgaard forventer heller ikke, at open source-industriens fremmarch i Danmark kommer til at ske hurtigt.
"Realistisk går der nok tre-fem år, før der virkelig begynder at ske noget med billedet af Danmark som Microsoft-land," siger han, men peger samtidig på, at vi lige nu er inde i en meget spændende fase, som kan fremskynde udviklingen.
"I øjeblikket kører vi i Danmark en forsøgsperiode med to dokumentformater, Microsofts format OOMXL og det åbne format ODF, og en forudsætning for at kunne fortsætte med at køre med to standarder - er uklogt, men det ønsker ministeren altså - er, at de to kan 'snakke sammen', og at der kan ses konkurrence på området. Hvis vi ikke inden for det næste års tid ser konkurrence på det her område, bliver Microsoft dømt ude - det har folketingspolitikerne sagt, og det er vi mange, der vil holde dem op på - og så kan det gå rigtig stærkt."
Måske er Microsoft også selv ved at åbne op over for open source. Virksomheden indledte i hvert fald tirsdag i denne uge en møderække omkring open source og fri software. En af de inviterede deltagere var Ole Tange, en af de programmører, der til dagligt har fingrene nede i tastaturet som ansat hos open source-virksomheden ANGE Optimization og i fritiden som det, han kalder 'open source hobbyist'.
- Hvad skete der til mødet?
"Tjah, det lader til, at de prøver at strække en hånd ud og få nogle udviklere til at udvikle fri software oven på Microsoft software. Mere var det vel ikke."
- Men ser du det som positivt?
"Altså, en udstrakt hånd er vel altid positivt, ikke? Jeg kan godt se, at bagtanken kan være at forplumre billedet, så Microsoft kan sige: 'Se, vi har også fri software her'. Men igen, en udstrakt hånd - jeg tror jo på det gode i mennesker, og det vælger jeg også at gøre her. Men der var altså ikke noget, hvor jeg vil sige, at her var virkelig noget bid til en Information-journalist. Det var der altså ikke."
Fremragende artikel. Jeg håber at de offentligt ansatte kommer ud af vanesøvnen og får gjort kål på den offentlige Microsoft-favorisering inden alt for mange dekader... Det værste spild jeg har hørt om indenfor længere tid.
Helt enig. God Artikel. Ude på RUC, hvor jeg læser, har computerne endnu ikke installeret f. eks. Open Office, hvorfor jeg i starten stod med problemer, når der skulle printes fra min USB-key.
Microsoft-medlemmer af VL-grupper :
http://www.dsv-vl.dk/sogeresultater.php?Search=microsoft
FSF-medlemmer af VL-grupper = 0 !!
http://www.fsf.org/
Anders : http://portableapps.com/ har Open Office, FireFox of ca 50 andre
Open-Source programmer der kan køres fra dit USB-drev ..
God artikel - og naturligvis også yderst interessant for alle private brugere.
Jeg må indrømme, at jeg også i en lang årrække har hægtet mig på især Microsoft programmerne, men med introduktionen af Vista og Office 2007 (begge er temmelig talentløs produktudvikling) sagde jeg stop og geninstallerede familiens computere med:
- Ubuntu styresystem (langt hurtigere end win xp og Vista og rigtig lækker brugerflade),
- Open Office (kompatibelt med alt i Microsoft office),
- Mozilla Firefox-browseren (langt hurtigere end ie),
- Mozilla Thunderbird emailklient og Sunbird kalender
- og min gamle pc kører som en drøm (og langt hurtigere end tidligere).
Naturligvis er antivirus og anti spyware også gratisprodukter.
At få det hele til at virke var ikke et spor mere vanskeligt end med Microsoftprodukterne.
Det er bare at gå igang.
Artiklen er en unuanceret lovprisning af Open Source som hurtigt får fire støttekommentarer af nogle studienørder, uden at nævne:
Forretningsmodellen i Open Source er den ny økonomis tillægsydelser, og minder derfor på mange måder om mobilbranchens for nogen år siden. Man klakulerer med store tab for at penetrere markedet, og når produkterne så er blevet uundværlige for forbrugerne stiger priserne. Det er med andre ord den samme monopol-strategi som Microsoft i alle tider har benyttet sig af - så æblet falder ikke langt fra stammen.
Når det offentlige så har implementeret OS og sidder med trusler om at hele årsværket ryger hvis ikke a eller b, så kommer regningen. Forretningsmodellen er en kynisk pull mekanisme, som efterlader forbrugeren uden forsvar. Ganske utroligt at den så naivt lovprises i indlægget!
Sandheden er snarere at det danske offentlige system praktiserer risikoledelse, og derfor er for kloge til at lade sig indkapsle af de mange IT bobler..
Microsoft har altid været den Kairos Husarerne ville skyde ned i IT branchen, ikke på grund af deres produkter (som ganske vist har for lukkede koder til nørderne), men fordi lykkejægerne har set gevinsten og derfor vil kopiere forretningsmodellen. Microsoft kan uden videre gå ind i Open Source, fordi de allerede er der - det er den samme forretningsmodel som Microsoft har brugt i årevis! Så der er mange billige points at score her for dem, fordi det giver dem mulighed for at træde et trin tilbage, og lade som om de igen 'åbner op'.
Open Source er en kynisk forretningsmodel, og en luftkastel. Go home, og find selv på noget nyt, uden at misbruge skatteborgernes penge i den luftige og falske IT økonomi!
For en del år siden installerede jeg det gratis Star Office fra Sun på en af mine PC'er - det fungerer upåklageligt til mit brug, og det kan det også gøre hos mange andre. Jeg ahr ikek brugt penge på noget som helst i den anledning.
Der er ingen som helst grund til, at alle danske offentlige virksomheder skal klæbe til Microsoft, bare fordi de lader sig forføre.
I øvrigt er Mac OS X langt mere stabilt end noget Microsoft har lavet - det er min erfaring efter at have brugt flere typer computere i mere end 25 år.
Men Mokkasinen er tydeligvis på lønningslisten hos Microsoft, eller også er hans stilling afhængig af, at det fungerer - ellers kaster man sig ikke ud i sådan en gang unuanceret ros.
Et år efter lanceringen virker Windows Vista f.eks. stadig ikke, som det burde, alligevel landhvalen Ballamer forlade XP så han og MS kan malke kunderne igen igen igen ..
.
Jeg er hverken på lønningslisten eller aktieejer i MS, så kritikken misser bekvemt pointen Jan Eskildsen.
Min kommentar går ikke på funktionaliteten i programmerne, og jeg har også selv erfaret at OS er fuldt lige så godt og ofte mere kompatibelt end MS. Så fint med OS til privatforbrugeren.
Det jeg opponerer imod er at artiklen får Open Source til at fremstå som noget radikalt anderledes end MS, når det ikke er det. Det er ikke en rosenrød 'demokratisk og innovativ bevægelse', men en markedsstrategisk forretningsmodel - intet andet. Vi har set open source strategien hos microsoft i 80ne og 90ne, og i mobilbranchen fx hos Nokia i 90ne. Alle er de gået skridtet videre til at tage uhyrlige priser for deres produkter.
Så kan man sige at open source markedsstrategien er nødvendig for at de små software udviklere kan penetrere markedet når nu ms sidder monopolagtigt på det. Men det er jo at sige at fordi én aktør laver en amoralsk forretningsmodel, så skal en anden også have lov til det!
Det offenlige er alt for vigtig i vores samfund til at være slagmark for IT industriens interne kampe, fordi det her er skatteborgernes penge der er på spil.
Det her handler ikke om design og funktionalitet, det handler om at sælge varer på falske præmisser.
det er en interessant kritik du fremfører mokkasinen, men i artiklen siger morten kjærsgård at forretningsmodellen faktisk er en anden end microsofts traditionelle:
"Open source kan således i økonomisk øjemed betragtes som en alternativ forretningsmodel, hvor kildekoden nok er frit tilgængelig og programmer i reglen er gratis, men hvor virksomhederne i stedet tjener penge på support, implementering og videreudvikling"
altså at det OS- producenterne tjener penge på er support, implementering og videreudvikling. og at de vel at mærke gør det i fri konkurrence, idet kildekoderne er tilgængelige for alle.
hvad mener du om den påstand?
Tja var engang på et kursus hvor de skulle undervise i Linux, efter 2 dage havde de stadigvæk ikke fået grafikkortet til at fungere.
Open Source handler om at nørderne ikke kan tåle at almindelige brugere har fået magten over deres PC og ikke længere har brug for support idet de selv kan finde ud af det. Selv min gamle svigerfar kan gå hen og købe en PC med Windows på og så er han igang.
Der er også god grund til at det offentlige bruger Microsoft, systemerne skal kunne tale sammen og fungere med mindst muligt vedligehold.
Hvad man kan spare på open source i forhold til licensen bliver hurtigt forbrugt på mande timer.
Star Office min bare røv, det fungerer ja, men kun fordi det er en Microsoft klon. Har du tænkt på, hvad der ville ske hvis alle kørte med deres hver især vidt forskellige teksbehandlere, ligesom man gjorde i gamle dage, DSI-tekst , Wordperfect, Tekstassistent etc. etc., behøver man at sige at fil udveksling var et helvede i de dage.
Nææ Microsoft er guds gave til menneskeheden, nogen er jer der har tænkt på hvor vi ville være henne havde det ikke været for Bill Gates?
Og så er det som en anden her nævner en illlusion at man kan få noget gratis. Det handler ganske rigtigt om at nogen vil have markedsandele.
Desuden hvis Open Office er et godt og brugbart alternativ så vil det ogå blive tilvalgt, er det ikke sådan at markedet fungerer?
Jeg kan godt se at når artiklen reklamerer for open source i floskler som demokrati, innovation og det gode i mennesker - så kan det se ud som om jeg taler for microsoft, når jeg kritiserer open source markedsmodellen. Men som skatteborger bryder jeg mig ikke om at kommunerne (som jo efter struktur- og kvalitetsreformerne snart drives som virksomheder på markedsvilkår) med open source impliceres i den ustabile ny økonomi! Og slet ikke under falske forudsætninger! Det må siges uanset hvor meget man lader sig dupere af de meget gode open source programmer. De koster bare ikke det man her påstår! Der er tale om guldjagt i Alaska.
Forestil jer en model: en firkant hvor top og højre side er skåret bort, og med en skrå lige linie fra nederste venstre hjørne op mod øverste højre hjørne. Linien viser status qou for produktets lønsomhed. I open source modellens første faser følger prisudviklingen en nedadgående bue, hvor der ikke tjenes penge og hvor virksomheden finansierer udvikling af produktet med de tillægsydelser som karl ovenfor ganske rigtigt citerer fra artiklen. Men dette er kun de første faser i forretningsmodellen. I efterfølgende faser, alt efter hvornår produktet og markedet (som man jo selv skaber i open source forretningsmodellen, et såkaldt 'red ocean') er modent til det (i betydningen afhængig nok, eller efterspørges tilstrækkeligt - alt efter smag for formuleringer) - indføres nye betalingsversioner og supporten på de ældre modeller falder bort. Så går forrentningsbuen ovenover status quo linien i modellen. Det ser vi fx hos mange af spyware udbyderne (fx det svenske adaware) og med IP telefoni (fx Skype). Evt. skifter virksomheden ejere, hvor der kommer nogle hårde forretningsfolk til og lave version 2.0, og hvor der virkeligt skal scores dole.
I de sidste faser (som fx Microsoft og bl.a. Nokia er i nu), koster produkterne mange penge, der kapitaliseres uhyrligt med nye versioner hvert tredje år, og hvor sidste års model ikke længere ydes support. Så prisudviklingen for forbrugeren er dyrere og dyrere i tempo med afhængigheden af produktet. Også denne fase når på et tidspunkt sin mætning, og man vender tilbage til det sted hvor forbrugeren ikke kan gennemskue prisudviklingsmodellen: 'open source'.
Smukt, forførende, uigennemskueligt, bondefangeri og særdeles indbringende. Open source markedsmodellen er en langsigtet forretningsmodel som pt er på sit højeste i forretningsverdenen. Den baserer sig på engagerede IT nørder, som langt hen ad vejen får lov til at have deres egodrevne følelser af at forbedre verden med ny 'demokratisk, innovativ og menneskelig' teknologi. Når virksomheden er moden scorer de en livstidsindkomst, og overlader businessen til gribbene der malker det sidste ud af den.
Ja, det er kapitalisme på stereoider!
Og man vil nu udnytte borgerne der finansierer det offentlige system, fordi vi har et demokratisk underskud. Som almidelig borger kan man slet ikke gøre noget ved dette her fordi man ikke kan gennemskue det. De ældre forstår ikke forretningslogikken, de unge er forblændede af teknologien, og vælger at være politisk naive (det er upopulært at kritisere open source, det giver ikke positiv identitet at være kritisk over for noget 'så godt'). Så er der middelgruppen tilbage, og de tjener så mange penge at de er ligeglade, eller er selv med i en af virksomhederne.
Så der er faktisk ikke nogen der har interesse i at kritisere dette - derfor er kritikken meget nødvendig.
Igen det kritiske i open source handler ikke om produktdesign eller funktionalitet. Man spekulerer netop i de mange positive røster der kommer når man i de første faser af modellen oplever at nogen vil give en god teknologi.. 'gratis'. Fint, i den private sfære, hvor man bare kan vælge det fra når priserne stiger. Men det handler om en udemokratisk model for lurvet og falsk markedsføring når det på denne måde indføres i det offentlige, for her kan man ikke bare på en weekend skifte softwaren ud på computeren..
Så vagt i gevær her! Vi har brug for et offentligt system med gennemskuelige budgetter, hvor den menneskelige arbejdskraft skal prioriteres i fremtiden. De offentlige budgetter skal ikke være arena for uforudsete IT omkostninger, og dårlig service på grund af gamle programmer, hvis man vælger ikke at følge med produktudviklingen i IT branchens ny økonomi!
Mokkasinen forstår tydeligvis ikke implikationen af at programmet er open source. Det centrale er ikke at programmerne er gratis, men at alle kan tilbyde at yde support eller videreudvikle/tilpasse programmet. Det betyder at en helt almindelig it-virksomhed kan tilbyde at yde support til open office, mens det ikke er tilfældet med properitær software, hvor det er licenshaveren, der bestemmer, hvem der må yde support.
Det er sødt at højreorienterede open source forkæmpere vil kalde det kapitalisme, men det har nu ikke så meget med det at gøre. Kapitalisme kræver at det er muligt at skabe monopol over produktionsmidlerne, det er det modsatte der er tilfældet i open source og tillykke med det.
Mvh Anton.
@Mokkasinen
At du skulle være ansat af/hos Microsoft eller på en eller anden måde skulle have økonomisk gavn at at tale for Microsofts produkter kunne jeg aldrig drømme om at påstå – nøjagtigt som det er helt ugrundet at titulere andre blogger en bloc som studienørder.
Dine betragtninger er da interessante, men slet ikke nye. Og det er da klart, at Microsofts monopollignende stilling også på erhvervsmarkedet giver også det offentlige en vis tryghed – herunder for at de kan inkalkulere markante faste prisstigninger på produkterne hvert år; og ja, det giver da overskuelige budgetter … Og at de netop p.gr.af monopoliseringen af markedet også hænger på krav om ekstrem bagudrettet systemkompabilitet, der hæmmer enhver produktudvikling – og det er Vista og Office 2007 nogle fine eksempler på. Og hvis produktudviklingen her har være meget dyr, så illustrerer det blot yderligere, hvor lidet innovativt Microsoft er som ”markedsførende”.
Du karakteriserer Open Source for at være en kynisk forretningsmodel, men hvad er alternativet? Tværtimod vil en markedsmodel med Open Source netop som Anton Larsen fremfører det skabe konkurrence på markedet for support og produktudvikling.
Samtidig konkluderer du, at ”at open source markedsstrategien er nødvendig for at de små software udviklere kan penetrere markedet når nu ms sidder monopolagtigt på det. Men det er jo at sige at fordi én aktør laver en amoralsk forretningsmodel, så skal en anden også have lov til det!” Men igen, hvad er dit alternativ?
En del af Open Source miljøet er givet vis motiveret af at skabe adgang til markedet – det er jo logik, men at generalisere som du gør det, mener jeg er en fejlvurdering. Flere store Open Source applikationer kunne for længst være gået på markedet og kræve penge for deres produkter, men gør det ikke.
Endelig fremfører du, at ” Sandheden er snarere at det danske offentlige system praktiserer risikoledelse …” – m.h.t. valg af IT-systemer. Hertil må jeg blot sige, at mine erfaringer er siger, at 75 % ikke gør det. Og licenseringen er en pestilens i den daglige drift.
Og så tilbage til din titulering af os, der også privat gerne bruger f.eks. Open Office (og måske også Linux) som studienørder; så er dette præcis den holdning, som er med til at kvæle al nytænkning.
Jeg er helt enig med dig i, at den menneskelige arbejdskraft skal prioriteres i fremtiden, men et markedsmonopol æder af disse ressourcer dag for dag og oftest uden på nogen som helst måde at rationalisere arbejdsgange, der kompenserer for dette.
Bare en kort præcisering; programmer, der er udgivet under GPL (altså open source) kan ikke blive properitære igen - de er frie. Open Office vil aldrig kunne kræve penge for programmet, uden at få retssager på halsen.
Jeg tror Mokkasinen forveksler gratis programmer som adware, skype etc. med open source, programmer som; firefox, GIMP, Ubuntu etc.
Mvh. Anton
Hvis kommentaren om studienørder har været stødende, så beklager jeg det naturligvis, 'nørd' har trods alt været et stuerent begreb i IT kredse i mange år. Pointen i det som jeg unuanceret fik skrevet, var at de humanistiske produktudviklere og forbrugere fra universitetsmiljøerne ofte uanende støtter foretagender som betjener sig af luftig retorik. Open source mener jeg så er et kerne eksempel på dette i 'den ny økonomi'.
Jeg kan godt se at der er en pointe i at alle kan supportere (så længe open source programmerne er i sine første markedsfaser), og at dette kan spare penge - på kort sigt. Problemet er dog stadig at det er denne kortsigtede tænkning som nærer open source markedsstrategierne, og at man ved at rationalisere på denne måde gambler med borgernes penge i troen på 'det gode menneske'. Den gode tro hjælper ikke meget, når regningen kommer, fordi open source strategien jo på ingen måde er på kant med loven, den er blot snedig.
Selv hvis open source på denne måde skaber nye markeder for support og produktudvikling, og det er en succes, er det svært at se det offentliges gevinst. Hvordan og hvorfor skulle det offentlige kunne produktudvikle forældede IT systemer, som de jo bliver når open sourcerne går til next level af forretningsstrategien? Naturligvis kan man starte profitable IT-afdelinger internt i kommunerne, der sælger løsninger til afdelingerne, og det er nok en absolut nødvendig plan.
Men det er stadig svært at se hvordan kommunerne skulle kunne produktudvikle softwaresystemer - en produktudvikling som er meget kostbar både fordi den tager tid og kræver de bedste hjerner (hvem skal aflønne dem?).
Hvordan skal man kunne redegøre for en sådan udvikling, i dagligdagens 'accountability' politik?
Mokkasinen skriver,
"Vi har set open source strategien hos microsoft i 80ne og 90ne[...]"
Kan du give et eksempel? Microsoft fik to licenser godkendt af OSI i 2007, men de har (med enkelte undtagelser i 2000'erne, og det var indenfor områder hvor Microsoft ikke hverken var eller er en hovedaktør) mig bekendt ikke publiceret et projekt under en OSI-godkendt licens før det.
Peter Olesen: Ikke dårligt - tak for hjælpen!
Nu er OSI organisationen (open source initiative) jo ikke ældre end sidst i 1990ne, så svaret på om ms har publiceret et osi godkendt projekt før det det giver vel sig selv. Microsoft har således ikke brugt den nuværende officielle open source definition, som den defineres af OSI efter 1998. Det vil være forkert at sige, men de har brugt det samme princip om at levere gratis eller produkter som ikke eksplicit skulle købes (de fulgte med computerne) til at penetrere markedet med. Det er stadig princippet i open source, når den indgår i en markedsstrategi.
Produktudvikling i open source fasen bruges som en del af IT industriens langsigtede markedsstrategier, og bruges i dag også på samme måde som mange corporate responsibility tiltag, der skal bidrage til at 'brande' virksomhederne.
Så microsoft, open source, whatever, helt fint, gode produkter! Men de er bare ikke gratis, demokratiske og appellerer til det 'gode i mennesket'. Det er og bliver en falsk og usmagelig varebetegnelse, som desværre ser ud til at gå rént ind i vores offentlige systemer.
Den offentlige sektor er stadig en ganske solid rygrad i vores samfund, og jeg er bekymret for hvilken destabilisering af disse institutioner der følger af en kortsigtet prispolitik. Værre er det vel ikke!
Og til Troels, som gerne vil have gratis gode råd til alternativer. Her må jeg sige at jeg rådgiver rigeligt i det daglige, og benytter dette debatforum til at hævde min ret til at analysere og kritisere uden at tilbyde gyldne løsninger. Løsninger og gode råd må du købe hos de mange som mener at have dem, ligesom alle andre - åbenbart open source gutterne!
Forretningsmodellen i Open Source er den ny økonomis tillægsydelser, og minder derfor på mange måder om mobilbranchens for nogen år siden. Man klakulerer med store tab for at penetrere markedet, og når produkterne så er blevet uundværlige for forbrugerne stiger priserne
Sikke noget paranoidt sludder. Med open source er dit scenarie ganske enkelt ikke muligt: Når først kildekoden er der ude, kan enhver tage den og videreudvikle den ganske gratis .
Linux var gratis for 17 år siden, og det er stadig gratis. Selv hvis alle udbydere skulle begynde at tage penge for det, ville jeg stadig kunne tage en kopi af deres produkt og udvikle videre derfra - gratis.
Princippet er som i akademia: Du skal ikke genopfinde den dybe tallerken eller kalkulus, hver gang du skal løse et problem - i stedet drager du nytte af alle de løsninger, som andre har udarbejdet før dig, og bygger oven på dem.
Dermed undgår du alt den spild og redundans, som ligger i closed-source markedet: Når en løsning første gang er opfundet, så er den opfundet. Problem solved. Så kan man i stedet bruge sin tid på at gøre løsningen bedre eller løse nye problemer.
Mokkasinen skriver:
"Microsoft har således ikke brugt den nuværende officielle open source definition, som den defineres af OSI efter 1998."
OK. Kan du så give et eksempel på et Microsoft-projekt fra 1980'erne eller 1990'erne, hvor MS offentliggjorde kildekoden, så tredjeparter frit kunne studere eller ændre koden?
Hvis et projekt ikke har frit tilgængelig kildekode, så kan det ikke efter *nogen* meningsfuld definition kaldes hverken open source eller fri software.
Så microsoft, open source, whatever, helt fint, gode produkter! Men de er bare ikke gratis, demokratiske og appellerer til det 'gode i mennesket'. Det er og bliver en falsk og usmagelig varebetegnelse, som desværre ser ud til at gå rént ind i vores offentlige systemer.
Jo, open source er bestemt demokratisk. Det er nemlig sådan, at software, som først er udgivet som open source, ikke længere kontrolleres af nogen fast enhed. Enhver kan arbejde videre på programmelet.
Det betyder blandt andet, for det offentlige:
- Vi kan sikre os, at dokumenter og data kan arkiveres med forventning om, at vi stadig vil kunne læse dem om 5, 10, 15, 20, 50 og 100 år. Uanset om Microsoft udfaser det ene dokumentformat efter det andet (som de gør løbende), går konkurs om 20 år, skruer priserne op, eller hvad, man nu kan finde på - vil vi med åbne formater og åben software upåvirket kunne tilgå vore data. Dette er særligt vigtigt, efterhånden som hele vores historie bliver digital.
- Kommuner, staten, hospitaler, og alle andre offentlige instanser vil kunne skræddersy løsninger til deres problemer - men ved at bygge oven på eksisterende løsninger i stedet for at skulle starte fra bunden. Betragt en instans som http://softwareboersen.dk, hvor udviklede løsninger inden for det offentlige kan deles mellem instanser.
- Vi gør os ikke afhængige af een udviklers luner - skulle een få nykker, vil andre kunne tage over. Det er absurd, at vi tillader 95-97% af vores digitale infrastruktur at blive kontrolleret af eet enkelt firma, som gennem de sidste 25 år har vist sig fuldstændig skruppeløst med hensyn til at bruge sin magt.
Mokkasinen, du skriver:
> (...) Det er med andre ord den samme monopol-strategi som Microsoft i alle tider har benyttet sig af (..)
Dette er -- som James også skriver -- forkert. Der vil med open source/fri software ikke på nogen måde kunne opstå et monopol(*), da koden er frit tilgængelig vil et hvilket som helst andet firma kunne tage koden og yde support og videreudvikle på produktet.
Eksempel:
En kommune er gået over til at bruge Open Office i stedet for Microsoft Office, men der mangler en funktionalitet de har brug for (f.eks. en diagramtype i regneark). Da Open Office er åbent kan kommunen sende projektet i udbud så en hvilken som helst IT virksomhed (formentlig en med speciale i netop Open Office) kan udvikle den ønskede funktionalitet. Hvis det derimod var Microsoft Office der blev brugt ville kommunen kun kunne henvende sig til Microsofts udviklingsafdeling og der vil ikke kunne være nogen form for konkurrence. (**)
(*) Ikke helt korrekt, hvis koden er så kompleks og ustruktureret at ingen andre kan forstå det kan der igen opstå et monopol, da ingen andre vil røre ved det.
(**) At MS Office har et indbygget scriptsprog hvor de fleste udvidelser direkte vil kunne laves i gør eksemplet lidt dårligt, men hvis man laver eksemplet mere generelt vil det gælde.
@Mokkasinen: Dine lange tirader er altså gennemsyrede af så total begrebsforvirring, at det næsten ikke er til at overskue at skulle rede alle trådende ud. Emnet er tydeligt noget, der ligger dig meget på sinde: så hvorfor i alverden har du sat dig så dårligt ind i det?
Men lige en sidste udredning:
Nej, der er ikke nogen nederdrægtig "fase to", som alle open source firmaerne bare venter på at implementere, mens de gnækkende ser bruger på naiv bruger gå i fælden. Som nævnt ovenfor, er dit scenarie slet ikke praktisk muligt på grund af copyleft. Og mon ikke, vi rent faktisk havde set det ske bare et par enkelte gange inden for de sidste 25 år siden GNU kom på banen, hvis det havde noget som helst på sig? Eller folder den snedige forretningsplan sig først ud efter 30-50 år? Det kræver vist et ordentligt kapitalindskud.
Dermed ikke sagt, at open source-udvikling er ren altruisme, selvom den altruistiske "feel-good"-fornemmelse bestemt spiller ind i motivationen for udviklere. Økonomien, derimod, kommer fra at mange udviklingsomkostninger (på systemer, som f.eks. firmaer selv skal bruge eller hyres til at udvikle for f.eks. det offentlige) deles på grund af genbrug og fælles interesser (synergieffekten er enorm, når mange tusinder professionelle har egennytte af at bidrage), at softwaren understøtter salg af hardware (f.eks. servere fra IBM) eller støtter andet software, fra salg af support og ekstraydelser, et cetera.
Der er ikke meget magi, men til gengæld er det smart, Og det kommer alle til gode i det lange løb.
Jeg er altså snart træt af folks Microsoft bashing. Det er ganske enkelt som om folk ikke kan tåle at Bill Gates og Microsoft har den succes de har. Microsofts succes skyldes alene en ting: Og det er den meget enkle, at MS er ret gode til at tage et komplicerret stykke software eller noget tech software til computeren og så gøre det funktionelt så alle kan bruge det, selv folk der ikke har brugt computere før.
Og jeg har også hørt historierne om Vista, men på en eller anden måde synes jeg at jeg hørte de samme historier om windows XP da dette OS fra MS kom frem.
Og jeg har faktisk også set på både Ubuntu og Red Hat - og hvad de nu hedder allesammen. Og besluttede mig derfor ret hurtigt for at dette gad jeg godt nok ikke. Det mindende mig alt for meget dengang (for en 4-5 år siden godt nok) om de gamle DOS dage med med dets kommondalinjer osv.
Windows og især Windows XP er er et stabilt styresystem der bare funker - og det funker temmelig godt - skulle jeg hilse og sige.
Og jeg ved ikke helt hvad folk taler om når folk mener at f.eks. en erhvervsskole som f.eks. EUV Syd har råd til at skifte computere hvert tredje eller fjerde år. Da jeg var sant på en erhvervsskole for nogle år siden havde vi altså stadig computere der stadig havde windows 2000 på. Og selvom der var nogle få computere, der fik windows xp, ja så havde ca. halvdelen af dem stadig windows 2000 på. Og Microsoft's seneste styresystem, XP er faktisk mindst 6 eller 7 år nu.
Måske I hellere skulle begynde at anklage Apple for brud jeres rettigheder som konsumenter (forbrugere) fordi I kun kan afspille sange hentet via Itunes på en Ipod. Her udnytter Apple da alligvel også sit monopol på dette område, ikke sandt...
Og desuden mener jeg at Mokkasinen har ret. Det er en en klassisk manøvre for at sælge et system, sæt prisen ned eller forær det hele gratis.
Og så når folk er hooked begynd at tage penge for enten support eller opdateringer mv. Mobilbranchen gjorde det faktisk med stor succes i 1990erne...køb en mobiltelefon til en kr. ---- og skru så prisen på folks samtaler op.... eller *tving dem* (frivilligt) til at købe f.eks. et headset eller
en usb-stick til overtørsel af et eller andet --- til overpris...
Jeg er helt på det rene med at Linux mv. er gratis - dvs. man betaler ingenting for programmet - men for en masse support mv. Guess what -
MS support is free...
Karsten Aaen skriver:
"Og desuden mener jeg at Mokkasinen har ret. Det er en en klassisk manøvre for at sælge et system, sæt prisen ned eller forær det hele gratis."
Det er rigtigt at det er en klassisk manøvre at lave prisdumping, men det har bare ikke noget som helst med open source at gøre. Open source er ikke kendetegnet ved at det er gratis, men ved at kildekoden er tilgængelig.
Til Mokkasinen:
Det er blevet sagt ovenfor, men jeg vil gentage det for dig, fordi det lader til at være den centrale misforståelse i din argumentation:
"Open Source"-software betyder IKKE gratis software. "Open source" kan oversættes direkte: "åben kilde". Altså åben kildekode.
Det er software, som alle kan læse kildekoden til og som alle har ret til at ændre i. Open source software er beskyttet af licenser der siger, at alle har ret til at ændre i og tilføje til softwaren, men hvis man gør det, skal ens ændringer også være open source.
Jeg kender ikke til noget eksempel på at Microsoft har udgivet noget væsentligt produkt som "open source", altså med åben kildekode, som alle må rette i. Så den påstand vil jeg mene er lodret forkert. Jeg gætter på, at fejlen opstod, fordi du tror alt gratis software også er open source. Det er som sagt en misforståelse.
Hvis én leverandør pludselig beslutter sig for at tage penge for et stykke open source software, så kan en anden leverandør altid levere det gratis. Det er en konsekvens af open source licenserne. Monopol er derfor stort set umuligt.
Med venlig hilsen
Mikkel
--
"Free" as in "freedom", not "free beer".
Og desuden mener jeg at Mokkasinen har ret. Det er en en klassisk manøvre for at sælge et system, sæt prisen ned eller forær det hele gratis.
Og så når folk er hooked begynd at tage penge for enten support eller opdateringer mv.
Men for pokker, når der nu ikke er nogen open source virksomheder, som nogensinde har gjort det - i 25-35 år and running - hvorfor i al verden kører I så rundt i dette tænkte scenarie? Der er altså ikke megen sammenhæng i din og Mokkasinens argumentation.
Guess what - MS support is free...
Nope, du betaler bare for det, uanset om du benytter det eller ej.
Mikkel Christensen,
Du har stort set ret i din forklaring, men jeg vil lige indskyde en sætning til:
"Det er software, som alle kan læse kildekoden til og som alle har ret til at ændre i. Open source software er beskyttet af licenser der siger, at alle har ret til at ændre i og tilføje til softwaren, men hvis man gør det, skal ens ændringer også være open source."
Det er ikke *helt* rigtigt. Flere open source licenser, eksempelvis MIT- og BSD-licenserne, tillader at en tredjepart kan lave ændringer, så ændringerne selv ikke er open source. Det er specifikt copyleft-licenser som GPL'en, der kræver at alle ændringer også er frie.
Artiklen overrasker mig ikke - også det er befolkningen bagud med.
Selv anvender jeg Sidux som styresystem. Mere behøver jeg vist ikke at skrive.
Spørgsmålet er om man ikke ved at støtte open source modvirker den klaustrofobi, som ellers ville være den logiske konsekvens af at smide håndklædet i ringen og overlade det hele til Microsoft ?
Det meste nye software i dag er ikke til PC ell. lign. men til håndholdte dingenoter og andet - de såkaldte "embeddede" applikationer (mobilosser, mp3 intelligente køkkenmaskiner o.s.v.). Microsoft maser på med b.la. Windows CE for også at opnå monopol på disse områder.
Lykkes projektet, vil Microsoft have udvidet sit monopol fra at omfatte alle former for IT (groft taget) til at omfatte alle former for teknologi i det hele taget - og dermed alle former for menneskelig virksomhed.
Så mangler vi bare, at den flinke Bill Gates (som er mange millioner gange mere intelligent end Einstein hvis vi sammenligner formuer) løsner gummimasken - trækker den af og viser sit sande ansigt: Nemlig Osama Bin Laden.
Det er indlysende vi ikke kan overlade den totale kontrol over hele planeten til en enkelt person, som kunne blive sindssyg i morgen.
Hvis Microsoft gik ind i automobilmarkedet, ville alle andre biler end "Windows standard car" forsvinde overnight. Alle biler ville være ens, men man kunne dog vælge farve (svarende til baggrundsbilledet på skrivebordet).
Teknologien har et legitimt behov for standarder - det er fjollet dobbeltarbejde at skulle lave forskellige versioner af det samme. Sådanne standarder må selvfølgelig være åbne, så cirkus Microsoft må stoppes før eller siden.
Normale konkurrencemekanismer kan ikke fungere, så derfor må monopol-love og copyright-beskyttelse ikke være forskellige lovkomplekser, men må tænkes sammen.
Ved 0 % markedsandel har man 100 % copyright beskyttelse.
Ved 25 % markedsandel har man 50 % copyright (resten skal være åben standard med åbne klidetekster - typisk lavniveau/driver laget).
Ved 50 % eller højere markedsandel bliver copyright beskyttelsen nul.
Trods sådanne regler ville der stadig være gode indtjeningsmuligheder.
Det er naivt at tro gammeldags konkurrencemekanismer kan virke på trods af presset fra fordelene ved standardisering - de fører til monopol - nakkede man Microsoft uden at ændre lovgivningen, ville et nyt firma overtage stafetten (som Microsoft selv overtog fra IBM).
Personlig er jeg glad for "open source" - her kan man følge med i de ændringer der sker i PC-ernes hardwarestandarder.
Hvis først dette lag blev låst fast (Microsoft forlangte af hardware-producenterne, at de skulle nægte at lade garanti m.m. gælde hvis der blev afviklet andet end Microsoft på maskinen) ville klaustrofobien formentlig bryde ud - så det gør de nok ikke.
Linux og anden open source er for gør-det-selv-folk, der finder tilfredsstillelse i at lege med logaritmer, programmer og hvad det altsammen nu hedder.
Windows er derimod for mennesker, som bare vil have noget, der fungerer. Uden at skulle forholde sig til hardwarestandarder etc.
Man behøver jo heller ikke kunne reparere en bil for at køre den, vel?
Peter Grøn
Når Linux kører, så kører det problemfrit, i den grad bedre end Windows. Først og fremmest skal folk holde sig fra konsollen. Men her er den idiotsikret i debian med pw og brugeren skal skrive en række kommandoer (fx. apt-get). En ukendt bruger har i den grad ikke noget at gøre i konsollen.
Der hvor jeg har det bedst med Sidux er mange faktorer, bla. bedre billed- og lydkvalitet, fri for virus og malware.
Mit indlæg er i egenskab af Open Source-ekspert samt koordinator for økonomisystemet SALDI, som netop er Open Source.
I de foregående indlæg er der en hel del forkerte oplysninger om netop Fri og Open Source Software (FOSS).
1. Man må godt tage penge for al software, der er under en FOSS-licens.
2. Der er forskel på FOSS-licenser. De giver dog alle ret til, at man som (lovlig) bruger har krav på at kunne få fat i kildekoden (mod en omkostning, der ikke er større end de faktiske omkostninger for at distribuere den).
3.a Nogle FOSS-licenser er der krav om, at videreudvikling af kode gives tilbage til licensgiveren (hvis den distribueres uden for egen juridiske enhed), så alle brugere kan få glæde af den. Disse licenstyper kalde Copyleft. Linux, OpenOffice.org og SALDI benytter Copyleft-licenser (GPL og LGPL).
3.b Andre FOSS-licenser er det muligt at videreudvikle og videredistribuere, uden at skulle give det videreudviklede tilbage. IBM's Websphere er eksempelvis baseret på Apache-webserver.
4. Jeg er ikke i tvivl om, at der findes virksomheder, der netop benytter FOSS-licens til deres produkter, netop for at komme ind på et marked - og med henblik på at skifte væk fra FOSS senere. Men de er klart i mindretal. Jeg kan ikke selv komme på stående fod.
5. Det er svært - endsige nærmest umuligt - at lukke et FOSS-produkt efterfølgende. Måske produktets navn er navnet på det nu lukkede produkt, men FOSS-licensen, som den oprindelige kode er under, giver netop brugerne friheden til at udvikle videre på det og distribuere de forbedrede udgaver under et nyt navn.
Det kræver selvfølgelig en brugerbase, der enten har programmører blandt sig eller brugere (virksomheder), der kan og vil betale for den videre udvikling.
6. Kommuner, regioner og staten kan med fordel netop indskrive krav om Open Source i forbindelse med udbud, da elementerne i løsningen så med fordel kan integreres i andre offentlige system uden, at man skal benytte samme leverandør endsig betale for det igen.
Hvis selve systemet blev udviklet på engelsk med nem mulighed for at benytte sprogmoduler, så kunne hele eller dele af systemerne sælges, videreudvikles, tilpasses og implemeteres i offentlige institutioner i andre lande, hvor ved leverandøren såvel som den offentlige institution i Danmark vil få et bedre produkt over tid, da man så ikke står helt alene med systemet.
7. Peter Rude (hovedudvikleren) og jeg står bag økonomisystemet SALDI, hvor indtjeningen nu, og så vidt jeg kan se i al fremtid, vil være kunder, som betaler for webtjenesten (den findes i en gratis udgave også), kunder som skal have SALDI installeret, sat op og driftet på egen server samt videreudvikling og tilpasning, som netop falder tilbage til alle brugere.
8. Med SALDI har vi lige sat prisen op for webtjenesten og hotline i forbindelse med frigivelsen af SALDI 2.0, da det er et væsentligt bedre produkt. Det er dog ikke for at bondefange kunderne, da de altid har muligheden for at installere det hjemme på egen server, hvis de synes, at webtjenesten er blevet for dyr.
9. Os fra SALDI er godt klar over, at det er udbredelsen, der skal være med til at gøre SALDI til en god forretning - og her er den gratis webtjeneste helt klar en metode til at få SALDI brugt af så mange som muligt. Nogle af gratisterne vil med tiden blive så store, at de ikke kan nøjes med det, der tilbydes gratis - de kan så frit vælge om det vil opgradere til betalingsløsningen eller installere det hjemme.
Men der er også gratister, som vil vedblive med at være gratister - og på den måde er vi med til at give helt små virksomheder et gratis alternativ. I øjeblikket er der ca. 15 gratister for hver betalende.
10. Hovedprincippet med FOSS er, at brugerne har mulighed for at bruge, dele, viderudvikle og distribuere det videreudviklede. Altså at man ikke er afhængig af de begrænsninger de traditionelle softwarelicensbetingelser giver. Du, som bruger, er tilbage i førersædet.
De herligste hilsner
Claus Agerskov, SALDI-koordinator og FOSS-ekspert
De traumatiske opdateringer.
Visse opdateringer af IT-systemer skyldes ønske om ny funktionalitet, men langt langt de fleste er tvangsmæssige. De indeholder ingen positive oplevelser for køberen men udgifter og langvarigt bøvl før den oprindelige driftssikkerhed er genetableret.
Disse erfaringer stammer fra Windows-verdenen og det starter typisk sådan her:
1) Leverandøren af et sw-produkt meddeler, at fra næste halvår vil den aktuelle version ikke længere kunne få support.
2) EDB-chefen (der i Windows-verdenen som oftest er en klaphat, der ikke længere kan huske hvordan man skriver en linie kode) tør ikke andet end opgradere til den nye version.
3) Desværre viser det sig, at den nye version også kræver en nyere version af Windows.
4) Desværre kan den nye Windows ikke køre på den bestående maskinpark, så den skal også udskiftes.
5) Nye maskiner + ny Windows udløser problemer med andre sw-produkter som måske også skal opgraderes.
Efter langvarig periode med driftsforstyrrelser og betydelige udgifter, bliver der ro over lejren. I bedste fald vil denne ro vare 1 til 2 år - så gentager historien sig.
Mange virksomheder har i det lange perspektiv længere perioder med ustabilitet og ombygning end stabile perioder.
Svarer til at der konstant var vejarbejde ved over halvdelen af alle vejene i en storby.
Disse erfaringer stammer fra Windows-verdenen - ville det være anderledes i en Linux open/source verden ?
Selv den mindste forbedring ville overfor erhvervslivet være nok til at smide et hvilken som helst monopol på porten.
Så kunne det offentlige altid følge efter senere.
Jeg er ligeglad med at blive kaldt "nørd", men det der med "studie"
det gider jeg sgu ikke lade passere .
Jeg har "nørdet" siden ZX81 var ny, jeg har brugt samtlige MS-operativ systemer ( det er det forkortelsen "OS" betyder ) siden DOS 4.0, jeg har brugt AmigaOS, OS/2, BSD, Linux, Unix etc etc og det er MANGE aar siden det var "studie" ..
Havde det ikke været for Micr0$0ft ville Danmark ikke vaere et land befolket
af funktionelle computer-analfabeter og jeg er stadig overbevist om at der er indgået en studehandel mellem M$ og DK, formentlig aftalt i en af de såkaldte VL-grupper.
Sammenligningen med at "man behøver heller ikke kunne reparere en bil for at kunne køre den" er helt i skoven, det M$ har gjort er at gøre en bil brugbar for folk der ikke ved hvad "kobling", "gear" og "bremser" er eller hvor de sidder .
Jeg har hørt at "det Offentlige" betaler milliarder i licenser til M$, hvor mange
hackere kunne man ikke uddanne og ansætte for den slags penge ?
Karsten Aaen (3. maj) skrev:
"Microsofts succes skyldes alene en ting: Og det er den meget enkle, at MS er ret gode til at tage et komplicerret stykke software eller noget tech software til computeren og så gøre det funktionelt så alle kan bruge det, selv folk der ikke har brugt computere før."
- Det kan du da ikke mene. Microsofts succes skyldes alene én ting: de fik deres monopol forærende af IBM. MS har ikke fundet på noget væsentligt selv. Skrivebordet er udviklet af Apple, begrebet plug-and-play var indbygget i Macintosh fra starten - det er hvad man ville forvente (men ikke fik af MS, der uden Apple stadig ville køre med DOS). Alle innovationer fra MS har de købt sig til. Det lidet perspektivrige toppunkt af Bill Gates' personlige visioner for fremtiden var det selvsupplerende køleskab. MS har i praksis den holdning at det er godt nok at programmerne det meste af tiden fungerer nogenlunde som man må forvente, mere har brugerne ikke krav på. Brugerne spilder timevis på at lede efter daglige funktioner i tredje undermenu i et MS-program.
Lidt tilvænning skal der til ved at overgå fra Windows til en Linux med skrivebord, men egentlig ikke værre end en større opgradering af Windows. Til gengæld får man fordelene ved gratis, mulighed for selv at ændre programmerne osv. Og medfødt flerbrugerstruktur.
Når tilmed de fleste MS licenser udnyttes til enkle kontorfunktioner som tekstbehandling og regneark, kan jeg slet ikke forstå at stat og kommuner ser en fordel ved at betale for MS-programmer. Programmerne opgraderes med stedse flere gimmicks - men selve funktionaliteten bliver ikke forbedret. Hvorfor så ikke anskaffe programmer der kan udbygges efter de eksisterende behov, frem for programmer der opgraderes af MS med talende hunde, grammatikkorrektur (der selvfølgelig ikke fungerer) og uintelligente automatiseringer??
"Måske I hellere skulle begynde at anklage Apple for brud jeres rettigheder som konsumenter (forbrugere) fordi I kun kan afspille sange hentet via Itunes på en Ipod. Her udnytter Apple da alligvel også sit monopol på dette område, ikke sandt..."
Faktisk kan du flytte hvilken som helst sang over i iTunes, og derefter til din iPod.
Jeg bruger Ubuntu. Det kan godt være at der er noget fedt under motorhjelmen, men jeg kan ikke bruge 3D på min Nvidia 7400/Dual Core AMD 64. Jeg har tålmodigt ventet på denne opgradering i håbet om at dette var fixet men no such luck. Min IR-dongle er heller ikke understøttet, eller mit hot-rod-tastatur. Når jeg kan overskue bøvlet, går jeg ud og køber en Windows XP.
Windows er en smerte i numsen, men man kan få tingene til at fungere hvis man er tålmodig nok. Open Office er også noget skrald, for slet ikke at tale om al den brok det kræver at få alle multimedie-formater til at spille på samme applikation. Eller spille i det hele taget.
Linux er et etisk spørgsmål, fra et rent brugersynspunkt er der ikke noget at diskutere.
Så er der problemet med at træne hele den offentlige sektor, ikke mindst helpdesk, til Linux.
Firefox er derimod Exploder overlegen på næsten enhver måde.
Er der nogen her, der har prøvet (den danske) digitale signatur? Der bruges bl.a på OpenSSL - som er open osv osv.
Magen til lort skal man lede længe efter!
Når open source bliver præcis så brugervenlige som windows og microsofts programmer, vil jeg skifte. Foreløbig er det eneste, jeg har ud af at forsøge med firefox ,og hvad programmerne ellers hedder, en enorm irritation over at skulle gøre, hvad explorer gør automatisk.
Kan du ikke lide Firefox? Det er du vist den første jeg har mødt, som ikke kan. OK, når man kører Linux er det et helvede at få Flash og den slags til at køre, men når det kører, kører det, det er ikke overlæsset med en masse gylle og crapware. Hvis man vil have flere funktionaliteter, er der er en masse fede tilføjelsesprogrammer.
Det eneste der irriterer mig ved Firefox er det lille download-vindue, der tager fokus og ikke lukker sig selv.