Læsetid: 4 min.

Barselsordningen gør det dyrere at ansætte kvinder end mænd

På trods af støtte fra barselsfonde koster det en virksomhed langt mere, når kvinder får børn, end når mænd gør. Det stiller kvinderne dårligt i konkurrencen om jobbene og fastholder ulige løn mellem kønnene. Statistisk får kvinderne seks procent lavere løn for hvert barn, de får
Paradoksalt nok hæmmer de danske lukrative barselsordninger kvinders adgang til lederjob og ligeløn, og det er fordi, det for det meste er kvinderne, der tager det meste af barslen - og barnets første sygedag.

Paradoksalt nok hæmmer de danske lukrative barselsordninger kvinders adgang til lederjob og ligeløn, og det er fordi, det for det meste er kvinderne, der tager det meste af barslen - og barnets første sygedag.

Henning Bagger

9. maj 2008

I Danmark tager fædrene kun fem procent af den samlede barselsorlov. Det betyder, at det er langt dyrere at ansætte kvinder end mænd.

For selvom der er en række barselsfonde, som skal udligne virksomhedernes udgifter til barselsorlov, så dækker den centrale barselsfond, som administreres af ATP, kun 142 kroner af timelønnen, og det er for eksempel kun cirka halvdelen af en akademikers løn.

Professor ved Institut for Nationaløkonomi på Handelshøjskolen i Århus, Nina Smith, mener, den danske barselsordning er problematisk, fordi den går ud over kvindernes ligestilling på arbejdsmarkedet:

"Til en jobsamtale vil arbejdsgiveren have en begrundet forventning om, at kvinden vil tage cirka to års orlov i løbet af den fødedygtige alder - uanset om hun har planer om at få børn. På den måde bliver kvinderne vurderet som en mindre attraktiv arbejdskraft af arbejds-giverne, og det er problematisk," siger Nina Smith.

At kvinderne bliver vurderet som "en mindre attraktiv arbejdskraft" end mændene, viser sig direkte på lønstatistikkerne, hvor en kvinde får seks procent mindre i løn hvert år, for hvert barn hun får - det vil altså sige 18 procent lavere ved tre børn - mens en mand modsat tjener seks procent mere for hvert barn, hans kone føder.

Kvinder er langt dyrere

Information har bedt en dansk ingeniørvirksomhed regne ud, hvor meget større udgifter de har i forbindelse med mænd, der får børn, i forhold til kvinder, der får børn.

En kvinde, der tjener 260 kroner i timen, vil i den pågældende ingeniørvirksomhed typisk tage 20 ugers barselsorlov med fuld løn. Med refusion fra barselsfonden vil det koste ingeniørvirksomheden ca. 100.000 kr. En mand vil imidlertid typisk nøjes med 14 dages forældreorlov, og det betyder en udgift på blot ca. 10.000 kr. Det koster således virksomheden ca. 90.000 kr. mere, hver gang en kvinde får et barn, end når en mand får et barn.

Oveni det kommer, at der i dag er mangel på ingeniører, og virksomheder har derfor svært ved at finde vikarer.

En ingeniør, der får 34.000 kr. om måneden, tjener mellem 15.000 kr. og 20.000 kr. om ugen til virksomheden, som altså i alt mister 400.000 kr. under kvindens 20 ugers barselsperiode og kun 35.000 kr. under mandens 14 dages forældreorlov.

"Derudover er der alt bøvlet med at finde en vikar - administrationsomkostninger, oplæring og så videre," siger Nina Smith.

Jo højere løn kvinden får, desto dyrere er det for virksomheden, at hun får børn, og problemet rammer derfor kvinder i lederstillinger hårdest. Med de overenskomster, der gælder for Dagbladet Information, koster det således 150.000 kroner mere, hver gang en kvinde, der tjener 50.000 kr. om måneden, får børn, end når manden i en tilsvarende stilling får børn.

"Så længe vi har et arbejdsmarked, hvor kvinderne tager 95 procent af barslen, så er det jo lettest for arbejdsgiverne kun at tage mænd til de stillinger, hvor det er noget bøvl, at kvinderne går på orlov, og så sker der det, at man vælger mænd til karrierestillingerne, og at kvinderne ender i stillinger, som der ikke er lederpotentiale i på samme måde - og det er jo det, vi kan se, der sker i Danmark," siger Nina Smith.

Lavere løn

Seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Mette Deding har forsket i lønforskelle mellem kvinder og mænd.

"Vi kunne se, da vi lavede lønanalysen sidst, at der er tegn på det, vi kalder statistisk diskrimination. Det vil sige, at arbejdsgiverne er modvillige over for at ansætte kvinder i den fødedygtige alder, fordi de er bange for, at de går på barsel og derfor bliver dyrere at have ansat," siger hun og fortsætter:

"Hvis arbejdsgiveren skal vælge mellem at ansætte en kvinde eller en mand i den aldersgruppe, må de selvfølgelig ikke spørge, om de har tænkt sig at få børn, men rent statistisk ved de, at der er en risiko for, at kvinden vil gå på barselsorlov. Og det er jo et problem."

Indgreb

Selvom forældrene i Danmark frit kan dele barsels-orloven, gør de det ikke, fordi det er langt dyrere for de fleste familier, at manden tager orlov og skal på dagpenge, end at kvinden tager orlov, fordi far i de fleste familier stadig tjener mere end mor. Danmark er det eneste land i Norden, hvor en del af barselsorloven ikke er reserveret til mændene. Mændene har kun krav på 14 dages forældreorlov. Det bliver vi ifølge Nina Smith nødt til at lave om på, hvis vi vil have ligeløn mellem kønnene:

"Hvis ikke det skal ramme kvinderne, så bliver far og mor nødt til at tage sig lige meget af deres børn. Hvis de gjorde det, så ville det heller ikke være sådan, at mande-fagene slap fri for at have den reelle finansiering af fremtidens skatteborgere," siger hun:

"Så længe kompensationsgraden er under 100 procent, gavner det oftest familien økonomisk, hvis det er moderen, der tager orloven."

Problemet er bare, at den centrale barselsfond både skal dække ingeniører og kassedamer, som får meget forskellig løn. Det betyder, at hvis dækningen skal øges, så skal kassedamerne pludselig til at betale for de højere lønnede ingeniørers barsel.

"Hvis man vil af med den byrde, det er for en virksomhed at have en kvinde ansat i forhold til en mand, så skulle det være kollektive centrale fonde, som skal udjævne virksomhedernes udgifter," siger Nina Smith, som dog samtidig understreger, at det forslag vil have negative effekter, da det vil blive opfattet som en ekstra skat.

"Vi burde genoverveje barslens længde, fordi det simpelthen er for dyrt at finansiere et helt års barsel. Men det er selvfølgelig utrolig svært politisk at rulle velfærdsordninger baglæns," siger Nina Smith.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis det er så dyrt, så hvis kvinder absolut vil have børn, så bør de måske sparre op til det! For så i senere alder kunne holde pause fra arbejdsmarkedet for egen regning!

Ellers så bør de kvinder der vil realiserer sig på arbejdsmarkedet og være karrierkvinder, simpelthen forstå at der ikke er penge til både at få gratis uddannelse af Staten, og så få fuld løn under barsel! Mange af disse kvinder befinder sig jo alligevel tit på et højt uddannelse niveau, så burde de ikke have nogen problemer med at forstå!

Slutteligt mange af disse kvinder er jo alligevel så selvfede og siger "Jamen Vi kan sgu klare det hele selv, og Vi har ikke behov for hjælp fra nogen som helst!".

Hvis denne tankegang allligevel præger mange karrier kvinder, så hvorfor så med voldens magt forlange at få udbetalt barselsorlov?

/Mads

Jamen, Mads Toft dog. Måske skulle mænd afholde sig fra at gøre kvinder gravide. Så kunne kvinden i stedet købe sig til en sæddonor på en klinik, når ønsket om at få børn blev stærkt. Det ville også lette tingene med hensyn til "ejendomsretten" til børn, som mænd i disse tider føler meget stærkt med krav om ligedeling af børn. Vil du have kvinderne tilbage til hjemmets arne, og tiden tilbage, hvor man(d) havde hold og halsret over hustru og børn? Hvorfor mener du, at kvinder skal spare op til barsel? Skal mænd ikke også det? Det er jo også deres børn. Ergo et fælles anliggende, ikke sandt? I forvejen får kvinder lavere løn, ofte en dårligere karriere (blot fordi man er kvinde) og en lavere pension.

Eller mænd kunne bare adoptere et barn. Jeg har f.eks. lagt billet ind på en yndig syttenårig ukrainsk devushka og glæder mig til at opdrage hende.

Det er klassisk idioti det her! Først laver man et planøkonomisk system der stiller kvinderne dårligere på arbejdsmarkedet end mænd. Dernæst postuleres det af selvsamme planlæggere at den resulterende (og stærkt forudsigelige) forfordeling kun kan kureres af MERE planøkonomi ... LOL :-D

Det er lidt ligesom at sige at kuren mod kriminalitet er mere kriminalitet.
Vi lærer det sgu aldrig ... lorteland.

Beskat Y kromosonet? Peter bliver født og ammet og vasket i numsen af sin mor. Hun betaler i tid og nedsat løn for at Peter kan trives, faa en uddannelse og blive en højt betalt ingeniør. Søster Lise nyder samme privilegier indtil hun bliver ansat til en lavere løn fordi hendes firma formoder at hun nok skal have børn og saa vi vil gaa paa barselsorlov. Det gør hun ogsaa, saa paa den maade betaler hun for saa vidt for sine egne omkostinger da hun var lille.Men det er ikke moderen der faar betalingen tilbage. Derimod er det samfundet der faar endnu en borger der kan blive uddannet og som kan bidrage til landet ve og vel og betale moderens folkepension. Samfundsregnskabet gaar paa den maade lige op for Lise, kunne man sige. Men hvad med Peter? Han faar mere i løn og yder ikke saa meget ubetalt arbejde med børneopdragelse som Lise. Og han betaler ikke nok extra skat af den højere inkomst til at faa hans samfundsregnskab til at gaa op. Hvad gør vi saa? Beskatning af Y kromosonet ligger lige for.

Sjov ide XY. At beskatte mænd. Er det ikke det, du foreslår. Vi skal bare have et socialdemokrati der som det antydes andet sted i dagens avis vrider sig fri af de politiske kløer. Vi kan sagtens gøre det på en anden måde. Tænke hele livet igennem. Fra barn til ung, fra studerende til arbejdende, fra familie med børn til familie uden børn, fra arbejder til pensionist, fra pensionist til samfundshjælper f.eks. Mulighederne er mange.

Det interessante er måske ikke kvinde/mandetingen, men at vi tænker i menneskelivet og dets faser. Herunder børnefødsler.

Det er en arbejdsmarkedsting. Jeg vil tro at S kunne finde tårevædet sammen med fagbevægelsen igen, hvis de tog den tråd op.

Egentlig kom jeg til at tænke på en oplevelse i Hanoi, da jeg læste denne artikel. Så lad mig lige komme tilbage til mine egne tanker.

Min kone (der er sygeplejerske iøvrigt - støt hende!!! - hun knokler for mere end bare bedre løn, kan jeg godt sige jer) og vores to børn tog på en dannelsesrejse til bl.a. Vietnam. Der oplevede vi at det var kvinderne, der tog ind til byen for at handle og sælge. Mens mændene blev tilbage i landsbyerne og passede børn og hytte. Erfaringerne viste at der kom flest penge med tilbage, når kvinderne solgte og handlede.

Lise Pedersen

Hej Erik
så flyt dog til Vietnam eller et afrikansk land hvor kvinderne forsørger dovne og uduelige mænd. Jo før jo bedre.

Jeg er her allerede.

Grunden til at Danmark er så velhavende, er fordi vi er det land i verden hvor man arbejder mest. Det skyldes, at vi er det land i verden hvor der er flest kvinder på arbejdsmarkedet.

Mads Toft

hvor er du smart at kunne tænke selv til den løsning? for du er vel en mand...hmmm....

Ja, kan mænd så ikke samle penge til at bruge deres sæd til kvinderne?
Eller skal mænd (hvis det ikke er for svært at huske) tage en kondom på, når de nu ikke vil hverken beskattiges eller være noget del af barnet ren økonomisk i arbejdsmarkedet?
Nååår nej...den tankegang har jeg heldigvis ikke....

Tænk at der stadig findes uduelige "arbejdsmarkedsmænd" som Mads Toft... dagens danmark og der findes stadig idioter der fimser rundt og tror de kan undermindere dagens dygtige kvinder....hvad skulle du dog uden din mor?

Det at få børn er ikke en menneskeret, det glemmer Vivi og alle de andre selvfede Feminister!

Man skal jo næsten tro at Vivi er én af de der tror "Jamen det at have børn, er ligesom at få et nyt fjernsyn, det kan jeg jo blot slukke for når jeg ikke gider at se på"
Desuden kan Du påstå hvad Du vil Vivi, men der altså ingen der kan blæse og have mel i munden samtidig! Hvis man vil arbejde 9 - 18 hver dag, så kan man ikke have børn. Børn af sådanne parkeres i offentlig forsøgelse, også tror forældrene at man kan købe dem med dyrt tøj og udlandsrejser!
Jeg set absolut intet problemer i at kvinder arbejder, (der overfortolker du!) Men utallige socialogiske undersøgelser hvis, at mange kvinder (og mænd) simpelthen ik overkommer at tage sig ordentlig at deres børn, hvis arbejdet betyder mere.
Og går så ud over sådanne par's børn på længere sigt!

Du siger så "Så kan mændene sgu bare tage sig af børnene". Det for jo til at lyde som om Vivi og andre ligesindede, ønsker at hævne sig på mændene! Hvis Dit had til mænd er så stort, så hvorfor så få børn overhovedet?

Hej Mads,

Jeg tror det, Vivi reagerer på, er den underliggende antagelse om at det er en naturlov at hvis en familie skal have børn, så skal det være kvinden, der bliver hjemme og tager sig af dem. Det er det ikke nødvendigvis, i et moderne samfund.

Men du har ret i at det ikke er en menneskerettighed at få børn. Jeg kender selv flere (iøvrigt både mænd og kvinder, typisk med forskerjobs, eller andet meget tidskrævende arbejde, som de går meget højt op i), der bevidst har fravalgt børn fordi de ikke mener at de vil kunne få tid til at give børn en ordentlig opvækst, fordi de ville være meget fraværende som forældre.

Lise Pedersen

Mads

Nå, du synes altså at Vivis forslag om at mændene kan passe børnene er hævn, altså en forfærdelig straf. Hvad er det dog du siger?
Samfundet har brug for nye borgere, dvs. det er i samfundets interesse at der fødes børn. Så må vi da også være fælles om at passe på børnene.
Det er noget vrøvl påstå at børn er velstillede karrierekvinders egotrip.