Læsetid: 3 min.

Dansk Folkeparti: Der er ingen, der sulter på starthjælp

De stigende fødevarepriser gør det umuligt for familier på starthjælp at få råd til at købe frugt og grønt og give deres børn en sund og varieret kost. DF's socialordfører, Christian H. Hansen, mener ikke, det er i orden, at familier lever på den måde, men vil ikke afskaffe starthjælpen
22. maj 2008

Information kunne i går beskrive, at de stigende fødevarepriser rammer Danmarks fattigste så hårdt, at de reelt ikke har råd til at købe sund og varieret kost til deres børn. Familien Jensen/Baalbaki, som lever på starthjælp, har f.eks kun råd til at købe et stk. frugt om ugen til hver af deres børn. De har kun sjældent råd til grøntsager og lever i stedet af ris, havregryn og kyllingekød.

En samlet opposition kræver, at starthjælpen bliver afskaffet, så der ikke er nogen familier i Danmark, der bliver nødt til at leve på den måde. Dansk Folkeparti var i 2002 med til at lave aftalen om starthjælp, men selv om socialordfører Christian H. Hansen slår fast, at "det selvfølgelig ikke er i orden, at nogen lever på den måde", vil han ikke være med til at afskaffe den.

De må prioritere

"Nu tror jeg ikke på, at der er nogen, der sulter på starthjælp, men hvis der er nogen, der gør det, så må man fra kommunens side hjælpe familien med at prioritere," siger Christian H. Hansen, som mener, at den slags sager skal løses enkeltvis.

- Vi snakker om familier, der bruger hele deres budget på at købe mad, hvordan skal de prioritere anderledes?

"Men hvad prioriterer de af andre indkøb? Ugeblade og cigaretter?"

- Det har de slet ikke råd til. De har ikke noget spisebord, og de har ikke nogen spisestole. De har en sofa og ellers sover hele familien på madrasser på gulvet?

"Okay, det må ikke være ret mange, der lever sådan".

- Hvordan har du det med, at der er familier, der lever sådan i Danmark?

"Jeg synes da, at det er et problem, men hvis der er nogen, der lever sådan, så synes jeg, at man er nødt til at gå ind og tage udgangspunkt i den enkelte familie. Hvad er der af udgifter i den familie? Hvordan kan kommunen hjælpe dem udover den almindelig ydelse, som de kan få? Får de hjælp til at få deres hverdag til at hænge sammen? Det er sådan nogle problematikker, man er nødt til at gå ind og se på. Iøvrigt er der jo altid nogle i Danmark, der har levet på den måde. Det er jo ikke bare sådan et fænomen, der er opstået i år 2008".

- Men er det noget, Dansk Folkeparti støtter op om, at det skal blive ved med at være sådan?

"Det er der jo ingen, der gør. Det synes jeg er et dumt spørgsmål, for det er der jo ingen, der kan bakke op omkring, at sådan skal det være," siger Christian H. Hansen.

Virker ikke

Argumentet for at indføre starthjælpen var oprindeligt, at den skulle få modtagerne ud på arbejdsmarkedet. Samtlige undersøgelser viser imidlertid, at størstedelen af modtagerne forbliver på den lave starthjælp i en længere årrække. Tal fra Arbejdsdirektorratet viser således at halvdelen af modtagerne stadig er på starthjælp efter fire år. Christian H. Hansen fastholder dog, at de lave ydelser kan hjælpe folk i arbejde.

- Men alle undersøgelser viser jo, at den lave ydelse ikke hjælper folk i arbejde ?

"Der er en grund til, at vi har indført den, og det holder vi fast i," siger Christian H. Hansen.

Informations artikel om konsekvenserne af de stigende fødevarepriser for familier på starthjælp har fået SF's socialordfører, Özlem Sara Cekic til at stille et paragraf 20 spørgsmål til velfærdsministeren, hvor hun beder Karen Jespersen svare på, hvad ministeren vil gøre for at sikre, at alle familier på starthjælp får mulighed for at få råd til at give deres børn tre måltider sund mad om dagen.

Igen i går var det dog hverken muligt at få en kommentar fra Karen Jespersen eller fra beskæftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksen (V), som er ansvarlig for starthjælpen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Starthjælpen er sgu´ højere end min SU, i sin tid - og, imod alle odds, overlevede jeg. Stop nu det piveri, og find et job.

Der er jo grænser for, hvor meget man gider lægge i en kommentar som nok alligevel bliver slettet, men jeg synes artiklen glemmer det ikke uvæsentlige faktum, at den nævnte familie har otte børn.

Og som NancyBoy har jeg også været på S.U. - man kan faktisk godt leve uden juice og sodavand, der med forkælet bedsteborgerlig verdensfjernhed indgår i beregningerne for minimumsleveomkostninger.

Ja Erik, havde familien været etniske danskere, så havde man kaldt det totalt uansvarligt at få 8 børn og helt sikkert givet dem selv skylden for deres situation.

Helt korrekt, hvilket jeg ret næsten ordret gjorde i gårsdagens kommentarer, der nu er slettet. Dit racisme-hysteri kan du stoppe op hvor solen ikke skinner.

Per Vadmand

Nu star der flere gange i artiklen noget i retning af "deres ialt 8 børn", så mon ikke det drejer sig om en sammenbragt flok, I ved, sådan a la "dine børn, mine børn og vores børn". I så fald er der faktisk tale om en typisk dansk familie (selv om antallet er lidt voldsomt).

Og I moralsk forargede skylder at oplyse om, at danske familier skulle blive nægtet hjælp, hvis de har "for mange" børn.Det er mig bekendt ikke tilfældet.

Og i øvrigt er det væsentlige i artiklen faktisk DF'erens lodrette benægtelse af noget, avisen har dokumenteret, og som han samtidig selv indrømmer, er sandt. Alligevel "tror han ikke på, den slags familier findes." Niveauet er sandelig højt i DF!

Og til Erik og "NancyBoy": Kunne I tænke jer at skulle forsørge 8 børn på to gange SU?

Artiklen om familien Jensen/Baalbaki er fuldstændig til grin og endnu et eksempel på mikrofon-holder journalistik.
Ikke et eneste spørgsmål om det uansvarlige i at få 8 børn, når nu man åbenbart ikke er i stand til selv at forsørge dem.
Ikke et eneste spørgsmål om hvorfor ingen af forældrene er i stand til at få et arbejde, jobsituationen i Danmark taget i betragtning.
Samtidig gives familiens dårlige økonomi skylden for deres D-vitamin mangel, når det er almen kendt at D-vitamin først og fremmest skabes via ophold i solen og kun i ringe grad fra vores mad.
Send ungerne ned på legepladsen når solen skinner og problemet er løst!

Ganske tydeligt at "journalist" Julie Hjerl Hansen havde ét eneste formål med gårsdagens artikel; at få den borgerlige regering til at fremstå som værende skyldige i at børn på det nærmeste sulter, ved at fremstille familien Jensen/Baalbaki som uskyldige ofre uden indflydelse på deres egen situation.
Lavt, Information, meget meget lavt....

Igennem de seneste 12 til 14 måneder har priser på særligt levnedsmidler og brændstof mv.
været voldsomt stigende. Årsagerne hertil er flere. Bl.a., at man i USA bruger afgrøder, korn som grundlag for produktion af biobrændstof til landets enorme ”flåde” af firhjulstrækkere mv.

De hastige prisstigninger på selv simple levnedsmidler som brød, mælk, kød, etc. har store kon-sekvenser for de, beklageligvis, mange der her i landet ikke er kommet med på ”rigmandsbøl-gen” af ejerboligejere der har kunnet spekulere i et tivolilignende ejerboligmarked.

Det er de grupper der må overleve på offentlige overførselsindkomster som folkepension, før-tidspension, kontanthjælp og andre overførselsindkomster. For disse indkomstgrupper er pris-stigningerne meget alvorlige, al den stund, at de rammere hårdere grundet det lave niveau for overførselsindkomsterne. Disse grupper ramler direkte ned i fattigdomsundergrunden.

Derfor bør der tages et bredt politisk initiativ til, at prisudviklingsregulere overførselsindkom-sterne så de grupper her i landet der er økonomisk presset ikke skal forsumpe som et regulært pjalteproletariat.

Det forlyder jo, at Danmark er et af verdens rigeste lande der har råd til, at føre omfattende kri-ge, give skattelettelser til højindkomstgrupperne og betale spindoktorer ministerlønninger.

Så må der også være til, at overførselsindkomstmodtagerne får hævet overlevelseshjælpen. Der er jo i øvrigt nok der også bliver smidt ud af deres boliger, ikke!

Hvis vi effektivt bekæmpede sort arbejdé ind for f.eks. rengøringsbranchen og lignenede brancher - opvasker, avisbud m,m, ville der rigeligt være arbejde til alle, der rent faktisk er i stand til at arbejde. Og så ville starthjælpens størrelse være ligegyldig.

Er der i øvrigt nogen, der kan huske sultecirkulæret?

Lauritzen:

Jeg hentydede til, at jeg intet havde nævnt om flygtninge, muslimer eller indvandrere, men at du straks var ude med racisme-riven. Kender du udtrykket: honi soit qui mal y pense, Hosebåndsordnens motto?

Jeg havde igennem et par indlæg under gårsdagens artikel helt præcist for, hvad jeg havde imod artiklen, nemlig at enhver der sætter børn i verden må tage ansvaret for deres underhold, på samme måde som enhver der sætter sig i en dyr bolig, heller ikke kan forvente at skatteborgerne får deres budget til at balancere, fordi deres unger går for lud og koldt vand. Lidt i samme ånd som John C., indlæg, men med den krølle, at børn sikkert levede sundere, på det 'sultebudget' på 10.000 kr. der blev opstillet, idet de så ville blive sparet for den juice og cola, som Information åbenbart mener er nødvendig for børns overlevelse.

Grunden til at du ikke kunne kommentere på artiklen var, at moderator meget hurtigt lukkede og slukkede for tråden.

...men derfra og så til at slette din kommentar, er også hysterisk. Nogen gange forstår jeg ikke moderator.

Nu, hvor jeg læser dit indlæg igen, indser jeg at jeg har misforstået det. Sorry.

Nå ok, børnene er en del af stor søskendeflok? Og de trænger bare til at komme ud i solen? Så er det jo i orden. Der er ikke noget at komme efter. Suk...

Min skattelettelser luner så meget mere, når jeg ved, at artiklen bare var pladderhumanistisk bagvaskelse uden hold i virkeligheden. Og tænk sig, de dovne lømler under sig selv cigaretter og ugeblade! Kunne man ikke indrette en form for genopdragelseslejre, også for alle disse romaer, man hører så meget forfærdeligt om? Hvor de med fast hånd kunne lære at bestille noget? så kunne de også komme lidt ud i det fri, i stedet for at hænge foran fjernsynet. Og med hensyn til deres ubændige fertilitet er der jo råd for den slags.

Hvordan skulle Kommunerne kunne " hjælpe dem udover den almindelig ydelse, som de kan få?" Foreslår denne imbecile national-socialist at
Kommunerne skal ignorere den af Dansk National Socialist Folkeparti
indførte lovgivning ? Det ville unægteligt være en fordel om National-socialisterne kendte den lovgivning de selv har gennemtrumfet .

@ NancyBoy :
Mon ikke du ligesom alle de andre med ondt i røven
glemmer at medregne værdien af den GRATIS undervisning
vi skatte-ydere har bekostet, udover din SU som du i øvrigt må supplere
med arbejds-indtægter ?

Man kan ikke leve for en SU, derfor tager man studiejob. Man kan heller ikke leve på starthjælp, men det er ikke sikkert at personen på starthjælp har kvalifikationerne til et arbejde. personen kan også have traumer mv der kan forhindre at han/hun indgår på arbejdsmarkedet.

Hvis det er så uproblematisk at leve på starthjælp, burde Christian H. Hansen prøve at leve på det beløb. Bare en måned eller to

Fælles for Preben, Generalen, Peter Olsen og Victor C er, at de alle på mere eller mindre smidig vis formår ikke at forholde sig til artiklens indhold og det ganske enkelt beskæmmende journalistiske niveau med den åbenlyse politiske undertone.

Forhold jer dog til at gårsdagens artikel er næsten ubegribeligt ensidig. Forhold jer dog til at påstanden om at familien mangler D-vitamin som følge af mangelfuld kost, er decideret forkert og kan afhjælpes af ophold i solen (forudsætter naturligvis at man ikke er indhyllet i burkaer eller lignende gevandter).
Forhold jer dog til det dybt uansvarlige i at have 8 børn, når ikke man er i nærheden af selv at kunne forsørge dem.

I stedet for straks at gå ud fra at personerne lider af traumer, så forhold jer dog til at dette slet ikke er omtalt i artiklen og at Jensen-delen af familien i hvert fald næppe lider af krigs-traumer eller lignende.
Forhold jer dog til at der ikke kræves mange kvalifikationer for at bestride et rengøringsjob, hvor der for tiden er rigtig mange ubesatte stillinger.

Har i overvejet bare ét enkelt sekund at stille krav om at folk udviser blot den mest basale ansvarlighed for deres eget liv, ikke mindst når der er børn involveret, i stedet for med det samme at placere dem i en offerrolle?

Selvfølgelig kan man overleve på en SU, jeg kender mange der har gjort det og de studiejobs jeg i min tid tog i ferier og weekender, var udelukkende for at finansiere ferie-rejser og alt for dyre byture.
Victor Cs indlæg tyder på at han er akkurat lige så snot-forkælet som flertallet af danskerne!

@John C

nu skal du jo ikke forstyrre venstrefløjens virkeligheds-billede med alle de facts. I venstrefløjens univers er Pia, Anders og regeringen per definition onde, og de pønser kun på hvordan de kan gøre livet surt for de 'svage' her i samfundet.

Specielt er 'flygtninge' en yndet offer-gruppe, og ifølge venstrefløjen manglede det da bare, at enhver nu 'tilfældigvis' krydser grænsen og påråber sig 'asyl', selvfølgelig øjeblikelig får fuld adgang til alle velfærdsstatens ydelser. Herregud, "vi er jo et rigt samfund", og eftersom venstrefløjen kan tørre udgifterne for sin store 'humanisme' af på skatteyderne er det 'godheden' jo samtidig så dejlig omkostningsfri for dem.

Jeg tor der kommer en dag, hvor venstrefløjen må vlælge mellem velfærdsstat eller 'solidaritet' med alle denne verdens 'flygtninge'. Mna kan nu engang ikke løse denne verdens fattigdomsproblem ved at åbne de Danske grænser op for fri indvandring.

John C : Jeg forholder mig til det i artiklen nævnte faktum
at familien ikke engang har råd til sund mad til deres børn,
altså den faktuelle virkelighed .
Alt dit ideologiske pladder kan du diskutere med alle de andre
Pianistiske National-socialister der frekventerer disse sider .

Per Vadmand

Det er altid lettere at forholde sig til tilværelsen, hvis man går ud fra, at det, der ikke passer med ens forventninger, nok er løgn.

Jeg tror vistnok jeg nævnte tidligere at jeg har levet på S.U. Men jeg forstår at burgøjseriets holdning er, at det kan ikke lade sig gøre?

Per Thomsen

"Dansk Folkeparti: Der er ingen, der sulter på starthjælp"

Nej, så længe har Dansk Folkeparti jo heller ikke været støtteparti for regeringen. Der er trods alt grænser for, hvad man udrette på syv år...

"Der er trods alt grænser for, hvad man udrette på syv år..."

og dog, jeg er i hvert fald overbevist om, at hvis Tummelumsens helte i Enhedslisten en dag får magt som de har agt, vil vi allesammen sulte længe før der er gået syv år!

Ovenstående indlæg fra debattøren med det intelligente brugerhandle "Udvis alle arbejdsløse indvandrere" samt dette her Generalen:


Og tænk sig, de dovne lømler under sig selv cigaretter og ugeblade! Kunne man ikke indrette en form for genopdragelseslejre, også for alle disse romaer, man hører så meget forfærdeligt om? Hvor de med fast hånd kunne lære at bestille noget? så kunne de også komme lidt ud i det fri, i stedet for at hænge foran fjernsynet. Og med hensyn til deres ubændige fertilitet er der jo råd for den slags.

- er ved at være ligeså stensikkert indhold i snart sagt hver eneste debattråd her. Er der overhovedet ingen på Information, der bekymrer sig et sekund om hvad de lægges serverplads til? Få dog for pokker skik på den debat. Det kan da ikke være så forfærdelig svært.

Oplagte løsningsforslag:

a) Alle skal registerere sig og skrive under eget navn for at få vist kommentarer.

b) Luk for kommenaterer og nøjes med læserbreve.

c) ansæt en moderator og lad folk leve med, at der går lidt tid før, kommentaren vises (hvis den altså bliver godkendt)

Det andet her er altså for pinligt og langt under lavmålet for hvad, der burde være standarden for det mindst ringe dagblad.

venligst
Bo Nielsen

Hetzen mod DF
minder om nazisternes jødedrab på kz-fange i gaskamrene i 1940érne
og er uværdig.

Stop hetzen mod DF og slut op om partiets linie !

Problemet er jo følgende: hvis man giver dem flere penge, så yngler de endnu mere....så der er ikke nogen løsning på dette problem. Vi kan ikke finansiere det overdrevne yngleri i visse dele af verden, det er deres eget problem - det løses ikke ved at de rejser til Danmark og suger af kassen her.

Det er naturligvis fristende at bede Peter Olsen vise hvor i tråden jeg giver udtryk for "ideologisk pladder" eller hvad han bygger påstanden om at jeg stemmer på DF og er nationalsocialist på, men det er jo nok for meget at forlange.

Mon ikke man blot kan konstatere, at Peter Olsen er endnu en i den stadigt længere række af debattører som råber "nazist" så snart deres argumentatoriske evner ikke rækker længere....

Heinrich R. Jørgensen

Bo Nielsen:
"Man bliver så flov..."

Ja! Men ikke over sprogfærdighederne, men det bevidste ordvalg...

Bemærk i øvrigt. Først en manipulerende og propagandistisk artikel ("Kun råd til det daglige brød") af journalist Julie Hjerl Hansen. Dagen efter skriver Julie Hjerl Hansen så en politiserende leder ("Sult i Danmark") (til trods for at familien - efter fotoet at dømme - tydeligvis ikke sulter).

Artiklen, der gerne skulle være faktuel og objektiv, leder altså frem til den politiserende leder.

Julie Hjerl Hansens artikel er intet andet end et påskud for at kunne angribe starthjælpen (regeringen og ikke mindst Dansk Folkeparti).

Dårlig journalistik af Julie Hjerl Hansen. Men udmærket politisk spin og defamering af politiske modstandere.

Interessant analyse af Julie Hjerl Hansens artikel her:

http://www.uriasposten.net/?p=5863#comments

Til Bo Nielsen:

Det er mig, der er "Generalen". Jeg troede ærligt talt, alle ville fange ironien i mit indlæg, men efter at læst visse af de andre indlæg, forstår jeg godt, du misforstod mit og tog det for pålydende. Virkeligheden overgår fantasien. Ak...

Martin P.

Flere eksempler, hvor journalistikken ofres på den politiske korrektheds alter i Information. Trist.

Informations Kurt Westergaard-artikel (”Muslimer i Århus tager afstand fra mordplaner”) findes her

http://www.information.dk/154723

Information “ringede den hjem”.

Nyhedsavisens journalist fik en lidt anden historie med hjem, da hun gjorde sig den ulejlighed rent faktisk at besøge Gellerupparken (”Muhammed-tegneren skulle dræbes”):

Nyhedsavisen (12. februar 2008 20:56) fortæller en lidt anden historie end Information:

“Muhammed-tegneren skulle dræbes

Fremstående muslimer fordømmer mordplanerne mod Muhammedtegneren Kurt Westergaard. Blandt beboerne i Gellerup er fordømmelsen dog blandet med forståelse.

Af: Ellen Stampe (Journalist)

Skrevet i samarbejde med Lars Lykke Jensen og Karsten Østergaard Nielsen

Larmen ryster hele opgangen, da politiet tidligt tirsdag morgen stormer en lejlighed på Janesvej i Gellerup i Århus. Flere naboer bliver vækket og styrter forvirret ud i opgangen, mens de råber »røveri, røveri, røveri!«

(…)

Da roen igen har sænket sig over området, løber rygterne om mordplanen mellem beboerne. Og blandt dem, som Nyhedsavisen taler med, møder den lige så stor forståelse som fordømmelse.

»Jeg synes, de skulle have slået ham tegneren ihjel. Han fortjener at dø. Det var ærgerligt, at de blev fanget først,« siger en 26-årig mand.

(…)

»Der er mange, der vil slå tegneren ihjel. Det er forkert at tegne Muhammed sådan,« siger hun uden at tage stilling til, om hun mener, det er rigtigt eller forkert.

(…)

Lavmælt diskussion
Få hundrede meter fra blokkene har rygtet om anholdelserne fundet over i Bazar Vest. En flok unge mænd diskuterer lavmælt, om det er rigtigt eller forkert at ville slå tegneren ihjel.

»Det var forkert at tegne Muhammed,« siger en af de unge mænd.

Han ser ud, som om han gerne vil sige noget mere, men der kommer ikke flere ord ud.

En af de andre er ikke i tvivl:

»Det er forkert, mand, med de tegninger. Han skal bare dø. Han skal sgu ikke svine profeten til,« siger han med en stemme, der ikke levner nogen rest af tvivl.

Flere af de andre i gruppen ryster langsomt på hovedet. De er alle sammen enige i, at det var forkert at lave tegningen, men straffen kan de ikke blive enige om.

»Han skal ikke dræbes,« siger en somalisk mand med meget lav stemme.

Endnu en ung mand melder sin mening, så de andre ikke kan tage fejl af hans holdning:

»Han skal lade være med at genere andre folks religion. Jeg synes, han skal dø,« siger han og går sin vej.”

http://avisen.dk/rubrik-76tegneren-skulle-draebes–fremstaaende-muslimer-fordoemte-gaar-mordp-120208.aspx

(Artiklen findes vist ikke online længere)