Kommentar
Læsetid: 2 min.

Danske studerende - et samlebåndsprodukt?

Nutidens arbejdsmarked efterspørger ikke velformede pakkeløsninger, men mennesker med mangefacetterede kvalifikationer. Det burde det danske uddannelsessystem indrettes efter
Indland
14. maj 2008

Jeg er en stud.scient.pol.'er fra Aarhus Universitet. En uddannelse og et brand som fortæller mine kommende arbejdsgivere, hvad jeg kan. For jeg er nemlig et samlebåndsprodukt. Proppet ind i maskineriet og snart ved at være færdigformet, klar til at udklækkes til den virkelige verden.

Vi studerende har travlt. 'Fremad fremad fremad', lyder det fra Christiansborg. Vi ræser efter karakterer, og fritiden bruges på det perfekte studiejob. Det gyldne cv skal jo plejes. Vi er blommen i ægget, der sidder på skuldrene af 68-generationen. Alt er planlagt, formålstjenligt indrettet: Opskriften på den perfekte studerende ligger klar på bordet.

Og hvad får videns-Danmark så ud af det? Dygtigere studerende? Dygtigere kandidater? Næppe.

Medbestemmelse

På University of Sydney dirigeres taktstokken mindre håndfast. Uddannelsessystemet er indrettet således, at de studerende i højere grad selv kan forme deres faglige cv. Medbestemmelse vil vi nok kalde det på dansk. Frem for at semestrene er fyldt med obligatoriske fag, er der på hvert semester plads til enkelte valgfrie fag - både inden for eget fakultet, men også på tværs af fakulteter.

Det stiller andre krav til de australske studerende. Frem for passivt at lade sig flyde med strømmen skal de studerende i højere grad individualisere deres uddannelse. De studerende skal stoppe op, tænke sig om og træffe valg om, hvordan de hver især vil forme deres fremtid. Det handler ikke blot om at skabe rum for den faglige, men også den personlig udvikling.

Den samme mulighed havde jeg ikke som bachelorstuderende på statskundskab.

Vent til du kommer på 'kandidaten', lød parolen fra ældre og mere velformede studerende. Så kan du endelig begynde at læse det, du begyndte på statskundskab for at komme til at læse. Så kommer friheden - så kan du slippe væk fra de stereotype gule mure på Aarhus Universitet. Så kan du tage fag i København, London, New York, Sydney eller bare tage et semester i praktik. Så er alt muligt, bare vent til 'kandi-daten' ...

Men hvorfor ikke lade os studerende få lidt friere tøjler fra starten? Lade universitet være nytænkende og innovativt. Et sted, hvor unikke individer kan forme sig - såvel fagligt som personligt. Et sted, hvor omdrejningspunktet for vidensoptimering ikke blot er en pligtmæssig byrde, men derimod har mennesker i centrum. Et sted, hvor studerende ikke skal føle sig klemt mellem to uddannelsesretninger, men derimod et sted, hvor deres tværfaglige interesse kan transformeres til et unikt resultat.

Følg med tiden

Løsningen er ikke, at universitet skal omdannes til et shoppingkatalog, tværtimod! Uddannelsessystemet har stadig behov for en solid fagpakke, guidelines for os studerende, et sikkert fundament. Vi studerende skal bare have lidt mere medindflydelse fra studiestart: Effekten vil være en motivationsmæssig saltvandsindsprøjtning, og resultatet vil være et fagligt uddannelsesløft.

Lad uddannelsessystemet følge med tidsånden. Nutidens arbejdsmarked efterspørger ikke velformede pakkeløsninger, men derimod mennesker med mangefacetterede kvalifikationer. Dem der tænker lidt skævt og har lidt ekstra kant. Lad os undgå, at fremtidens videns-Danmark kun producerer faglige samlebåndsprodukter og dermed bliver taber i uddannelseskapløbet om skabelsen af fremtidens arbejdskraft.

Camilla Bjarnøe læser statskundskab på Aarhus Universitet, men tager p.t. en master i Strategic Public Relations ved University of Sydney i Australien

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Foerst maa det paapeges at statskundskab nok ikke er den mest repraesentative maalestok for graden af valgfrihed paa de danske universitetsstudier. De fleste studier er noget mere fleksible da der ikke skal gabes over saa mange forskellige discipliner (administration, politik, statistik osv.).

Jeg kan naturligvis godt se de gode intentioner bag Camillas oenske om en stoerre grad af valgfrihed (et oenske der maaske af affoedt af det faktum at hun allerede har en master-grad bag sig og derfor er godt hjemme i universitetsmiljoet?). Jeg maa blot som tidligere studievejleder naevne at der fleste studerende ikke har stor nok faglig balast (hvilket er helt forstaaelgt naar man lige er kommet fra gymnasiet) til at sammensaette et meningsfuldt studieforloeb de foerste par aar paa bacheloruddannelsen. Jeg frygter derfor at stoerre frihed vil give en gruppe studerende der blot forsoeger at kommer igennem saa let som muligt og naar de kommer til kandidaten ikke er paa det niveau de skal vaere. Ergo frihed er godt for de bedste 15%, men resten vil ikke kunne administrerer det. (Sidst navnte paastand underbygger jeg med mine erfaringer fra det amerikanske universitetsvaesen hvor man i langt hoejere grad har mulighed for at shoppe kurser, med nogle serioese forsinkelser i studiet til foelge).

Søren:
Statskundskab er et rodsammen af alskens lommefilosofi og godtkøbssnak. Man kan vælge at beskæftige sig med så at sige det emne man har lyst til.

(suxbig, siger spamkoden. Det er sandt som evangeliet)

Martin Dybdal

Der er meget stor forskel på de forskellige studieretning og uddannelsesinstitutioner, som Søren Andersen nævner.
Jeg har studeret datalogi på KU i lidt over 1¾ år nu og er stortset færdig med de obligatoriske fag -- jeg mangler at færdiggøre 1 fag. Resten af bacheloruddannelsen kan jeg vælge lige de fag jeg vil, dog skal jeg tage 30 ECTS point (et halvår) som ikke er datalogi-fag (det skal alle studerende på KU, tror jeg nok.)
Jeg kunne også have valgt at udskyde nogle af de obligatoriske fag til senere på bachelordelen. Så jeg mener vi har høj grad af frihed til at sammensætte lige den uddannelse vi vil have (bortset fra at fagudbuddet måske ikke altid er som man ønsker det og at fagene man vil have "altid" kolliderer)

Jeg er ikke enig i holdningen om at danske virksomheder ikke efterspørger pakkeløsningen. Jeg oplever at holdningen til nye medarbejdere er konservativ, og at en traditionel uddannelse vejer tungere end en kombinationsuddannelse med for eksempel sprog og økonomi.

Jeg er uddannet på CBS (Handelshøjskolen i KBH) og der var da alle muligheder på overbygningen til at sammensætte sin uddannelse på alle mulige måder. Og jo, bachelor delen var fastlagt, og vi ventede til kandidaten ;)
Men det virkede faktisk godt.

Hvis man vil have kant, skal man jo ikke gå den traditionelle vej....

med venlig hilsen
Lennart

Hørt!

Studieopbygningen er meget stram, også på Humaniora, og jeg oplevede i udlandet hvor meget nemmere det var for studerende at krydse faggrænser i valg af fag.

Når man som mig har hovedfag og sidefag indenfor humaniora består det meste faktisk af obligatoriske fag, hvilket jo er på bekostning af at man så kan vælge fag man virkelig brænder for, for nåde over den der kommer til at overskride ECTS grænsen (endnu en fuldstændig håbløs regel, hvorfor må man ikke tage flere fag end det normerede?) !!!!

Jeg har ikke fået mulighed for at beskæftige mig med det jeg allerhelst vil arbejde med i fremtiden (og det skal ikke være en klagesang, blot en konstatering) indenfor uni's mure, så disse studier må jeg gøre på egen hånd. Selvfølgelig skyldes dette også at jeg har 2 studieretninger, men som Camilla Bjarnøe spørger, hvorfor skal man kun kunne vælge på kandidatdelen?

@Erik B.
Man kan beskaeftige sig med det man har lyst til paa statskundskab? Det stemmer da ikke helt overens med det billede der tegnes i Camillas indlaeg?

Næh, det undrer også mig, hvor hun har fået sin virkelighed fra. Bortset fra et par obligatoriske grundkurser i sociologi, statistik og nationaløkonomi, er der frit slag i bolledejen. Det er naturligvis begrænset af, hvilke kurser der bliver udbudt, men med en nogenlunde forstående og kreativ vejleder, kan du beskæftige dig stort set hvad du har lyst til.

Man kan bare tage et katalog over specialerne, det burde give et meget godt billede af studieinholdet.

Men hvorfor ikke lade os studerende få lidt friere tøjler fra starten? Lade universitet være nytænkende og innovativt. Et sted, hvor unikke individer kan forme sig - såvel fagligt som personligt. Et sted, hvor omdrejningspunktet for vidensoptimering ikke blot er en pligtmæssig byrde, men derimod har mennesker i centrum. Et sted, hvor studerende ikke skal føle sig klemt mellem to uddannelsesretninger, men derimod et sted, hvor deres tværfaglige interesse kan transformeres til et unikt resultat.

Sort snak. Det rene, skinbarlige sludder.

Jeg bemærker nu, efter læsning af artiklen, at hun er på grunduddannelsen Det forklarer jo et og andet. Der er dog stadig mange valgfri kurser på grunduddannelsen.

Hej Camilla

Jeg har ikke læst statskundskab på AU, så jeg skal ikke udtale mig om hvorvidt din specifikke uddannelse er for fastlåst eller ej.

Jeg kender heller ikke forholdene i Australien - jeg vil bestemt ikke udelukke at de er bedre end herhjemme.

Men jeg bliver provokeret af din overskrift. Jeg er studievejleder på Syddansk Universitet, og her vejleder jeg studerende, som ønsker at kombinere på kryds og tværs. På en masse uddannelser er der en meget høj frihedsgrad men på andre (som oftest de mere proffesionsrettede, f.eks. medicin) er der ikke meget frihed. På de uddannelser som ikke pr. definition er flerfaglige, SKAL man faktisk kombinere sig frem til sin egen profil. F.eks. (på sdu) religion, biokemi, datalogi, engelsk, medievidenskab, samfundsfag.

Jeg har netop talt med en studerende som var ved at lave sig en kombi af historie, religion og amerikanske studier. Og vi har en masse studerende som laver individuelt tilrettelagte tilvalg. Spændende og kreative ideer bliver ført ud i livet. De bliver alt andet end samlebåndsprodukter.

Også for en Statskundskabsstuderende som dig, vil der være mulighed for at vælge en anden kandidatuddannelse, hvis ikke scient.pol'en tiltaler dig. F.eks. et områdestudie (mellemøststudier, afkrikastudier, europæiske studier) eller en merkantil eller kommunikativ uddannelse. Og med den nye udlandsstipendieordning er det jo ikke kun danske kandidatuddannelser du kan vælge mellem.

Hvis man vælger the beaten path, skiller man sig ikke synderligt ud. (Men er faktiske heller ikke alles ønske at være helt unik.)
Men jeg mener faktisk, at man som studerende også selv har et ansvar for at skabe sin egen profil. Og det er du jo også i fuld gang med, lige nu, i Sydney.

Venligst Rune

Jeg tør ikke begive mig ud i en større diskussion af graden af valgfrihed på de forskellige uddannelser, men synes det er et interessant indlæg i uddannelsesdiskussionen.

For mig at se, handler det overordnet om, at det danske uddannelsessystem på nogle - kun nogle - områder bør være mere tidssvarende og fremtidssigtede.
En meget håndgribelig ting, som både gymnasiumelever og vi videregående bander over til tider er den mærkelige form for optagelse på studierne. Selvfølgelig må der være en adgangsbegrænsning, men at se på et karaktergennemsnit fra gymnasiet er en meget primitiv, og på mange måder irrelevant, måde at vælge kommende studerende på. Større udbredelse af de initiativer SDU forsøger sig med på nogle af kvoteoptagelserne.

Dog vil jeg klappe lidt i hænderne af mange af de nye, og internationalt orienterede, uddannelser der er blevet sat i værk de seneste år