Læsetid: 3 min.

Danske virksomheder afviser globalt grønt register

Koncerner som Mærsk, FLSmidth og William Demant vil fortsat ikke deltage i Carbon Disclosure Project, der er verdens største base over virksomheders klimapolitik
Mærsk er en ud af flere store danske virksomheder, som endnu ikke deltage i Carbon Disclosure Project, som er verdens største base over virksomheders klimapolitik

Mærsk er en ud af flere store danske virksomheder, som endnu ikke deltage i Carbon Disclosure Project, som er verdens største base over virksomheders klimapolitik

Jens Thaysen

26. maj 2008

Flere af sværvægterne i dansk erhvervsliv vægrer sig ved at blive en del af den største, globale registrering af virksomheders klimapolitik og CO2-udledning.

Når den internationale ngo, Carbon Disclosure Project (CDP), til efteråret kommer med deres årlige rapport bliver det nemlig uden deltagelse af flere, store danske virksomheder.

A.P. Møller, F.L.Smidth, Jyske Bank, Topdanmark og William Demant vil nemlig heller ikke i år besvare det spørgeskema, som CDP sendte ud i februar med deadline 31. maj. Det viser en rundspørge, som Dagbladet Information har lavet.

"Vi har endnu ikke de nødvendige data til at kunne deltage. Men vi arbejder på at lave en miljørapport, der dækker hele Gruppen, som kommer senere i år. Til den tid vil vi vurdere, om vil gå ind i det," siger Ghita Borring, pressemedarbejder hos Mærsk.

- Men hvorfor har I ikke forlængst skaffet disse tal?

"Vi er i en proces med at skabe rapportering på miljøområdet. Rom blev ikke bygget på en dag."

- Men I fik jo også en henvendelse sidste år, så I har jo haft masser af tid til at fremskaffe de relevante data?

"Det kan man godt sige. Men vi har valgt at sige, at vi gerne vil have vores fakta på plads først," siger Ghita Borring, der ingen kommentarer har til Mærsks generelle holdning til CDP.

Arkivere lodret

F.L.Smidth har heller ikke tænkt sig at svare på årets spørgeskema.

"Vi har valgt at allokere alle vores ressourcer til udvikling af teknologi, som kan reducere energiforbruget i vores kunders produktion. Der synes vi, at vi kan gøre mest gavn," siger kommunikationschef Jesper B. Larsen fra FLSmidth.

Fra Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank, der heller ikke vil respondere på årets skema, lyder begrundelsen: "Vi svarer ikke på spørgeskemaundersøgelser, som ikke er lovbefattede. Vi får i snit en undersøgelse om dagen, så det kan vi ikke bruge ressourcer på."

Også i år har forsikringsselskabet Topdanmark valgt at arkivere spørgeskemaet lodret:

"Vi har i stedet valgt at tage klimahensyn med vores nye, billige forsikringer, hvor man sparer penge, hvis ikke man kører så langt," siger Steffen Heegaard, kommunikationsdirektør i Topdanmark.

Dyr kapital

Søren Ring, direktør i ngo'en DanWatch, som overvåger virksomheders etiske investeringer, beklager, at disse virksomheder værger sig med at deltage i CDP.

"Det er et problem for samfundet, at vi ikke får oplyst virksomhedernes CO2-belastning. Men det rammer også virksomhederne selv. For hvis de institutionelle investorer er seriøse med deres klimapolitik, bliver det dyrere at rejse kapital for de virksomheder, der ikke vælger at svare på spørgsmålene," siger Søren Ring.

Samme ræsonnement ligger bag begrundelsen fra rederiet Norden, der modsat sidste år, nu har valgt at svare på spørgsmålene:

"Vi er i stigende omfang blevet forespurgt om vores miljøinitiativer af de institutionelle investorer, der er tilknyttet initiativet," siger Peter Sand, executive assistent i Norden.

Også industrikoncernen NKT Holding og rederiet Torm afviste at deltage sidste år, men har udfyldt dette års skema.

Fra Carbon Disclosure Projects hovedkontor i London lyder der beklagelse over, at der stadig er en del danske virksomheder, der ikke vil deltage.

"Vi har været skuffede over den danske deltagelse. Der er desværre mange danske virksomheder, som mener, at de allerede gør nok på klimaområdet," siger Poul Simpson cheif operating officer i CDP.

Han regner dog med, at flere danske virksomheder vil melde sig hos Carbon Disclosure Project i takt med, at vi nærmer os næste års klimatopmøde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er overbevist om, at såfremt Carbon Disclosure Project (CDP) er funderet i klar tænkning, vil der ikke gå lang tid for A. P. Møller Mærsk skriver under. Tiden er inde til at virksomhederne forstår, at Gud har givet dem deres position for at hjælpe Danmark fremad.

Robert Kroll

Der er en masse, der sender forespørgsler og spørgeskemaer om alt muligt.

Der er de traditionelle forespørgsler fra diverse handelsuddannelser , universiteter m v, hvor studerende skal lave et projekt , der kræver at de går ud og skaffer oplysninger fra forskellige virksomheder, der er forespørgsler fra nyhedsmedier, fra NGO'er , fra brancheorganisationer, fra det offentlige (lovpligtige indberetninger) o m a.

De værste er dem, der udsender skemaer og fastsætter en svarfrist uden hensyn til om det passer ind i de udspurgtes opgørelsesperioder m v.

Alle spøgerne præsenterer sig altid som enormt betydningsfulde og kræver ekspres service af hensyn til en selv - der er af og til lidt trussels-element i det.

Løsningen er, at man som virksomhed lægger de oplysninger, som denne varierede gruppe overvejende er interesseret i , ud på hjemmesiden og henviser folk til selv at trække oplysningerne ud - hvis oplysningerne så ikke lige passer til spørgernes undersøgelses-model/-metode eller formål, så er det bare ærgerligt. (Og spørgerne kan ikke komme og påstå, at man er "lukket" m h t oplysninger.)