Læsetid: 3 min.

Danskerne er islam-skeptiske men pragmatiske

Trods islam-skepsis stemmer politikernes tørklædeangst ikke overens med den pragmatiske indstilling, mange danskere har over for muslimer til hverdag, siger forskere. Men vi kommer let på gyngende grund, når vi møder meget stærk og tydelig religiøsitet
Fredagsbøn på diasskolen på Nørrebro. Når vi møder nogen, for hvem religiøsitet er vigtigt, så kommer vi nemt på gyngende grund, siger René Dybdal Pedersen, der har kortlagt religiøsitet i Danmark.

Fredagsbøn på diasskolen på Nørrebro. Når vi møder nogen, for hvem religiøsitet er vigtigt, så kommer vi nemt på gyngende grund, siger René Dybdal Pedersen, der har kortlagt religiøsitet i Danmark.

Henning Hjort

Indland
16. maj 2008

Den meget ophedede politiske debat om islam, som senest kulminerede d regeringens forbud mod tørklædeklædte danske dommere, har nok bund i en generel islam-skepsis. Men danskernes holdning til muslimer er langt mere pragmatisk, end debatten giver udtryk for, siger sociologiprofessor Peter Gundelach fra Københavns Universitet.

Han er en af medforfatterne til bogen 'I Hjertet af Danmark', hvor han har undersøgt en lang række danskeres forhold til danskhed og religiøsitet.

"Både fra vores undersøgelse og fra alle mulige andre ved vi, at danskerne er meget skeptiske over for islam på det generelle plan. Men på det konkrete, praktiske hverdagsplan er de langt mere imødekommende over for muslimer," siger han.

"Ude blandt befolkningen oplever man denne slags debatter som noget, der er kørt lidt op. I stedet synes folk i almindelighed, at 'det må man dog kunne finde ud af' - at det må kunne lade sig gøre at finde nogle pragmatiske løsninger på de her problemer."

På det mere abstrakte plan betragter danskerne dét at være dansk som ensbetydende med at være kristen. Men de har svært ved at definere, hvad det indebærer.

"Det kristne ligger som det, vi i undersøgelsen kalder et 'bagtæppe' eller en 'klangbund'. Tro er til stede på en måde, som det ofte er svært for folk at formulere sig omkring. Det er noget, der ligger uudtalt - på samme måde som følelsen af at være dansk. For eksempel lægger folk, vi har talt med, meget vægt på historiske forhold, som man skal vide noget om for at være dansker. Men de kender ikke selv historien", siger Peter Gundelach.

"På samme måde lægger man meget vægt på kirken, men man kender den ikke rigtig. Den ligger som sådan et bagtæppe, som det er meget svært at snakke eksplicit om," siger Peter Gundelach.

Religiøst dovne

Ph.d.-stipendiat René Dybdal Pedersen fra Århus Universitet er en del af det såkaldte 'Pluralismeprojekt' - et forskningsprojekt, der kortlagde religiøsitet i Danmark. Han siger:

"Vi lever i et samfund, der har været en monokultur igennem århundreder. Den danske kristendom er basen for vores religiøse liv - og det har et eller andet sted gjort os religiøst dovne."

"Der er nogle danskere, som reagerer voldsomt på religiøsitet. Men mange reagerer mere med et træk på skuldrene. Det er ikke noget, der fylder i deres hverdag," siger René Dybdal Pedersen.

"Når vi møder nogen, for hvem religiøsitet rent faktisk er vigtigt, så kommer vi nemt på gyngende grund. Det provokerer os, når vi føler os påtvunget noget, der baserer sig på et religiøs dogme, som vi ikke er enige i," siger René Dybdal Pedersen.

Spiritualitet er tilbage

Den reaktion er ikke kun forbeholdt medborgere, der bekender sig til islam.

"Selvfølgelig har der siden 11. september 2001 været en negativ aura omkring islam i mange kredse. Men bare se Faderhuset og evangelisterne. De sættes i samme bås, fordi de er en gruppe mennesker, for hvem religion er en langt mere essentiel part af tilværelsen," siger René Dybdal Pedersen. Han ser noget paradoksalt i tidens meget voldsomme reaktioner på religiøsitet. De kommer nemlig på et tidspunkt, hvor spiritualitet har fået en regulær revival blandt danskerne.

"Det bliver inddraget i erhvervslivet og i den enkeltes karriere og personlige udvikling. Men den spiritualitet er en mainstream shoppen rundt, hvor selvudvikling er mantra."

Det gør det så meget sværere for danskerne at kapere, når nogle vælger at leve livet efter særlige dogmer.

"Når man underlægger sig, så bliver den enkelte presset ind i en bestemt bås - og så forsvinder det individuelle projekt," siger René Dybdal Pedersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Thomsen

"Danskerne er islam-skeptiske men pragmatiske"

Hvad fanden er det for et ord: "islam-skeptisk". Så er det vel også i orden at bruge ordet "jøde-skeptisk", eller "tyrker-skeptisk" eller for den sags skyld "dansker-skeptisk"?

"Det gør det så meget sværere for danskerne at kapere, når nogle vælger at leve livet efter særlige dogmer"

Undskyld jeg spørger, men hvem lever ikke efter særlige dogmer?
Det at være fastligger, have dåseøl som primær fødekilde og ryge 40 smøger om dagen er lige så meget en religion som alt muligt andet. Prøv fx at sige til den slags typer at du er vegetar og godt kan lide fuldkornspasta, så skal du se fastligger-fundamentalisme for fuld udblæsning!
Vi danskere er generelt nogle selvretfærdige bonderøve, der tror at vi er meget mere frie end alle andre, men vi har ligeså mange uskrevne regler og dogmer som andre kulturer. Det er grundlæggende sociologi for begyndere!

Jeg tror at det er forkert at tale om islam-skepsis i sammenhæng med relegion. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, men min islam-skepsis har intet med religion at gøre. Det er mig inderligt ligegyldigt hvad folk tror på. Derimod forholder jeg mig til en ubehagelig politisk ideologi som millioner af mennesker lider under.

Dilemmaet er at jeg jo nødig vil genere den enkelte person, men samtidig kan jeg godt føle at jeg vil min passive accept af islam i hverdagen undlader at sige fra overfor islams modbydeligheder.

Kunne man så ikke forestille sig at f.eks en tørklædeklædt kvinde har en human og venlig indstilling til verden omkring sig. Jo, hvis hun er blevet tvunget til at bære tørklædet, så kan hun jo ikke stå inde for dets inhumane signalværdi. Men rigtigt mange tørklæder i Danmark bæres jo frivilligt, hvorved jeg kun kan opfatte et signal der siger "jeg er muslim og jeg tror at Koranen er Guds ord som skal følges". Og et sådant udsagn er ganske ubehageligt hvis man tager det alvorligt.

Hvis man ikke synes at et ord som "islam-skeptisk" er i orden (P.Thomsen), hvilket andet foretrækkes der da? "Fobi"? Dette vil mere end antyde en sygelig modvilje. Men er det nødvendigvis "sygeligt" at have noget imod nogen eller noget? Andres religiopner, ideologier, politiske overbevisninger?
Da er vi vel omtrent alle "syge". Spørgsmålet bliver blot hvilken sygdom, Thomsen!

Per Thomsen

Wegner:

"Da er vi vel omtrent alle "syge". Spørgsmålet bliver blot hvilken sygdom, Thomsen!"

Det må du tale med din læge om, da jeg med skam må bekende at jeg ikke har nogen lægefaglige forudsætninger. Som lægmand må jeg dog give dig ret i at , at du ikke virker som en der er helt rask...

Per Thomsen

Wegner:

”Hvis man ikke synes at et ord som "islam-skeptisk" er i orden (P.Thomsen), hvilket andet foretrækkes der da?”

Her rejser Wegner faktisk en meget interessant lingvistisk problemstilling. Borgerlige danske journalister, politikere og chefredaktører har i årevis arbejdet med at finde på det helt rigtige begreb der for alvor kan få racisme til at virke som noget stuerent og selvfølgeligt.

Man har forsøgt sig med ord som ”udlændingedebat”, ”værdikamp”, islam-kritisk”, ”islam-skeptisk”, ”udlændingeskeptisk”, ”udlændingekritisk” osv. men indtil videre har man ikke fundet den helt rigtige betegnelse, der populært sagt sidder lige i skabet.

Selv Helle Thorning Schmidt har forsøgt sig uden det store held, som når hun eksempelvis siger at Socialdemokratisk forslag om berufsverbot for muslimske kvinder med tørklæder er ”nuanceret” og ”pragmatisk” i sammenligning med Dansk Folkepartis ditto.

Villy Søvndals forsøg med ”mørkemænd” var jo heller ikke ligefrem en ”preisvinder”, men man må da sige, at der arbejdes ihærdigt på sagen både på højre og venstre side af midten i dansk politik…

En del af modstanden og speksissen overfor islam tror jeg også kommer fra netop det faktum, at det nærmest er blevet fy-fy at kritisere islam. Faderhuset, scientology, evangelisterne er det fuldt ud legalt at hade og latterliggøre for fulde gardiner, men islam må man ikke "krænke". Her skal man gå med listesko for ikke at få nedkaldt en fatwa over sig og det virker på mange som en rød klud kombineret med muslimske grupperingers tiltagende krav om indførelse af særrettigheder - noget man simpelthen ville falde bagover af grin over hvis det skulle komme fra fx evangelisterne eller Faderhuset. Men muslimerne har med alle deres krænkede føleler og trusler om terror og død fået skabt en slags respekt hos nogle af samfundets ledere og et raseri hos andre.

Den store modstand hos nogle skaber så en reaktion hos andre og vi ender med en stærk polarisering i samfundet hvor man i hver lejr beskylder den anden for at være en slags nazist. Islamofoberne beskylder islam og dens tilhængere for at have nazistiske tendenser i form af jødehad, diskrimination af ikke-muslimer og kvinder, og islamapologeterne mener islamkritikerne er sammenlignelige med nazisterne idet de mener de diskriminerer en bestemt befolkningsgruppe ligesom nazisterne gjorde mod jøderne.
Islam er blevet så betændt et problem i det danske samfund at det er svært at se en løsning på det.

Det er ufatteligt at tørklædesagen i forbindelse med de danske domstole har fået det omfang den har. Det skulle da være så ligetil at kræve ens uniform for alle dommere, en løsning som netop ikke er diskriminerende og som skaber neutralitet i retssalene. En hovedbeklædning er jo ikke noget medfødt og uaftageligt, derfor kan det ikke være diskriminerende at kræve at dommere ifører sig en bestemt uniform, det er ikke en bestemmelse der udelukkende nogen fra embedet. Hvorfor er der overhovedet al den diskussion om sagen? - det går hen over hovedet på mig. Når man arbejder på en byggeplads fx må man også iføre sig hjelm og arbejdstøj og sådan er det for rigtigt mange arbejdspladser. I retssalene er neutralitet ligeså vigtigt som sikkerhed på en byggeplads og gælder derfor alle og har intet med diskrimination at gøre. Hvorfor al den hysteri?

Per Thomsen

Søren L.:

"En del af modstanden og speksissen overfor islam tror jeg også kommer fra netop det faktum, at det nærmest er blevet fy-fy at kritisere islam..."

Så blev eder da for alvor blevet hentet en gammel traver af stald!

Da Dansk Fokeparti blev stiftet i mditen af halvfemserne og da Estra Bladet samtidigt havde sine berygtede heztkampagner vendt mod indvandrerne var begrundelsen netop at man ville gøre op med en påstået politisk korrekthed, hvor det ikke var stuerent at udtale sig racistisk.

Og siden er Danmark blevet et af de mest racistiske og fremmedfjendkse lande i Europa. På trods af det påstår racisterne alligevel stadigvæk at de ikke må få lov til at udtale sig og at de er underlagt en snærende politisk korrekthed.

Man ved ikke om man skal græde eller le...

Søren L: Godt indlæg.

Jeg er gift med en udlænding der også praktiserer sin relegion (buddhisme) ganske åbentlyst. Hun går i templet i Odense, spiser lidt anderledes end os andre, tænder lys ved sin buddahfigur, beder når hun har behov for det. Vi har aldrig mærket den mindste skepsis fra nogen danskere. Det siger mig at der ikke er nogen generel frygt eller skepsis overfor det anderledes. Det skyldes naturligvis at buddhisme ikke er en politisk ideologi der vil påtvinge andre sine leveregler og love. Noget lignende kan man vel sige om vores afart af kristendom, der giver ganske god plads til dem der ikke deler den anskuelse.

Islam er temmelig anderledes idet de på grund af deres tossede tro på koranen som Guds ord er nød til at tage hele pakken og tage den alvorligt, og udleve den som politisk ideologi. Det skriger jo på en reaktion fra os andre som ikke vil leve i henhold til koranen, og heller ikke synes at andre folk skal kunne trynes for deres seksualitet, køn, relegion eller andet.. Man kan jo næsten ikke være neutral i den sammenhæng. Det har imidlertid ikke noget med fremmedfrygt eller intolerance at gøre.

Når man udtrykker sig politisk med ord eller symboler, så må man forvente at få modspil.

At være antiislamisk er ikke anderledes end at være antifacist, antikommunist, antiglobalist eller antikapitalist. Det er et legitimt politisk standpunkt så længe det ikke giver sig udslag i overgreb mod muslimer.

Midt i strømmen af underlødige, uartikulerede indlæg og Tummelumsens forudsigelige platheder, er det en ren fornøjelse at støde på Søren L. og Erik Willadsens kølige og forstandige indlæg.

Sådan skal det gøres og skrives!

Sulpicia.
Jeg tror ikke der er mange danskere, der bilder sig ind at vi er åbne eller lette at komme ind på livet af.

Men vi er både tolerante og frisindede. OK, måske ikke efter din personlige målestok, men efter hvordan forholdene er andre steder i verden.

Per Thomsen

Erik B.

"Men vi er både tolerante og frisindede."

Ja, i er simpelthen bare så fulde af kærlighed, solidaritet og gode vibrationer i Dansk Folkepartis Ungdom...

Hvilken del af ''tolerance og frisind'' forstår du ikke?

Jeg synes du skal pege på, hvor i verden man er mere frisindede og tolerante end i Danmark. Hvor i universet findes det forbillede vi burde tage ved lære af?

Jeg er ikke islam-skeptisk.
Jeg er modstander af islam.
Jeg synes, at det er synd for muslimerne, at de opdrages med sådan noget forvrøvlet, ondskabsfuldt sludder.
Jeg tolerer muslimer, men jeg afskyr islam.
Hvis kristendommen ikke havde fundet sin plads i privat sfæren, ville jeg også være modstander af den (og for den sags skyld alle andre religioner).

Per Thomsen

Erik B.:

"Hvor i universet findes det forbillede vi burde tage ved lære af?"

Du behøver såmænd ikke at tage længere væk end til Sverige. Her har vi en ægte civiliseret kulturnation, hvor man både kan finde ud af at spille fodbold og behandle indvandrerne anstændigt...

Der findes næppe en større udfordring for det civiliserede samfund, end den moderne kamp imod religion. Islam er åndeligt cyanid.

@Per Thomsen

"Du behøver såmænd ikke at tage længere væk end til Sverige"

Det er da vel forhåbentlig en joke Per Thomsen. I censurens Sverige er man plaget af en kriminalitetsbølge, som ingen andre vestlige lande kommer i nærheden af. Mordraten per 100.000 indbyggere er højere end i USA. Sidate år var der over 4.700 voldtægter i et land på 9,1 million indbyggere, mens der i Danmark var knap 600, og vi er 5,4 mio indbyggere, (Jeg formoder du selv kan regne). Og så har vi ikke engang endnu talt om om voldlige voldlige overfald og gade-røverier, som også virkelig plager landet hinsidan.

Hvis Sverige er en "kulturnation", så foretrækker jeg til enhver tid det Danske "barbari" :-)

”Når vi møder nogen, for hvem religiøsitet rent faktisk er vigtigt, så kommer vi nemt på gyngende grund. Det provokerer os, når vi føler os påtvunget noget, der baserer sig på et religiøs dogme, som vi ikke er enige i," siger René Dybdal Pedersen.”
Det er sandt. Det provokerer at religiøse intolerante og diskriminerende regler i øget grad regulerer madkultur, påklædning af kvinder, svømmeundervisning, kontakt eller manglende kontakt mellem mænd og kvinder og drenge og pige i det offentlige rum, i offentlige institutioner i Danmark. Den øgede religiøsitet vi nu ser, præger også i høj grad menneske- og samfundssyn og ikke mindst synet på kvinder og piger. Små piger er nogen man venligt men bestemt ”skubber” ind i en hijab. Ingen stiller spørgsmål. Piger skal simpelthen bare tildækkes fordi de er piger. De skal have pigedragt på konstant. Kun fordi de er piger.
Kvinder og piger gøres med den øgede religiøse patriarkalske dominans til andenrangs borgere igen. Religion bruges atter til at kontrollere kvinder og piger. Både i privaten og på arbejdsmarkedet, i skoler og på uddannelsessteder. Det er nu blevet helt almindeligt at tale for at kvinder skal have speciel beklædning på altid, hver eneste gang de forlader det private hjem. De må kun forlade hjemmet hvis de dækker håret til. Kun fordi de er kvinder skal de underkastes denne regel. Sådan er det blevet helt almindeligt at forskelsbehandle mænd og kvinder, drenge og piger. ”Takket” være religioners øgede dominans i vores samfund igen. Det opfattes ligefrem krænkende at tale om at lade kvinder bevæge sig rundt i danske gader uden tørklæder. Føj da. Det er meget uhøfligt og udannet at foreslå at kvinder har samme frihed som mænd og at piger må det samme som drenge. Det er blevet sammenlignet med Kinas undertrykkelse af Tibet at foreslå at alle kvinder i danske retssale skal kunne arbejde uden tørklæde. Det er blevet god tone at forskelsbehandle mænd og kvinder. Det er blevet dårlig tone at gå ud fra at kvinder er ligeværdige med mænd og skal have samme muligheder og råderum. Takket være et øget religiøst syn i vores samfund. Religion er med til at skabe et nyt skel mellem mænd og kvinder, drenge og piger og mellem troende og ikke troende (vantro kaldes de også).
Religion splitter desuden befolkningen hvilket ikke gavner nogen. Religion fylder for meget og skaber konflikter igen og igen i takt med at der desværre stilles flere og flere religiøse særkrav til vores samfunds offentlige institutioner. Vores samfund og ligestillingen har derfor bedst af at religion atter finde hjem i privaten. Religion skal ikke kontrollerer hvad mennesker gør, siger og klæder sig i i det offentlige rum.

Per Thomsen

Jens:

"Hvis Sverige er en "kulturnation", så foretrækker jeg til enhver tid det Danske "barbari" :-) "

Volvo, Slatan, Pippi Langstrømpe, surstrømning, Oluf Palme, Saab og Abba

versus

Pia Kjærsgaard, FCK, Louise Frevert, TV2, karikaturkriser, Prins Joakim, Ekstra Bladet, Anja Andersen, Jyllands Posten, Prins Henrik....

Sverige, ja... Jeg havde glemt alle multi-kulturalisters paradis. Men TAGER man længere væk end Sverige er historien jo en anden.

August 29, 1997, Washington Post,

From 1934 to 1974, 62,000 Swedes were sterilized as part of a national program grounded in the science of racial biology and carried out by officials who believed they were helping to build a progressive, enlightened welfare state...In some cases, couples judged to be inferior parents were sterilized, as were their children when they became teenagers.

Margot Wallstrom, the Swedish Minister of Health and Social Affairs, told the Post that "there was nothing secret about the sterilization program. It was carried out in the light of public debate at a time when Swedes believed they were creating a society that would be the envy of the world." The Swedish Institute for Racial Biology, founded in 1922, was the first national institute of the kind. The Swedes were also the first to sterilize the mentally ill, beginning in 1934.

One woman, aged 72 at the time of the Post article, was sterilized "because she couldn’t read a blackboard because she did not have eyeglasses and was deemed to be retarded."

The Post also reports that Dagens Nyheter, the Swedish newspaper which ran a multi-part documentary of the sterilization program, contended that the ruling party at the time – the Social Democrats – "accepted the policy as an essential part of their overall philosophy." This claims is supported by the fact that, as noted above, the Social Democrats came to power in Sweden in 1932. In other words, they waited a mere two years before embarking on a program of eugenics. This would appear to make the eugenics program a high priority for the Social Democrats, as Dagens Nyheter contended.

The Irish Times of August 30, 1997, meanwhile, reports that "90 per cent of [those sterilizied] were women," and that "the practice, which predated and outlived Nazi Germany, started as an attempt to weed out perceived genetic weaknesses, mental or physical defectsand ended as a method of social control." According to Professor Gunnar Broberg, "Young girls were told they would be set free from [mental] homes and prisons ‘if we are allowed to make you calmer.’"

Interestingly, among the supporters of the sterilization program were Gunnar and Alva Myrdal, according to a 1991 Swedish radio documentary produced by Bosse Lindquist. Gunnar Myrdal was a socialist economist who shared the 1974 Nobel Prize for Economics with Friedrich Hayek. Gunnary Myrdal has also been praised as a "pioneer" in race relations.

Unfortunately, sterilizations are just the tip of the iceberg. As the Irish Times and Agence-France Presse reported on April 7, 1998, a Swedish Television documentary reveals that Sweden lobotomized perhaps 4500 "undesirables," in some cases without the consent of their families:

Some 500 lobotomies were conducted on patients who were not from mental hospitals...including a seven-year-old boy in Umeaa in northern Sweden in 1949. Diagnosed as "mentally retarded, hyperactive", he died during surgery."...One man featured in the documentary, who was lobotomised in 1963, is now 67 and has no concept of time, still believing that his children are small.

In part, the benevolent socialist government of Sweden hoped to discover whether "lobotomies could cure alcoholics and criminals."

Sweden also "forced hundreds of ‘mentally deficient’ Swedes to let their teeth rot after being force-fed candy in dental experiments."

The allegedly "benevolent" Swedish social democrats, then, behaved very like the Nazis.

@Per Thomsen

"Volvo, Slatan, Pippi Langstrømpe, surstrømning, Oluf Palme, Saab og Abba"

Volvo og Saab er ikke længere på Svenske hænder, Oluf Palme er død og ABBA blev opløst i 1981. Surstrømning må stå for din egen regning.

Sverige idag er arbejdsløshed, ekstremt voldlige og kriminelle byer, et multkulturalistisk projekt som før eller siden bryder sammen, en offentlig 'debat' gennemsyret af censur og en politisk elite som nægter at se kendsgerningerne i øjnene, (og iøvrigt skider på hvad den vanliga Svensker mener).

Danmark har derimod en lav arbejdsløshed, langt mindre kriminalitet, forsvarer ytringsfriheden (Muhammed-'krisen') samt et politisk system hvor såkaldt almindelige borgeres ønsker og holdninger slår igennem i den førte politik.

Men god tur derover, Per Thomsen

Islam og den måde, denne for de fleste danskere så usympatiske religion bliver udøvet på, har gjort en del mennesker i den vestlige, mere civiliserede verden rundtosset. Hvilket vi ikke mindst har kunnet iagttage i de seneste dage med en bestemt ministers helt ejendommelige adfærd. Det er trist at se på, men heldigvis er der fortsat så meget sund sans bevaret hos det tavse flertal i befolkningen, at vi kan tage det roligt, uanset hvor mange eksalterede udsagn, der dukker op i medierne. Det er nu engang sjældent, at det er almindelige mennesker med normal sund sans, som spilder tid på den slags.

Sverige - det bli'r så fedt.

Bussen kører mod utopia - bare synd virkeligheden ikke kan følge med.

Får jeg tæsk nu?
Noget så læsterligt!

Du skriver at danskerne ikke er åbne og ikke er lette at komme ind på livet af , men frisindede og tolerante??? Den er mig lidt svær at dreje.

OK, hvis det, du anfægter er, at det skulle være synonymer, så lad mig udtrykket det på en anden måde: danskere passer sig selv og lader andre om det samme.

Jeg forstår udmærket, hvis folk har problemer med de danske omgangsformer, Danmark er et stammesamfund, vores nationalitet er meget lukket, meget blut und boden, men det betyder ikke at vi ikke er tolerante. ''Ligeglade'' er måske ligeså rammende, men det har jeg det meget godt med: folk er ligeglade med hvad underlige mennesker (som undertegnede) tænker og gør, bare man ikke generer dem.

Jeg har også familie i Frankrig - exilerede pied noirs - og noget der slår mig er, at de er meget åbne og fortællende, men ligeså snart man nævner Danmark, får de et fjernt udtryk i blikket og venter høfligt på, at man bliver færdig med sin irrelevante tangent. De er overstrømmende i deres insisteren på, at jeg snart skal komme og besøge dem igen, men når jeg foreslår at de kan komme og besøge mig, ser de meget forvirrede ud: 'Vi kommer jo aldrig til Danmark'.

Og danskere er jo også lukkede overfor hinanden, ikke kun overfor fremmede. Det tager mindst et par år at 'komme ind i familien' når man får en ny kæreste, og kolleger og venner er ikke automatisk synonymer.

I yderkanterne af Jylland siger man jo, at det tager mindst en generation at blive accepteret.

Ja, danskerne kan slet ikke islams lyksagligheder.

Dansken må lide under en "falsk bevidsthed". Eller (Per T) måske en slags fobi? Helt rask kan denne dansker i hvert fald være...

Så hellere en tur til Sverige

For et par år siden, var der nogle anti-svenske journalister, der gik rundt på vælgermøder og udgav sig for bekymrede borgere. Uden for referat og i et afsides hjørne sagde SAMTLIGE politikere, med een eller to undtagelser at jo, de brød sig heller ikke om islam, men man blev nødt til at spille spillet.

Stor skandale i Sverige, stor moro i Danmark.

Per Thomsen skriver til Erik B:

"Ja, i er simpelthen bare så fulde af kærlighed, solidaritet og gode vibrationer i Dansk Folkepartis Ungdom..."

....og jeg går hen og bliver en smule forvirret. Er Erik B medlem af DFU?

Per Thomsen

Jens:

"Volvo og Saab er ikke længere på Svenske hænder, Oluf Palme er død og ABBA blev opløst i 1981."

Hvad kan du så fortælle om Bjørn Borg?

Mellem os, så er jeg er oberstløjtnant i DFU's hemmelige tjeneste. Lad være med at sige det videre.

....og der er rent faktisk nogen der bruger ABBA som et argument *for* Sverige?

*fumler rundt efter hjertemedicinen*

Åhhh, fri mig fra det naive danske "skepsis". Danskerne er ikke andet end en flok bonderøve.

Jeg vil sidde i min landflygtighed og grine ad jer, jo mere magt og særlove muslimerne får gennemtrumfet, for til sidst at Danmark ender som Beirut og Dannebrog bliver strøget (kors).

Jeg har en teori om, der tværtimod ligger en skjult politiske agenda, siden politikerne giver efter for muslimernes krav. Men sålænge befolkningen ikke protesterer, kan man karakterisere befolkningen som en flok brægende fåreflokke, der gør hvad der bliver sagt.

Ja, på den måde ligner de danskere.

@Erik B

"afsides hjørne sagde SAMTLIGE politikere, med een eller to undtagelser at jo, de brød sig heller ikke om islam, men man blev nødt til at spille spillet."

Det er rigtigt. Disse politikere fra både socialdemokratiet og de borgerlige blev optaget med skjult kamera, og de holdninger de gav udtryk for mht. indvandrene ville få Pia Kjærsgård til at rødme af skam. Den fik ikke for lidt. Disse udadtil så 'pæne' og 'anstændige' Svenske politikere beskyldte indvandrene for alt lige fra nasseri på velfærdsstaten til at de ikke bestilte nadet end at avle børn. Den Svenske elites store hykleri blev virkelig udstillet.

De som sviner Danmark og danskerne til: tag fjolset Thomsen i hånden og smut til Sverige alle til hobe!

Jens & Erik B

"Journalisterna mörklägger sanningen om invandrarna"

http://www.dn.se/DNet/jsp/polopoly.jsp?d=572&a=758709

Fra Dagens Nyheter.

@Per Thomsen

"Hvad kan du så fortælle om Bjørn Borg?"

Per Thomsen, jeg vidste ikke du havde så stor interesse for afdankede Svenske kendisser. Du afslører jo en helt ny side af dig selv der :-)

Efter Bjørn Borg havde tabt Wimbledon-finalen til John McEnroe i enten 1981 eller 1982, så stoppede han tennis-karrieren, og kastede sig over forretnings-livet. Men det var han åbenbart ikke helt så god til, for han mistede vist det meste af den formue han havde opbygget som tennis-idol. Idag tjener han vist til livets ophold ved at rejse med andre gamle tennis-stjerner, og spille opvisnings-turneringer.

Ak ja Per Thomsen, sådan kan det gå, og jeg tror næsten vi kan bruge Bjørn Borg som en slags metafor for hvordan det er gået hele Sverige. Tro mig, det er ikke det Sverige du kendte i 1970'erne, da Bjørn Borg, Ingemar Stenmark og ABBA bare var 'hotte'

Per Thomsen

Du snakker Jens, men uanset hvor meget du presser dine i øvrigt stærkt begrænsede retoriske ressourcer, så vil du ikke kunne komme uden om at det er svenskerne og ikke danskerne der deltager i det kommende Europamesterskab i fodbold.

Jens, du kan lige så godt først som sidst indstille dig på at putte din klaphat i mølposen…

Per Thomsen

Simon Kongshøj:

"....og der er rent faktisk nogen der bruger ABBA som et argument *for* Sverige? *fumler rundt efter hjertemedicinen*"

Ikke for noget Simon, men jeg tror altså ikke at hjertemedicin kan afhjælpe dit problem med at du er umusikalsk...

Thomsen,

Dit argument holder ikke. Min holdning til ABBA siger ikke noget om musik; det ville jo implicere at det afskyelige dåsepop ABBA udspyede rent faktisk kunne kategoriseres som "musik".

Havde du brugt den göteborgske dødsmetalscene som argument for at Sverige > Danmark havde jeg naturligvis ikke haft nogen indvendinger.

Thomsen

Dette er norsk design til moderne burkaklædte kvinder i Norge.

http://www.bt.no/innenriks/article539559.ece

Janus:
Tak for linket. Glimrende artikel.

@NancyBoy

Denne berygtede udtalelse fra Mona Sahlin er selvfølgelig slem, og etudtryk for det kulturelle selvhad der er så udbredt i den Svenske elite. Men en om muligt endnu udtalelse kom i 2005 fra den daværende socialdemokratiske integrationsminister Jens Orback:

“Vi måste vara öppna och generösa mot muslimer och islam, för när vi blir i minoritet kommer de att göra likadant tillbaka mot oss”

Det er jo en ren ’tilståelsessag’ vi har at gøre med her: Den Svenske elite er i fuld gang med at forære landet bort til en total fremmed kultur/religion.

Men ellers er der mange 'perler' blandt Mona Sahlins tidligere udtalelser, og de er faktisk blevet samlet her:

http://sv.wikiquote.org/wiki/Mona_Sahlin

Den her er virkelig 'dyb':

"Arbetslösheten drabbar tydligast och hårdast de som blir utan jobb."

Heinrich R. Jørgensen

SE. Blumensaat:
"Det der er på spil i øjeblikket er de lovgivne statsreligiøse embedsfolk der vil være dommere, udøvere, fangevogtere. Det er opdelingen i den udøvende, dømmende og lovgivne magt der ønskes slettet, tilbage står så enevældet."

Enig. Nøgtern og præcis analyse...

Hans Hansen

Johannes Aagaard

Jeg føler mig fuldkommen sikker på at Christian Lehmann rammer plet når han siger:

Trods islam-skepsis stemmer politikernes tørklædeangst ikke overens med den pragmatiske indstilling, mange danskere har over for muslimer til hverdag, siger forskere. Men vi kommer let på gyngende grund, når vi møder meget stærk og tydelig religiøsitet

Det er nu ikke bare stærk religiøsitet der er under luppen, men også idelogier. Tænk bare på at tyve procent af befolkningen, en femtedel, går ind for dødsstraf. Det er sku' temmelig mange.

William Jansen

Islam-kritikken handler ikke om muslimer. Islam-kritikken handler om idéer. Idéer er fair game at omgås totalt uansvarligt og med fråde om munden, hvis det er den vej dit hjerte tager dig. Muslimer kan selv vælge i hvilket omfang de identificerer sig med idéerne, og dermed selv bestemme i hvilket omfang Islam-kritikken rammer dem.

Islam-kritikken sigter mod et mål, som det er fuldstændigt harmløst at skyde på. Det er et træk som Islam-kritikken deler med liberalisme-kritikken, Kristendoms-kritikken og kommunisme-kritikken. Islam-kritikerne hverken bør eller kan tage ansvar for at der findes folk med en urimeligt høj grad af identifikation med lige netop den abstrakte idé, som de kritiserer.

Det er ris til egen røv (projektil-diarré til eget fjæs???) at gå så meget op i en idé at man såres over kritikken af den.

Isak Jakobsen

Hvor er kritikken Wiliam?