Læsetid: 3 min.

Direktorat skifter forklaring om trafiksikkerhed

Vejdirektoratet har siden juli skiftet forklaring to gange i sagen om de nye gigantlastvogne. Først advarer Vejdirektoratet om forringet trafiksikkerhed. Derefter trækker de vurderingen tilbage, for så at stå ved den igen
I dag må lastbiler være 18 meter lange og veje op til 48 ton. Men til november bliver såkaldte modulvogntog, lovlige på udvalgte strækninger, og de må være 25 meter lange og veje op til 60 ton

I dag må lastbiler være 18 meter lange og veje op til 48 ton. Men til november bliver såkaldte modulvogntog, lovlige på udvalgte strækninger, og de må være 25 meter lange og veje op til 60 ton

Mogens Flindt

10. maj 2008

Vil trafiksikkerheden for cyklister og fodgængere blive forringet, når de nye længere og tungere gigantlastbiler begynder at køre på danske veje til november? Vejdirektoratet har svært ved at finde ud af, hvad de skal mene. De nye lastvogne kan være op til 12 ton tungere og syv meter længere end almindelige lastbiler. De skal afprøves på udvalgte danske veje i en treårig forsøgsordning, fordi regeringen forventer, at der er en økonomisk og miljømæssig gevinst ved at fragte mere gods med færre og større vogne.

I juli sidste år vurderede Vejdirektoratet imidlertid, at de større lastvogne ville forringe trafiksikkerheden. Den vurdering stemte overens med en tidligere vurdering fra Trafikministeriet, som i 2004 i et internt notat vurderede, at de såkaldte modulvogntog uden for motorvejsnettet vil betyde en 'væsentlig forøget uheldsrisiko'.

Ifølge driftschef i Vejdirektoratet, Niels Christian Skov Nielsen, gælder notatet dog ikke længere.

"Vi har trukket notatet tilbage, fordi meget af det, der står der, ikke kunne dokumenteres. Vi tog notatet af nettet, og hvis du stadig kan finde det på nettet, er det en fejl," siger Niels Christian Skov Nielsen.

Flertal bag modulvogntog

De større lastbiler har brug for mere plads i rundkørsler og kryds, og ifølge notatet er det problematisk at udvide vejbanen, da erfaringen viser, at andre bilister vil sætte farten op, når der er mere plads at køre på. Det er "uproblematisk", at tillade lastbilerne på motorvej, men udenfor motorvejsnettet, vil udvidelserne "have en betydelig negativ effekt på trafiksikkerheden for de øvrige trafikanter og særligt den lette trafik," skriver direktoratet.

Et flertal i Folketinget vedtog i april at tillade modulvogntog på op til 311 kilometer almindelig vej, og det betyder, at modulvogntogene skal passere gennem 36 kryds, 28 rundkørsler og 16 landsbyer.

Ifølge notatet vil lastbilerne også sprede mere ødelæggelse i en ulykke, da de vejer op til 12 ton mere end normale lastbiler. Også modulvogntogenes stabilitet er der betænkeligheder ved: "modulvogntogs stabilitet er typisk ringere end stabiliteten på de vogntog, som erstattes," og notatet anbefaler, at på "veje med modulvogntog er det således ønskeligt, at færdsel af fodgængere og cyklister kan foregå helt i eget tracé (egen sti, red.)" Men selv om man forsøger at indrette kryds og rundkørsler bedst muligt, vil alle løsninger "indeholde en række kompromiser, som alt i alt giver en ringere sikkerhed for de lette trafikanter," og direktoratet sammenfatter at "lette trafikanter i kryds med modulvogntog generelt ikke anbefales."

Ikke fakta

Driftschef i Vejdirektoratet, Niels Christian Skov Nielsen, ønsker ikke, at uddybe hvorfor notatet blev trukket tilbage:

- Betyder "trukket tilbage" f.eks. at konklusionerne er forkerte?

"Ikke nødvendigvis."

- Hvad betyder så 'trukket tilbage'?

"Mange af de ting der står er jo formodninger, uden at vi præcis kan sige, at det er dokumenteret, at det er sådan. Og det gælder jo typisk også en lang række køretøjstekniske ting, om bremselængder og manøvrerevner og den slags."

- Formuleringerne i notatet fra juli giver ellers ikke udtryk for at være formodninger. For eksempel står der, at man ikke anbefaler...(afbryder)?

"Vi kommer ikke længere med det her, for jeg ønsker ikke at gå ind i en yderligere diskussion af det," siger Niels Christian Skov Nielsen.

Skifter forklaring igen

Efter det første interview med Niels Christian Skov Nielsen, vender driftschefen tilbage med en ny forklaring:

"Det, jeg siger nu, er i forlængelse af det tidligere interview: Nej, vi har ikke trukket notatet tilbage. Nej, vi har ikke nedtonet det, og vi bruger notatet, når vi går videre med vores skitser for udbygningen af vejene."

- Det lyder som det modsatte af, hvad du sagde tidligere.

"Nej, det er det ikke."

- Tidligere sagde du, at notatet var trukket tilbage, og jeg citerer nu fra et båndudskrift: "Vi havde nogen diskussioner om notatet, og så blev vi enige om at trække det tilbage igen."

"Men det korrigerer jeg i dag," siger Niels Christian Skov Nielsen.

Konsulentfirmaet Rambøll Nyvig, der har udarbejdet notatet på vegne af Vejdirektoratet, ønsker ikke at kommentere sagen, men Vejdirektoratets sikkerhedskonsulent, Henrik Ludvigsen, bekræfter, at notatet blev trukket tilbage umiddelbart efter udgivelsen i juli 2007.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Trafik- og transportminister Carina Christensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Per Vadmand

I trafikpolitik i Danmark har det jo altid været sådan, at man først besluttede, hvad man ville, og så fandt man på argumernterne bagefter.

Intet nyt fra den kant.

Heinrich R. Jørgensen

Og hvis argumenterne heller ikke passede, så justerede man blot virkeligheden i sine økonomiske modeller, indtil bundlinien var acceptabel...

Gad vide om Finansministeriet rekruterer deres top-dog regnedrenge fra Trafikministeriet?