Læsetid: 4 min.

DONG scorer alle statspengene til biobrændstof

Det statsejede DONG Energy blev den store vinder af millionerne til udvikling af anden-generations biobrændstof fra Globaliseringspuljen. Taberen er den lille konkurrent Biogasol. Spørgsmålet er, om det var den bedste teknologi, der fik pengene
8. maj 2008

Egentlig var bornholmerne klar til at bygge Danmarks første demonstrationsanlæg til andengenerations biobrændstof. Men efter at Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) i slutningen af april besluttede at give alle de afsatte 65 millioner til det DONG-ejede selskab Inbicon samt en af deres samarbejdspartnere, er byggeplanerne på Bornholm indtil videre stillet i bero.

Til gengæld kan DONG Energy via datterselskabet Inbicon gå i gang med at bygge et demonstrationsanlæg ved Asnæsværket i Kalundborg. Bag bornholmerprojektet står det lille spinoff-firma Biogasol, der er opstået ud af den anerkendte og kontroversielle biobrændstofprofessor Birgitte Ahrings forskning på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Det er urimeligt, mener Biogasol. Det lille spin-off firma mener nemlig, at de er længere fremme i udviklingen af biobrændstof baseret på blandt andet landbrugsaffald end DONG's firma. Så langt, at Biogasol i februar fik 125 millioner af den amerikanske energistyrelse til at bygge et demonstrationsanlæg i USA. Men den danske energistyrelses udviklingsprogram har valgt DONG-selskabet ud fra en vurdering af, at deres projekt er 'mere modent', som formand for EUDP's bestyrelse, Torkil Bentzen, betegner det.

"Egenfinansieringen var på plads, og DONG's demonstrationsanlæg vil kunne få en vis størrelse," forklarer Torkil Bentzen.

Men hvad med forskningen eller teknologien bag?

"Begge projekter har lige store teknologiske perspektiver, men DONG's var længere fremme i udviklingen, og så var der styr på det økonomiske. Vi må kigge på, hvilke projekter der opfylder kravene og er modne. Og 50 millioner var ikke nok til Biogasol, derudover var deres egenfinansiering ikke på plads," forklarer Torkil Bentzen.

Biogasol har ifølge direktør for forretningsudvikling, Niels Bo Langvad, aldrig fået nogen tilbagemelding om, at det var et problem, at egenfinansieringen ikke var på plads: "Det er jo ikke usædvanligt på ansøgningstidspunktet, at alle investorer ikke er på plads."

Den bedste teknologi

Han forstår ikke EUDP's sammenkobling af modenhed med den økonomiske sikkerhed, som det 100 procent DONG-ejede Inbicon har.

"Normalt ville jeg opfatte modenhed, som et spørgsmål om, at det var det projekt, der var længst fremme rent teknologisk, så det derfor var mindre risikabelt at få ført ud i livet," siger Niels Bo Langvad.

Ifølge Niels Henriksen, der er chef for Inbicon, vil deres teknologi være i stand til at få cirka 180 liter bioethanol ud af et ton halm. Af det tilbageværende materiale vil firmaet primært kunne producere kvægfoder, men også biofuel til el-produktion, forklarer han. Inbicon indgår derfor i et samarbejde med et andet spinoff-firma fra DTU, Terranol, der har modtaget godt 10 af de 65 millioner til forskning i en mikroorganisme, der kan forhøje udvindingen af bioethanol. Biogasols teknologi har allerede i to år produceret bioethanol med en sådan mikroorganisme, som kan få 270 liter ud af et ton halm, forklarer Niels Bo Langvad.

"Jeg forstår ikke, hvorfor de går hen og støtter DONG's projekt, når forskningsbevillingen til Terranol tydeligt viser, at DONG's teknologi ikke er udviklet nok," siger Niels Bo Langvad.

Torkil Bentzen står fast på, at DONG's projekt er længere fremme.

Spørgsmålet er så, om det delvist statsejede DONG med en omsætning på 40 milliarder ikke selv kunne have bygget et demonstrationsanlæg uden at få støtte.

"Det er klart, at DONG jo i princippet godt kunne hive penge til projektet op af egen lomme, men det har været vores indtryk, at DONG ikke ville realisere projektet, hvis de selv skulle betale det hele," siger Torkil Bentzen.

Niels Henriksen fra DONG forklarer: "Udviklingen af andengenerations bioethanol er lidt på kant med DONG Energy's eksisterende forretning, derfor ville demonstrationsanlægget ikke være blevet realiseret uden statsstøtte og den opbakning, der ligger i tilsagnet."

DONG skal dog stadig betale knap 80 procent af demonstrationsanlægget selv.

Torkil Bentzen håber på, at Biogasol søger penge i næste uddelingsrunde: "Vi kan godt forstå, at det kan have konsekvenser med den her uddeling, men vi har valgt DONG's projekt for Danmarks bedste. Det var et enten-eller. Hvis vi delte pengene mellem de to projekter, så ville de begge gå i stå."

Michael Honoré, der er en af de få advokater herhjemme med speciale i EU's statsstøtteregler, mener, at der kan være tale om ulovlig administration af EUDP-støttemidlerne, da EU-Kommissionen lægger vægt på, at den pågældende stat sikrer sig, at virksomheden, der modtager offentlige midler, ikke kunne have fundet midlerne selv.

"Desuden foretrækker EU, at medlemslandene giver støtte til mindre virksomheder ud fra en formodning om, at store virksomheder selv kan rejse de fornødne midler. I øvrigt er EUDP-bestyrelsen udtrykkeligt forpligtet til at tilskynde, at der bliver fundet private investorer, men i bestyrelsens begrundelse for at give DONG pengene, er argumentet netop, at DONG har egenfinansieringen på plads og derfor ikke behøver investorer udefra," forklarer Michael Honoré, der er ansat hos advokatfirmaet Bech-Bruun og rådgiver for Biogasol.

Danmarks første demonstrationsanlæg til udvikling af andengenerations biobrændstof skal stå klar inden klimatopmødet i 2009. Planen er, at demonstrationsanlægget skal være en pilot for et anlæg i fuld størrelse, der skal stå færdigt i 2012.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

De mekanismer der åbenbart styrer statens fordeling af støttemidler er vel den samme her, som når man vurderer hvilke projekter de skal have ulandshjælp, hvor støtten tit betinges af at danske virksomheder engageres, mod betaling selvfølgelig, i projekterne. Staten sikrer sig at midlerne føres hurtigst muligt tilbage til den danske stat eller dansker firmaer.
I det tilfælde artiklen oven over omhandler giver man 50 millioner til et firma, som snart skal sælges. Grunden til at Dong ikke for længst er solgt, skyldes den uro på aktiemarkederne som begyndte for få måneder siden, lige som selskabet stod over for sin afhændelse. Hvis de 50 millioner tilfører Dong værdi, ryger de direkte tilbage i statskassen, når Dong sælges. At Dongs teknologi er mindre effektiv, at støtten til Dong fremmer ”sagen” mindre godt, er derfor underordnet.