Læsetid: 5 min.

Erhvervslivet er fuld af tomme klimaløfter

Den globale klimadagsorden har for alvor forplantet sig til erhvervslivet, hvor stadig flere danske virksomheder markedsfører sig som grønne. Men det er langt fra alle virksomheder, der kan leve op til de flotte målsætninger
Koncerndirektør i DONG Energy, Niels Bergh-Hansen (tv) med miljøminister Connie Hedegaard (K) på vindmøllesafari ved Middelgrunden. DONG har tidligere været kritiseret for ikke at lægge handling bag de gode miljø-intentioner.

Koncerndirektør i DONG Energy, Niels Bergh-Hansen (tv) med miljøminister Connie Hedegaard (K) på vindmøllesafari ved Middelgrunden. DONG har tidligere været kritiseret for ikke at lægge handling bag de gode miljø-intentioner.

Kristian Brasen

Indland
22. maj 2008

Når A. P. Møller holder generalforsamling, plejer man nogenlunde at kunne regne ud, hvad der sker: Hyldest til den gamle skibsreder og stryg til Frank Aaen. Men ikke i år: Her var budskabet, at Mærsk nu også skal være grøn. Konkret lancerede rederiet en målsætning om, at Mærsk Line skal begrænse CO2-udledningen med mindst fem procent frem til 2012.

At Danmarks største virksomhed nu også er steget om bord på klimatoget kan ses som det endegyldige tegn på, at klimadagsordenen er rykket helt op på virksomhedernes dagsorden.

"Der er helt klart tale om en ny megatrend, hvor klima er ved at blive et centralt element i virksomhedernes udvikling af forretningsstrategi. Fra at være et rent driftsspørgsmål, som miljøchefen havde ansvar for, forankrer stadig flere virksomheder det på direktionsgangen," siger Jørgen Abildgaard, direktør i konsulentvirksomheden ECON Pöyry, der rådgiver om energi og miljø.

Ifølge forsker i corporate governance, Steen Vallentin fra Copenhagen Business School, har mange virksomheder læst skriften på væggen.

"Dels forventer virksomhederne øget regulering på området. Og dels ved de godt, at klima i stigende grad bliver et konkurrenceparameter, og så gælder det om at være på forkant," siger Steen Vallentin.

Stor bevidsthed

Ifølge en undersøgelse frakonsulentvirksomheden McKinsey forventer hele 82 procent af verdens topchefer en lovregulering om klima for deres område inden for de næste fem år.

Energipolitisk medarbejder i Greenpeace, Tarjei Haaland, ser da også Mærsks nye, grønne strategi som et forsøg på at undslå sig politisk regulering. Det kommer i kølvandet på, at der for nylig for første gang kom tal på rederiets omfattende CO2-udslip og på et øget politisk pres for at få opstillet globale, bindende mål for søfartens udledning af drivhusgasser.

Under alle omstændigheder er bevidstheden om at klimatiltag er afgørende for både bundlinje og brand i dag høj i erhvervslivet. Der hersker også en generel opfattelse af, at der er nogle få frontløbere, som er 'rigtigt' grønne i deres produktion: Det drejer sig om virksomheder som Novo, Vestas, Grundfos og Danfoss.

Og så er der en stor gruppe af virksomheder, der har langt sværere ved at levere varen. Et eksempel på forskellen mellem ord og handling stammer fra den store danske transport- og logistikvirksomhed DSV. Her proklamerede topchef Kurt Larsen for nylig, at virksomheden har et mål om en nedbringelse af CO2-udslippet på over 20 procent i forhold til 1991. Men efterfølgende måtte virksomhedens miljøchef erkende, at virksomheden slet ikke havde vedtaget noget mål.

Mere snak end handling

Sidste år fik DONG Energy ørerne i mediemaskinen, da det kom frem, at den energi, som virksomheden solgte til blandt andre DSB som 'naturstrøm', ikke gav nogen CO2-reduktion. Ifølge direktør Jørgen Abildgaard illustrerer eksempler som disse, at der er også er en hel del varm luft i de grønne initiativer.

"Der er ingen tvivl om, at der er en række medløbere, som har fornemmet, at klima er oppe i tiden. De formulerer en politik, som de ikke kan leve op til. Det får de så tæsk for, når det bliver opdaget," siger Jørgen Abildgaard.

Det kan Tarjei Haaland godt tale med om:

"Jeg tror desværre, at der er mere grøn snak end grøn handling. Der er en frygteligt masse forsøg på at sminke sig, og jeg er alvorligt bange for, at mange af disse initiativer er tom luft," siger Tarjei Haaland. Han peger også på, at det korrigerede CO2-udslip i Danmark er steget de sidste tre år, efter at være faldet siden 1991.

"Hvis virksomhederne skal tages alvorligt, burde det også manifestere sig i noget, som kan måles," siger Tarjei Haaland.

Ny trend

Hans kollega i ngo-branchen, John Nordbo, leder af Verdensnaturfondens (WWF) klimaprogram, har dog en noget mere positiv opfattelse af den grønne bølge i erhvervslivet.

"Når jeg holder møder med topchefer, er det mit indtryk, at brede kredse i erhvervslivet mener, at dette her skal tages alvorligt," siger John Nordbo. Han har investeret sin organisations troværdighed i et samarbejde med en række virksomheder om initiativer på klimaområdet.

En grund til at man endnu ikke kan måle effekten på landets CO2-regnskab, kan også være, at trenden stadig er ret ny:

IKEA har for nyligt lanceret, at den vil forbedre energieffektiviteten i koncernens varehuse med 25 procent.

Danske Bank er også først kommet på banen for nylig med en målsætning om at blive CO2-neutral i løbet af 2009. Og i sidste måned kom det frem, at Brøchner Hotels vil være den første CO2-klimaneutrale hotelkæde ved at købe og destruere kvoter svarende til hotellernes udledning.

Endelig vil Arla, der er en af de fem mest energiforbrugende virksomheder i Danmark, nedbringe CO2-udledningen med 25 pct. inden 2020.

"Klimahensyn som strategisk styringsværktøj er godt ikke bare for bundlinjen, men også afgørende for vort brand," begrunder Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla. For Arla handler det også om, at mejeriet bliver nødt til at levere på klimaområdet for at imødekomme et voksende krav fra mejeriets engelske kunder. Omkring en tredjedel af Arlas omsætning ligger nemlig i Storbritanien, og her er virksomheden blevet tvunget til at CO2-mærke sine produkter.

Ikke kun cool cash

Tom luft eller ej, så er det ingen ny tanke, at man kan drive virksomheder med andet for øje end cool cash.

Erik Alhøj, direktør i GES Investment Services, der rådgiver banker og pensionskasser i at investere etisk, ser virksomhedernes aktuelle interesse for klimaet, som en udløber af CSR-konceptet (Corporate Social Responsibility) som i længere tid har stået højt på virksomhedernes dagsorden. Her er pointen, at virksomheder kan gøre god forretning ved at tage sociale, etiske og miljømæssige hensyn.

"En del små virksomheder har drevet forretning efter bæredygtighedsprincippet i mange år med hjertet. Men inden for de seneste ti år har større selskaber også dyrket dette område med hjernen. De har indset, at man kan tjene mange penge ved at tage miljøhensyn," siger Erik Alhøj.

Erhvervslivet ved da også godt, at der er god business i klimainitiativer.

Ifølge en undersøgelse fra McKinsey blandt godt 2.000 topchefer ser 25 procent af erhvervslederne risici, mens 23 procent ser muligheder.

"Når virksomheder i stigende grad interesserer sig for klimaet, er det fordi de ønsker en 'license to operate'. De vil have fred til at køre deres forretning," siger Erik Alhøj.

Det får virksomheder først, hvis de opfylder kravene fra deres såkaldte stakeholders: forbrugere, aktionærer og ikke mindst andre virksomheder, som de handler med. Og de efterspørger i stigende grad, at der bliver taget klimahensyn.

At der er et bredt pres for en mere offensiv indsats over for klimaproblemer, viser en ny Gallup-måling. Her peger 57 procent af danskerne på, at danske virksomheder ikke gør nok for at nedbringe CO2-udslippet, mens, blot 14 procent mener, at indsatsen er god nok.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

HansHenrik Samuelsen

Der er massere eksempler på små og store virksomheder der vil og der er massere eksempler på dem der ikke vil.

Selvfølgelig er der også massere af disse free-riders, der siger de vil, men ikke gør noget..........Forebilledet er regeringen, der selv har været free-rider i mange år......

Carsten Friskytte

Sludder og vrøvl, Samuelsen. Regeringen gør et hæderligt stykke arbejde med Connie Hedegaard i spidsen. Men alt tager jo tid, og regeringen har mange hensyn at tage. Kun miljøfundamentalister kan kræve ændringer her og nu. Men hvis deres krav resulterer i massearbejdsløshed, så er de over alle bjerge og står ikke til ansvar for noget.

Sådan er de der miljøkommunister! Halvdelen af dem har selv bil, og de flyver hele verden rundt til miljødemonstrationer og konferencer og alt muligt pjat. Næeh, de skulle køre i hestevogn og sejle med sejlskib til den slags. Det ville være konsekvent! Greenpeace ejer en forgyldt skat. Hvorfor bruger de ikke den til at bygge et sejlskib til passagertransport? Når de selv skal bruge det, ku' sejle med fede amerikanske madammer med blåt hår. Det ville give kassen!

@Carsten Friskytte.
Du starter dit indlæg med at indvende, at regerigen gør et hæderligt stykke arbejde. Det afklares dog ikke, hvad dette arbejde består i, og står blot som postulat. Jeg ville ellers være klar til at erklære mig enig i, at man på klima gør et stort stykke symbolpolitisk arbejde med Connie Hedegaard i spidsen.

Herefter mener du så kun, at miljøfundamentaliser kan kræve handling nu. Det virker lidt mærkeligt ovenpå en artikel, der handlede om at bl.a. Mærsk vil handle (omend begrænset). At de på Esplanaden også vil bedrive Green Corporate Branding kan vel i længden ikke overraske, men miljøfundamentalisme... Hvad menes der i øvrigt med dette ord. Der må jo menes, at noget lægges som fundament og dermed grundlæggende. Noget at stå fast på. Miljøfundamentalisme må jo så mene, at miljøet i denne forstand er samfundets fundament eller helt grundlæggende. Det er vist åbenlyst for de fleste, at det faktisk forholder sig sådan. Begrebet miljø er her lidt tvetydigt. Det betyder noget i stil med omgivelser, men kan både betyde de naturlige såvel som de kulturelle. Der tænkes her kun på de naturlige men i bred forstand, alt fra vandløb til mad til energiressourcer til bygningsmaterialer. Kan vi forestille os et samfund fuldstændig løsrevet fra et naturligt miljø? Det forekommer lidt for science fiction agtigt til mig (Min fantasi stoppede ved Dødsstjernen fra Star Wars, der jo i sidste ende også består af natur og i indgår i miljøet). Samfundet må til enhver tid have en basis i noget konkret fysisk (natur), og denne miljø- el. naturfundamentalisme.

Miljøkommunisme giver derimod ingen mening. Jeg har (tror jeg) ikke selv mødt nogle, og et sådant synspunkt forekommer da heller ikke bæredygtigt (!). Kommunismen mente jo grundlæggende, at vi kunne opnå en eller form for utopisk samfund, når først fabrikkerne pumper nok forbrugsgoder ud. Det er der sgu ikke meget miljø- eller naturhensyn over.

Ift. det personlige ansvar virker det som om, at Friskytte i mangel på argumenter kammer fuldstændig over i en skingre udfald om blåt hår og hestevogne. Men der kan være noget om, at hvis man selv siger noget er vigtigt og i sit personlige virke gør det sik modsatte, så virker man dobbeltmoralsk. Spørg bare Lars Løkke. Jeg har nu ikke ondt i røven over, at folk tager til klimatopmøder. Det virker svært at lave en løsning anderledes, selvom man sikkert i større omfang kunne inddrage moderne informationsteknologi. Det der ville tage en masse troværdighed, ville være hvis folk tog flyveren en uge til Thailand i sin ferie. Det ville for mig at se være et klart udtryk for, at man ikke mener, at man alligevel ikke mener det er så vigtigt alligevel, eller at man af en eller anden grund ser sig som vigtigere end andre mennesker, så ens feriefornøjelser altså kan retfærdiggøres på den måde.

Nogle gange går det lidt stærkt, og det er vel ok her, men det er tæt på meningsforstyrrende i slutningen, der skulle have stået:

"Det ville for mig at se være et klart udtryk for, at man ikke mener, at det er så vigtigt alligevel..."

I P1s Miljømagasinet var Elsebeth Gerner Nielsen gæst i en samtale om 90ernes klimapolitik og udviklingen derefter.
Desværre glider Gerner af på et vigtigt spørgsmål: omtale af Emory's plusenergi-hus, hvor G. undlader at svare på, hvorfor vi ikke simpelthen bygger på dén måde, så energiforbruget minimeres næsten totalt.
Så hvorfor benytter man sig ikke af en sådan velkendt teknik, der med et slag vil løse nogle af de væsentligste forsyningsvanskeligheder?
Det virker, som om problemet først og fremmest er, at der ikke er tale om en dansk udviklet teknologi; men er det tilfældet, er det simpethen for latterligt.

Carsten Friskytte

Caspar Mølck: Godt! Jeg fremsatte et udokumenteret udsagn, som var udtryk for min mening. Jeg synes nu heller ikke artiklen gav udtrykt for ret meget mere end "statements". Ja, faktisk havde jeg en fornemmelse under min læsning af, at Haaland og konsorter sad på nakken af den skrivende.

Men inden jeg tager den litterære slagudveksling op, har jeg lige et par bemærkninger til dig - og alle andre, der skriver på disse sider: Jeg udtrykker mig på lige nøjagtigt den måde, jeg finder passende! Hvis det støder nogen på parnasset, så er jeg bedøvende ligeglad. Din reaktion er symptomatisk for det bedrevidende og velopdragne åndsaristokrati, der forlanger at andre skal følge deres regler i legen - ellers er de dømt ude. Se det er jo regulær undertrykkelse! Så hvis det passer mig at fyre nogle "one-liners" af, så gør jeg det sgu.....

Kort udtrykt mener jeg med "miljøfundamentalisme" at dens tilhængere går ind for at alt andet i denne verden skal indordnes under hvad DE mener gavner miljøet. Så skide være med økonomi, arbejdsløshed og alt muligt andet, som har konsekvenser for milliarder af mennesker, når blot den luftige illusion om miljøkastrofens snarlige komme får sine skålpund flæsk.

Med "miljøkommunisme" sigter jeg til de mange frustrerede revolutionære, som har set deres drøm om det retfærdige tusindårsrige fortone sig, og nui repræsenteres af degenererede regimer som i Nordkorea, Hviderusland og Cuba. Nu tror de så at de har fundet en ny måde at angribe den væmmelige kapitalisme på; nemlig miljøvinklen. De sejler under bekvemmelighedsflag, fordi idéen om deres røde paradis er håbløst og begrundet kompromitteret.

Om Lars Løkke har gjort sig skyldig i bilagsrod eller ej, hører til i småtingsafdelingen i sammenligning med de svinestreger som "arbejderstaternes" ledere i lighedens og retfærdighedens navn har præsteret siden 1917. Men kan det dokumenteres i Lars Løkke's tilfælde, må han jo ned i grebningen på Christiansborg. Længere er den ikke..........

Jeg begik en skrivefejl i mit indlæg. Der skulle have stået: "Når de IKKE selv skal bruge det, ku' sejle med fede amerikanske madammer med blåt hår." Idéen er hermed givet videre, og den rummer jo brede perspektiver: Madammerne kunne jo lære noget om klima og miljø, mens de sejler derudad for en blid og lun vind i Caribien.

Nu forstår jeg, at du ikke synes at regeringen laver andet end armsving og blålys. Men en regering, der ikke tager hensyn til vælgerflertallet, sidder ikke ret længe. Jeg fornemmer at du vil presse regeringen ud i beslutninger, som vil føre til dens fald. Så er du tilfreds. Den går ikke, Granberg! Forsøg dig et andet sted, du fintfølende åndsaristokrat!

Kære Karsten! Du har fat i en stråmand. Jeg er hverken fintfølende eller åndsaristokrat, og hvis mit indlæg fremstod bedrevidende, var det ikke hensigten. For ja, jeg synes ikke, at det fremstod klart, hvad du mente . Og det skal du selvfølgelig høre for, men det betyder jo ikke at jeg nødvendigvis mener jeg ved bedre. At klandre dig for at postulere og at "dømme dig ude", at bede om argumenter og nægte at tale sammen. Det er da åbenlyst to helt forskillige ting. Ja, jeg ved sgu ikke hvem du hidser dig op på, men jeg må melde hus forbi.
Så er det jo dejligt at se, at du svarer ved faktisk at afklare det. One-liners er jo i længden også kun sjove, hvis der er noget substans bag.

Du stiller jo tingene skarpt op. Specielt omkring miljøfundamentalisme, og igen tror jeg altså at du skyder mod stråmænd, når du siger om miljøfundamentaliser at de vil at"...alt andet i verden skal indordnes..." Selv den stejleste miljøforkæmper har vel engang oplevet arbejdsløshed om ikke selv så blandt familie og venner, oplevet ikke at kunne købe ind om søndagen eller som butiksansat skulle møde om søndagen, de har måske endda en holdning til tørklædedebatten. Om ikke andet så har de nok mødt en sød dreng el. pige engang. Mon ikke sådanne oplevelser fortæller én, at der er flere hensyn i livet. Pointen var netop at disse hensyn jo foregår i verden, og verden altså er natur/miljø. Kan vi forestille os en verden uden penge? Ja (intet sagt om det vil være særlig smart). Kan vi forestille os en verden uden naturgrundlag? Nej. Dette er blot at sige: Har vi ødelagt vores naturgrundlag, kan blot tørre os i røven med vores penge (One-liner!). Så ja, jeg mener faktisk, at miljø/natur er vigtigere end mange andre spørgsmål. Derfor er der grund til at beskæftige sig med miljø/natur uanset politisk tilhørsforhold, fordi det er en forudsætning for de andre diskussioner. Derfor har de andre spørgsmål stadig en vægt. Vi kan blot bekymre os om den, fordi vi har et naturgrundlag for samfundet. Det er det, der gør natur/miljø til grundlæggende.

Dette har ikke noget med tusindårsriger at gøre, og ligesom dig er jeg meget skeptisk overfor utopiske projekter. Jeg tror dig, at ham "miljøkommunisten" er lidt af en stråmand. Jeg kender altså ikke nogen af dem.

I forhold til regeringen sagde jeg ikke, at de intet andet har gjort end "armsving og blålys" men at jeg ville være enig i, at de gør et stort nummer ud symbolpolitik. Men jeg mener faktisk, at der på mange områder bliver foretaget sig alt for lidt i relation til klima. Vi kan så spørge os selv om det er ok?
En ting er ressourcer. Skal regeringen ikke bruge sine kræfter nu på at sikre en aftale i 2009? Jo helt sikkert, men det ville have været en fordel, hvis man selv havde iværksat større reformer (det kunne fx have været ifm. infrastrukturkommissionen, en større reform mod Vedvarende Energi). Noget andet er, det du kalder hensyn til vælgerflertallet. Det er altid en mærkelig størrelse. Vælgerflertallet (ved stemmeafgivelse som kulmination på valget) er jo repræsenteret i Folketinget, så nu er jo blot forpligtet på "egen samvittighed". Det ville jo være hamrende naivt ikke at tage højde for, at de læser meningsmålinger og tænker på næste valg. Men der er altså noget rum til at handle. Det er også tit svært at sige, hvad der er en politisk vindersag. At være leder i dag dvs. skabe en dagsorden, der ikke var der før, kan hurtigt blive en fordel. Det kræver dog, at man agerer i overensstemmelse med offentligheden (i hvert fald i længden) og det er sgu svært at vide om man gør det. Det kræver som regel at man risikerer noget, og så kan en politisk karriere gå op eller ned. Sådan er det.
Men dette antager jo netop, at folkestemningen ikke allerede er med. Det mener jeg, at den er i relation til klima i hvert fald, men det afhænger selvfølgelig også konkret af hvilken reform der foreslås. Det er altså nogle svære praktiske spørgsmål, som politikere m.m. sidder og slås med. Hvis man dog mener, at der skal gøres noget, så er der jo altså også muligheden for at vise lederskab, og det er vel også et relevant parameter, der kan blive belønnet på valgdagen.

Jeg tror, således at regeringer sagtens kan finde ud af at træffe de beslutninger, som de tror, giver valgsejr. Der tror jeg ikke, at de behøver min hjælp. Ønskede jeg at presse regeringen, tror jeg egentlig også, at et rigtig dumt sted at starte er med blog-indlæg på information.dk.

For at opsummere, så mener jeg altså, at der er problemer i relation til natur/miljø og klima, og at disse problemer har en grundlæggende karakter. Jeg tror også, at disse problemer viser og vil vise sig i virkeligheden, og at politisk handling i denne retning, derfor ikke er at grave sin egen grav.

Carsten Friskytte

Casper: I debatter er man nødt til at betjene sig af abstrakte begreber, som i nogen grad "usande", dvs. mangelfulde. Ellers kan man sidde og væve løs - uden nogensinde at få sagt noget. Sådan er virkeligheden, og det er ikke mig, der har besluttet det. Derfor fortsætter jeg med at bruge begreber som miljøfundamentalister og miljøkommunister. Æuw-bæu!

Dit ovenfor anførte argument "Kan vi forestille os en verden uden naturgrundlag? Nej." minder mig lidt om Erasmus Montanus' logiske argument om Mor Karen og stenen.

Jeg er enig med Connie Hedegaard i at man skal have befolkningen med sig, og det er selvfølgelig træls at vente på de tunge drenge og piger i klassen, men det må du se at vænne dig til - med mindre du altså vil være miljødiktator? OK, jeg synes også, at vi på nogle punkter kunne gå lidt raskere til værket, bl.a. mht. CO2-emissionerne. Men jeg har heller aldrig ejet en bil - fordi jeg synes, den er et åndssvagt og overflødigt statussymbol. Men for nogle er den nødvendig - ganske rigtigt især fordi de kollektive ikke er gode nok. Men at flytte fra individuel til kollektiv er også et betændt politisk emne, og her lurepasser "de røde". På en måde er det trist, at vi har en så miserabel opposition i DK.

Foreløbigt tak for debatten.