Læsetid: 4 min.

EU som centrum-venstreprojekt - glem det!

EU undergraver demokratisk markedsregulering, hvor fagforeningers mulighed for at konflikte sig til lønninger over mindstelønnen begrænses
To EU-domme viser entydigt, at arbejdstagerrettigheder er underlagt det indre marked og varernes, arbejdskraftens, kapitalens og serviceydelsernes frie bevægelighed

To EU-domme viser entydigt, at arbejdstagerrettigheder er underlagt det indre marked og varernes, arbejdskraftens, kapitalens og serviceydelsernes frie bevægelighed

Benita Marcussen Scanpix

24. maj 2008

I en ny dom fra april angreb EF-Domstolen offentlige myndigheders mulighed for demokratisk at påvirke markedet gennem sine udbudspolitikker. Den såkaldte Rüffert-dom forhindrer kommuner i frit at kræve overenskomster overholdt, og dermed følger den i kølvandet på Vaxholm-sagen fra sidste år, der begrænsede fagbevægelsens muligheder for at konflikte sig til overenskomster for udenlandske firmaer. Gad vide hvornår Socialdemokraterne og SF fatter alvoren?

Hvad er Rüffert-dommen?

Rüffert-dommen handler om, hvorvidt den tyske delstat Niedersachsen har kunnet vedtage en lov om, at firmaer skal overholde overenskomsten, når de afgiver bud på offentlige opgaver og ligeledes er ansvarlige for eventuelle underentreprenørers overholdelse af denne.

Som et led i loven kan virksomhederne desuden pålægges en bod ved aftalebrud, og det var dette, som skete i den såkaldte Rüffert-sag, hvilket bagefter blev prøvet ved EF-Domstolen.

Dommen er meget klar. Loven er ulovlig ifølge EU's udstationeringsdirektiv og traktatens artikel 49 om tjenesteydelsers frie bevægelighed. Dommen begrundes i præmis 33 med, at en sådan lov vil berøve direktivet sin effektive virkning i form af at sikre en grænseoverskridende konkurrencesituation.

Og det er i bund og grund dette sagen handler om. Formålet med udstationeringsdirektivet og artikel 49 om tjenesteydelsers frie bevægelighed er nemlig, at lavere lønomkostninger er et gyldigt konkurrenceparameter. Derfor kan man ikke fra myndighedernes side pålægge yderligere omkostninger, uden at det er en restriktion af den frie bevægelighed i EF-traktatens artikel 49.

Beskyttelsesklausul

EU's udstationeringsdirektiv rummer dog en beskyttelsesklausul, som Niedersachsen forsøgte at påberåbe sig, der sikrer de arbejdsvilkår, der gælder i form af mindsteløn mv. (artikel 3 stk. 1 i direktivet). Men for at gælde skal disse enten være fastsat ved lov eller aftaler, der finder generel anvendelse i form af alle virksomheder inden for den pågældende sektor (præmis 21). Eller ved at tage de mest repræsentative arbejdsmarkedsparters nationale aftaler som udgangspunkt (præmis 22). Imidlertid fastslog EF-Domstolen, at de krævede overenskomster ikke fandt generel anvendelse (præmis 26, 28 og 39), og at der ikke var nogen fastsat mindsteløn, der kunne påberåbes (præmis 24).

Gælder også i Danmark

Fra forskellig dansk side er dommen forsøgt 'talt ned' til et rent tysk anliggende. I præmisserne er der dog intet, der tyder på en sådan 'tysk begrænsning'. Tværtimod henvises der til Vaxholmsagen både i præmis 31, 33 og 34 og dermed til den nordiske aftalemodel, og dermed begrænser dommen også danske myndigheders muligheder for at stille krav i sine udbudspolitikker.

Danske overenskomster kan heller ikke bruge den oven for nævnte sikkerhedsgaranti, da de hverken er mindstekrav eller generelle, og derfor ikke kan kræves overholdt inden for reglerne om udstationering. Det så vi med deltidsloven, hvor EU krævede deltidsdirektivet indført som lov, da danske overenskomster ikke var generelle og dækkede alle virksomheder inden for en sektor. Ligeledes udgør artikel 3 stk. 8 i udstationeringsdirektivet om, at medlemsstaterne kan tage udgangspunkt i "aftaler, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter på nationalt plan og som gælder på hele det nationale område." (præmis 22) - heller ikke en beskyttelse mod løndumping i Danmark.

Mindstelønnen i danske overenskomster er nemlig typisk meget mindre end de reelle lønninger på grund af den lokale lønforhandling. Dermed gør dommene en lav mindsteløn til reel maksimumløn.

Et angreb på demokratiet

Rüffert-dommen er en logisk følge af Vaxholm-dommen, hvor fagforeningers mulighed for at konflikte sig til lønninger over mindstelønnen blev stærkt begrænset. Her er det så det politiske niveau, der forhindres i at kræve overenskomster overholdt for udenlandske firmaer, og det er her, at det skelsættende nye findes.

Rüffert-dommen er et alvorligt anslag mod demokratiet, hvor legitime myndigheder forhindres i at sætte rammerne for egne køb af ydelser. Faktisk er det en trussel mod den socialdemokratiske ideologi, hvor accepten af de liberalistiske doktriner om markedseffektivisering sammenholdes med det offentliges rolle, der demokratisk skal begrænse markedets negative sider såsom ulighed og underbetaling.

Samtidig strider dommen mod den danske tiltrædelse af ILO-konvention 94, der sikrer mod underbetaling i offentlige kontrakter. Det følger af EU-rettens forrang for dansk ret, og dermed må Danmark ifølge flere eksperter træde ud af denne konvention. Det er altså et paradoks, at netop EU, der af sine tilhængere fremhæves som et eksempel på en international retsorden, selv undergraver et af de mest progressive eksempler fra folkeretten, nemlig ILO-konventionerne om arbejdstagerrettigheder.

Slut med illusionerne

I det hele taget må det være slut med illusionerne hos danske centrum-venstre EU-tilhængere, der hævder, at EU skal regulere den internationale kapitalisme. Både Rüffert og Vaxholm viser entydigt, at arbejdstagerrettigheder er underlagt det indre marked og varernes, arbejdskraftens, kapitalens og serviceydelsernes frie bevægelighed. Netop derfor er det så skuffende, at hverken SF eller Socialdemokraterne kendte deres besøgelsestid, da de stemte for ratificeringen af den nye Lissabon-traktat uden at kræve en garanti for konfliktretten, som 2390 faglige tillidsfolk havde underskrevet en appel om.

Tilbage står det faktum, at EU gennem dommene har slået fast, at underbetaling, eller konkurrence på lavere lønomkostninger, som det lidt pænere udtrykkes, er et fuldt legitimt konkurrenceparameter, og at demokratisk valgte myndigheder ikke frit kan regulere det via sin udbudspolitik.

Derfor bør Danmark eventuelt sammen med Sverige kræve et fagligt EU-forbehold i stil med de fire øvrige forbehold, der undtager os for alle EU-indblandinger i arbejdsmarkedsforhold. Alternativt skal vi melde os helt ud af EU, som foreslået af Folkebevægelsen mod EU. Alle illusioner om EU som et centrum-venstre-foretagende bør i hvert fald ophøre nu.

Jakob Lindblom er cand.scient.pol. og konsulent hos FOA

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Her fra venstre side må jeg selvfølgelig give forfatteren af ovenstående artikel ret i langt det meste, men man kunne måske alligevel påpege, at dommen og lovgivningen bag den er udtryk for en slags udligningspolitik, som de rigere lande i EU selvfølgelig har grund til at stritte imod, først af selviske grunde, men dernæst eftersom det sker på kapitalens og ikke på lønmodtagernes præmisser. En undtagelse ville nok være på plads på nuværende tidspunkt, selvom en mere rimeligt baseret udligningspolitik ville være en god løsning i det lange løb.

Det er en værre svada, Jacob Lindblom får fyret af!

Værre af flere grunde: selvfølgelig er det en alvorlig afgørelse, EF-domstolen har truffet. Men selv om Jacob Lindblom er ansat i FOA er hans kommentar IKKE en autoritativ faglig kommentar. Jeg synes det er værd at vente med at konkludere noget, til vi har set resultatet af fagbevægelsens analyser.

Der, hvor jeg synes der er en helt alvorlig mangel i Lindbloms kommentar, er det punkt hvor han sætter sig op på en politisk hest: Folkebevægelsen med EU, og dens kongstanke om dansk udmeldelse af EU. For hvad er hans alternativ? Det kan ikke være en status som Norge's for den er bundet op på EØS-aftalen, der bl.a. stiller krav om at Norge følger afgørelserne fra EF-domstolen, OGSÅ på dette område.

Den eneste mulighed for at frigøre sig er derfor helt at træde ud af enhver aftale med EU, og så mærke suset fra friheden, og suset fra det frie fald dansk økonomi vil opleve uden marked for danske varer og tjenester og uden den stabilitet vores 100% kobling til EURO'en giver.

Jeg er fuldstændig sikker på at den situation, der vil vise sig efter virkeliggørelse af Jacob Lindbloms vådeste drøm vil blive et mareridt for ikke mindst FOA's medlemmer!

Er der ikke nogen i forbundet, der kan fortælle Jacob Lindblom det på en skånsom måde?

Steen Rasmussen

Fagbevægelsens rolle? Flytter den noget? (Hegnspæle ?) Strejken er dens våben. Sygeplejerskernes potentielle forligspartner, regionerne, forhandler med lånte penge (uden mandat). De kan ikke styre deres budgetter, budgetterne bestemmes af regeringen, som har afskaffet amterne og regionerne har ikke overtaget retten til at inddrive skat. Regeringen styrer næsten lige så stramt kommunerne, men har dog endnu ikke afskaffet alle de nye storkommuners muligheder for en gang i fremtiden selv at bestemme over deres økonomiske grundlag og omfanget af sit serviceudbud. De offentlige budgetter og investeringer er skåret ned, direkte i form af nedlæggelserne af amterne med kolossale besparelser i den forbindelse, dvs. med nedlæggelser af en mængde funktioner og forringelser under dække af effektivisering og rationalisering. Nedlæggelsen af amternes muligheder for at indkræve skat sker som forberedelse til overgivelsen af ret til inddrivelse af skat i EU-regi. Fire niveauer ville være for meget. Kommunerne må sælge borgernes forsyningsselskaber, for at dække de huller, der er i budgetterne. Det er eneste mulighed for at kompensere for de tab, der opstår som følge af regeringens lovkrav om serviceudbud på trods af skattestop. Borgerne kommer til at betale tilbage for det, der var deres, og de kommer til at gøre det mange gange i fremtiden, fordi de private aktører selvfølgelig vil tjene på deres investeringer i de privatiserede offentlige før forbrugerejede aktiver. Sundhedsvæsnet bliver udsultet, de offentligt uddannede læger og sygeplejersker søger over i det private, nogle af de offentlige midler følger patienterne over i det private, udsultningen af det offentlige sundhedsvæsen forstærkes, måske også som følge af sygeplejerskernes strejke og lønkrav, som kan føre til mangelsituation i det offentlige, til sidst afskaffes og privatiseres sygesikringen fuldstændigt, og vi har amerikanske tilstande, todelt samfund, hvor kun de velstillede har fordel af den institutionaliserede monetarisme, som er målet for hele Europastaten, og som skiftende regeringer slet skjult har arbejdet på at få indført i 25 år. Alt er sket i kraft af det opinionsmanipulerende uhellige fællesskab mellem medier, arbejdsmarkedets parter, partier og embedsværk. Nationen og de socialdemokratiske illusioner ligger i ruiner. Men de få (socialkammerater) som sad med ved bordet da den nordiske velfærdsstat blev ruineret til fordel for det økonomiske diktatur, fik selvfølgelig lidt ud af det. Anker Jørgensen sagde nej til Thomas Nielsens økonomiske demokrati, siden har fagbevægelsen sammen med resten af Overdanmark gjort hvad man kunne for at indføre Europastatens økonomiske diktatur. Velkommen til ØD!

Tak til Jakob Lindblom for denne artikel. Debatten om EU forstummer beklageligvis for tiden. Vi snydes for vores demokratiske mulighed for at stemme NEJ til EU-traktat, til trods for, at vi blev lovet en afstemning i 2005. EU-medlemskab er ikke noget a priori og bestemt ikke et venstreorienteret progressivt projekt.

Som Patrick Bateman sagde: Just - say - no

Hvis du har magt og penge vil du automatisk sørge for dem som er tæt på dig og som er en del af dit eget netværk
og EU er efter min mening skabt af rige med magt og penge

RIGE MENNESKERS STØRSTE FRYGT er at fattigrøve virkelig overvinder deres største udfordring - DEMOKRATISK APATI OG LIGEGYLDIGHED

Så op af sofaen når der stemmes i demokratiet Danmark og hvis du forstår engelsk så tag lige en lytter til en virkelig ekspert

http://www.youtube.com/watch?v=iuab19BxIyA

http://www.google.dk/search?hl=da&rlz=1T4GGLJ_daDK266DK267&q=LISSABON+BA...