Læsetid: 4 min.

Europas olieslugere protesterer over priserne

Efter at franske fiskere fik succes med deres protester over stigende oliepriser, er det nu landmænd og lastbilchauffører der skaber koordineret trafikkaos. Overalt i Europa blusser vreden op, og panikken anes hos politikerne
Indland
31. maj 2008

PARIS - Reklamebranchen i Frankrig har med sædvanlig elegance forudset det, der sker lige nu. I månedsvis har man på tv kunnet se en reklamefilm for en ny benzinsparende bil, hvor en kæmpe firhjulstrækker og en sød lille bil får påhældt benzin på en tankstation. Ham med den lille bil fløjter lystigt. Efter lang tid - især efter et reklamespots tidsfornemmelse - bliver det uudholdeligt for firhjulstrækker-ejeren: "Så er det altså nok," slynger han irriteret ud, med alt det støn og prust en sur franskmand kan præstere.

Fiskere protesterer

Nu er det franske fiskere, der i over 14 dage har stønnet og protesteret over de stigende oliepriser, der på et halvt år har presset prisen på en liter diesel op fra 45 eurocent til 70. Den aldrende franske fiskeriflåde er dieselslugende, fiskerne er i forvejen hårdt ramt af de lave fiskekvoter, og den enkelte fisker rammes direkte på lønningsposen, når olieprisen stiger. Dieseludgiften fordeles på besætningen.

Protesterne har været voldsomme. Udover at blokere havne og smadre en fiskeauktion kom det således til deciderede kampe med det franske specialpoliti CRS, da forhandlingerne med fiskeri- og landbrugsminister, Michel Barnier, stod på onsdag i sidste uge. Fire betjente blev sårede, heraf tre alvorligt, da 200 demonstrerende fiskere skød nødraketter af mod politiet.

Denne voldsomhed har - i al fald hvad løfter angår - givet kontant afkast. Resultaterne af de forhandlinger, der foregik bag politiets opdækning, var oprettelsen af en fond, der skal sikre, at dieselprisen kommer ned på de 40 eurocent, som fiskerne krævede.

Som det efterhånden er sædvane i Frankrig, greb præsident Nicolas Sarkozy personligt ind i sidste ende. Ikke alene blev en allerede aftalt tre års-hjælpeplan med 310 millioner euro til fiskerne sat til udførelse på to år. Et direkte tilskud til den enkelte fisker, der under dække af 'socialhjælp' kompenserer for den prisstigning, der ligger ud over 40 eurocent, blev også garanteret af præsidenten.

Dette statsindgreb fra den liberale præsident Sarkozy kom så overraskende for den socialistiske opposition, at det eneste, som den tidligere præsidentkandidat Ségolène Royal den følgende dag havde at sige, var, "at det da var på tide". Åbenbart havde man heller ikke fra socialistisk side andet at byde på end et statsindgreb, som så helst skulle have været endnu større, tilføjede Royal.

EU vil se på forslag

Mens nogle fiskere allerede i sidste uge afblæste blokader og strejker, tror langt fra alle på Sarkozys løfter. Efter en vis afmatning er der nu atter aktioner i gang, denne gang med tilslutning fra landmænd og lastbilchauffører, fredag blokerede fiskere haven i Le Havre.

At protestbevægelsen nu breder sig til store dele af Europa, har bragt yderligere ved til bålet. Fredag var der således demonstrationer i både Spanien, Portugal, Belgien og Bulgarien.

Kort efter Sarkozys løfte om hjælp til fiskerne reagerede EU-Kommissionen med en udtalelse om, at den ville se nærmere på de franske tiltag. Det virker ikke usandsynligt, at Kommissionen vil betragte den franske sociale fond som konkurrenceforvridende.

Sarkozy har da også med udsigt til det franske formandskab i EU om en måned i den forløbne uge forsøgt at afværge EU's afvisning.

Han har foreslået, at man på EU-plan gør momsen på brændstoffer fleksibel og eventuelt helt lader den bortfalde, når olieprisen når op på et vist niveau. Hvis de franske fiskere, som visse af dem forudser det, om et par måneder stadig ikke har fået hjælpepenge ind på de private konti, kan Sarkozy således roligt og med fransk sædvane skylde skylden på EU.

Britiske problemer

Sarkozy er ikke den eneste europæiske regeringsleder, der står med problemet om de stigende oliepriser, kravet om hjælp fra udsatte fag og ikke mindst lammende og spektakulære aktioner.

I Storbritannien er Labourregeringens leder, premierminister Gordon Brown, også under pres. Da lastbilchauffører tirsdag kørte i sneglefart i London, skabte det straks nervøsitet, ikke mindst hos De Grønne og Greenpeace.

Med de stigende oliepriser forudser de, at en lovet prisstigning på brændstof fra oktober måske vil blive annulleret.

Allerede i 2000, da lastbilchauffører og landmænd blokerede benzindepoter, begrænsede den daværende finansminister Gordon Brown beskatningen på brændstof. Dermed bremsedes den udvikling mod alternative transportformer, som olieprisernes himmelflugt nu igen er et markedsmæssigt incitament til. De Grønne i Storbritannien frygter, at fejlen fra dengang vil blive gentaget.

Lad markedet råde

Også i Frankrig er De Grønne i disse dage de eneste, som synes at forsvare de markedsmekanismer, der på kort sigt får fiskere, landmænd, taxa- og lastbilchauffører til at lukke butikken og protestere, men på lang sigt vil nedsætte forbruget af fossilt brændstof.

På EU-plan synes en ny type front at tegne sig. Mens fiskerne i Frankrig, Spanien og Portugal kræver regeringsindgreb på området, kom de skandinaviske fiskere for et par dage siden med forslag om, at det er markedet, der må klare sagen. Prisen på fisk må sættes op, så den svarer til de reelle udgifter.

En af grundene til denne nye front er måske at finde i reklamen på den benzinbesparende bil. Man kan selvfølgelig, og det har den franske finansminister, Christine Lagarde, da også foreslået privatpersoner, bare købe sig en ny bil. Det synes at være det, de nordiske fiskere i overført forstand for længst har gjort ved deres begrænsning af og effektivisering af fiskeriflåden.

I Frankrig trækker de den stadig ud med utidssvarende kuttere, som der oven i købet er for mange af.

De Grønne frygter, at Sarkozy-regeringens 'løsninger', der indtil videre ikke har fået lagt låg på protesterne, blot endnu engang vil trække problemet i langdrag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her