Læsetid: 1 min.

FOA siger ja til overenskomst

FOA's kommunalt ansatte medlemmer siger ja til ny overenskomst. Næsten 70 procent af de omkring 156.000 kommunalt ansatte har stemt. Tre ud af fire har sagt ja
29. maj 2008

Strejken i ældreplejen er endelig forbi i denne omgang. FOA's kommunalt ansatte medlemmer har sagt ja til aftalen ved en urafstemning. Næsten tre ud af fire har sagt ja til overenskomsten. 156.000 kunne stemme, og omkring 107.000 deltog. Det er historisk mange, da stemmeprocenten tidligere har været mellem 30 og 40 procent.

FOA og arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) blev enige om overenskomsten den 5. maj. KL's topforhandler og konservative borgmester på Frederiksberg, Mads Lebech er tilfreds.

- Det betyder, at strejken på ældreområdet i kommunerne endelig er lagt i graven. Det er meget tilfredsstillende, at vi nu kan få normale forhold igen, siger han til Ritzau.

FOA's hospitalsansatte stemmer frem til 6. juni om den aftale, forbundet har indgået med Danske Regioner.
/ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Men Hvad er det de har sagt ja til??????"

Det sammen som pædagogerne siger ja til, når vi andre har brugt den sidste ferie. Retten til at at have krav på at kræve endnu mere. Og krav på at sidde med fødderne oppe på bordet og spise marcipan mens de kræver. Og gratis flødekarameller til alle dem der hopper....