Læsetid: 3 min.

Fødevare-forhandlere udnytter manglende konkurrence

Ved at skrue kraftigt op for priserne er de danske fødevareforhandlere med til at drive inflationen op i Danmark. Landbruget og Dansk Erhverv er dybt uenige om, hvemi fødevarekæden, der skruer på hvad
Danske fødevarer er markant dyrere end i udlandet, og vismændene mener, at det skyldes, at nogle leverandører udnytter fødevarekrisen til at score en ekstra avance.

Danske fødevarer er markant dyrere end i udlandet, og vismændene mener, at det skyldes, at nogle leverandører udnytter fødevarekrisen til at score en ekstra avance.

Michael Bothager

28. maj 2008

Fødevarepriserne stiger verden over, men i Danmark stiger de mere end i de andre lande. I gennemsnit betaler de danske forbrugere i dag otte procent mere for deres fødevarer, end de gjorde for et år siden. Faktisk er udvalgte varer, som mælk og brød, i de første måneder af 2008 steget med 15 procent.

Til sammenligning er de gennemsnitlige fødevarepriser i resten af EU kun steget med seks procent det seneste år.

Det får nu de økonomiske vismænd til at konkludere, at flere danske leverandører hæver deres avancer unødigt op til et niveau, der kun er muligt, fordi der mangler konkurrence på fødevaremarkedet herhjemme.

Driver inflationen op

"Hele stigningen i de danske fødevarepriser kan ikke forklares med dyrere råvarer. En mulighed er, at nogle leverandører af fødevarer også benytter lejligheden til at øge avancen", skriver vismændene i deres nye rapport. I rapporten kommer det også frem, at engrospriserne (det første omsætningsled, red.) på danske fødevarer procentvist er steget med mere end det dobbelte i forhold til udlandet.

Vismændene vurderer, at de stigende fødevarepriser i år medvirker til at øge inflationen med tre procent. Finansministeriet er i deres nye Økonomiske Redegørelse endnu mere pessimistiske og peger på, at inflationen i efteråret kan komme helt op på fire procent.

Forhandlere øger prisen

Landbrugsrådet erkender, at der i processen fra jord til bord bliver skruet unødvendigt op for fødevarepriserne i Danmark. Men det er ikke landbruget, men de næste led, engros- og detailhandlerne, der står for prisstigningerne, siger cheføkonom i Landbrugsrådet, Leif Nielsen.

"Ser man på de priser, danske landmænd får for deres varer, i forhold til den pris landmænd i andre lande får for deres varer, så er prisen den samme. Det skyldes ganske enkelt, at landbrugsvarerne i første omgang handles på den samme internationale børs, hvor prisen er ens for alle. Herefter er der så nogle led længere ude, der benytter den nuværende markedskonstruktion til at skrue op for prisen," lyder det fra Leif Nielsen, der samtidig understreger, at også de danske lønninger og visse prismæssige forskydninger har betydning for de høje danske fødevarepriser.

Leif Nielsen mener, at prisstigninger helt konkret bliver gennemført på den måde, at mens råvarepriserne stiger, fastholder de danske engroshandlere en unødig høj avance, eksempelvis på 20 procent - også selvom deres egne produktionsomkostninger ikke stiger tilsvarende.

"Det bliver interessant i den næste tid, når forhandlernes regnskaber kommer ud. For hvis det er den måde, det foregår på, vil de jo have meget store overskud," lyder det fra Leif Nielsen.

Løn vejer tungest

Dansk Erhverv er interesseorganisation for en række af de danske fødevareforhandlere - både engros- og detailhandlerne. Herfra afviser cheføkonom Jens Brendstrup både, at der foreligger kvalificeret dokumentation for, at forhandlerne skruer priserne op, og at manglende konkurrence har betydning for priserne.

"Vismændenes påstand om, at engros- og detailhandlen har benyttet lejligheden til at øge avancen, fremstår udokumenteret. Men hele spørgsmålet om prisudvikling og prissætning er yderst komplekst, idet konkurrenceelementet kun kan forklare en lille del af priserne. For eksempel indebærer den danske afgiftsstruktur, at prisstigninger slår særlig hårdt igennem på forbrugerpriserne i Danmark," siger Jens Brendstrup og peger samtidig på, at også højere lønomkostninger og energiprisstigninger har ført til øget pres på priserne.

Mulig karteldannelse

Direktøren for Det Fødevareøkonomiske Institut på Københavns Universitet, Søren E. Frandsen, mener grundlæggende ikke, at nogen kan være i tvivl om, at de danske fødevarepriser befinder sig på et unaturligt højt niveau. Helt afgørende er det derfor, om priserne skyldes karteldannelser på markedet.

"Det ser klart ud til, at priserne er højere end i udlandet. Herefter er det mest interessante så, om de højere danske priser er et udtryk for egentlig koordineret konkurrenceforvridning, altså karteldannelse. Eller om det er et ukoordineret problem, der skyldes mangel på konkurrence. Det første er jo ulovligt og finder måske sted. Jeg har dog en fornemmelse af, at de høje priser skyldes manglende konkurrence på det danske fødevaremarked," siger Søren E. Frandsen.

Konkurrencestyrelsen udsender i løbet af året en statusrapport om karteldannelse og fødevarepriser i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lad mig lige komme med et upopulært, men godt synspunkt: det er ikke et problem, at der ydes støtte til landbrug i USA og Vesteuropa, det er derimod et problem, at der ikke - ihvertfald ikke i tilstrækkeligt omfang - gøres det i den tredje verden.
Støtte har haft fantastisk god virkning for forøgelsen af fødevarers kvalitet, og det er da det synspunkt, man må arbejde for at få til at gælde verden over.

Robert Kroll

Hvis man ændrer planlovgivningen og ophæver lukkeloven, så vil udenlandske kæder som Carrefour m fl givet gå ind i Danmark med etablering af hypermarkeder og tvinge danske kæder til det samme.

Det vil give den skærpelse af konkurrencen, som giver lavere fødevarepriser her og nu.

Det er set i andre lande.

Desværre er der nogle forbenede typer, der intensivt og med alle midler modarbejder en sådan liberalisering til gavn for forbrugerne.

Christian Bjerre Christensen

@Robert H

Det er rigtigt hvad du siger, men det løser jo ikke problemet med at landbrugsstøtten er ALT for høj i EU, og en indførelse af hypermarkeder vil kun gavne os danskere, skade alle andre i den 3. verden. Så jeg kan godt forstå at der sidder nogle mennesker og modarbejder den. Og ja, det er da dejligt at kunne handle om søndagen, men helt ærligt så synes jeg virkelig at man har det for godt i livet hvis at det er en nødvendighed at skulle kunne handle ind om søndagen, så må man sku prioritere lidt anderledes.

Heinrich R. Jørgensen

Interessant synspunkt fra PeterH. Det er nok korrekt, at mange lande og markeder har brug for omfattende hjælp til at komme på fode. Landbrugsjorden er måske udpint, husdyrene for få, kapital til såsæd o.a. mangler måske, infrastrukturen der skal sikre vegetabilske og animalske produkters vej til salgssteder skal måske genskabes, osv.

Måske mikrolån er den bedste og anstændigste vej frem i mange af disse lande?

Heinrich R, meget af problemet påstås jo at være, at de rige lande undergraver de fattige landes landbrug pga. subsidierne.
Jeg kan se meget godt i landbrugsstøtten, bl.a. at samfundet køber sig adgang til indflydelse på landbrugets produktion, så den kan tvinges til højere grad af bæredygtighed, at traditionelle produktionsformer kan opretholdes etc.
Problemet er ikke, at man i de rige lande har den type ordninger, der også tjener til at sikre befolkningens adgang til fødevarer, men derimod at man ikke har dem i de fattige, hvor ordningerne ville kunne tjene nøjagtig de samme gode formål.
Det er jo nemlig ikke fødevaremangel, men fordelingen, den er gal med.

Heinrich R. Jørgensen

Robert H:
"Hvis man ændrer planlovgivningen og ophæver lukkeloven, så vil udenlandske kæder som Carrefour m fl givet gå ind i Danmark med etablering af hypermarkeder og tvinge danske kæder til det samme.Det vil give den skærpelse af konkurrencen, som giver lavere fødevarepriser her og nu."

Ja tak - lad os gerne få flere aktører på banen, end Coop og Dansk Supermarked. Lidl er her allerede. Nu venter vi på Carrefour, Tesco, Asda, Walmart og hvem der ellers måtte have interesse i det danske marked.

Og lad os gerne slippe af med de sidste rester af lukkeloven også. Den gældende lukkelov er vel næppe ret meget andet end en foranstaltning, der beskytter kioskers omsætning og tvinger vi andre til at handle på opportune tidspunkter?

Heinrich R. Jørgensen

PeterH,

jeg synes, der er mange måder "rige lande" kan undergrave "fattige lande" på. Jeg bryder mig af princip ikke om statssubsidier af nogen art, og kan generelt ikke se nogen grund til dem.

Den eneste form for statssubsidiering jeg kan se et formål med, at et støtte industrier med langsigtede vigtige og nødvendige investeringer, som på kort sigt ikke vil give et afkast, og derfor ellers ikke ville ske.

Omlægning af heden til landbrugsjord, udvinding af naturgas, etablering af vindmølleindustri og -teknologi, ville sikkert ikke have sket uden statslige hjælpeprogrammer og financiering.

Ellers kan jeg ikke se fordele ved subsidiering. Det er kun en mekanisme, der holder kunstigt liv i en branche et sted i verden, hvor branchen ikke er rentabel ifht. andre steder.

Man kan sikkert opnå mange forbedringer vha. subsidier, toldgrænser, import- og eksportstøtte osv., men som udgangspunkt anser jeg det for at være et protektionistisk vildspor, som man som udgangspunkt skal forsøge at holde sig fra...

Hvis statssubsidiering, financiering eller andet er velvalgte midler til at få fødevareproduktionen og -distributionen på fode i lande, hvor bl.a. EU aktivt har medvirket til at slå denne i stykker, så for min skyld ingen alarm.

Dog er det min generelle observation, at ledelse og embedsværk i fattige lande ikke altid vil befolkningens bedste, og virksomhederne i de rige lande har heller ikke et uegennyttigt sigte. Derfor er jeg generelt bekymrede over storstilede statslige støtteprojekter og -ordninger.

Jeg tror befolkningen i fattige ville have større glæde af at vi stillede et beløb til rådighed i en mikrolånsbank (f.eks. som lavt forrentet kapital), end ved at vi forærede det samme beløb til obskure statskontrollerede støtteordninger.

Mit sigte med mikrolånsmodellen er at sikre, at befolkningen i de fattige lande får mere kontrol med deres tilværelse. Jeg tror ikke det mindste på god vilje fra korrupte regimer eller big business - tværtimod.

Beklager, hvis det lyder betonliberalistisk ;-)

Det ER betonliberalistisk, Heinrich R. Mens jeg helt enig i din modstand mod 3. verdens diktatordrevne korruption, vil jeg mene, at det er den, man skal bekæmpe - og faktisk er intet vel historisk set en større fare for korrupte magthavere end netop fødevarekriser.
Og fødevarer er netop noget fundamentalt forskelligt fra anden produktion, fordi den er det livsopholdende. Derfor er der god mening i at betale nogen rigeligt for at skabe det sundheds- og smagsmæssigt bedste. Og netop ved en udligning i kraft af tilskud sikrer man også, at den fattige del af befolkningen får adgang til lødig kost.
Det er det samme, vi må kæmpe for kan blive tilfældet for alverdens befolkninger. Og jeg tror ikke på, at markedet egner sig til det, for markedet undergraver kvalitet, hvis profitten derved kan øges.

Heinrich R. Jørgensen

Indrømmet, det lyder ganske rigtigt meget betonliberalistisk, men det er bestemt ikke et dogmatisk, ideologiske udgangspunkt. Jeg ville have det meget bedre med at blive kaldt kapitalismeantagonist eller guerillaøkonom, hvis ellers sådanne begreber fandtes...

Du er vel heller ikke betonkommunist, blot fordi du mener, at vi i fællesskab burde varetage opgaven at sikre god kvalitet af fødevarer og at alle har mulighed for at få noget at spise?

Du må gerne klandre mig for at være for uambitiøs. Jeg synes, vi ville nå meget langt, hvis blot det kunne undgås, at folk dør af sult over store dele af kloden, samtidigt med at befolkningen i de mest forarmede lande sikrer selv tager ansvar for det. Du kan jo også vælge at tolke hvad jeg har skrevet som muligheden for etablering af andelsbevægelser (slagterier, mejerier, distribution, ...), samt at folket (på individuel basis godtnok) kan opnå kontrol over produktionsapparatet, som det vist hedder i betonkommunistisk jargon ;-)

Erik Jensen

En jordnær betragtning er, at de tyske diskount kæder LIDL og ALDI modsat de andre (danske butikskæder) ikke har haft væsentlige forhøjelser af deres priser.

Sågar mælkepriserne er ALDI istand til at sætte ned, dette faktisk samtidigt med at de tyske bønder strejker for at få højere afregnings priser for mælken!.

Da de må formodes at havde nogenlunde de samme omkostninger som de øvrige butikker her i landet , er det nærliggende at tro at det i særdeleshed er butikkerne der skruer priserne op.

Særligt har FØTEX med A. P. Møller koncernen bag sig ikke holdt sig tilbage med prisforhøjelselse på alle varer,- uden undtagelse,men det overrasker vel i virkeligheden ikke nogen...