Læsetid: 6 min.

'Fødevaresikkerheden er det svage led i vores civilisation'

I takt med at flere og flere kornproducerende lande griber ind i den frie landbrugshandel, vokser risikoen for en akut fødevarekrise med katastrofale politiske følger, advarer økonomen Lester Brown
-Vi er nu i en situation, hvor verdens 860 millioner bilister forlanger fortsat billig benzin - spædet op med bioethanol - mens to milliarder dybt fattige mennesker som følge af den voksende produktion af biobrændsel må betale ublu priser for basale fødevarer. Det er ikke svært at forudsige, at de rige og stærke vil vinde denne kappestrid-, siger Lester Brown.

-Vi er nu i en situation, hvor verdens 860 millioner bilister forlanger fortsat billig benzin - spædet op med bioethanol - mens to milliarder dybt fattige mennesker som følge af den voksende produktion af biobrændsel må betale ublu priser for basale fødevarer. Det er ikke svært at forudsige, at de rige og stærke vil vinde denne kappestrid-, siger Lester Brown.

Bjarke Ørsted

15. maj 2008

BOSTON - Lester Brown har levet et så langt liv, at han tydeligt husker den dag under den økonomiske depression i 1930'erne, da hans fars fætter dukkede op på gården i New Jersey uden job, penge eller mad.

"De ankom direkte fra New York, hvor de havde mistet alt. Men dengang havde byfolk stadig en forbindelse til landbruget. Mange var først flyttet til storbyen for nylig og kunne omstille sig til et liv på landet igen for at overleve," fortæller den verdenskendte amerikanske miljø- og fødevareøkonom.

Men hvad ville der ske i dag, hvis millioner af indbyggere i verdens storbyer pludselig ikke havde råd til at købe nok mad til et ernære sig, eller hvis den internationale handel med fødevarer brød sammen, og forsyningslinjerne til byerne knækkede over?

Det er et af mange spørgsmål, som den 74-årige Lester Brown jævnligt grubler over.

"Når folk her i Washington spørger mig, hvordan jeg har det, så svarer jeg altid: 'Godt', men så må jeg tilføje, at jeg faktisk er dybt bekymret over verdens tilstand," siger han i et interview.

Ja, hvad ville der ske? Tja, der er ikke grund til at fundere i lang tid. Inden for de seneste måneder har der været voldelige optøjer i Haiti, Mexico, Egypten og andre lande i protest mod fordoblingen eller tredoblingen af priserne på korn og basale fødevarer.

"Sultne mennesker bliver desperate og gør desperate ting, som kan udvikle sig til etniske og religiøse konflikter, endog folkemord. Vi ved jo, at krigen i Darfur i hovedsagen udspringer af en konflikt om jord efter en periode med tørke forårsaget af klimaforandringer. Så snart nationalstaterne ophæver de frie markedsmekanismer og begynder at hamstre eller begrænse deres korneksport, vil der opstå knaphed på fødevarer andre steder i verden," forudser Lester Brown.

Politikere lytter

Brown udgav sidste efterår bogen Plan B 3.0 - Mobilizing to save civilization, hvori han punkt for punkt gennemgår de fundamentale udfordringer, som den vestlige civilisation står over for. Han peger på sammenfaldet mellem de stigende priser på fødevarer og energi, klimakrisens negative indvirkning på landbrugsøkonomien, den voksende knaphed på vandressourcer og landbrugsjord og en verdensbefolkning, der vil stige med 3 milliarder personer inden 2050.

"Fælles for mange civilisationers undergang er en fødevarekrise," siger Brown.

"Lige pludselig kan de ikke ernære hele befolkningen. Det var for eksempel årsagen til, at vikingerne måtte forlade Grønland. For mig at se er fødevaresikkerheden det svage led i vores civilisation. Medmindre vi får situationen under kontrol, kan det gå grueligt galt."

Før i tiden blev Brown måske anset for lidt af en dommedagsprofet. Indtil grundlæggelsen af den lille tænketank Earth Policy Institute i 2001 havde han i 27 år stået i spidsen for Worldwatch Institute, der årligt udgav Verdens Tilstand, ofte citeret i Information gennem 1990'erne.

Men da den forudsagte katastrofe udeblev, syntes ingen politikere rigtigt at have taget notits af de deprimerende spådomme fra Browns tænketank. Men det gør de i dag. På forsiden af hans nye bog står et citat af tidligere præsident Bill Clinton: "Vi bør alle følge Browns råd". Mediebaronen Ted Turner siger: "Et mesterstykke!" Og Klaus Schwab, lederen af World Economic Forum i Davos: "En fantastisk bog, som burde vække menneske-heden til dåd!"

Et globalt sammenbrud

Det amerikanske erhvervslivs medieflagskib, The Wall Street Journal, mangler heller ikke ord til at beskrive den alvorlige situation:

"Fødevarekrisen har ført til et sammenbrud i det internationale landbrugsmarked," hed det i mandags.

Avisen anfører, at i alt 40 lande har valgt at gribe ind i den frie markedsmekanisme gennem eksportbegrænsning, hamstring, priskontrol og øgede subsidier. Blandt synderne ser man Kina, Indien, Rusland, Vietnam og Kasakhstan.

Selv Ukraine, der engang blev kaldt Europas kornkammer, greb for nylig til eksportkontrol, men kom hurtigt på andre tanker og opgav det efter kraftige henstillinger fra bl.a. EU og Verdensbanken.

Risikoen for kaotiske tilstande på det internationale landbrugsmarked, hvor de enkelte lande handler efter egne interesser, frem for at lade efterspørgsel og udbud sætte priserne, er ved at blive akut.

"I fødevaresektoren er vi blevet indbyrdes afhængige af hinanden. Mange lande i verden er totalt afhængige af import. I nogle ældgamle civilisationer kunne lederne hurtigt tage en beslutning og hindre et sammenbrud. Men vi har ikke nogen verdens-regering," siger Lester Brown.

Verden har naturligvis oplevet andre perioder med pludselige prisstigninger på korn. Men de var forårsaget af hedebølger og tørke eller af det statsejede sovjetiske landbrugs elendige høst-udbytte gennem 1970'erne. Denne gang er imidlertid anderledes. Nye faktorer er kommet til.

"I det seneste par årtier har den årlige globale befolkningstilvækst været 70 millioner. Hertil kommer, at op imod fire milliarder mennesker er begyndt at klatre højere op ad fødevarekæden. De køber og spiser mad, som kræver et større energi-forbrug at producere. Til sidst er der brugen af korn (i USA majs, red.) til at fremstille bioethanol," forklarer Lester Brown.

Pervers dynamik

Nogle tørre tal illustrerer bioethanolens priseffekt. Mellem 1992 og 2005 voksede efterspørgslen på korn med 20 millioner ton pr. år. Men i 2006 og 2007 er tilvæksten oppe på 50 millioner ton. De ekstra 30 millioner ton kan ifølge Brown tilskrives producenter af bioethanol. Når det globale forbrug af fødevarer har overskredet produktionen i syv ud af de seneste otte år, og lagrene samtidig er faldet til en bund-rekord, må konsekvensen være prisernes himmelflugt.

Denne dynamik virker moralsk pervers på Brown:

"Vi er nu i en situation, hvor verdens 860 millioner bilister forlanger fortsat billig benzin - spædet op med bioethanol - mens to milliarder dybt fattige mennesker som følge af den voksende produktion af biobrændsel må betale ublu priser for basale fødevarer. Det er ikke svært at forudsige, at de rige og stærke vil vinde denne kappestrid. De vil have mere biobrændsel for at holde benzinprisen nede."

Denne latente konflikt skal løses. Men hvilken instans kan mægle mellem 860 millioner bilister og to milliarder fattige billøse og sultne mennesker, spørger han.

For Lester Brown er et af de mest foruroligende aspekter ved systemkrisen muligheden for, at korns værdi som brændsel kommer på højde med oliens.

"Vi oplever i øjeblikket, at prisen på olie og korn følges ad. Hvis den trend fortsætter, bliver korn simpelthen en del af energiøkonomien med katastrofale resultater til følge," påpeger han.

Løsninger lige for

For befolkningen i de rige lande betyder en fordobling af hvedeprisen ikke automatisk en fordobling af prisen på brød. Det skyldes, at udgiften til mel kun udgør en lille del af prisen på det bearbejdede produkt.

"Men i det nordlige Indien og Pakistan går folk på markedet og skal nu betale det dobbelte for et kilo mel, som de bruger til at bage brød hjemme. Det samme sker med ris. Når prisen tredobler, koster det tre gange så meget at ernære familien. Pludselig svarer udgiften til fødevarer til 50 procent eller mere af familiens indkomst," siger Lester Brown.

Når alle disse foruroligende perspektiver er lagt på bordet, tilføjer den amerikanske fødevareøkonom dog straks, at det ikke skorter på løsningsforslag. De er velkendte. Mange af dem bibringes som følge af markedets selvregulering. Når olien bliver for dyr, vil man gå over til mindre benzin-slugende køretøjer, investere mere i energibevaring og udvikling af alternative energikilder, etc.

Men kan man altid stole på markedets usynlige hånd? Nej, svarer Lester Brown:

"Se blot fødevarekrisen. De kolossalt høje priser på hvede, majs, soja, ris og andre kornsorter burde umiddelbart være et incitament for landbrugere til at øge produktionen, hvilket skulle få priserne til falde. Men det er ikke sket. I hvert fald ikke endnu."

Serie

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tænk, hvis man med baggrund i menneskerettighederne kunne beslaglægge braklagte jorder og "tvangsopdyrke" disse, så der forholdsvis hurtigt kunne tilvejebringes tilstrækkeligt med fødevarer til "De sultende masser"....

He who strips the clothed is to be called a thief. How should we name him, who is able to dress the naked and doesn’t do it, does he deserve some other name? The bread that you possess belongs to the hungry. The clothes that you store in boxes, belong to the naked. The shoes rotting by you, belong to the bare-foot. The money that you hide belongs to anyone in need. You wrong as many people as you were able to help.”

- St. Basil, bishop of Caesarea in the 4th century.

"griber ind i den frie landbrugshandel,"
Frie landbrugshandel handel ? En af følgerne af denne saakaldte "frie handel" er at Verdens madlagre ikke har været mindre i mands minde
af den simple grund at det koster penge at opbevare skidtet og at store
lagre naturligvis påvirker prisen i "negativ" retning .

Undskyld, men hvilke stoffer er den mand på ?
En eller anden cocktail af Trotskisme og "neo-konservatisme" ?

"In 1974, with support of the Rockefeller Brothers Fund, Lester Brown founded the Worldwatch Institute"
http://www.earth-policy.org/About/Lester_bio.htm

"Klaus Schwab, lederen af World Economic Forum i Davos"

Rockefeller og WEF ? Jo tak du, de bekymrer sig virkelig om "de fattige".
Kan vi ikke snart blive fri for alt det her neo-konservative tænke-tanks
propaganda b?

Endeligt blir der gjort noget ved overbefolkningen!

Undskyld min galgenhumor, men jeg tror ikke der vil blive gjort det mindste - problemet vil hovedsageligt ramme den tredie verden, og hvornår har fattige, brune menneskers velbefindende for alvor rørt os i "verdenssamfundet", med mindre de havde naturressourcer der var værd at beskytte? Det burde være anderledes, men nu vejret jo så godt, og vi skal også grille og sårn......

Jeg tror der er rigeligt af mad i verden til alle. Imidlertid vil vores dystre tanker ramme verden som en selvopfyldende profeti. Vi bør derfor sørge for at vores dominerende tanke er fremadrettet og positiv, for det er sådan løsningerne viser sig.

Tja, uheldigvis er det vist også sådan man undgår at opdage
at der overhovedet er et problem eller at forholde sig til det .
"Lad os nu skue fremad" som en herboende Løgnhals siger ..

Sålænge de få ikke udfordrer status quo, lige så længe vil de fleste acceptere det som værende den eneste opnåelige sandhed. Du og jeg kan ændre på dette ved at tilegne os viden, og derefter bruge den.

Stig Larsen

Jeg troede at formålet med EU var at sikre en stabil fødevareproduktion, er der noget jeg har misforstået? :o)

I 1990 producerede Ghane 90 % af den ris der blev konsumeret pa hjemmemarkedet, siden tvang verdensbanken og EU landet til at liberalisere landbrugsproduktionen, laes opgive at sikre landets selvforsyning med fodevarer til en rimelig pris.

Hvem er det der har skabt fodevarekrise, alle raber op om den kinesiske middekklasses kodforbrug og biobenzin etc. I ly af dette kan verdensbanken den internationale valutafond, EU og USA i faelleskab forsaette med at udplyndre den trediverden med uformindsket gradighed.

Interessant artikel; i det hele taget en spændende artikelserie, Information er ved at bringe.

Men hvis dette skal ses som den centrale artikel om fødevarer, så er det altså skuffende, at den gentager den misforståelse, at fødevarekrisen primært har at gøre med biobrændstoffer.

Jeg går ud fra, at det er Lester Browns eget synspunkt, men problemet forstærkes af en lille fejl (?) i Martin Burcharths interview-oversættelse, idet en af sætningerne lyder: "Hertil kommer, at op imod fire milliarder mennesker er begyndt at klatre højere op ad fødevarekæden. De køber og spiser mad, som kræver et større energi-forbrug at producere".

Jeg går ud fra, at der her skulle have stået fødekæden, og ikke føde-vare-kæden? I så fald ville det være mere oplysende at kalde en spade for en spade, eftersom fødekæde-problemet på jævnt dansk er et kød-problem.

Den lange og velskrevne artikel, som Information bragte den anden dag, nævnte problemet et par gange, og Information er den avis, der indtil nu har taget kød-tyren ved hornene flest gange, så det er lidt ærgerligt, at denne artikel fokuserer på biobrændstoffer samt fejloversætter en vigtig bisætning.

Men ellers tak til Information for nogle interessante artikler! De fleste af de øvrige danske aviser har for lidt at byde på til sammenligning.

Carsten Friskytte

Stud. scient. anth. Rune-Christoffer Dragsdahl er igen ude efter os kødædere. Det var han også i Jyllandsposten 03-05-08. Vi skal altså - sammen med bilisterne - have skylden for at mange i de fattige lande sulter. Det er ret smart. Dermed indidualiseres et samfundsmæssigt problem, og skyldige kan udpeges til at blive kastet på bålet

Men inden det kommer så vidt, vil jeg lige bemærke, at fødevareforsyningen er de nationale regeringers ansvar, og i det omfang, der er tale om demokratier, så også befolkningernes. De vestlige lande har rigeligt fødevareoverskud, og det er kun i vissemenneskers "morallove" at vore lande skal dele med de fattige. Det er ingen naturlov. Den stamme, som samler flest bær og orme, bliver den mest talrige! Hvis negrerne vil leve bedre, må de opbygge ordentlige samfund - istedet for at anskaffe sig flere koner og uforsørgede børn!

Men det vedkommer ikke mig at Dragsdahl er på felttog for Vegetarisk Missionsselskab. Jeg kan købe rigeligt med godt dansk svinekød, oksekød osv. Min påstand er, at ansvaret for fødevarekrisen i en vis udstrækning også påhviler Dragsdahl og ligesindede. Læs blot dette fra Jyllandsposten 03-05-08: "Det blev her (i FAO, mit indskud CF) fastslået, at økologisk produktion er den bedste garant for global fødevaresikkerhed, og at det med økologi er muligt at mætte den forventede globale befolkning 50 år frem i tiden. Der er, med andre ord, ikke grundlag for at give økologien skylden for fødevarekrisen - tværtimod er økologisk produktion en af løsningerne."

FAO/FN er et politisk organ, og dets beslutninger er politiske - uanset at såkaldte eksperter anbefaler det ene eller det andet. Og FAO-eksperterne er i et økonomisk modsætningsforhold til de store fødevarekoncerner og de agrokemiske koncerner m.fl. Det er lettere at styre små økologiske aktører. Og uanset hvad kommunistiske retfærdighedsapostle siger, så kan økologisk landbrug ikke producere den samme mængde fødevarer som konventionelt landbrug! Langt fra, endda!

Dragsdahl og konsorter bærer et stort ansvar for sulten i verden!

Carsten Friskytte

Minsandten om ikke vor fra disse sider velkendte Bjørn Holmskjold i dag har et læserbrev i den af muslimer så foragtede morgenavis, Jyllandsposten!

Han skriver under overskriften "Sulten er ikke problemet". Hvad fanden er det så, må jeg spørge? Er det Bjørn Holmskjold?

Den fiffige skribent citerer endvidere en gammel cree-indianers forudsigelse: "når den sidste fisk er spist, det sidste træ er fældet og den sidste fugl er skudt, at vi så vil opdage, at man ikke kan æde penge." I øvrigt fejlciteret.

Men Holmskjold er også kendt for at mene, at der er altfor mange mennesker på Jorden, og det problem skal halvmånesværdet løse....

Vores tidsalder er defineret af vores evne til at møde og løse de udfordinger der møder os i form af toppunktet for energi og fødevare produktionen, klima og den økonomiske krise.

Vælger vi forsat, at løse et problem ved at skabe et nyt så kommer vi aldrig vidre vi øger kun på den drive der i enden vil knuse vor civilisation. bio brændstoffer af fødevare eller dyrket på områder der før var fødevare dyrknigs områder, eller regnskov og anden klima beskyttende områder. er precist sådanne problemskabede løsninger.

Jeg græmmes når man exembelvist høre om at det er mere bæredygtigt at flyve blomster fra afrika til europa end at dyrke de samme blomster i
drivhuse i europa. kære venner hvad er debatten hvad er det emle vi debatere ?. har folk virekeligt ikke forstået at denne kulmination af kriser kun kan løses ved at vi omligger vores liv,. Måske er det ikke meningen med vores liv, at vi skal kunne købe roser eller andre ligende grøntsager året rundt. måske er det meningen at årets gang, også skal afspejle sig i vores valg af fødevare og hvikle blomster vi har på vores borde.

Kun få forstår, hvor mange forsile resurser i form af olie kul og naturgas til vores daglige brød. her udover har vi bio resurserne i form af marker, skove. og vand der samtidigt sætter naturlige begrænsninger for hvor meget mad der kan produceret i vores verden.

Kun få ved at der forbruges i genemsnit 10 forsile kalorier pr kalorie mad som der spises.

Vi er alle opdraget til at tænke på verden som et opdelt sted, i verden der er den OECD verden som vi alle kender usa, eu, japan australien mm. Det giver os hovedbrud at vi faktisk skal se verden som en hele hvor hele øst europa, kineserne, inderne, thailænnerne, russerne, det sydamrikanske kontient mm. Som snart ligeværdige med os i vores forehold til resurserne. Dette faktum forstår store dele af vores befolkning helt enkelt ikke.
AT vores liv og levestandart. der i grund ikke er bæredygtigt ikke kan opretholdes nu hvor dette er ved at ske dette er grundlag for kriser.

Forbugte resten af verden de samme resuser som vi gør her i vesten så ville det kræve ca 5 nye jordkloder bare for at oprettholde vores nuværnde forbrug.

denne viden sammen med den almene viden om olie og de forsile resurser befolkninges vægsten og det store antal atom bevæbende stater, dette faktum. Giver bibelske billeder, fra Johannes’ Åbenbaring med de fire ryttere" Pest, Krig, Hungersnød og Død.

Valget er enkelt enten,
Vælger vi at være en del af de globale løsninger, eller også vælger vi at være del af det globale problem.

Vælger vi at være del af den globale løsning så kræver det forandring og en fuldstædning refom af vores nuværnde liv.

Begrebet, evig vægst og bæredygtigt vægt, er en oxymoron det er helt enkelt fysisk umuligt at en klode de
r er rund. Derfor inbegrebet af begrænsningener af resuserne samtidigt kan bære evig vægst der er evig expantion af forbruget af resurserne. Derfor er økologisk harmoni og banance mået der skal stræbes efter. status q samfundet, hvor udvilking kun foregår teknologisk når det er i harmoni med de omliggede resurser.

vælger vi at være del af det globale probem, så er vi med vores hverdags liv helt enkelt med til at begå globalt selvmord. ende senariet i dette valg medføre automatisk de værste senarier fra biblens Johannes’ Åbenbaring med de fire ryttere" Pest, Krig, Hungersnød og Død.

De to første ryttere pest og krig har været her længe. Den 3 rytter har vist sit grimme ansig flere gange den globale hungersnød er en realistisk billede af det senarie som der nærmer sig. den sidste rytter DØD kun en logisk koncekvens af de 3 første.

Eller som m simmons siger benzin er som æg,

http://www.simmonsco-intl.com/files/OTC%202008.pdf

“Eggs are like gasoline.” Correct: One egg now costs
$.20. Rice is soaring and will hurt Asian restaurants.
But we will not run out of eggs and rice.
We simply do not have enough to “go around.”

Intresant at læse denne yderst koncervative forretnings mand, være nærmest rent socialistisk . og direkte plan økonomisk i sine løsningns modeller. M simmons har ca 30 års erfarning som leder af det førde fians hus for. billdet om johanes åbenbaringen har jeg direkte stjålet fra ham i denne igen udemærkede og yders oplysede prestentation han har lavet.

Når simmons taler om løsninger så snakker han om genlokalisering af især fødevare forsyningen der er centrum for vores liv.
Indirekte taler simmons faktisk mod vægst.,

Du har helt ret, HB Rasmussen.

økologi kan brødføde verden. Men dette faktum kræver genlokalisering af fødevare forsyningen. det er helt enkelt utopi at vi fragter vores fødevare 2000-3000 km fra jord til bord.

Dette faktum kræver også, at vi omligger vores kost til en mere vegetabisk diet.

Vi har nu en udfording vores fødevare produceres og forabejdets nu så langt væk fra forbrugeren, løsningen er den interne globalisering i vore lande stopper og vendes 180 grader rundt, kun ved at genbebo landsbyerne kan vi løse denne udfordring,. Det er utopisk at tror at vi kan alle bo i en ende af et land mens vi bruger den anden ubeboedede, ende til at dyre vores mad.

Det er precist det faktum. som denne udemærkede artikkel påpejer.

energi besparelser et globalt power down det er den primære løsning på vores udfordring. exembelvist så kræver vores detail pakke helvede at der nu er flere kalorier i indpakningen, end der er kalorier næring i de fødevare som indpakningen skal gøre langtids holdbar.

Carsten Friskytte

Martin Sørensen har ret i meget af det, han skriver. Men hvis man konkluderer at jeg - og andre kødædende dyr - er skyld i at de små negerbørn i Afrika ikke får mad, så er det en afsporet konklusion.

Selvfølgelig kan man opstille en model, som kan godtgøre at økologi kan brødføde verden. Men det er og bliver kun en MODEL! Rigtig mange mellemregninger vil være ganske uacceptable for vældigt mange mennesker. F.eks. at bo i en jysk flække og spise kikærter og rucola-salat resten af sit usle liv. Så hellere tage billeten med det samme og med stil!

Teoretisk set vil f.eks. Afrika sikkert kunne ernære sin nuværende befolkning med økologi - hvis alle afrikanske bønder i dag overgik til moderne økologi. Det er blot drømmeri. Forudsætningerne er ikke tilstede! Det kræver uddannelse, kapital, logistik, infrastruktur og meget andet godt.

Når Økologisk Landsforening så hidsigt går ind for økologi i ulande, betalt af Danida, så er det for at varetage dets medlemmers interesser. Og medlemmerne er økologiske handelsfirmaer, der køber eksotiske frugter og grøntsager i Afrika og sælger dem i Europa. Og nu kommer det vanvittige og spændende: En stor del af disse varer flyves til Europa! Thi de tåler ikke konservering eller anden behandling, som er i strid med de økologiske regler. Enhver, der har orienteret sig en smule om miljø- og klimaproblemer, ved hvad denne transportform betyder for den globale opvarmning. Personligt er jeg sgu ligeglad med om isbamserne drukner. Men miljøfantasterne render jo rundt med deres dommedagsprædiken på gader og stræder, og jeg tillader mig at påpege, at de ønsker at blæse med mel i munden. På den ene side vil de have økologiske papaya-frugter, og på den anden side et "rent" miljø. Man kan sgu ikke få begge dele!

HB Rasmussen

Forkert: "Thi de tåler ikke konservering eller anden behandling, som er i strid med de økologiske regler".

Du kan udmærket konservere økologiske fødevarer efter alle de kendte metoder, der også er tilladt til konventionelle fødevarer.

Det gælder både varmekonservering (autoklavering på dåser, sous-vide), trykkonservering, tørring, frysetørring, indfrysning, og brug af godkendte konserveringsmidler som natriumbenzoat, sorbinsyre mv.

Carsten Friskytte

HB Rasmussen fifler videre: "og brug af godkendte konserveringsmidler som natriumbenzoat, sorbinsyre mv."

Hvad var det jeg skrev?: "Thi de tåler ikke konservering eller anden behandling, som er i strid med de økologiske regler." Det betyder, at NOGLE af de eksotiske frugter ikke tåler konservering - hvis de skal kunne sælges som økologiske frugter, dvs. hele (og ikke på dåse, tørret etc.)

Er dette tilfældet, så er der kun overfladebehandling tilbage - som så kan ske med nogle få metoder, der ikke er tilstrækkeligt effektive til formålet hvis transportform er med skib eller lastbil til Europa (det sidste er urealistisk fra Afrika).

Men den foregående sætning (min) lød sådan: "En stor del af disse varer flyves til Europa!" HBR kan ikke læse. Han kan i hvert fald ikke forstå det, han læser. Tilmed prøver han at skabe forvirring med denne bemærkning: "Du kan udmærket konservere økologiske fødevarer efter alle de kendte metoder, der også er tilladt til konventionelle fødevarer."

Selvfølgelig er det tilladt at konservere konventionelle fødevarer med de midler (kemikalier), som også er tilladte til økologiske fødevarer. Men det modsatte er ikke tilladt - hvis de skal sælges som økologiske fødevarer. Man kan antageligt stadig orientere sig om dette på Direktoratet for Fødevareerhvervs website: http://www.dffe.dk/

HB Rasmussen misinformere og vildleder altså. Det er selvfølgelig en taktik, men ikke strafbart. Det betyder blot at man ikke kan fæste lid til ham - medmindre man har politiske grunde til det.

HB Rasmussen

OK, nu fik jeg lige præcis nævnt to konserveringsmidler, som ikke er på listen over tilladte tilsætningstoffer til økologiske fødevarer.

Listen findes her: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=CONSLEG:1991R2092:...

Heraf fremgår det at man kan bruge f.eks. sulfit i frugtvin, ligesom man kan det i konventionel vin. Man burde også få lov at bruge benzoesyre og sorbinsyre - det er stoffer, som findes i mange frugter og bær i forvejen.

Overfladebehandling med o-phenylphenol o.lign. er kun tilladt til konventionelt dyrkede citrusfrugter.

Hvis folk absolut vil have hele ukonserverede eksotiske frugter kan de sagtens få det. Hvis jeg alligevel skal have fløjet avocadoer ind, vil jeg da foretrække at de er dyrket økologisk, og ikke er årsag til lokalt pesticidsvineri.

Men min pointe var altså, at økologiske producenter i tredielande sagtens kan konservere deres afgrøder, også selv om de er økologiske. Der er masser af metoder til rådighed. De kan lave saft, vin, syltetøj, dåsemad, frosne færdigretter, sous vide færdigretter el. halvfabrikata, tørrede produkter, alt muligt.

Carsten Friskytte

Godt! Jeg burde måske også have ekspliciteret, at jeg sigtede til frisk frugt og grøntsager. Det var en sjuskefejl. Beklager!

Kære Carsten Friskytte

Du skriver, at jeg giver dig og andre "skylden" for sulten i de fattige lande, men faktisk så var min formulering, at "en meget effektiv måde at hjælpe verdens fattige på er ved at spise mindre kød".
(- andre debattører, se: http://jp.dk/meninger/breve/article1333205.ece )

Jeg havde bemærket, at man igen og igen havde angrebet helholdsvis biobrændstoffer og økologi. og jeg mente derfor, at det var vigtigt at fastholde fokus på en konstruktiv løsning.

Selv havde du i Berlingske Tidende (19/4) beskrevet ”præludiet til økologiens svanesang”, der ledsages af ”ubehagelige mislyde fra hæse haitianske struber og af sult grædende afrikanske børns munde”. Den formulering vil jeg ikke just kalde for en konstruktiv tilgang til at løse den globale fødevarekrise. Årsagerne til fødevarekrisen er meget komplekse; den mest effektive løsning er dog ligetil: At spise mindre kød.

Du skriver, at jeg individualiserer et samfundsmæssigt problem; dertil kan jeg kun svare, at problemet ligger på begge niveauer. Men en meget ukonstruktiv del af marxismen, den del der altid siger at "det-er-industriens-skyld", fylder alt for meget i debatter om mad. Det enkelte menneske kan gøre en forskel, og det skal det enkelte menneske selvfølgelig også være bevidst om.

Du skriver, at de vestlige lande har et rigeligt overskud af fødevarer, men det regnestykke er meget mere komplekst end som så. Danmark indgår i dag i en global handel med fødevarer, og derfor hænger vores forbrug nødvendigvis sammen med produktionen - og dermed også fødevaresikkerheden - andre steder i verden. Som eksempel kan nævnes, at det danske sojafoder, der anvendes til svineproduktion kommer fra det nordvestlige Argentina, hvor det optager et landbrugsareal, der svarer til cirka en fjerdel af Danmarks egen størrelse. Man kan læse mere om Danmarks mad-fodaftryk i denne rapport fra WWF:
http://assets.wwf.no/downloads/madens_globale_fodaftryk.pdf

Du skriver, at FAO er et politisk organ. Ja, det er jeg enig i, men deres rapporter udarbejdes stadig af forskere, og du skal påvise faktuelle fejl i disse forskeres beregninger, før du kan påstå, at de udfører politisk bestillingsarbejde.

Du gentager din påstand om, at økologisk landbrug ikke kan producere den samme mængde fødevarer som konventionelt landbrug; ”langt fra, endda!” Imidlertid er forskere i FN (i både IAASTD-regi & FAO-regi) jo altså kommet frem til det modsatte.

Måske din påstand skyldes, at du springer nogle mellemregninger over:

1. TID
Det, der produceres ekstra nu, kan betyde, at landbrugsjorden udpines, så den i fremtiden producerer mindre – eller intet.

2. KVALITET
I september sidste år udkom de første delresultater af et flerårigt, internationalt forskningsprojekt til flere hundrede millioner kroner. Heraf fremgik det, at økologiske fødevarer indeholder op mod 40-60 % flere næringsstoffer og antioxidanter end konventionelt producerede fødevarer. Dette er faktisk logisk, eftersom det konventionelle landbrug primært pumper f.eks. grøntsagerne fulde af vand. Når du taler om at øge udbyttet, så er du nødt til at medregne det nye udbyttes samlede næringsværdi. Næringsstoffer og antioxidanter er meget vigtige for kroppen, og i de fattige lande, du omtaler, har folk selvfølgelig også brug for disse. Ved at satse på økologisk produktion øger du madens næringsværdi for de fattige. Hvorimod du, selv i de tilfælde, hvor den konventionelle produktion giver højere udbytte, faktisk giver hver enkelt fattig mindre nærende mad.

3. FØDEVARESIKKERHED
Ikke-økologisk landbrug er i næsten alle tilfælde per definition lig med (skrøbelige) monokulturer. I store områder af verden er klimaet alt for ustabilt til at forsvare monokulturer. Desuden er monokulturer som oftest lig med produktion af dyrefoder, såkaldte ”cash crops”, der eksporteres til anvendelse i de rige landes kødproduktion. Verdens fattige har brug for en landbrugs-diversificering, ikke monokultur, hvis de skal opnå fødevaresikkerhed.

4. RESSOURCER
20 % af USA's forbrug af fossile brændstoffer går udelukkende til fødevareproduktion. Heraf går halvdelen, altså 10 % af USA's totale forbrug, til produktion af kød (og mælk). Dette enorme ressourceforbrug skyldes i høj grad anvendelsen af fossile brændstoffer til kunstgødning. Den konventionelle fødevareproduktion er altså afhængig af verdens svindende olielagre.

Du påstår desuden, at jeg er på felttog for ”Vegetarisk Missionsselskab”, hvem det så end er. Hvis du læser efter, så har jeg imidlertid ikke skrevet andet, end at vi i Danmark bør spise mindre – mindre – kød. Ja faktisk så kan kød- og mælkeproduktion være særdeles bæredygtigt, for mange steder i verden kan man ikke dyrke noget, men kun have kvæg gående og græsse (i begrænset antal). Men derfor bør kødforbruget stadig nedsættes. Se f.eks. den britiske kommentator George Monbiot's regnestykke:
http://www.guardian.co.uk/commentisfree/2008/apr/15/food.biofuels

Til slut vil jeg gerne frabede mig, at du giver mig ansvaret for sulten i verden. Jeg vil dog gerne tage min del af ansvaret for, at problemerne bliver løst. Samtidig med at jeg opfordrer alle danskere til at spise mindre kød.

Kødforbruget er en global udfordring, som ikke forsvinder ved, at man vender ryggen til.

Min primære anstøds sten er det detail helvede som vores fødevare existere i.

Jeg har intet i mod at man som HB Rasmussen bruger natriumbenzoat, sorbinsyre til exembelvist mamalade frugt saft syltete grønsager mm. Det er på mange måder sundfornuft. nej som jeg siger så er mit problem det detail helvede som der regere i vores fødevare forsyning det hander nu faktisk mere om hviklen indpakning der er uden på maden end hviklen mad der faktisk er i pakken. hvorfor skal det være dyre at købe skiveskåret pålæg i subermarkdes delikatesse afdeling ? end det koster at købe den samme pålæg i en lagt dårliger kvalitet i plast indpakning, jo svaret her er ret enkelt billig olie er årsagen til at det er billigere at køre pålæg flere 100 km eller 1000 km fra jord til bord end at skære pålæg der er lavet af den kompetente butiks slagter i samme hus. Bemærk dog at den langt bedre kvalitet den koster max 20-30% extra. eller som jeg plejer at sige så koster en kvalitets ost max 5-10 kr mere pr kg. end den pap ost som man plejer at købe.

Detail pakke helvede, har gjort at kvalitet er blevet en by i det ydre sibiren.

Carsten Friskytte

Kære stud. scient. anth. Rune-Christoffer Dragsdahl!

Jeg forstår at du er blevet lidt pikeret over min umiddelbarhed. Det er jeg naturligvis oprigtigt ked af. Egentlig er jeg et rart og vennesælt menneske, selvom jeg gør mit bedste for at skjule det.

Du anker over at jeg konkluderer, at du mener, at vi kødædere er skyld i sultkrisen, og hævder, at du bare har foreslået at vi skulle spise mindre kød. På min side må jeg mene, at en logisk følgeslutning vil være, at så er det fordi vi har spist for meget kød! Ellers ville der jo ikke være sult i verden, vel?
Den slags flueknepperi er ikke værd at spilde tiden på!

Mit indlæg i Tante Berling må du og litteraturkritikerne mene om hvad I vil, og fødevarekrisens kompleksitet er mig bekendt!

Pudsigt nok er jeg enig med dig om vulgærmarxismen; dog vil jeg ikke gå til den anden ekstrem. Det ville være at traske i røven på de hellige! Men et sted derimellem findes antageligt løsningen; for mit vedkommende uden økologi.

Så forlanger du at jeg "skal påvise faktuelle fejl i disse forskeres beregninger, før du (jeg) kan påstå, at de udfører politisk bestillingsarbejde." Hvorfor skal jeg det? Gør du altid det? Forleden hørte jeg i radioen, at Greenpeace havde bestilt et forsøg på 60 rotter på et fransk laboratorium, og forsøget faldt ud som Greenpeace havde "forventet". Jeg hævder, at FAO-forskerne ikke er uhildede. Det synes du måske, at de er? Har du aldrig hørt om de studehandler, der foregår i FN? Eller korruptionen og nepotismen i FN? De små landes "eksperter" har alle mulige grunde til at rotte sig sammen mod de multinationale agrokemiske koncerner, der har base i de industrialiserede lande. Bl.a. fordi de har sværere ved at få "drikkepenge" fra de multinationale. Og husk så lige, at inden sådan en rapport bliver vedtaget ved en afstemning, så har den været gennem 1000 udvalg og er omskrevet mindst 50 gange. Men angiveligt er den videnskabelig. Gu er den ej! Den er et politisk kompromis, hr. Dragsdahl!

Punkt 2 i dit svar er det sædvanlige lirum-larum, som man også hører fra Økologisk Landsforening. Noget i retning af det, en shaman mumler i halvmørket og røgen i teepee'en før han tvinger en hæslig drik i halsen på ofret.

Punkt 3 er rent vrøvl. Hvad Afrika har brug for, er et kapitaliseret moderne landbrug - og en kapitalistisk industrialisering som i Kina. Løsningen på energispørgsmålet må vi så se på hen ad vejen, men der er masser af olie i Afrikas undergrund, som kan hentes under stabile politiske forhold. Jeg springer derfor over punkt 4.

Et særdeles vigtigt emne undgår du fuldstændigt: Økonomi! Ting skal forrentes, Dragsdahl! Det glemmer de religiøse helt. Penge? Nåeh, dem får man da af far! Verden er ikke altruistisk, hr. student! Det kan godt være, at du synes det er retfærdigt, når der finder en værdioverførsel sted fra rige til fattige lande (f.eks. via økologiske, flytransporterede varer). Det bliver bare ikke mine penge.

Sagen er, at der ikke har været nogen økonomisk udvikling i Afrika siden landene rev sig løs fra kolonierne. Alt har været nyttesløst. Det er ikke grundlag nok til at jeg vil undvære min saftigeT-bonesteak, hr. student!

Kære Carsten Friskytte

På grund af snarlig deadline for en vigtig eksamensopgave er det mig ikke muligt at svare detaljeret på dine indlæg. Jeg noterer mig dog, at der ifølge den artikel, du henviser til, er stor uenighed om, hvorvidt økologi giver højere eller lavere udbytte.

Morten Runge henviser desuden til udgangspunktet for en fremtidig konference om fødevarekrisen, men ignorerer FNs landbrugspanel IAASTD's nyligt afholdte konference samt FAO's konference fra maj sidste år.

Og hvis der er uenighed internt i FNs organer, så bliver min pointe fra JP den 3. maj blot så meget desto mere væsentlig. For hvorfor diskuterer man ikke det største produktionsspild i den globale fødevareproduktion - dyrkning af dyrefoder?

Tak for debatten - jeg beklager, at jeg ikke har mulighed for at give et fyldestgørende svar i denne omgang.

Carsten Friskytte

Kære Rune-Christoffer Dragsdahl!
Også jeg takker for debatten - og beklager i øvrigt min direkte facon (men jeg nåede kun til optagelsesprøven på den franske diplomatskole, så blev jeg smidt ud for urent trav).

Hvoromaltinger, præges hele problematikken af alle de ubesvarede spørgsmål, som blæser i vinden. Karakteristisk er det, at aktørerne uafladeligt henviser til den ene digre rapport efter den anden, som angiveligt skulle støtte deres argument - på nøjagtigt samme måde, som de hellige henviser til deres Bibel/bibler. Et eksempel er den korte debat, som jeg førte i går med Økologisk Landsforenings direktør, Paul Holmbeck, på Nyhedsavisens website:

http://avisen.dk/oekologi-dumper-hjaelp-foedevarekrise-160508.aspx

Held og lykke med eksamen, Rune-Christoffer!

Venlig hilsen fra den onde Carsten Friskytte

Tak ...

Hvad angår rapporterne, der peger i alle mulige retninger, så er jeg meget enig i, at det kan være et problem at basere sine udsagn alt for bastant på videnskabelige rapporter, hvis der er stor uenighed.

Hensigten med mit indlæg i JP var at få et modspil ind i en debat, der indtil da alt for kategorisk havde fordømt økologiske fødevarer.

I sidste ende var budskabet dog, som det jo også fremgår tydeligt, at få kødforbruget med ind i debatten. I forhold til kød er der selvfølgelig også nuancer, som f.eks. at et moderat animalsk fødevareforbrug kan være meget bæredygtigt og en fornuftig ressourceudnyttelse. Men det er de færreste, der bestrider, at den nuværende kødproduktion er ubæredygtig.

Her er det ikke videnskabelig uenighed, men snarere et tabu, der er på spil.

Carsten Friskytte

Jeg vil da heller ikke afvise, at du i princippet har ret. Der vil da nok blive flere kikærter tilovers, hvis vi slagtede svinene, så vi kunne stoppe dem i negrerne. Men på den anden side set, så kunne de jo også moderere antallet af negerbørn. Dermed kunne vi alle spise flæskesteg hver dag. Og så kunne de lige effektivisere deres landbrug, ikk'?

Men, Rune-Christoffer, nogle selvpinere render rundt og siger, at det er flæskestegsspiserne, som er skyld i alverdens ulykker. Tror du på det? Jeg har sgu ikke spist negrernes mad!