Læsetid: 5 min.

En gang terrorist, altid terrorist?

Sådan behøver det ikke at være. Den norske terrorekspert Tore Bjørgo har et forslag til, hvordan man omvender militante islamister. Og den bør Danmark gøre brug af, mener han
Medlemmer af Islamisk Jihad under en pressekonference på Gazastriben. Ifølge norsk terrorekspert er det muligt at få grupper til at lægge terroren på hylden, hvis man tilbyder dem en tilstrækkelig attraktiv udvej.

Medlemmer af Islamisk Jihad under en pressekonference på Gazastriben. Ifølge norsk terrorekspert er det muligt at få grupper til at lægge terroren på hylden, hvis man tilbyder dem en tilstrækkelig attraktiv udvej.

Mohammed Salem Reuters

22. maj 2008

Militante islamister kan sagtens omvendes. Blot fordi man en gang har valgt Osama bin Laden som sit ideal, behøver det ikke at blive ved med at være sådan. Ved hjælp af islamiske argumenter og tilbud om en ny tilværelse kan man få selv overbeviste jihad-krigere til at lægge terroren på hylden. Det siger den norske terrorekspert Tore Bjørgo.

Han koordinerer terrorforskningen i Norge og har sammen med en række andre fremtrædende terrorforskere verden over udviklet metoder og strategier for, hvordan man kan få militante islamister og hele grupper til at opgive volden.

En vej ud

I al sin enkelthed handler det om at tilbyde den enkelte terrorist eller terrorsympatisør en vej ud det militante miljø.

En af metoderne kan være intensive diskussioner med en imam, der kan overbevise islamisten om, at Koranen ikke sanktionerer vold mod uskyldige civile.

En anden kan være at tilbyde ham et vej tilbage til samfundet i form af f.eks. strafnedsættelse, amnesti, uddannelse, arbejde eller ægteskab.

"Der er selvfølgelig islamister, man ikke kan nå. Som hverken vil indgå aftaler eller deltage i en dialog. Men erfaringen viser, at det i mange tilfælde er muligt, især hvis dialogen begynder som en religiøs samtale, hvor man diskuterer, f.eks. hvordan Koranen ser på terror."

"Der er også mange islamister, som er desillusionerede af den ene eller den anden grund. Det kan være, at bevægelsen ikke er blevet det, de havde regnet med. De har det måske dårligt med, at deres aktioner rammer uskyldige muslimer. Der kan være problemer med korruption blandt gruppens ledere. Kammeratskabet kan vise sig ikke at være så godt, som de havde regnet med, eller de kan have mistet deres status i gruppen af den ene eller den anden grund. Hvis mennesker mister deres illusioner, er det muligt at komme i dialog. Og det gælder også for islamister," siger professor Bjørgo, der til daglig underviser på Politihøgskolen i Oslo.

Det virker

I sin nye bog 'Leaving terrorism behind', der udkommer i England til efteråret, trækker han, og de andre forskere, der har bidraget til bogen, på erfaringer fra bekæmpelse af ekstremistiske grupper i en lang række lande, herunder en del islamiske. Og konklusionen er entydig. Bevidst afradikalisering af enkeltpersoner og grupper er et værktøj, der virker.

"Der er rigtig gode erfaringer fra især Saudi-Arabien, Columbia, Egypten og Sverige," siger han og henviser til, at det f.eks. er lykkedes at få 600 nynazister til at forlade det nazistiske miljø i Sverige. I Egypten har de to største terrorgrupper Gama'a al-Islamiyya og Islamisk Jihad opgivet volden og er blevet moderate, fredelige sociopolitiske bevægelser. Også i Saudi-Arabien er det lykkedes at få rigtig mange jihadister til at opgive den voldelige vej.

Tore Bjørgo understreger, at metoderne skal tilpasses alt efter om det er en nynazist, et medlem af De Røde Brigader, en IRA-mand eller en islamist, der skal løsrives fra sit miljø. Han fortæller, at der bl.a. er gode erfaringer fra Saudi-Arabien, Yemen og Storbritannien, hvor moderate imamer bruger argumenter fra Koranen til at overbevise radikale islamister om det uetiske i at angribe civile.

"Det er mange elementer i denne metode, som anvendes til at resocialisere almindelige kriminelle, men vi trækker også på erfaringer fra nyreligiøse bevægelser og fra de seneste årtiers terrorbekæmpelse af nationalistisk og marxistisk terror," siger han.

Bruges for lidt

Tore Bjørgo og hans forskerhold mener helt klart, at exit-programmer bruges alt for lidt i bekæmpelsen af islamistisk terror.

I Storbritannien og Holland er man i gang med exit-programmer rettet mod militante islamister, men det er ikke et værktøj, der bruges generelt.

"Desværre har politi og efterretningstjenester en tendens til at lægge mere vægt på retsforfølgelse end på en forebyggende indsats. Succes måles i antallet af arrestationer og domfældelser, i stedet for i antallet af terrorister, som det er lykkedes at standse. Det burde være omvendt," siger han.

"At standse en radikal islamist, før vedkommende begår en alvorlig forbrydelse og rammer uskyldige ofre, er nu engang det bedste."

Tore Bjørgo og hans kolleger mener, at exit-projekter burde være en integreret del af antiterrorstrategien i alle lande med et militant islamistisk miljø, heriblandt Danmark.

"Terrorisme kan ikke bekæmpes med magtmidler alene. Det viser al erfaring. Der skal mere til. En kombination af hårde og bløde metoder er langt det mest effektive," siger Tore Bjørgo og advarer om, at traditionelle metoder som arrestation og domfældelse kan ende med at øge radikaliseringen i stedet for at begrænse den

"Hvis man kun bruger traditionelle politimetoder i terrorbekæmpelsen, kan man komme til at gøre problemerne meget værre", siger han.

Ingen magisk nøgle

Tore Bjørgo og hans kolleger understeger, at afradikalisering ikke er nogen magisk nøgle til at fjerne terrortruslen.

"Der foregår en konstant rekruttering til jihad, både i Danmark, i Europa og den islamiske verden. Det kan være vanskeligt at måle effekten af indsatsen, men for hver gang man har fået en militant islamist til at afskrive vold, har vi i hvert fald fået et problem mindre," siger han.

"Afradikalisering er ikke en magisk opskrift, der løser alle problemer. Sådan en findes ikke. Der er derimod brug for en bred vifte af værktøjer, hvis vi skal dæmme op for den islamistiske terror. Men målrettet afradikalisering bør afgjort være et af de værktøjer, vi anvender, både over for enkeltpersoner og over for hele terrorgrupper."

Bjørgo understreger, at det også er muligt at få grupper til at længe terroren på hylden, hvis man tilbyder dem en tilstrækkelig attraktiv udvej.

"Nyere historie har vist, at det er muligt at få selv nogle af de mest forhærdede terrorbevægelser til at lægge våbnene ved at kombinere traditionel antiterrorbekæmpelse med initiativer, der gør det tiltrækkende at stoppe. I Nordirland fik Langfredags-aftalen f.eks. IRA og dets protestantiske modstykker til at opgive den voldelige kamp og indgå i en ikke-voldelig politisk proces. Og i Egypten er titusinder af militante islamister blevet løsladt efter Al-Gama'a Islamiyya og Islamisk Jihads afsværgelse af vold. Det viser, at det kan lades sig gøre at standse hele terrorkampagner, og det må alt andet lige være antiterrorbekæmpelsens allervigtigste mål," siger Tore Bjørgo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis man er en ung mand fra et sted som f.eks. Gaza eller Mogadishu, vil ens karriereoptioner se nogenlunde sådan her ud. Vil du

1) Være skopudser og sulte resten af dit liv?

eller vil du

2) Være frihedskæmper og blive beundret og feteret af damerne?

@Erik B.
Jeg læser dit indlæg sådan her:
Vil du være fattig eller vil du springe dig selv i luften og få en masse damer?

Mellemøsten har bevidst med stor success udvist og givet udrejse tilladelse til de mest ekstreme muslimer, så de har kunnet udvandre til Vesten. Lad os gøre det samme, men den modsatte vej.

Hæhæ,...

Nej, det er jo kun et forsvindende mindretal der sprænger sig selv i luften og ofte er det ikke rigtige jihadier, men frivillige. Jeg vil gætte på at der er en del depressive mennesker imellem, det er en måde at begå selvmord på, som ikke sætter din salighed på spil.

Problemet er, at jihadier i næsten helt bogstavelig forstand, er parate til at arbejde for en skål ris om dagen, jeg tvivler på at der er mangel på rekrutter, begrænsningerne ligger nok mere organisatorisk. At være jihadi er jo enhver rask drengs drøm: du kommer ind i en branche der servicerer verdens næststørste marked, så mulighederne er gyldne. Du får en god og efterspurgt uddannelse, der ikke kræver det store bogeri og et spændende job hvor man møder nye mennesker og rejser til eksotiske steder. Og ikke mindst, som sagt, tre måltider mad om dagen og sin egen køje.

Og ja, så er der også lige den detajle at du vil blive betragtet som helt af dine naboer, venner, familie og hende den frække fra parallelklassen.

Prøv at se, hvordan Taslim flippede ud, da fire klovner sprang sig selv og nogle uskyldige forbipasserende i luften. ''4 mod 150.000, hahaha, 4 mod 150.000 osv.''

Jihadierne kæmper mod overmagten, jeg vil tro de har nogenlunde samme status i folks bevidsthed som de famøse 300 spartanere.

Kuli eller halvgud? Valget er dit!

Jeg mener: check billedet. Den ene jihadi ser godt nok ud som om han keder sig lidt, men billedsproget er da ikke til at tage fejl af.

I felten, når der blæses alarm, råber sergenten: 'kameramand! kameramand!', det er den hurtigste måde at få en jihadi til at finde sin kalashnikov.

Erik, du har ret for så vidt, at det ikke er er noget mærkeligt i, at nogle vælger at blive terrorister/jihadister/frihedskæmpere.

Men trods alt er det jo et mindretal der vælger den vej, selv i Gaza eller Irak. Hvilket burde give anledning til optimisme.

Hvis unge vokser op i et fattigt, militariseret, miljø, ser spredning af vold og død og chikane fra en undertrykkende magts side, og er opgivet af islamistisk ideologi og ALLIGEVEL, for flertallets vedkommende IKKE springer ud som blodtørstige hævnere, så er det sgu imponerende. Men der er ikke desto mindre det mest almindelige.

Men trods alt er det jo et mindretal der vælger den vej, selv i Gaza eller Irak. Hvilket burde give anledning til optimisme.

Som sagt tror jeg næppe det er mangel på rekrutter, der er problemet for jihadisterne.

Og de er ikke 'blodtørstige hævnere' de er tapre frihedskæmpere. Deres selvforståelse kan læses af billedet, der såmænd nok i sig selv skal have rekrutteret en jihadi eller to.

@Martin S

"Hvis unge vokser op i et fattigt, militariseret, miljø, ser spredning af vold og død og chikane fra en undertrykkende magts side, og er opgivet af islamistisk ideologi og ALLIGEVEL, for flertallets vedkommende IKKE springer ud som blodtørstige hævnere, så er det sgu imponerende. Men der er ikke desto mindre det mest almindelige."

Er det mon samme kausalitet som gør sig gældende for de danske terroranklagede og deres moderate trosfæller?

"Er det mon samme kausalitet som gør sig gældende for de danske terroranklagede og deres moderate trosfæller?"

Skal vi nu ikke vente med at tage den diskusion, ril der bliver afsagt nogle domme der ikke bliver omstødt grundet manglende beviser, eller vente til vi kan se hvilket hemmeligt grundlag mennesker bliver udvist af landet på, når der ikke er beviser nok til at stable en retssag på benene.

Her er i hvert fald ét eksempel på en muslimsk organisation, der tidligere var registreret som terrororganisation, men som en engelsk appeldomstol har fjernet fra terrorlisten, fordi den i en længere periode ikke har benyttet sig af terror og har vist, at den kæmper for demokrati med demokratiske midler:

"Saturday, 10 May 2008
SAN DIEGO, May 9 /PRNewswire-USNewswire/ -- Committee for Democracy in Iran (San Diego-CA) praises the ruling by the British Court of Appeal to remove the People's Mojahedin Organization of Iran (MEK/PMOI) from the list of proscribed organizations. The Court ruled that "to the extent that the PMOI has retained networks and supporters inside Iran since, at the latest, 2002, they have been directed to social protest, finance and intelligence gathering activities which would not fall within the definition of 'terrorism' for the purposes of the 2000 Act."

@Thor Hansen

Hvorfor skulle vi dog vente med en sådan diskussion? Mig bekendt, er der faldet domme i sagen fra Bosnien. Og man skal da være mere end normalt håbefuld, for ikke at tro det samme vil ske i sagerne fra Vollsmose og Glasvej. Og forøvrigt ændrer en manglende domsafsigelse vel ikke på tilstedeværelsen af radikaliserede miljøer og moderate miljøer?

få militante islamister til at afsværge terror gennem intensive diskussioner med en imam

ha ha er det en vittighed eller hvad sker der her

manden må jo være debil

Hvis der ikke kan fældes dom i sagerne grundet manglende beviser, er der vel ikke noget at komme efter.

Og selvfølgelig skal radikalisering i Danmark da diskuteres og bekæmpes, men det fører bare ikke til noget, hvis man fører diskusionen på baggrund af hvordan man TROR tingene hænger sammen.

Robert Kroll

Det lyder rigtig godt med exit-strategier.

Dybest set er det vigtigste at få pandet voldsideologierne ned, så de bliver lidet attraktive for letfængelige sjæle.

Metodisk påvirkning for at vinde de "fortabte"" tilbage kombineret med proaktiv forebyggelse mod karismatiske folkeforførere , der angriber demokratiet og underkender menneskerettigheder m v - det forekommer at være pengene værd og et godt supplement til den traditionelle terror-forebyggelse.

Her på Nørrebro kører der flere islamister rundt i store dyre BMW cabriolets, det må være fordi at integrationen er lykkedes, og rakdikaliseringen er aftagende.

Her på Nørrebro kører der flere islamister rundt i store dyre BMW cabriolets, det må være fordi at integrationen er lykkedes, og rakdikaliseringen er aftagende.

BMW Cabriolet'en lader til at være muslimerne foretrukne bilmærke. Også her i Århus kan man se mange af dem. Jeg har tænkt på, at det må være lukrativt at være muslim - hvad det så indebærer.

En moderat imam, der er af den opfattelse at Gud er moderat, kan ikke omvende en islamist, der ved, at Gud på ingen måde er moderat!

Den imam, der tror Gud er moderat.... Skal være velkommen til hér at bevise det!

Bjørn Holmskjold

"En moderat imam, der er af den opfattelse at Gud er moderat, kan ikke omvende en islamist, der ved, at Gud på ingen måde er moderat!"

Haha, det er da godt at du kan sidde og tale imod artiklens erfaringer.
Du alene vide om verdens absolutter, oh store Bjørn :-)

I princippet har Holmskjold ret, men de islamsistiske terrorister overtræder jo både forbuddet mod at dræbe civilister og forbuddet mod selvmord og ikke nok med det; de nøjes ikke med at dræbe kristne. Derfor er opbakningen til islamistiske terrogrupper ifølge en ny rapportfaldende:

"Ny international rapport viser at støtten til terrorgrupper i den islamiske verden er dalende.

Af Sten Jensen
Sidst opdateret Fredag den 23. maj 2008, 09:35

Den dårlige nyhed er, at terrornetværket al-Qaeda langt fra er nedkæmpet.

Men den gode nyhed er, at fremtiden for terrornetværket tegner skidt.

Det er ifølge hovedforfatteren til en ny rapport, Andrew Mark fra Simon Frazer University i Vancouver, konklusionen på en række studier og indberetninger fra tre officielle amerikanske kilder.

En af kilderne er en meningsmåling foretaget sidste år i bl.a. Pakistan og Saudi Arabien, hvor opbakningen og forståelsen for at bruge terror som våben viste sig at være faldende.

Hovedårsagen til faldet er, at befolkningerne i den muslimske verden ikke kan acceptere, at terrorgrupperne også har anvendt vold i ekstrem grad overfor deres egne trosfæller, konkluderer Andrew Frazer.

»Grupperne er gået hen og blevet deres egen værste fjende,« siger han.

Et andet opløftende moment i den nye rapport er, at antallet af terroraktioner globalt er faldet med 60 pct. gennem de seneste to år.

Men det skal samtidig siges, at tallene ikke inkluderer begivenhederne i Irak. De betragtes som krigshandlinger :

Eller som Andrew Mark formulerer det: Drab på civile med overlæg i krigstid betegnes ikke normalt som terrorisme, men som krigsforbrydelser."