Læsetid: 3 min.

Haarder i modvind om det multikulturelle Danmark

Hverken de konservative eller Socialdemokraterne bakker Bertel Haarder (V) op, når han betegner Danmark som flerkulturelt. Søren Pind kræver, at regeringen sætter undervisningsministeren på plads
De konservative bakker op om Dansk Folkepartis kritik af undervisningsminister Bertel Haarders brug af ordet -flerkulturelt- om det danske samfund i omstridt undervisningsvejledning.

De konservative bakker op om Dansk Folkepartis kritik af undervisningsminister Bertel Haarders brug af ordet -flerkulturelt- om det danske samfund i omstridt undervisningsvejledning.

Erik Refner

Indland
20. maj 2008

Undervisningsminister Bertel Haarder gør tilsyneladende regning uden vært, når han sætter sin lid til, at et stort flertal i Folketinget deler hans opfattelse af, at Danmark er flerkulturelt. For hverken Socialdemokraterne, DF eller den konservative regeringspartner er enige i den definition.

"Danmark er ikke multikulturelt. Var vi det, ville vi have masser af moskeer og synagoger og forskellige helligdage på baggrund af flere religioner. Vi er et lille land med et lille sprogområde, og mange af vores salmer fortæller den historie, som er en del af vores opdragelse. Det er vigtigt, at være bevidst om, hvilke værdier, der er gældende," siger politisk ordfører for de konservative, Henriette Kjær.

Samme melding kommer fra Venstres Søren Pind, der klandrer Bertel Haarder for at skabe forvirring om regeringens værdipolitik. Pind henviser til, at man på mange skoler har droppet morgensang for ikke at støde elever med en anden kulturelt baggrund, og han påpeger, at op mod 90 pct. af de københavnske daginstitutioner ikke længere serverer svinekød.

"Det er kulturrelativisme og misforstået hensyntagen, som fører til, at folk isolerer sig og lever i deres egen gamle kultur i stedet for at blive en del af det land, de er kommet til. Jeg begriber ikke, at regeringen begynder at bruge det her udtryk," siger en vred V-ordfører.

Danmark er multietnisk

Debatten kommer, efter at Bertel Haarder til DF's store fortrydelse har fredet en vejledning til HF, hvori det danske samfund betegnes som 'flerkulturelt'.

"Det er svært at benægte, at Danmark er et flerkulturelt samfund. Derfor har jeg godkendt den pågældende formulering, og den har jeg ikke tænkt mig at ændre. Og det er jeg sikker på, at et meget stort flertal i Folketinget og befolkningen er enig med mig i," bedyrede Haarder i weekenden.

Men Søren Pind er lodret uenig og betoner nødvendigheden af, at skelne mellem multietnisk og multikulturelt.

"Det multietniske er et banalt faktum - i hvert fald i København, men debatten om det multikulturelle er central i store dele af den vestlige verden. Det kan man ikke bare skøjte henover. Hvad man gør derhjemme, er jeg helt ligeglad med, men i offentlige institutioner må man leve med, at man er kommet til et land, hvor der er en given kultur. Vil vi fastholde et kulturelt rum, som folk kan blive en del af, eller vil vi skabe et tomrum?" lyder det retoriske spørgsmål fra Pind.

Han lægger sig dermed tæt op ad velfærdsminister Karen Jespersen (V), som tidligere har advaret mod det multikulturelle samfund.

"Forestillingen om et multikulturelt samfund, hvor alle befolkningsgrupper lever i harmoni med hver deres kultur, har betydet, at man ikke har stået fast på de vestlige frihedsværdier som forudsætning for integration," skrev hun i Berlingske Tidende i august 2006.

Klar melding fra VK

Karen Jespersen har ikke ønsket at kommentere undervisningsministerens udtalelser. Men Søren Pind klandrer regeringen for at træde i spinaten - først med Rønn Hornbechs tørklædedebat og nu med Haarders melding, som han vil have trukket tilbage.

"Regeringen skal gøre det klart, at Danmark naturligvis ikke er multikulturelt," siger Søren Pind.

Også hos Socialdemokraterne afviser integrationsordfører Henrik Dam Kristensen at betegne Danmark som multikulturelt.

"Vi er beriget med indflydelse udefra, og det er med til at skabe et multietnisk samfund. Men Danmark har udgangspunkt i vores kultur og historie, og det er den, vi baserer vores samfund på," siger han.

Det lykkedes i går ikke at få en uddybende kommentar fra Bertel Haarder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En monokultur sikres bedst gennem krav om, at ingen må bevæge sig udendørs uden at medbringe sin partibog.

Politisoldaterne skal på uforudsigelige tidspunkter kunne passe folk op, og kontrollere, at de har partibogen fra Dansk Folkeparti i orden.

En tillægsgevinst ved tvunget medlemskab af DF for at kunne opholde sig i landet, er tavshedspligten. Allerede ved indmeldelsen i DF forpligter man sig til ikke at deltage i den politiske debat.

Overtrædelser straffes skånselsløst og omgående (landsbytosse klausulen). Effekten af disse eksempel-statueringer bliver ikke mindre af, at partieksklusionen automatisk medfører udvisning af landet.

En helt igennem tåbelig udtalelse fra Bertel Bims, og nu giver han Socialdemokraterne muligheden for at overhale regringen indenom i værdipolitikken, som ellers har skaffet VKO tre valgsejre i træk.

Det er nogle gode uger for socialdemokraterne. For det første er der hele Lars løkkes bilags-cirkus, og oven i hatten får Soc så, at ministre som Birthe Rønn og Bertel Bims begynder at lyde som Magrethe Vestager.

Det er forkert at påstå, at Danmark ikke er multikulturelt. Der er masser af subkulturer i Danmark, som gør at det ikke giver mening at snakke om en dansk enhedskultur. Det er jo netop det, der gør nogen utrygge ved fx "de fremmede", at de tilhører en anden kultur. Og "de fremmede" er, på den anden side, sikkert også ofte utrygge ved de "danskere", der helst så dem smidt ud af landet. Og selv blandt "indfødte danskere" er der store forskelle. Jeg har fx en decideret angst over for Søren Krarup (Krarup-fobi) og alle dem der bakker ham op. Jeg vil dog ikke kræve, at alle dem der tilhører Morten-Korch-kulturen smides ud af landet, selvom jeg så ville føle mig mere hjemme. Men jeg kan dog kræve, at der tages hensyn til at alle kulturer, skal have lov til at eksistere side om side. Forudsætningen for, at det kan lade sig gøre er, at man overhovedet anerkender, at der er mange kulturer i DK. At gøre det, er ikke det samme som at overgive sig til andre religioner eller kulturer, man har jo netop også friheden til at dyrke sin egen! Hvis vi opgiver de principper som vores stat er baseret på, som inkluderer religionsfrihed og lighed for loven, så har vi ikke forsvaret os selv, så har vi mistet os selv!

Tilføjelse:

Hvis det kun handlede om etnicitet, så ville alle "indfødte danskere" være ens og synge de samme salmer. Men der er nogen, der fx hellere vil chante som buddhister end at synge kristne salmer! Eller bare synge med på hvad der tilfældigvis spilles i radioen!

Danmark er multiulturelt. Spørg bare grønlændere, færinger og de tysksindede. Det ændrer man ikke på ved ikke at tale om det. At der så ovenikøbet er kulturer som mange ikke bryder sig om er en anden ting. Men det ændres heller ikke ved at benægte det.
Multikulturalisme er et faktum, ikke et mål.

Teriiære kvaliteter (latin) De kultur bestemte betydninger, som vi tillægger tingende.
Forskellige fra de primære kvaliteter som er tingenes egenskaber uafhængigt af mennesker, og de sekundære kvaliteter, som vi tillægger tingene i kraft af vores nervesystems indretning.

Per Vadmand

Lad os håbe, Hårder står fast mod faktabenægterne. Men Fogh skal såmænd nok undsige ham. Så falder han til patten, som
Pind og Horbech og Vesselbo og alle de andre har gjort det - HVER gang!

Venstre ved man, hvor man har: under pias tøffel.

Hehe, VK regeringen fører værdibaseret ledelse af landet som om det er en virksomhed.

Nu er det jo sådan at der formelt er religionsfrihed i Danmark, så det multikulturelle er jo sikret. At regeringen så ikke lader minoritetsgrupper i Danamrk komme til orde er derfor mere et demokratisk problem, der udspringer af denne måde at lede landet på.

En ting er sikker, kultur er så flertydigt et ord at ingen vil betvivle at det rummer et utal af betydninger. Derfor er dette en strategisk diskussion om hvilket spin på kulturdebatten der bedst tjener VK regeringens interesser.

Jeg glæder mig en upfront duel mellem Pind og Haarder, fx en sén aften i Deadline (NOT happening)!

@Per Vadmand

Danmark er ikke et multikulturelt land. I modsætning til Sverige og UK har Danmark ikke erklæret sig som værende multikulturelt, hvilket giver en kolosal forskel i tilgangen til integrationen af indvandrere i henholdsvis UK/Sverige på den ene side og Danmark på den anden.

I Sverige og UK går integrationen stort set ud på at få indvandrere i beskæftigelse, og ikke andet. Som multikulturelle lande ikke bare accepterer man at indvandrere bibeholder deres nationale kultur, man faktisk opforderer dem til IKKE at integrere sig i den landenes kultur. Det er faktisk hele essensen i den multikulturelle idelogi, hvor man forestiller sig paralell-samfund med totalt forskellige kulturer, der lever side om side inden for den samme nation.

I Danmark er ovennævnte ikke just tilfældet tror jeg godt vi kan blive enige om. Her er udgangspunktet at det er den Danske kultur som er præmissen for integrationen. Det betyder selvfølgelig ikke, at indvandrere skal spise frikadeller og anskaffe sig et koloni-have-hus, men eksempelvis er opvæksten af paralell-samfund noget man anser som uønskeligt, og dem der er opstået bliver set som et problem, og som noget der skal bekæmpes.

Du kan sige at Danmark et multietnisk samfund, men ikke multikulturelt.

Jens, jeg synes i høj grad, at et multikulturelt samfund vil være ønskværdigt.

Genbrug fra en anden tråd.

Hvad danskhed er, er der ingen der kan definerer, men vi ved, at den er der.

Erik: ”Der skal ikke afkræves forklaringer på, hvorfor reglerne er sådan, når enhver danske instinktivt forstår hvorfor der ikke skal spilles Beatles om onsdagen.” og ”vi har mange af sådan nogle sære og forskruede regler”.

Det har du ret i .Der findes mange såkaldte konstituerende kulturelle fællesforståelser eller fælles kulturelle fordomme (foreløbige domme) eller fælles kulturelle for-forståelser. Og det er indholdet af disse, der sammen med det fælles sprog og den deraf fælles begrebsdannelse, der udgør den væsentlig del af en kultur og de kommer så at sige ind med modermælken. Det er det der på tysk hedder sædeligheden (Hegel) – skik og brug, indforståede uskrevne regler.

Derfor opstår der problemer, når to sædeligheder støder sammen (kultursammenstød) og det er jo det, vi nu oplever.

Pind og Henrik Dam er vist sagtet bagud i spørgsmålet om Danmark er et såkaldt "meelting pot" med flere kulturelle baggrunde. Jo for pokker har Danmark flere kulturelle baggrunde! Tag bares vores religion og såkaldte traditioner. Disse er indført fra Resten af Europa og i særdelshed Tyskland. Jeg syntes ikke man skal være bange for at sige at DK er flerkulturelt. Lad os bruge det som en styrke - lad mangfoldigheden tage sit indtog og berig landet på alle mulige måder og kanter. Er spørgsmålet i virkeligheden ikke om Danmark er for lille til at kalde sig "sit eget"?

@Mark Ansbjerg

nu er det jo ikke den tyske kulturpåvirkning der er problemet. det er den muslimske kultur, hvis man altså kan tale kultur i forbindelse med islam, der har vist sig at være uforendelig med et vestligt demokrati.

spørgmålet er om danmark ikke er for lille til at kunne kapere så megen "kulturberigelse" som vi modtaget siden SR-regeringen åbnede sluserne

@ Mark Ansbjerg

”Tag bares vores religion og såkaldte traditioner. Disse er indført fra Resten af Europa og i særdeleshed Tyskland.”

Du forveksler årsag med virkning. Vi har en række fælles og ens europæiske erfaringer (påvirkninger), men de forstås, udmøntes og formes forskelligt betinget af den eksisterende kultur (traditionerne, skik og brug), de påvirker.

Så selv om vi har ens erfaringer i Europa, har vi jo ikke det mindste problem med at skelne mellem en tysker, en franskmand eller italiener. Det første iørefaldende kulturelle kendetegn er selvfølgeligt sproget.

@PeterH

"Jens, jeg synes i høj grad, at et multikulturelt samfund vil være ønskværdigt"

Tænk, det er jeg slet ikke i tvivl om PeterH. Men så har du muligheden for at leve i et sådan multikulturelt paradis, hvis du flytter over på den anden side af Øresund. Jeg har ladet mig fortælle, at Malmø skulle være et perfekt sted hvis man virkelig ønsker at opleve det multikulturelle samfund.

Jeg tror ikke du skal vente på at Danmark indfører det multikultruelle samfund sådan som Sverige og UK har gjort. Både VKO-partierne og Socaildemokratiet ser det ikke som ønskværdigt, og deres faktiske politik går i stik modsat retning end den multikulturelle 'vision'. Det er trods alt et meget bredt flertal som er imod indførelsen af det multikulturelle samfund, og som meget aktivt fører en politik der skal hindre det.

Lad os bruge det som en styrke - lad mangfoldigheden tage sit indtog og berig landet på alle mulige måder og kanter.

Hvilke muslimske kulturtræk synes du ville være en berigelse for Danmark?

P.S.: Shawarma er taget.

@PeterH

"Jens, jeg synes i høj grad, at et multikulturelt samfund vil være ønskværdigt"

Hvorfor? Jeg synes at al erfaring taler imod. Mener du et multikulturelt samfund, eller mener du et mere rummeligt samfund?

Uanset om vi så måtte synes det er en god eller dårlig ting, ER Danmark flerkulturelt: Hvad har den "kreative klasse på Vesterbro til fælles med Indre Mission? Hvad med tyske, grønlandske, færøske, tyrkiske, arabiske, osv osv mindretal? Diskuter bare om i kan lide det eller ej - men danmark er multikulturelt. Og er det et problem at en skolebog, som vel skal oplyse børnene, fortæller fakta?

Victor:
Det er rigtigt. Kultur er det forkerte ord. Kald det ontologi, europæisk oplysning versus bogtro religion. Eller sådan ser jeg på det.

Erik B - Nu er der vel ikke nogen her på siden der er i tvivl om din holdning til Islam ;-). Det er bare ikke det diskussionen handler om. Mennesker som tror på Islam er i landet, arabere er her, grønlændere, osv. For slet ikke at tale om forskellige (danske) klassers indbyrdes forskellighed. Alle med deres kultur. men om det hvad du vil, deres tilstedeværelse er et faktum.

En skolebog som påstod at Danmark var monokulturelt ville være misvisende. men i god overensstemmelse med DFs skønmaleri af Danmark før de fæle horder osv

Det er principielt også rigtigt. Men det betyder at Danmark er hyperkulturelt, at alle verdens kulturer er en del af den danske, og at de alle er ligestillede, af den årsag at det langhårede segment ikke er i stand til at definere ordet kultur. Jeg kan kender en dansker på 1.000 skridts afstand. Tager du tit fejl?

Til ”multikulturistene”: Hvad der egentlig I lægger i begrebet multikultur?

Af de forskellige indlæg synes at fremgå, at enhver har sin egen tolkning og at begrebet tilsyneladende dækker meget vidt lige fra det faktum, at der i dag i Danmark er mange af oprindelig anden nationalitet (vistnok tæt ved 200 nationaliteter), der hver medbringer deres kultur i kufferten til danske subkulturer (forskellige livsstile) og sociale og økonomiske forskelle i samfundet.

Det gør det meget forvirrende at forsøge at føre en ædruelig diskussion.

Per Erik Rønne

PeterH skrev:

Jens, jeg synes i høj grad, at et multikulturelt samfund vil være ønskværdigt.
=

Jeg mener ikke at man kan kalde Danmark et multikulturelt land, så længe det er den evangelisk-lutherske kristendom der dominerer dansk kultur.

Og hvis jeg skal nævne et ægte multikulturelt land, så må det blive Libanon, der er opdelt mellem kristne, drusere, sunnier og shiaer. Og hvor man på stranden kan se en kristen pige i bikini kysse en dreng på munden, mens en burkaklædt shia-pige går forbi.

Nu ved jeg så ikke hvor gammel Peter H er, men jeg kan i hvert fald huske den sidste blodige borgerkrig, som varede 15 år. Hvert øjeblik kan den næste bryde ud.

For mig vil multi-kulti altid være forbundet med borgerkrige, massakrer og folkemord. Er det hvad du ønsker for Danmark?

Per Vadmand

Jens, multikulturalisme er ikke noget, man "erklærer". det er noget, der enten er der eller ikke er der. Og det "er der" i hele Vesteuropa, uanset nok så mange erklæringer. Det er det, Hårder har indset - og sikkert kommer til at trække tilbage om et par dage.

Danmark har været multikulturelt i århundreder, den eneste forskel på middelalderens dybt forskellige stænderkulturer og i dag er faktisk, at forskellene i dag nok er en smule mindre, men der er flere forskellige kulturer.

Og til Rønne: USA er multikulturelt og har ikke gavt borgerkrig siden 1860'erne.

@ Per Vadmand:

” Danmark har været multikulturelt i århundreder”. Hvad bygger du den påstand på og hvad mener du?

Og med ” den eneste forskel på middelalderens dybt forskellige stænderkulturer og i dag er faktisk, at forskellene i dag nok er en smule mindre, men der er flere forskellige kulturer.” sætter du (professions)forskelle i sociale grupper (stænder) lig med kulturforskelle, men det er da ukorrekt.
Hvis du vil bringe kultur ind her, må det være: At i middelalderen havde man en kultur, hvor politiske beslutninger blev truffet af stænderforsamlingen.

Men det viser jo blot, at kulturbegrebet af den enkelte bruges helt efter forgodtbefindende, og som ovenfor anført, derfor udelukker en ædruelig debat

Det, Svend W, kan jeg bestemt ikke give dig ret i. De største kulturforskelle findes mellem sociale klasser - hvad de forskellige opfattelser og erfaringer med indvandrergrupper og den deraf afledte heftige debat vel er det bedste udtryk for?!

Det vigtigste i hele denne diskussion er at bemærke at "kultur" er en enormt veldefineret størrelse. Alle ved hvad kultur er og derfor er det meget let at have en diskussion om monokulturelle samfund og multikulturelle samfund. Som Henriette Kjær og de efterabende socialdemokrater så elegant har påpeget så handler kultur nemlig om at vi ikke har en masse moskeer og synagoger rundt omkring i samfundet. altså bortset fra den på Dortheavej og i Krystalgade. Og ja så er der også nogle i Århus og Odense men det kommer sådan set ikke sagen ved. Som sagt er kultur et meget meget veldefineret begreb som vores regering har gjort så meget ud af at definere nærmere ved at udgive en masse spændende kanoner som man kan læse ved lejlighed. ja Jeg har godt nok ikke lige fået gjort det men altså jeg ved jo lissom også hvad det vil sige at være dansk da min hudfarve er hvid og jeg ikke har behov for at gå op til nogen national danskhedstest fordi mine forældre har boet her i landet. Så som sagt: Kultur er en veldefineret størrelse og det er derfor let at fastslå at Danmark ikke er et multikulturelt samfund!

@ PeterH

Så mener vi ikke det samme med kultur - vi har ikke en fælles opfattelse af begrebet - og derfor bliver debatten til: goddag mand - økseskaft.

Sociale forskelle er bl.a. betinget af de politiske forhold indenfor en hvilken som helst kultur.

"erfaringer med indvandrergrupper og den deraf afledte heftige debat" er kultursammenstød.

Svend W, du underlægger kulturbegrebet nogle arbitrære vilkår såsom etnicitet og/eller geografi og sikkert flere parametre.
Men i sig selv er kultur vel måder at fungere på og normer at fungere under, og her er der vid forskel på førtidspensionisten, der er ekskluderet af arbejdsmarkedet nærmest før, han kom i gang, og den højtuddannede. Det giver sig konkret udtryk i, om man har intellektuelt beredskab til at begribe og værdsætte forskellighed, eller om denne tværtimod ses som en fare.

At Danmark er multikulturelt er et simpelt faktum, al den stund at der i danmark bor mennesker som selv opfatter sig som kulturelt forskellige.

Diskussionen drejer sig derfor om, hvorvidt den multikulturelle virkelighed skal være en del af flertallets egen kulturforståelse, eller om kulturelle mindretal skal defineres ud af det danske samfund.

Det bliver forresten overset, at også individer kan være flerkulturrelle. Mennesker men flere kulturelle rødder, spørger ofte sig selv: er jeg nu det ene eller det andet? (dansk eller pakistansk f.eks.), og svaret bliver næsten altid: begge dele. I nogle situationer mest det ene, i andre situationer mest det andet, men begge dele er en ægte del af personens identitet.

korr. til overstående: 4. sidste linje: "Mennesker MED flere kulturelle..." skulle der stå.

Sandt nok, Martin S, men kulturer bygger altså også på andre ting end etnicitet. Ikke destomindre er en dansk-pakistaner selvfølgelig kulturelt anderledes end en tysk-pakistaner eller en en argentinsk-pakistaner, og alle er de helt forskellige fra en pakistaner.

@ PeterH

Kultur er et mangetydigt begreb, som det også fremgår af debatten her og det var med denne konstatering, at vist nok Göring sagde, at når han hørte ordet kultur trak han sin revolver, hvilket har fået en anden (jeg husker ikke hvem) til at sige, at i dag trækker man sin kultur og bruger den som revolver.

Udgangspunktet for denne tråd var Bertel Haarders indspark om Danmark som flerkulturelt samfund, så det er BH, der har sat rammerne (og det må du godt for min skyld kalde arbitrært) for diskussionen til at gælde samfundets (landes, nationens eller om du vil folkets) kultur.

Og så er vi to tilbage til debatten i en anden tråd, hvorfra jeg har genbrugt en bid af et af mine indlæg: ” Hvad danskhed er, er der ingen der kan definerer, men vi ved, at den er der.” se ovenfor. Og jeg er derfor ganske enig med dig i: ” Men i sig selv er kultur vel måder at fungere på og normer at fungere under”.

Og så har jeg stadig ikke fået svar på. hvad det er man mener islam kan berige vores kultur med, hvad 'kultur' så end er. Nogen bud?

Problemstillingen er forkert, Erik B., man kan ikke gøre den slags op.
Svend W, jeg svarer dig senere.

Problemstillingen er forkert, Erik B

Vel er den øv-bøv ej!

@ PeterH

Tak for responset et p.s.. Af en eller anden grund (mangel på teknisk snilde) er sidste del i mit indlæg til dig faldet ud, der skulle stå:

Og jeg er derfor ganske enig med dig i: ” Men i sig selv er kultur vel måder at fungere på og normer at fungere under”. Det er det, jeg mere teknisk kalder for: konstituerende kulturelle fællesforståelser eller fælles kulturelle fordomme (foreløbige domme) eller fælles kulturelle for-forståelser og mindre teknisk for sædeligheden, skik og brug og indforståede uskrevne regler. Og det er dette, der konstituerer begrebet danskhed.

Og så erindrer jeg dig om mit tidligere spørgsmål til dig: Mener du virkeligt, at du går ind for et multikulturelt samfund eller er det du mener ikke, at du går ind for et mere rummeligt samfund – en udvidelse af begrebet danskhed?

Ifølge venstrefløjen, er forsvaret for nationalstaten altid baseret på skumle motiver og frygt, mens de ædle og idealistiske multikulturalister bare følger med den "naturlige" udvikling i globaliseringen. En globalisering som udelukkende er etnisk, den økonomiske afskyr og bekæmper man.

Det bliver lidt trættende i længden, at lægge øre til denne propaganda for "den store cementblander" hvor vi alle skal ende som en politisk korrekt grå masse, med nogle luftige menneskerettigheder som grundlov, i den anden ende.

Slagsmålet opstår når man frivolt postulerer at der eksisterer et multikulturelt samfund, i politisk forstand. Underforstået et samfund hvori hovedkulturens distinktive træk og normer er blevet udvisket, og erstattet af en relativistisk myriade af nationale og religiøse kulturer og deres værdier. Det er ikke tilfældet i Danmark.

Om det ender med at blive sådan, er en anden snak, da immigrationsdelen af globaliseringen ikke er en naturlov, men derimod et konkret politisk valg med stærke ideologiske undertoner.

Venstrefløjen drømmer (som altid) om en grænseløs, klassefri verden, mens arbejdsgiverne sukker efter billig arbejdskraft. Resultatet af disse bestræbelser kan blive et multikulturelt samfund. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at det i så fald vil være et bevidst valg.

Det her er i sandhed en interessant diskussion. Ikke så meget hvorvidt Danmark kan beskrives som multikulturelt, men derimod ønskværdigheden heraf. Jeg synes, det er trist, at vi når vi diskuterer spørgsmål som disse, at vi skal henfalde til at karakterisere "danskhed" som frikadeller og rødkål - det er en nævenyttig retorik, der ikke giver megen plads til nytænkning. Hvad angår debatten om hvorvidt immigranter skal integreres eller assimileres (som vel er, hvad der diskuteres, til trods for, at ordet assimilation er tabubelagt), så er det en meningsløs diskusion i en verden, der i stigende grad er multikulturel og globaliseret. Det dilemma som folk i eksempelvis DF-lejren står overfor er vel, at man ikke længere kan isolere sig og håbe, at vi som lilleputnation kan stå stærkt alene. Den valgte "løsning" er naturligvis en stivnakket ideologi, der samtidig medfører håbløse projekter som "Danmark ud af EU" og anden nationalistisk skønmalings-propaganda. At tro, at et Danmark med en selvhævdende kulturel sammenhængsforståelse kan stå alene i en moderne verden - være sig selv nok - er en ideligt dødfødt idé, hvad det da også er svært at tro, at (desværre) begavede politikere som Thulesen-Dahl selv kan tro på. Det er derfor et udtryk for populistisk politik og leflen for en udlændinge-skræmt befolkning (opflammet af medierne), at man forsøger at opstille en monokulturelt samfund som en mulighed, der bare tilnærmelsesvis skulle være ønskværdigt.
Derfor mener jeg, at vi (og i kraft af, at diskurser i samfundet samtidig er medvirkende til at forme det) begynder at tale om vores samfund som multikulturelt., eller i hvert fald ønskværdigheden heraf. Det er med andre ord vigtigt, at vi får gjort op med forestillingen om, dels at andet overhovedet kan lade sig gøre, og dels at det skulle være en negativ ting. Hvis vi forestiller os perspektiverne for en sådan kursændring, er det vel også nærliggende, at man som immigrant i Danmark vil opfatte sig selv som mere ønsket, at der er en plads til en i samfundet, og dermed være mere opbakkende omkring selve samfundet? Der er vel trods alt ikke megen mystik i, at man som immigrant ikke føler sig velkommen i et samfund, der foretrækker Biedermeier-stilen fremfor den verden, vi nu engang lever i? Det er et simpelt spørgsmål om pragmatisk politik overfor ideologisk nonsense - ikke at man kan forvente andet fra folk som Søren Pind og Søren Krarup, antikverede som de er i deres stålsatte synspunkter.

@Erik B
du spørger hvad Islam beriger vores kultur med

Nu er islam i sig selv ingen kultur, men en religion. Muslimske indvandrere tilhører forskellige kulturer - arabisk, persisk, somalisk osv, ja billedet kan nuanceres så meget man har lyst til, pointen her er blot, at selv om mennesker har islam til fælles, så kan de være forskellige, og have forskellige traditioner - f.eks i omkring det hede emne klædedragt.

Som ateist er det lidt løjerligt at skulle svare på, hvad en religion beriger det danske samfund med. Jeg heller ikke sikker på, hvad kristendommen isoleret set beriger dagens samfund med. Derimod er det klart, at kristne mennesker udgør en del af samfundet, og at de derfor også beriger det, for så vidt spørgsmålet overhovedet giver mening.

På samme måde er troende jøder en lille del af det danske samfund. Man kan spørge retorisk hvad den mosaiske tro som sådan beriger dansk kultur med, men det er tydeligt at mennesker som HAR den tro, har beriget Danmark.

Islam har ikke samme lange tradition i Danmark. Muslimer fylder meget lidt i samfundets betydningsskabende lag, og der kæmpes jo indædt imod at de skulle tage den slags pladser. Muslimske indvandrere har i vid udstrækning jobs som servicerer resten af samfundet - de kører taxa, bus, sælger grøntsager, gør rent, passer gamle osv. Det er alt sammen hæderværdige jobs, hvis samfundsberigende effekt man nok skal opdage den dag de ikke bliver udført. Men selvfølgelig er det ikke en del af Islam at have den slags jobs. Det er bare den almindelige indvandrerrolle, helt parallel til kristne, mexicanske indvandreres rolle i USA.

Hvis man alligevel skal skal spørge, hvad Islam som religion eller idé beriger det øvrige Danmark med, så mener jeg der er mindst tre svar:

For det første er Islam en udfordring af vores vante opfattelser. Det er jo det som giver balladen, men det er også nyttigt. Hvis det er kulturel chokmedicin er der selvfølgelig grænser for, hvor stor dosis som er gavnlig på én gang. Men en flertalskultur som ikke bliver udfordret af modbilleder tror jeg simpelthen sløver hen.

For det andet er Islam, hvad enten vi kan lide det eller ej, en verdensreligion. - vistnok endda den største. Syd for EU bor store muslimske befolkninger, som Europa i de kommende årtier vil skulle forholde sig stadig mere aktivt til, i en verden hvor der bliver kamp om både ressourcer og moral. I den fremtid kan det bliver meget nyttigt for os, at vi har muslimer i Europa, dvs. også i Danmark. De ses nu som en truende femtekolonne, men de kan i fremtiden snarere være brobyggere.
Fremtiden kræver økonomisk, økologisk og social ansvarlighed i de rige lande. Indgangen til at fremme samme dagsorden i en stor del af verden hedder Islam.

For det tredje anerkender jeg at Islam lige som andre religioner, men måske mere tydeligt end dagens kristendom, står for, at mennesket er åndeligt, dvs. at der er andre værdier end lønseddel og indkøbspose der bestemmer hvem vi er. For mit eget vedkommende kan den åndelighed tilfredsstilles ved naturvidenskabelig undren over verden, men jeg anerkender, at begge tilgange har at gøre med individuel baggrund, og at begge er rigere end hjernedød forbrugerisme.

@Martin S

"Men en flertalskultur som ikke bliver udfordret af modbilleder tror jeg simpelthen sløver hen."

mener du så vi er blevet udfordret nok, eller skal vi importere yderligere 200.000 muslimer for at blive endnu skarpere???

Det er dybt foruroligende, at folketingsmedllemmer og ministre anvender energi på at diskutere rent pjat., indsovset i det politiske spin(d), som særlige rådgivere, kommentatorer og andre smagsdommere boltrer sig i. Kulturkamp, etniske intriger og lignende tjener blot til at fjerne opmærksomheden fra det væsentlige:

-at centraliseringen af den offentlige sektor - herunder strukturreformen og etableringen af mastodonter i det videregående uddannelsessystem har skabt en bureaukratisk styreform, som substantielt er af samme skuffe som 5-årsplanlægningen i USSR og Folkedemokratierne.

- at retspolitik kun drejer sig om to ting: at udstede stadig flere forbud og påbud samt strengere straffe for lovovertrædelser.

-at kontraktpolitikken binder politikerne til populistiske "løsninger" af småproblemer, mens de væsentlige udfordringer forbliver uløste eller løses med lapper.

Claus Hjorth F.'s pep-talk om ansvarlighed på en konference, der nok har kostet skatteyderne et større beløb end Lars Løkkes uattesterede taxiregninger, er endnu et eksempel på, at regeringens strategi går ud på at lede opmærksomheden bort fra det centrale. Bertel (og Rønn Hornbech) er eksempler på politikere, der forsøger at fastholde en lille flig af den personlige integritet. Derfor skal de kanøfles - tænk hvis hystaden Pia K. benyttede lejligheden til et af sine taktiske udfald mod storebror. De fører ganske vist aldrig til realpolitiske forandringer, men sikrer, at DF's vælgergrundlag holder sig på den rette side af 10%.

Det forekommer uforståeligt, at den såkaldte opposition ikke udnytter situationen til at markere en markant profil med en alternativ politik som hovedingrediens. I stedet vedbliver især S men efterhånden også SF at falde i den indvandringspolitiske grav, som de egentlig selv har gravet. R og Ø optræder stort set ikke på den politiske scene, men isoleres stadig stærkere i en integrationsdagsorden, som overskygger enhver anden debat.

Det er dybt foruroligende, at folketingsmedllemmer og ministre anvender energi på at diskutere rent pjat., indsovset i det politiske spin(d), som særlige rådgivere, kommentatorer og andre smagsdommere boltrer sig i. Kulturkamp, etniske intriger og lignende tjener blot til at fjerne opmærksomheden fra det væsentlige:

-at centraliseringen af den offentlige sektor - herunder strukturreformen og etableringen af mastodonter i det videregående uddannelsessystem har skabt en bureaukratisk styreform, som substantielt er af samme skuffe som 5-årsplanlægningen i USSR og Folkedemokratierne.

- at retspolitik kun drejer sig om to ting: at udstede stadig flere forbud og påbud samt strengere straffe for lovovertrædelser.

-at kontraktpolitikken binder politikerne til populistiske "løsninger" af småproblemer, mens de væsentlige udfordringer forbliver uløste eller løses med lapper.

Claus Hjorth F.'s pep-talk om ansvarlighed på en konference, der nok har kostet skatteyderne et større beløb end Lars Løkkes uattesterede taxiregninger, er endnu et eksempel på, at regeringens strategi går ud på at lede opmærksomheden bort fra det centrale. Bertel (og Rønn Hornbech) er eksempler på politikere, der forsøger at fastholde en lille flig af den personlige integritet. Derfor skal de kanøfles - tænk hvis hystaden Pia K. benyttede lejligheden til et af sine taktiske udfald mod storebror. De fører ganske vist aldrig til realpolitiske forandringer, men sikrer, at DF's vælgergrundlag holder sig på den rette side af 10%.

Det forekommer uforståeligt, at den såkaldte opposition ikke udnytter situationen til at markere en markant profil med en alternativ politik som hovedingrediens. I stedet vedbliver især S men efterhånden også SF at falde i den indvandringspolitiske grav, som de egentlig selv har gravet. R og Ø optræder stort set ikke på den politiske scene, men isoleres stadig stærkere i en integrationsdagsorden, som overskygger enhver anden debat.

Godt indlæg fra Martin S.. og jeg vil tillade mig at tilføje til listen over hvad religion bidrager med.

.. mening for den enkelte som kan få individet til at fungere og hjulene til at dreje rundt i et samfund, på trods af sin situation og sit udgangspunkt

.. en sund skepsis overfor videnskaben, og dermed en modvægt til enhver form for selvtilstrækkelighed

.. etiske refleksioner der kan danne grund for kulturel kritik

.. innovation i handelsgoder som tøj, mad, drikke, æstetik, underholdning, musik, kunst oma

.. et positivt værdi modspil, som fungerer ligesom sprædning af investeringer på aktiemarkedet - hvis vores værdier ikke viser sig gode, så er det heldigvis ikke de eneste vi har at trække på

Man må jo prøve at sætte sig ind i hvad mennesker i samfund der er ustabile hele vejen igennem har brug for! Så hjælper den seneste forskningsrapport fra Novo Nordisk om "markedet for diabetes medicin i sydøst afrika" sgu ikke meget! Og med bomber flyvende udenfor vinduet er det også lidt svært at gå op i om konen nu skal skifte den lille blå opel ud med en nyere! Når man er så heldig at finde en bog som man kan bruge til at undervise børnene med ud over den ene koran som alle har, så er det sgu nok lidt svært at gå op i om man på handelsskolen i køge har bøger der er 10 år gamle og derfor ikke får de senest aktuelle økonomiske floskler fra Friedrich Hayek og Milton Friedman med!

Prøv at give følgende religiøse (hermed advaret) citater en tanke:

Himmeriget er i dig - Jesus
Den som kender sig selv, kender sin gud - Mohammed
Den som erkender sin egen natur, kender himlen - Mencius (Kongfucianismen)
I sjælens dyb, ser man det hellige - (Den kinesiske) forandringens bog
Individuel bevidsthed og kollektiv bevidsthed er et - Hinduismen
Se i dig selv, du er Buddha - Buddismen

Pointen er at alle religioner har fællestræk, og er grundlæggende enige i mennesket som fundament.

Så det er ikke religion, hverken i form af islam, kristendom eller nogen andre former vi skal beskytte os mod - det er fundamentalisme (dvs det forhold at man læser en bog bogstaveligt). Ved at harcellere mod islam som religion falder hovedparten af kritikerne her (og mange andre steder) ind under fundamentalismen!

Det er en fejltagelse af dimensioner (forkert! -3, dumpet!) at forveksle islam som generel religion med islamisk fundamentalisme, som er en en politisk ideologi der ønsker at islamisere lovgivning, institutioner og regeringsapparatet efter en bogstavelig læsning af koranen.

Der hvor det er tilladt at være kritisk, er derfor overfor alle former for fundamentalisme, alt andet er xenofobi og leder til facisme i det overdrevent kapitalistiske samfund vi pt er vidner til.

Noget tyder endvidere på at fundamentalismen i øvrigt har spredt sig til islam fra den protestantiske kristendom, hvor det var Martin Luther der først formulerede det fundamentalistiske princip ved at sige "Skriften alene!" i en reaktion mod katolicismen på hans tid. Han ville dog græmmes over at se hvordan princippet bliver praktiseret i dag!

SÅ, i dette totalitært fordummede samfund er det lykkedes DF at tage alle de historieløse ved næsen og installere et frygt-gén gennem deres konstante nysproglige mediepropaganda som aviser og læsere suger til sig.

Når Haarder (jeg troede aldrig jeg skulle forsvare den mand) så taler gør han det som en dannet mand der kender sin historie og ikke hopper med på nysproget til ære for DF. Mens den lallende historieløse og kyniske Søren Pind går lige i baghold, for at sikre sig en plads i den DF støttede regering. Hvad værre er lader det til at Henrik Dam fra S er ude i samme ærinde som Søren Pind!

Venstre må være delt i 2 fraktioner, en nyliberal og en mere klassisk liberal. Jeg kan så anbefale de klassisk liberale at gøre karriere i R, så vi kan få skudt den nyliberale Ikaros ned i tide!

Er det et 'ingenting', Martin? Noget vævende snak om åndelighed, som du i øvrigt ikke selv føler behov for?

Og selvfølgelig er islam en kultur, det er ikke en nationalitet eller en etnicitet, men gu' er det en kultur. Spørg bare muslimerne.

mening for den enkelte som kan få individet til at fungere og hjulene til at dreje rundt i et samfund, på trods af sin situation og sit udgangspunkt.

Du agiterer for, at religion er godt, fordi det er opium for folket.

en sund skepsis overfor videnskaben, og dermed en modvægt til enhver form for selvtilstrækkelighed

De to udsagn hænger ikke sammen. 'Sund' skepsis overfor videnskab er gerne udtryk for selvtilstrækkelighed, men joda, islam tror ikke på videnskab.

etiske refleksioner der kan danne grund for kulturel kritik

Etik!? De har deres etik fra en bog, der er ikke tale om reflektion, men om religion.

Og så er der den med de farverige gevander og spændende mad, men den var taget.

Martin, "hjernedød forbrugerisme", hvad er det?
Når jeg som ateist og etnisk dansker går i Føtex og køber svinekoteletter, elefantøller og 20 King's så er det frobrugerisme, men når Fatimah med tørklædet er hos halalslagteren og køber hakket lammekød, så er det en spirituel tilgang til livet.
Gud fri mig vel.

- bismarck, jeg synes lige som næsten alle i danmark, at der er nødt til at være grænser for indvandring. Jeg ved faktisk ikke hvem der mener andet.
Kan du komme i tanker om nogen?

Jeg er også klar over, at der for enden af enhver begrænsning ligger nogle ubehagelige konkrete afgørelser.

Regler for familiesammenføring, ægteskaber, asyl og arbejdskraftindvandring er alt sammen reelle, politiske emner. Men diskussionen og håndhævelsen kan jo godt foregå, uden at nedgøre indvandrere eller deres religion.

Må jeg spørge om noget andet: Hvorfor bruger du signaturen "otto bismarck"?

"hjernedød forbrugerisme"... jeg vidste godt der ville komme hug til den

Vi er allesammen forbrugere, ingen skam i det.
Hvad jeg mener er, at at forbruget kan fylde for meget i menneskers identitet, i en grad så at hvis man tagen lønnen og inkøbsvognen fra folk, så ved de ikke længere hvem de er. Ja, det er en karikatur, men jeg synes jeg har mødt den slags mennesker.

Min anbefaling til dem er ikke at blive religiøse, men bare at begynder at undre sig lidt mere over livet. Men hvis de vælger religionen, så synes jeg sgu det er mere interessant end hvis de ikke føler nogen undren overhovedet.

@Martin S

"Må jeg spørge om noget andet: Hvorfor bruger du signaturen "otto bismarck"?"

han er en af fædrelandets store sønner men jeg kunne da også have taget: von richthofen, beethoven, rommel, schiller, manstein, goethe eller franz beckenbauer

Sider