Læsetid: 4 min.

Hvorfor skal afklippet hår i landsretten?

Retssystemet spilder tid og penge på småsager
21. maj 2008

Indimellem hører vi om straffesager, der handler om meget lidt vold. Eller måske endda om noget, der ikke opfattes som vold i almindelig, dagligdags forståelse. Et eksempel var at læse i Informations bagsidestribe, 'Folk', for nogle dage siden. Under overskriften "Kriminelle" stod der:

"Vestre Landsret behandler i dag en ankesag mod en mand, der i byretten fik 30 dages fængsel for at have klippet håret af en kammerat som hævn for, at denne havde ødelagt en lånt vandpibe. Endnu en god dag for retssikkerheden". Jeg har ikke kendskab til landsrettens afgørelse. Måske en dommer vil sende et læserbrev?

Jeg er sådan set ligeglad med, om hårafklipperen skal 30 dage i fængsel. Måske har han prøvet det før. Måske er han både arbejds- og hjemløs. Måske har han det fint med tag over hovedet, en seng at sove i og nogenlunde god mad i maven på det offentliges regning en måneds tid (selv om han måske får en regning bagefter, som han ikke kan betale).

Ressourcespild

Det, jeg tænker på, er ressourcespildet. Denne sag har krævet politifolk, der efterforsker, afhører vidner og skriver rapporter. Den har krævet en anklager (jurist), der har afgjort tiltalespørgsmålet i første instans og måske anken i anden instans (det kan også være den dømte, der har anket). Sagen har krævet en forsvarer og nogle dommere i byretten og i landsretten. Og sagen kræver - hvis dommen er blevet stadfæstet - en masse administrativt arbejde i Kriminalforsorgen.

Vi hører om et politi, der ikke har ressourcer til at hjælpe folk, som selv synes, de har ret meget brug for det (f.eks. dem, der stod med en spritbilist, der nær havde torpederet dem). Vi hører om overbebyrdede domstole og ventelister for sager om økonomiske forbrydelser, fordi voldssager skal prioriteres. Vi har i hvert fald indtil for nylig hørt om overbelægning i fængslerne og stress blandt fangevogterne som resultat af blandt andet dette.

Vandpibehærværk?

Nu jeg kommer til at tænke over det, så har han, der fik håret klippet af, i juristsprog 'forurettede', i daglig tale 'offeret', da vist også begået noget kriminelt.

At ødelægge en anden mands vandpibe er hærværk, der kan give bøde eller fængsel i op til et år (hvis altså ikke regeringen og DF uden mit vidende har fået hævet strafferammen). Gad vidst, om han også har fået 30 dages fængsel.

Foruden spørgsmålet om ressourcespild giver sagen anledning til andre refleksioner. For det første er det ikke altid lige oplagt, at der i straffesager om vold findes en skillelinje mellem ofre og forbrydere. Ofte er det den fysisk stærkeste i et slagsmål, der ender som voldsmand, og den fysisk svageste, der ender som offer. Men det kan godt være 'offeret', der begyndte bataljen. Billedet kompliceres af, at den af de to, der vælger at gå til politiet, som regel - men dog ikke altid - vil blive opfattet som offer.

For det andet er mange af disse voldsmænd vant til turen ind og ud af fængslet. Har de tidligere voldsdomme, bliver der lagt lidt til hver gang. Medmindre de er så heldige at få et kursus i 'håndtering af vrede', 'kognitive færdigheder' og 'alkohol-afvænning', er der ikke mange chancer for, at de voldelige tilbøjeligheder hører op som følge af et ophold i fængsel.

Konfliktmægling, tak

Kurserne får de imidlertid næppe. For som Kriminalforsorgens direktør har udtalt, så befinder de sig jo ikke længe nok inden for murene til at kunne gennemføre sådanne kurser. Man kunne spørge, om kurset kunne starte i fængslet og fortsætte udenfor som en betingelse for løsladelse.

Det fører frem til den tredje - og vigtigste - refleksion. Måske kunne man finde en billigere og bedre måde at tackle hverdagens kamphaner på. I stedet for at sende manden, der klippede håret af en kammerat, som han - sikkert med rette - var godt sur på, gennem to dyre dom-stolsinstanser, kunne man forestille sig en instans, hvortil politiet straks kunne overføre dem begge. Hvis altså vandpibe-ødelæggeren insisterede på en offentlig reaktion over for hårafklipperen.

Denne instans kunne være et konfliktråd, hvor tankegangen er 'genoprettende ret' (eller 'opbyggelig ret', som de siger i Island), i stedet for straffende og gengældende ret. Her kunne de to kombattanter med et par fornuftige mægleres mellemkomst sikkert nå frem til en aftale om, at vandpiben skulle erstattes og det hårløse hoved dækkes af en paryk, indtil håret var vokset ud igen. Eller - hvis der kun var tale om en tot hår - betaling af et besøg hos frisøren. Der er mange muligheder for forlig, hvis man sætter sig stille ned og snakker om tingene. Konfliktmægling handler om at finde det punkt, hvor de stridende parter har fælles reference, og at sørge for, at ingen af dem taber ansigt.

Det har sært nok været næsten umuligt at få tankerne om 'genoprettende ret' til at slå rod i Danmark. Vi er efterhånden det land i den vestlige verden, der er længst bagefter i denne henseende. Men vi har et flertal af politikere - og hertil hører Socialdemokraterne desværre - der tilsyneladende ikke kan få fængselsstraf nok. Vi har en justitsminister, hvis mantra er højere strafferammer og nykriminaliseringer, hver gang medierne har en grim sag på forsiden. Det er gået så vidt, at domstolene dømmer en mand til 30 dages fængsel for at have klippet (en tot) hår af en anden i en sag, der handler om bataljer mellem unge mænd i deres omgang med hinanden.

En god dag for retssikkerheden? Ja, sagen er sikkert kørt efter alle retsplejekunstens regler.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

interesant artikel.

men hvor går grænsen? ved Lidt hårklipperi, lidt skopisseri, lidt nosserklemmeri, lidt ansigtspytteri,????

Jeg er enig i at sagen, som den er udlagt i artiklen, virker malplaceret og ude af proportioner. Og måske skulle sådanne civile tvister kunne afgøre rent administravit, med en bøde.

Jeg kommer bare til at tænke på, at der hver dag er folk der må se, deres sag blive syltet i dommervagten, og opleve at gerningsmændene går fri.
Måske er det på tide at se på, hvad der skal til før, vi som samfund, mener at vi skal belemre dommerstanden med vores små problemer, som vold, tyveri hærværk, trusler, overfald...

mere kærlighed- også til nyklippet vandpiberygende vandaler