Læsetid: 4 min.

K, S og R vil genoverveje barselsordning

På trods af barselsfonden er det stadig langt dyrere for en virksomhed at ansætte en kvinde end en mand. Socialdemokraterne og de radikale vil have ordningen ændret, og de konservative vil have den undersøgt. Dansk Folkeparti synes imidlertid, at ordningen fungerer fantastisk
En nybagt far til babysvømning. De radikale og Socialdemokraterne vil have mændene på øremærket barsel, så mænd og kvinder i højere grad deler barselperioden.

En nybagt far til babysvømning. De radikale og Socialdemokraterne vil have mændene på øremærket barsel, så mænd og kvinder i højere grad deler barselperioden.

David Trood

10. maj 2008

Information fik i går en ingeniørvirksomhed til at udregne, hvor meget mere det kostede den, når en kvindelig ansat får et barn, end når en mandlig ansat får et barn. Det viste sig, at det koster virksomheden 90.000 kr. mere, hver gang en kvinde får et barn.

Det får de radikales ligestillingsordfører, Lone Dybkjær til at kræve, at den danske barselsordning bliver ændret:

"Meningen med at oprette barselsfonden var jo, at det ikke skulle blive ved med at være dyrere at have kvinder ansat. Men det er jo ikke lykkedes, og derfor må vi kigge på tingene igen," siger Lone Dybkjær.

Hun bakkes op af Socialdemokraternes ligestillingsordfører, Anne-Marie Meldgaard, som understreger, at det er et problem, at det er dyrere for virksomheder at ansætte kvinder end mænd, fordi det stiller kvinderne dårligere løn- og karrieremæssigt:

"Det er ikke noget nyt, at kvinder i den fødedygtige alder bliver frasorteret af arbejdsgiverne. Sådan har det været i mange år, og der er absolut ikke sket nok for at ændre på det her. Men de borgerlige og Dansk Folkeparti vil jo ikke være med til at lovgive på området," siger hun.

Efter at Information har beregnet, hvor meget dyrere, det er at ansætte kvinder end mænd, vil de konservative dog gerne være med til at undersøge, om den nuværende barselsordning fungerer efter hensigten. Ligestillingsordfører Helle Sjelle siger således:

"Jeg kan ikke sige, at problemerne er løst. Jeg kan bare sige, at vi løbende arbejder på problemerne og kigger på løsningerne, og jeg synes selvfølgelig, det er relevant at se på, om barselsordningen virker, eller ikke virker."

Arbejdsmarkedsordfører for Dansk Folkeparti, Bent Bøgsted, kan imidlertid ikke se nogen grund til at kigge den danske barselsordning efter i sømmene:

"Jeg er tilfreds med den barselsorlov, vi har. Den fungerer fantastisk godt," siger han og fortsætter:

"Jeg er ikke enig i, at det er sværere for en kvinde at få et arbejde bare fordi, det er dyrere for virksomheden at ansætte hende. I Dansk Folkeparti synes vi, at det her med hvem der tager barselsorlov hvor og hvordan, det er folks egen afgørelse. Vi skal ikke blande os i, om det er manden eller kvinden, der tager barselsorloven."

Øremærket fædrebarsel

Både de radikale og Socialdemokraterne ønsker netop at komme uden om problemet med, at kvinderne får lavere løn og bliver frasorteret ved jobsamtalerne ved at indføre øremærket barsel til mændene, så mænd og kvinder i højere grad deler barselsperioden.

Det er et forslag, der møder genklang blandt dele af arbejdsmarkedets parter. FTF's formand, Bente Sorgenfrey siger således:

"Det er urimeligt, at det i nogle tilfælde vil koste en virksomhed 180.000 kr. mere at ansætte en kvinde, der får to børn, end en mand, der får to børn. Så må man sige, at der stadig er lang vej til ligestilling på det danske arbejdsmarked, og det sætter jo spørgsmålstegn ved, om barselsfondsordningen fungerer godt nok."

Hun fortsætter:

"Da man omlagde barselsorloven, syntes vi, det var stærkt utilfredsstillende, at mænd ikke også fik øremærket en del af barslen. Vi synes, fædrene skal have ret til tre måneder af barselsorloven."

Derudover mener hun, at det beløb virksomhederne får i refusion fra barselsfonden, skal sættes op, så det harmonerer bedre med kvindernes reelle lønninger og ikke kun dækker 142 kr. af timelønnen.

Hos Dansk Arbejdsgiverforening er man enig i, at barselordningen ikke fungerer optimalt, men juridisk konsulent Lise Bardenfleth bryder sig imidlertid ikke om at tvinge fædre på barsel:

"Det er svært bare at øremærke og tvinge mændene hjem til kødgryderne. Og som repræsentant for arbejdsgiverne er vi modstander af, at man trækker nogle rigide regler ned over hovedet på folk og siger: Det skal du bare."

Kortere orlov

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at problemerne er opstået, fordi politikerne vedtog at forlænge barselsorloven fra et halvt til et helt år.

"Man burde gå ind og ændre barselsloven og reducere barselsorloven til et halvt år. men det er jo utroligt svært at tage rettigheder tilbage," siger hun.

På Christiansborg er de radikale enige i, at forlængelsen af barselsorloven ikke var gennemtænkt, men de er ikke interesserede i at skære i den ned til et halvt år.

"Desværre tror jeg, det er fuldstændigt urealistisk, at komme nu og skære i barslens længde. Det er et gode, man har givet til folk, og det kan man ikke bare komme og tage fra dem igen. Men det er en dyr ordning, det er klart," siger Lone Dybkjær.

Information ville gerne have hørt ligestillingsminister Karen Jespersen, hvad hun synes om, at det er betydeligt dyrere for virksomheder at ansætte kvinder end mænd, og om hun har tænkt sig at gøre noget for at ændre det, men hun har ikke ønsket at stille op til et interview.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Det er et gode, man har givet til folk, og det kan man ikke bare komme og tage fra dem igen."
Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Jeg kunne forstå hvis det var en politiker fra de reaktionære reformfrygtsomme partier, DF, Venstre, SF, Liste A, enhedslisten, der havde sagt ovenstående, men at de radikale er hoppet med på vogne er sørgeligt.

Hvordan vil de nogensinde gennemføre reformer uden at fratage befolkningen nogle af de erhvervede velfærdsgode?

Per Vadmand

Hvorfor mener Nørbak, at "reformer" kun kan være fratagelse af goder? Kunne det ikke også være udbyggelse af goder? Eller måske endda helt nye goder?

Vær nu ikke så pessimistisk. Tingene KAN faktisk blive bedre - fx hvis vi får en ny regering.