Læsetid: 3 min.

Kæmpeklasser i gymnasiet efter sommerferien

Klassestørrelsen i 1. g vil i kølvandet på regeringsbesparelser mange steder ryge over 30 elever. Det er pædagogisk uholdbart især for socialt udsatte elever, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Indland
15. maj 2008

34-35 elever ad gangen til dansk og historie - det vil efter sommerferien ikke være utænkeligt på en del gymnasier, konstaterer Gymnasieskolernes Lærerforening.

"Allerede i dag blinker ingen offentlige gymnasier længere over stamklasser på 30 elever," siger uddannelsespolitisk konsulent i Gymnasieskolernes Lærerforening Hans Laugesen. Han forudser endnu større klasser i det kommende skoleår på grund af finanslovens tvangsopsparing og den beskårede offentlige ydelser pr. elev i det almene gymnasium.

Peter Kuhlman, formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, bekræfter, at klassekvotienterne er stigende.

"Det sker mere af økonomisk nød end af lyst," siger han.

Gymnasieskolernes Lærerforening indsamlede sidste år tal for klassestørrelser i de nye 1.g-klasser. Undersøgelsen bekræfter, at princippet om maksimalt 28 elever i hver klasse i det almindelige, offentlige gymnasium er en saga blot. Næsten halvdelen (46 procent) af 1.g-klasserne har flere end 28 elever, og klasser med over 30 elever er blevet almindeligt udbredt. Den tredjedel af 1.g-klasserne, hvor der går flest elever, har gennemsnitligt 30,2 i klassen.

Fra L til XL

Og nu forventes klassekvotienten så at stige yderligere, skønt der er tale om klasser med almindelig undervisning og ikke foredragshold eller lignende.

Store klasser har været mulige, siden en bekendtgørelse om højst 28 i klassen blev fjernet i 1980'erne. I 1999 annulleres en bestemmelse om, at elev nummer 30 udløser dobbelthonorar til læreren, og med gymnasiernes overgang i 2007 til selveje og ydelse pr. elev bestemmer de enkelte skoler frit klassestørrelserne.

"Skolerne har et ønske om at profilere sig på spændende fagtilbud. Og det koster i klassekvotienter," vurderer Hans Laugesen, Gymnasieskolernes Lærerforening.

Rektorformand Peter Kuhlman mener ikke, at der er statistisk belæg for, at der af profileringshensyn sker en prioritering af fagtilbud på bekostning af klassekvotienter. Han understreger derimod, at gymnasieskolen mødes med krav om, at forskellige naturvidenskabelige adgangsgivende fag skal oprettes, ligesom der for eksempel skal udbydes en studieretning med tre fremmedsprog.

Elever tabes

"Det er den knappe økonomi, der styrer. Gymnasierne kan ikke som universiteterne spare ved at skære ned på timetallet. Et gymnasieforløb er lovbestemt til at vare 2.470 timer, og når gymnasierne så mødes med sparekrav, kan man kun oprette færre valghold - og sætte klassekvotienten op," siger Peter Kuhlman, som beklager, at frafaldet stiger, og kvaliteten falder med de store klassekvotienter.

Netop sidstnævnte problem ligger Danske Gymnasieelevers Sammenslutning stærkt på sinde. Formand Gry Möger Poulsen siger, at "klassekvotienterne er eksploderet", hvilket ikke blot er kritisabelt, fordi mange mennesker i lokalerne ofte giver et dårligt indeklima med fugt, der driver ned ad vinduerne.

"Store klasser rammer de svageste elever hårdest. Kvaliteten af undervisningen forringes, når mange elever skal deles om en enkelt lærer. Det går ud over de elever, der ikke har en stærk uddannelsesbaggrund med i rygsækken," fastslår Gry Möger Poulsen, som vil have et nationalt loft på maksimalt 28 i klasserne.

VK vil ikke blande sig

Heri støttes hun af Nanna Westerby, der er uddannelsesordfører for SF. Nanna Westerby forestiller sig enten et fast loft på 28 eller et gennemsnit på 26 for den enkelte skole, således at der bevares en vis fleksibilitet. SF er imod de økonomiske nedskæringer på gymnasierne og kritiserer samtidig gymnasiernes kamp om elever.

"Markedsføringen af det enkelte gymnasium koster alt for mange penge, som ellers kunne være brugt til at sætte klassekvotienten ned. Måske skal man overveje at forbyde denne markedsføring," siger Nanna Westerby.

Intet tyder på, at regeringen vil indføre loft over klassestørrelsen i gymnasiet. Uddannelsesordfører Charlotte Dyremose (K) siger:

"Gymnasierne er bedst til selv at tilrettelægge undervisningen. Det skal vi ikke blande os i. Hvis store klassestørrelser frigør ressourcer til gode projekter, gør disse det op for det andet."

En rapport om gymnasiereformens første tre år forventes til efteråret. Charlotte Dyremose vil afvente den, før hun tager stilling til eventuelle ændringer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her