Læsetid: 2 min.

Kritik af manglende lægehjælp til asylansøgere

Asylansøgere er ikke omfattet af venteliste-garantien, og hver ottende får afslag på behandling. 'Uantageligt', mener både læger og den politiske opposition
30. maj 2008

"Desværre - det er ikke tilstrækkelig akut."

Den besked får hver ottende asylansøger, når han eller hun søger Udlændingeservice om lægelig bistand. Ifølge reglerne skal behandlingen nemlig være 'nødvendig, uopsættelig og smertelindrende'.

Det fører til betydelige svigt, mener flere læger:

"Det betyder, at svært syge mennesker ikke kan få behandling. Det er forkasteligt," siger speciallæge i almen medicin og medlem af Amnesty Internationals lægegruppe, Claes Kjær.

Han peger på, at kroniske lidelser som type 2 diabetes og en række hjerte-kar-sygdomme ikke opfattes som hverken akutte eller meget smertefulde, og at myndighederne derfor kan give afslag på at behandle.

Selvom en læge tilknyttet asylcenteret vurderer, at der er behov for behandling, skal det som oftest godkendes af Udlændingeservice. Det betyder i realiteten, at en juridisk vurdering af behandlingsbehovet står over den lægefaglige - hvilket altså resulterer i, at 15 procent får nej til behandling.

"Som læge kan jeg kun sige, at sådan noget er uantageligt," siger Claes Kjær.

Han peger på, at det strider mod såvel lægeløfte som internationale konventioner, når loven forhindrer behandling af asylansøgere på lige vilkår med andre borgere.

'Kvoten' brugt op

Ifølge speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Bente Rich skal en sygdom være livstruende eller særdeles smertefuld, før en asylansøger får lægebistand.

"Og jeg har set mange psykisk syge få afslag på behandling," siger hun og henviser til, at folk lades i stikken, fordi Udlændingeservice siger, at deres 'kvote' til behandling er brugt op.

"Men mange har været her længe, og ventetiden forværrer deres sygdom. Det tager man ikke højde for," siger Bente Rich.

I dag skal Folketinget endnu engang debattere forholdene for de afviste asylansøgere. Oppositionen er gået sammen med Ny Alliance og løsgænger Gitte Seeberg i kravet om de forbedringer, som regeringen lagde op til i forbindelse med valget i efteråret, og som skulle basere sig på et bredt flertal. Det endte med en smal VKO-aftale om, at 50 asylfamilier kan bo uden for centrene, mens man afviste at give ret til selvforsørgelse.

Efterlyser lige adgang

Og integrationsordfører Morten Østergaard (R) kaldet det 'absurd', at de danske myndigheder på den ene side afviser at betale for eksempelvis tandbehandling, der koster mere end 3.000 kr., og på den anden side forhindrer, at asylansøgerne kan tjene deres egne penge.

Morten Østergaard understreger, at man bør satse på forebyggelse og efterlyser lige adgang til sundhedsvæsenet samt retten til at bo og arbejde uden for centrene.

Cheflæge i Røde Kors' asylafdeling, Ebbe Munk Andersen, forstår godt behovet for at prioritere indsatsen i behandlingssystemet. Problemerne opstår, fordi reglerne er baseret på korte ophold:

"Men når folk venter i syv år, er det ikke rimeligt, at de ikke får behandling for eksempelvis hoftesmerter," siger han og pointerer, at man nu bør overveje at give asyl-ansøgere samme adgang til behandling, som danske borgere har.

Også SF's Astrid Krag påpeger, at lægefagligheden bør afgøre, hvilken behandling asylansøgerne får.

Det lykkedes i går ikke at få en kommentar fra Venstres integrationsordfører.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu