Læsetid: 3 min.

Kritik af ny, kortere lægeuddannelse

Uddannelsen af læger bliver forkortet, så de nyuddannede lægere hurtigere kan komme ud og fylde de ledige stillinger. Den kortere uddannelse går imidlertid ud over kvaliteten, siger både studerende og de største faglige organisationer. De frygter, at der bliver uddannet læger, som ikke kan klare basale akutte situationer
Hidtil har lægestuderende både skullet arbejde på en kirurgisk afdeling, en medicinsk afdeling og som praktiserende læge i løbet af deres turnus. Men det er slut pr. 1. september.

Hidtil har lægestuderende både skullet arbejde på en kirurgisk afdeling, en medicinsk afdeling og som praktiserende læge i løbet af deres turnus. Men det er slut pr. 1. september.

Marianne Grøndahl

28. maj 2008

Fra september skal lægestuderende ikke længere igennem en 18 måneders turnus, hvor de både arbejder på en kirurgisk og en medicinsk afdeling og som praktiserende læger. I stedet får de kun 12 måneders klinisk basisuddannelse.

Det betyder, at de lægestuderende får kortere tid med patientkontakt under uddannelsen, og at de ikke længere kommer igennem alle de tre store fagområder i løbet af den praktiske del af lægeuddannelsen. Den nye uddannelsesmodel møder kritik fra både studerende og faglige organisationer, som frygter, at de studerende ikke vil være rustet til at klare akutte situationer.

"Vi synes overordnet, at det er en forringelse af uddannelsen, at turnustiden bliver kortere. Hvis man skal lære et håndværk, som det at være læge jo også er, så er man nødt til at blive lært op i det ved at se, hvordan tingene bliver gjort i praksis og blive assisteret af nogle, som er mere erfarne end en selv," siger formand for Dansk Kirurgisk Selskab Svend Schulze og fortsætter:

"Uden at have haft de to store specialer, har man ikke god nok ballast til at kunne vurdere de forskellige ting. Det giver især problemer i forhold til akutte sager. Hvis man for eksempel ikke har været på en medicinsk afdeling, kan det være, man overser noget medicinsk," siger han.

Hos paraplyorganisationen Dansk Medicinsk Selskab, som dækker en lang række faglige organisationer, understreger man, at ordningen ser flot ud på papiret, men formand John Michael Hasenkam er bekymret for, at uddannelsen ikke vil give lægerne de beskrevne færdigheder i praksis:

"Uddannelsesændringen er blevet gennemført for at få flere læger hurtigere igennem, men vi vil jo gerne bevare kvaliteten, og hastværk kan jo godt være lastværk i den sammenhæng," siger John Michael Hasenkam og opfordrer til, at man nøje overvåger, hvilke kompetencer de yngre læger erhverver sig i den kliniske basisuddannelse, som starter i efteråret 2008.

Skarp kritik

Den skarpeste kritik kommer fra de studerende, som frygter at skulle ud og arbejde som læger uden at have opnået de nødvendige kompetencer.

Mikkel Fode, formand for de lægestuderendes organisation, FADL's, uddannelsespolitiske udvalg, frygter, at de nyudannede læger vil komme til at mangle basale færdigheder inden for medicin og kirurgi:

"Patienter er jo meget komplekse, og folk er ofte så uforskammede ikke kun at fejle noget inden for et organsystem. Derfor er det vigtigt, at man har et bredt kendskab til de sygdomme, som patienter kan have, og det får man ikke med de ændringer, der er gennemført," siger han og fortsætter:

"En læge kan med den nye uddannelse for eksempel risikere at gå igennem sin kliniske basisuddannelse uden at se et hjertestop."

Den nye udannelsesordning er blevet forhandlet på plads af Danske Regioner, Sundhedsministeriet og Lægeforeningen. Michael Dall er formand for Lægeforeningens udvalg for uddannelse og forskning og har siddet med i det arbjedsudvalg, som har lavet udkastet til den nye uddannelse. Han garanterer, at den nye uddannelse giver de nye læger de nødvendige kompetencer.

"Når det gælder kvalitet, kan man ikke sætte en finger på den nye turnusuddannelse. Den er langt bedre, end den gamle turnusuddannelse. Det, at man har haft halvandet år til at opnå nogle kompetencer, er ikke ensbetydende med, at man ikke kan opnå dem hurtigere," siger han og fortsætter:

"Det handler jo om, at lære at være læge. Og mange af de ting, man lærer på en medicinsk afdeling, kan man faktisk også lære på en kirurgisk afdeling og på mange andre afdelinger".

Michael Dall mener, at de studerende tager fejl, når de siger, at læger, der får den nye uddannelse vil være dårligere rustet til f.eks at klare et hjertestop:

"Tidligere har man nemt kunnet gå igennem turnusuddannelsen uden at se et hjertestop. Det man har gjort på den nye uddannelse, er, at man rent faktisk har lavet færdighedskurser, hvor man kan træne hjertestop via simulatorer, sådan at man er klar, når hjertestoppet kommer," siger Michael Dall.

Ikke hurtigere

Den nye kortere basisuddannelse, som erstatter den gamle turnusordning, er blevet indført sammen med en fireårsregel, som tvinger de studerende til at gå i gang med deres speciallægeuddannelse senest fire år efter de er startet på basisuddannelsen. Formålet med at ændre uddannelsen er at få flere speciallæger hurtigere igennem systemet. Flere af de studerende mener imidlertid, at ordningen vil få præcis den modsatte effekt:

"Regeringens tanke er at få flere speciallæger hurtigere, men alle os, der står og snart er færdige føler ikke at vi bliver rustet. Derfor tager folk i stedet orlov og et halvt års vikariat. Så konsekvensen bliver, at vores udannelse på medicinstudiet bliver forlænget," siger Anna Axelsson, som læser medicin på 12. semester.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Se det fra den lyse side: Med dårligere uddannede læger, kan det være ældrebyrden ikke bilver så stor alligevel...

Ovenstående var IRONI så overfald frabedes.

Omlægningen af lægeuddanelsen er vel egentlig symptomatisk for samfundstendensen, at alting skal effektiviseres. Effektivisering er i sig selv fin nok, men når man begynder at gøre det med uddannelser, kan der let ske forringelser, og det vil i sidste ende ikke være effektivt.

Der er ikke anden udvej end at vi danskere må begynde at ønske os raskere og være bedre til at vejlede lægen i hvor "skoen trykker". Hvis læge/patientsamarbejdet bliver bedre vil lægeuddannelsen faktisk kunne afkortes endnu mere, selvfølgeligt kombineret med at folk generelt er raskere f.eks. ved at spise en bedre kost. Det er nok sådan fremtiden bliver, for Danmark er det land i verden, hvor folk spiser fleste økonologiske varer pr. capita, hvilket i sig selv bevidner en øget interesse for egen sundhed.

Vi har idag et fremragende lægekorps såvel inden for hospitalsvæsenet som uden for.

Denne uddannelse, een af vore vigtigste, skal ikke forringes, men det udelukker vel ikke, at nye metoder i uddannelsen ikke kan tages i brug.

Lægegerningen tager i dag i udstrakt grad brug af "teknikken" med stor fordel,- kan denne disciplin ikke overføres til uddannelsen?

Jeg synes vi bør se tiden an. Vi ved jo ikke rigtigt om det bliver effektivt.

Franskmændene har en kortere speciallægeuddannelse, og der fungere tingene. Handler det her mere om en romantisk tanke om landsbyhospitalet end patienterne?

Kære læger kom nu ud af starthullerne. Der skal arbejdes, også efter klokken 16, I skal nok få en ordentlig løn og så skal I lade væremed at henvise patienter fra det offentlige til jeres egen privatklinik.

Jeg er på den første årgang, der kommer ind under de nye turnusregler, og har fulgt forløbet omkring dette tæt.
Min hovedbekymring er ikke den nye kortere turnus. Den nye turnus er en gigantisk studehandel, hvor rigtig mange interesser har været repræsenteret: Regeringen, der vil presse de unge læger hurtigere igennem systemet, regionerne, der har fået lov til at inddrage nye specialer, så de via turnussystemet kan få udskrevet arbejdskraft til specialer, hvor arbejdsindholdet eller -forholdende gør det svært at rekruttere til, og Lægeforeningen, hvis motiver jeg ikke rigtig forstår.
Alt dette er et politisk spil, og jeg ser det som en "værnepligt", der skal overstås, og hvis man så lærer noget undervejs er det fint. Initiativerne med simulation og så videre (i stil med det vi har på studiet) er fint.

Mit hovedproblem er 4-års-reglen. Den sætter nogle meget rigide rammer for unge lægers karrieremuligheder. Efter turnus har man 3 år, inden man skal være i gang med den 4-5-årige stillings-serie, der skal gøre at man bliver speciallæge i fx. mavekirurgi, hjertemedicin, lungemedicin, psykiatri, børnesygdomme, almen medicin (praksiserende læge), røntgenlæge osv. Der er stor forskel på de forskellige specialer, og det er meget individuelt, hvilke specialer den enkelte læge passer ind i.
Det er en unik begrænsning af unge lægers frihed til at søge et arbejdsliv, de vil trives med, som der ikke findes mage til andre steder på det danske arbejdsmarked. En række læger vil efter 3 år få stillet stolen for døren: Du må ikke længere gå efter det du gerne vil i dit arbejdsliv. Du skal vælge noget andet. Det er uværdigt overfor borgere, der på dette tidspunkt har brugt 10 år fra starten på universitet til at uddanne sig til at hjælpe andre.
Det svarer til, at man siger til en teknisk-skole-elev: "Du kan ikke blive tømerer, murer eller smed. Så du SKAL vælge bager, kok eller frisør!".

Jeg mener at 4-års-reglen er betydeligt værre end en evt. forringelse i turnus, der dog kun varer et år og ikke hele livet. En del af mine svenske medstuderende har allerede droppet Danmark, hvor de ellers gerne ville være blevet, på grund af denne 4-års-regel, og mange af mine kommende kolleger, mig selv inklusive, overvejer at flytte udenlands på grund af dette.

Morten Nielsen

Jeg er selv stud.med og overvejer på baggrund af turnusreduktionen og fireårsreglen også kraftigt at tage turnus og speciallægeuddannelse i Sverige. Jeg kan fuldt ud genkende billedet af svenske studerende (endnu en betydelig andel af de studerende på Panum-instituttet), der med de nye regler slet ikke kan se nogen fordel af at blive i Danmark.

Tænk lidt over det. Fireårsreglen skal tvinge læger ind i de upopulære specialer under trussel om slet ikke at kunne blive speciallæge i Danmark. Det er et det erklærede formål. Men tror man virkelig, at unge læger i det 21. århundrede kan stavnsbindes på den måde? Naivt. Og om nogle år: Bekosteligt.