Note
Læsetid: 1 min.

Lars Løkke afviser kritik af revisorvalg

Indland
16. maj 2008

Finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) finder det ikke forkert, at hans bilag som amtsborgmester i Frederiksborg Amt granskes af revisionsfirmaet Ernst & Young, som også stod bag revisionen i amtet, hvor han var borgmester indtil 2001. Firmaets dobbeltrolle kritiseres af professorerne i forvaltningsret Lars Bo Langsted og Carsten Henrichsen. Ernst & Young ventes i dag at aflevere rapporten om Løkkes udgiftsbilag som amtsborgmester. "Uanset hvor godt et fagligt arbejde, Ernst & Young vil lave, vil man stadig kunne risikere at blive mødt med dén indsigelse, at det er deres egen revision, de skal kontrollere. Det har ikke helt samme troværdighed som en revision foretaget af et andet revisionsfirma," siger professor Lars Bo Langsted til TV-Avisen. Kritikken deles af professor Carsten Henrichsen: "Det er svært at se på sagen med friske øjne," siger han.

ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her