Læsetid: 4 min.

'Mangler I ikke arbejdskraft, eller hvad?'

Flavia Oregon taler perfekt dansk, er snart ved at være færdig med sit speciale og har allerede fået tilbudt job. Hun har bare et problem: Hun er fra Peru og skal derfor hurtigst muligt ud af landet
26. maj 2008

Flavia Oregon er en yderst stresset specialestuderende. Ikke fordi hun ikke kan begrænse emnet eller har fået skriveblokering, men fordi hun de sidste tre måneder før sin afleveringsfrist i starten af juni har haft sin sag for med Udlændingestyrelsen.

Efter hun havde taget sin bachelor i social kommunikation i hjemlandet Peru, begyndte hun i 2003 at læse på den internationale kandidatuddannelse Development and International Studies på Aalborg Universitet. Flavia Oregon har ikke nogle stipendier eller SU med i rygsækken hjemme fra Peru. Hun har heller aldrig modtaget SU eller stipendier i Danmark. Derfor er der blevet knoklet mange timer hver uge på det danske arbejdsmarked for at få det til at løbe rundt de seneste fem år, fortæller Flavia Oregon på flydende dansk. Den 32-årige specialestuderende kunne godt tænke sig at blive i Danmark og arbejde, når hun er færdig til sommer, men det må hun ikke.

"Jeg synes, det er spild af ressourcer, at de danske myndigheder ikke giver mig mulighed for at arbejde her. Det virker mærkeligt, at der er mangel på højtuddannet arbejdskraft, men alligevel bliver jeg smidt ud. Jeg har allerede fået tilbudt job i det internationale forsikringsselskab, hvor jeg har haft studiejob, men jeg kan jo ikke sige ja til det, når jeg har fået besked på, at jeg skal ud af landet hurtigst muligt," fortæller Flavia Oregon.

Unødigt pres

Normalt får internationale studerende mulighed for at søge arbejde i seks måneder, efter de har afsluttet deres uddannelse. Årsagen til, at Flavia Oregon ikke får den mulighed, er, at hun har overskredet den normerede studietid med over 12 måneder, blandt andet fordi hun har fået en hjerterystelse i et trafikuheld, som har betydet, at hun har været sygemeldt fra sit studie i knapt et år.

Specialet om integration i Latinamerika er blevet forstyrret en del undervejs. I løbet af foråret har Flavia Oregon kunnet se frem til, at hun skulle være ude af landet 1. juni, selvom hendes deadline for aflevering af specialet var 2. juni. Først i maj fik Flavia Oregon tilsagn om, at hun godt kunne blive til 1. juli, så hun kunne få en chance for at forsvare sit speciale. Og her står sagen stadig, nu godt en uge før hun skal aflevere sit speciale.

"Det her forløb har lagt et pres på mig, som jeg synes er totalt uretfærdigt, især fordi et speciale tager tid og kræver koncentration. Hvis jeg dumper på grund af det her pres, så skal jeg til at bruge endnu længere på at gøre mine studier færdige. Det går godt med specialet, men det er jo stadig ikke mig, der bestemmer, om jeg består," siger Flavia Oregon.

Problemet er, at Flavia Oregon ikke kan gå op til reeksamen, hvis hun dumper. Eller rettere sagt, så skal hun rejse hjem til Peru og få en ny opholdstilladelse, før hun kan gå op til reeksamen i august.

Flavia Oregon er mest fortørnet over, at Aalborg Universitet (AAU) ikke har hjulpet hende bedre undervejs. "Det undrer mig, at universitetet som en uafhængig uddannelsesinstitution ikke går ind og forsvarer mine rettigheder. Jeg har ret til re-eksamen som alle andre studerende, men fordi jeg har været sygemeldt fra studiet, mener Udlændingeservice, at jeg har brugt alt for lang tid og derfor skal ud af landet hurtigst muligt. Og universitetet gør bare, hvad Udlændingeservice siger," lyder det fra en hovedrystende Flavia Oregon.

Universitetets fejl

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er gået ind Flavia Oregons sag og har netop sendt en klage til AAU. Stina Gammelgaard, der er international ordfører i DSF, mener, at universitetet har tilsidesat reglerne for at komme Udlændingeservice i møde:

"Universitetet burde være gået ind og have bedt Udlændingeservice om at udskyde tidspunktet for, hvornår Flavia Oregon skal være ude af landet, i henhold til reglerne om, at der skal være mulighed for reeksamination," siger Stina Gammelgaard.

Leder af Det Internationale Kontor på AAU, Kirsten Jakobsen, kalder forløbet beklageligt, men mener ikke, at universitetet overtrådt reglerne:

"Vi bliver nødt til at gøre, hvad Udlændingeservice siger. Hvis ikke vi overholder loven på dette område, risikerer vi jo at få at vide, at vi ikke må tage flere studerende fra Peru."

Kirsten Jakobsen oplyser, at hun ikke må udtale sig nærmere om Flavia Oregon, da det er en personsag.

Indtil Udlændingeservice har vurderet sagen på ny, står Flavia Oregons fremtid hen i det uvisse.

Hun forstår ikke selv logikken i at sende hende ud af landet lige efter hun er blevet kandidat: "Hvis jeg arbejdede her i to år, var min uddannelse i Danmark betalt tilbage," siger hun og griner et øjeblik af hele forløbet:

"Jeg lever af mine feriepenge nu, fordi jeg ikke har måttet arbejde ved siden af mine studier siden 1. april. Så lige nu ved jeg faktisk ikke, hvordan jeg får penge til billetten hjem til Peru."

Hvis Flavia Oregon får forlænget sin opholdstilladelse, vil hun automatisk have mulighed for at søge job i Danmark, oplyser Det Internationale Kontor på AAU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Danmark var i bogstaveligste forstand et bolværk mod bolsjevismen.

Jeg er ikke sikker på, at Warszawapagten havde nogen grund til at indlede en krig med kernevåben mod Danmark. Det ville næppe mindste Danmarks eller NATO's militære modstand synderligt. Måske ville det derimod øge NATO's reservationer mod at anvende (taktiske) kernevåben mod dansk territorie.

Men uanset hvad, er det oplagt ud fra Danmarks geografiske placering, at en sådan militær konflikt ville have været indledt med fokus på Øresundsområdet.

Men det var vist (endnu) en tangent. Beklager...

Jeg tænker ikke på loven om tørklæder i retssale. Det har jeg ikke rigtig tænkt over, men jeg har set jeres plakat, og den er jo, for at sige det mildt, ude af proportion med virkeligheden.
Jeg tænker mere på at man skal bekænde sig til et bestemt tankesæt, for at blive borger i Danmark. Medmindre man gifter sig med vor alle sammens royale farmer fra Sønderjylland selvfølgelig.
Jeg er også bekymret over at man skal på den sorte liste hvis man har fantasi til at forestille sig en anden styreform end demokrati.

Jeg er enig i at man skal kunne gifte sig med hvem man vil, men jeg kunne egentlig godt tænke mig at se hvor mange tvangsægteskaber loven har forhindret.

Det kan godt være at der har været et forsøg på terror i DK, men må jo i sagens natur så have været nok med de rammer som PET hele tiden har kunnet operere inden for. Der er altså ikke noget der peger på at PETs muligheder er blevet indskrænket, men heller intet der peger på at det er nødvendigt at de udvides. Således er der ikke nogen grund til at lade det hemmelige politis gerninger forsvinde hinsides al retslig kontrol. Heller ikke selv om det bare er midlertidigt.

Og så er det selvfølgelig forventeligt at du stiller spørgsmålstegn ved om jeg vil terror til livs. Det er det samme som i USA, hvor det at stille spørgsmål til autoriteter er at sidestille med at være upatriotisk.
Det er et billigt kneb, ligesom man bliver kaldt antidansk hvis man er uenig med DF.
Det kan jo i sidste ende føre til, at de rettigheder som er blevet tilsidesat "i et øjeblik"(der er mig bekendt ingen tidsfrist på de regler der er blevet udstukket for det hemmelige politis ageren), ikke kan forhindre at der bliver gjort udfald mod politiske modstandere, og det er bare ærgeligt. For der er jo ikke nogen til at kontrolere det vel.

DF'eren skriver, at problemet er, at vi venstrefløjsromantikere (pudsigt udtryk forøvrigt, hvorfor "romantikere"?) ser racister og nazister alle vegne.

Nuvel, jeg er vel een af dem så, og fpr mit vedkommende kan jeg sige, at jeg ikke ser nazister alle vegne - gudskelov for det. Til gengæld ser jeg en tiltagende statsracisme og en tiltagende højredrejning i samfundet på det værdimæssige niveau, hvor det nationale bliver genopfundet i en grad, der er meget ubehagelig. Denne højredrejning er jeg ikke bange for at tilskrive netop DF, som har dikteret dansk udlændingepolitik og indirekte store dele af regeringens værdipolitik op gennem det meste af indeværende årti.

Og her er problemet så: DF'eren har ret. Man ser racister overalt. Eller rettere: man ser racisters klare aftryk på den virkelighed, vi lever i i dag. Racisters mørke skygger hænger tungt over alt fra dansk kulturliv til administrationen af magthavernes lovpakker ude i socialkontorer, kommuner, "udlændingeservice" (new speak så det batter), politi og den presse, der skal stille magthaverne de kritiske spørgsmål, men så ofte løber med i erkendelse af, at det er så dejlig nemt at sparke nedad. Racisternes tilstedeværelse er allestedsnærværende. Dansk Folkepartis reaktionære højreideologer har desværre haft held til at gennemsyre samfundet med deres forløjede værdikamp, som ikke er andet end selvtilstrækkelig og småtskåren racisme pakket ind i floskler om "sammenhængskraft", "danskhed" og "forsvar for danske værdier". Fri mig for alt i verden for at DF skal forsvare mine værdier, uanset om disse kan kaldes danske, universelle eller amagerkanske!

De sociale problemer, der vitterlig findes i miljøer af nydanske medborgere er DF da ikke det fjerneste interesseret i at løse. Som vores allesammens yndlingsdebattør her på siderne, Otto Bismarck så smukt og enkelt skriver ovenfor, så er integration da ikke en for fem flade øre interessant, vi vil ikke have dem!, er sandheden om racisterne. DF lever af at opildne til had. De er endda helt åbne omkring deres hadske måde at definere sig selv negativt ift en hel befolkningsgruppe: betegnelsen "anti-muslim" er et adelsmærke! (Krarup). Løsninger er ikke interessante, dels lever DF af at konstruere konflikt mellem "dem og os", dels kræver sociale problemer sociale løsninger, og den DF'ske "solidaritet" begrænser sig til danske statsborgere med stamtræet og frikadelleånden intakt. Dels gider DF'erne sguda ikke dele velfærd med sådan nogle sorte tørklædebærende avekatte, vel?

Så ja, DF'eren har desværre mere ret end, man kunne ønske sig. Man ser racister alle vegne, og de er hverken spøgelser eller fremmanede fjendebillede, de er lidt for ægte og alt for magtfulde.

Og hvorfor er sådan nogle "venstrefløjsromantikere" så åh så besværlige og på tværs, hvorfor kan vi ikke bare klappe hælene sammen og gællerne i? Det er der fæere gode og desværre fortsat aktuelle årsager til.

Racisme er per definition et formørket dehumanerende menneskesyn, der - udover at være drønhamrende usympatisk - splitter og skaber frygt, had og konflikt fremfor at samle og skabe sammenhold og muligheder mellem mennesker.

Racisme og nationalisme, dvs herunder også islamofobi, udspringer af forestillingen om det fremmede og ukendtes farlige konkurrence, der må gøres til fjende og bekæmpes. Jvf fx Per Erik Rønne i starten af debattråden. Konstruktionen af sådanne fjendebilleder gør blind for de fælles sager, der uden fjendskabet kan findes enghed om. Fx kan dem, der sidder på størstedelen af flæsket i samfundet og skummer fløden på almindelige menneskers bekostning, ånde lettet op sålænge krudtet bruges på at kæmpe for visse symbolske værdier og at bekæmpe andre, fremfor at rette kampen imod førstnævntes ejendomsret til det, vi andre skaber.

Tilbage til DF'erens påstand om, at "venstrefløjsromantikere" ser racister og nazister allevegne. Nu er den samlede nazistiske bevægelse som bekendt temmelig marginaliseret i Danmark, og tak for det. Men uanset, at nationalsocialistiske marcher og lignende ikke trækker særlig mange deltagere, så ville det være ekstremt naivt at tro, at nazismens ideologiske grundpille, raceteorien, ikke nyder temmelig stor udbredelse i dagens Danmark. Blot er det dog langt fra alle, der på den ene eller den anden måde taler og/eller handler ud fra denne, der er sig dette bevidst. Rigtig mange mennesker vil opfatte sig som helt almindelige demokrater og dække sig bag frygt for islamisering, national konservatisme og sågar frihed (sic!), selvom der i sidste ende er tale om en grundholdning, hvor etniske danskere er repræsenterende det gode og de(t) fremmede det modsatte, hvorfor det danske/"vestlige" er overlegent og skal dyrkes og det fremmede bekæmpes. Dette skiller sig meget lidt ud fra den nazistiske raceideologi og dyrkelse af det nationale.

Det betyder ikke, at DF er et nazistisk parti. Og det betyder ikke, at alle, der på et tidspunkt har stemt eller overvejet at stemme på DF nødvendigvis er racister. Men det betyder, at DF's agenda og ideologi er en ekstrem nationalisme kombineret med fremmedhad, hvilket gør partiet og dets ideologer nært beslægtet med bl.a. den fremstormende neofascisme, vi ser i Italien for tiden.

http://www.modkraft.dk/spip.php?page=nyheder-artikel&id_article=7853

At den aktuelle situation i Danmark er rædselsfuld, skal der ikke være tvivl om. Danmark trænger så meget til et regringsskifte og et opgør med racismen. Men der er desværre ingen grund til at tro, at DF og landets højrenationale og yderligtgående islamofobiske segmenter ikke vil gå til yderligheder. I vores nabolande Sverige og Tyskland organiserer højrenationale racister sig som ikke set siden 1930erne.

Denne uhyggelige tendens skal have alt det modspil, den kan få. Hvilket bl.a. betyder, at debattører med antiracistiske holdninger (hjertet til venstre) selvfølgelig ikke bare kan sidde alt det pinlige sludder, der skrives i kommentarfelterne på disse sider overhørigt.

DF er ikke et seriøst politisk parti, det er en bevægelse for racister og frygtstyrede mennesker, der falder for racisters hadefuldheder. Det bliver en smuk smuk dag, den dag DF sættes uden for indflydelse!

Beklager det blev lidt langt. Her bringes en forkortet version til de travle eller utålmodige:

Det bliver en smuk smuk dag, den dag DF sættes uden for indflydelse!

:-)

Oluf Carstensen: "Det er tydeligt at du ikke har kontakt til erhvervslivet. Jeg har arbejdet op mod 25 år i både den private og den offentlige sektor, og jeg kan love dig for at de stillinger der slås op er mere end reelle."

Jeg har godt 10-12 års erhverserfaring fra før jeg startede på universitetet, men netop fordi jeg mentalt gik i stykker over dét (typen af) arbejde søgte jeg boglig uddannelse så jeg kunne nære mig selv ved hovedets (og ikke håndens) kræfter. Gennem studietiden havde jeg et væld af fagrelevante jobs - alle på steder der langsomt beskæres af skiftende regeringers grønthøster.
Det er dét jeg bl.a. mener med 'verdens bedste CV'. Til dette skal lægges studenterpolitik og fagligt engagement i et omfang så stort at de andre studerende indstiftede en særpris i mit navn. Netværket fejler ikke det fjerneste, kan jeg fortælle - jeg er i bestyrelsesarbejde adskillige steder og også formand ved en institution, der er mere end stærkt fagrelevant.
Jeg mener at have kontakt og føling. Men...

Men: hvem skal stampe stillinger op af jorden når alle beskæres?
Skulle jeg så have ansættelse et andet sted, skal dén virksomhed være villig til at løbe den risiko det er at ansætte en person i sin første stilling. Noget ingen synes at være villige til. Som uddannet skal man nemlig stille med erfaring i forvejen. Dette svarer på dit spørgsmål om jeg er vilig til at starte et sted: Ja, det er jeg. Men er virksomhederne villige til at ansætte en der ikke har erfaring i forvejen (læs: ansætte en akaemiker i sin første stilling)? Svaret på dette er: Nej, det er de ikke.
Alle afslag beskriver således at den der blev ansat var den de kunne se havde erfaring med det der blev søgt til - således kæmpes der en ulige kamp, hvor man ikke kan komme til fadet før man har erfaring og erfaring fåes KUN ved at komme til fadet.

Jeg skal ikke sige mig fri af at kunne udmønte en virksomheds frygt: at forsvinde til en anden og bedre stilling så snart jeg har fået erfaring. Og det er netop dét jeg ofte får af vide at mit CV viser at jeg vil. For med den virkelyst og dét initiativ jeg har vist gennem hele livet, viser jeg at jeg vil have udfordringer hele tiden - jeg vil have gang i den og jeg har ideer og er innovativ.
Således skulle jeg altså gøre mig dummere end jeg er og gøre mig til en mindre kapacitet for at gøre mig attraktiv for arbejdsmarkedet.
PÅ dén måde vil vi jo få bevist at der ikke er brug for kloge hoveder i landet ;-)

Du skulle måske mere retteligt spørge virksomhederne og ikke mig. Spørg: "Er din virksomhed villig til at ansætte en akademiker i sin første job?"
Det pudsige slår mig i øvrigt med stor styrke: når et menneske ikke kan få arbejde, hvorfor ER det så SÅ indlysende, at det er vedkommende den er gal med? Hvorfor har arbejdsgiversiden altid ret? Hvorfor er arbejdsgiversiden fejlfri?

Oluf Carstensen: "...og hvad kan du så gøre efter 300 afslag?"
Fortsætte den ørkesløse vandring :-)

Oluf Carstensen: "Matcher dine kvalifikationer det der efterspørges?
Hvis du spørger mig er det et klart ja... Men det er jo som ministeriet for beskæftigelse siger: der skal søges realistisk. Men hvem skal afgøre hvad der er realistisk.
Jeg kan jo være ganske overbevist om at jeg er passende i en stilling (således søger jeg realistisk i min egen termonologi). Men en virksomhed kan jo mene at min ansøgning er ganske urealistisk.

Tak for dit lange og velmenende svar.
Beklager hvis mit svar er desillusioneret; men det er svært (læs: umuligt) at tro talen om manglen på kloge hoveder, når ens egen situation er som den er.

@Bo Nielsen

du har fuldstændig ret i af jeg ikke giver fem flade ører for det evigt gentagne mantra "integrations skal lykkes". hvor mange milliarder har det ikke kostet danske skatteydere at importere 200.000 muslimer som ikke har den fjeneste intention om at lade sig integrere i et vestligt samfund.

og hvad har vi så fået ud af at hælde penge ud af vinduet udover larm og ballade, muhammedkrise og intifada-lignende tilstande i skolernes ferier??

at konkludere, at integration af muslimer i danmark aldrig vil lykkes har intet med racisme at gøre. jeg har ingen problemer med polske læger eller tyske håndværkere, men jeg har problemer med befolkningsgrupper som har vist sig kun at indebære omkostninger både økonomisk og social for det danske samfund

Hahaha så nu er muslimer ikke længere farlige samfundsomstyrtere, men et viljeløst instrument i hænderne på venstrefløjen?!

Alfons Åberg for pokker...

Jeg vender lige tilbage til den person, det hele handler om:

Flavia dominerer det danske sprog perfekt; både mundtligt og skriftligt. Hun har knoklet for at tjene penge til sin uddannelse. Hun har haft studiejob i et forsikringsselskab i Danmark. Hun er meget aktiv i foreningsliv, og interesserer sig i høj grad for dansk kultur.

Det er mig uforståeligt, at en højt uddannet person som Flavia ikke kan få lov blive i Danmark. Der er for meget bureaukrati i det danske samfund, og der hersker nogle regler, der ikke respekter det enkelte individs rettigheder. Jeg er med andre ord enig i at det er pinligt og ærgerligt, at vi lever i et samfund, der styres så rigidt af paragraffer med den slags konsekvenser. Især når erhvervslivet hungrer efter arbejdskraft.

Ud over problemerne med bureaukrati når vi skal have tilført nødvendige kulturimpulser udefra i Danmark, så er dette også en sag om hvor ringe forholdet mellem uddannelse og arbejdsmarked fungerer i DK.

Studerende som Flavia bombarderes med højrefløjs retorik ved studiestart, om hvor vigtig viden er for Danmark og erhvervslivet, og så kan de bruge 5-10 år i uddannelsesindustrien på at finde ud af at det var det det var.. retorik.

Erhvervslivet er nemlig en faktor til systematisk fordummelse og ruin af kloge hoveder i Danmark. Politikerne siger erhvervslivet vil have viden, men mener at de vil have løsning af lokale problemer. I dag har erhvervslivet fået så stor indflydelse på uddannelsespolitikken, bla gennem EUs institutioner og retorikken om "videnssamfund" mv, at kommende medarbejdere i dag må tage en cand.merc for at få lov til at lave lønkørsler på personalekontoret. Det er lykkedes erhvervslivet at få gennemført en symbolpolitik, som opskriver erhvervslivets status som vidensforbrugere, mens tilpasningerne i uddannelsespolitikken til erhvervslivets behov i virkeligheden er fordummende og dekvalificerende for de mange der bruger år i uddannelsesindustrien.

Danmark er også et af de lande i verden, der belønner uddannelse mindst. Uddannelserne producerer ganske vist kloge hoveder, og erhvervslivet har brug for dem som statussymboler, men ikke deres viden. De problemer der skal 'løses' i erhvervslivet handler nemlig om hvordan man får den næste transport til Tyskland til at blive billigere end den forrige. Og hvordan det næste buzzord fra populærpsykologien kan blive til sorte tal i HR afdelingen. Og hvordan man kan tilpasse sit 'brand' til den nye 'bæredygtighed's-trend.

Erhvervslivet får i stigende grad lov til at tilpasse uddannelsessystemet til at producere viden der kan løse helt hverdagsagtige kræmmer problemer, der ikke kræver mere viden end at kunne tælle til 10 og papegøjesnakke i den seneste populærjargon. Uddannelsesinstitutionerne er også ved at tilpasse sig dette fordummende kræmmersamfund, og behøver ikke at gøre noget for sine studerende, der alle kommer groft overkvalificerede ud af uddannelserne. Så her er man ved at overgå til et kræmmersystem både eksternt og internt, hvor uddannelsesinstitutionen ikke mener noget om noget som helst, men blot gør nogle aftagere i erhvervslivet og undervisningsministeriet glade, og så er det ellers op til folk selv at glatte sig selv ud så man kan deltage på kræmmermarkedet.

Så vi møder her en historie om Flavia Oregon, der har købt den tomme retorik i Danmark, og som en sød og tillidsfuld person tror på at hvis man nu bare lever op til de forventninger som alle aktørerne stiller op, ja så kvalificerer man sig også. Det emne belyser Steen Tommerup så glimrende, og som Oluf Carstensen så glimrende tilføjer fra den personlige erfaring, så handler det hele om at man skal tilpasse den viden som man får i uddannelsessystemet til den enkelte arbejdsplads' opgaver. Jo, det er da den meget pæne borgerlige version, som er sand hvis man synes det er sjovt at lege blindebuk! Erhvervslivet hungrer nemlig ikke efter arbejdskraft, de hungrer efter vækst på bundlinien, og det får de ikke af vidende medarbejdere, det får de af vidende medarbejdere der vælger at se bort fra deres viden, og arbejde med lortet alligevel 'som om' det handler om viden - det er nemlig en rigtig 'win-win'!

Og den tredje version, begynder så at handle om indvanding og DFs holdninger. Den er jo nærliggende for 'de pæne' der tror på det gode, hopper på retorikken, og som mener de andre versioner er alt for kyniske. Vi HAR jo brug for kloge hoveder, og det ER jo nok bureaukratiet, og så kommer de ådselsædende DF'ere og tilbyder en fremmedfjendsk ramme om diskussionen, som mange køber af mangel på forklaringer. For vi vil jo bare så gerne tro på det vi hører, og andre vil os det gode - så hvis vi bare...

MEN... Vi har ikke noget vidensamfund! Erhvervslivet leder ikke efter 'kloge hoveder'! Arbejdsløse studerende, uanset herkomst, handler ikke om 'integration'! Vi har et kræmmersamfund. Erhvervslivet leder efter mennesker de kan udnytte, og politikerne har meldt sig ind i jagtlauget. Integration er et ord som DF lever af, for at indfange de som falder af vognen og som ikke interesserer sig for at læse retorikken i samfundet på andre måder end den står skrevet.

Så, Flavia Oregon. Selv om naboens græs ser grønnere ud, så er du faktisk bedre tjent med det der hjemme.

Og Steen Tommerup. Hvis du virkeligt mener noget med 'videnarbejde', så bliv forsker eller en anden type aktør der undersøger de problemstillinger som du nævner. Det ser ud til at være dit kald! Kritiske røster er ved at dø ud i samfundet, fordi de alle er blvet nyliberaliserede og nu vil have penge og anerkendelse for det de siger. Så det er måske mere meningsfuldt, og kan gøre noget gavn, men det er ikke mindre 'stressende' i sidste ende.

Så jo, Danmark har brug for flere kloge hoveder, men erhvervslivet har ikke, og pt. er det erhvervslivet der prissætter 'viden'!

Berit, hvorfor læser du ikke svaret fra Kirsten Meier.
Artiklen er jo ikke andet end uvederhæftig kritik af indvandringspolitikken.

Berettiget kritik!

Der er to dimensioner i artiklen som P.Lauritzen og andre debattører burde forholde sig lidt mere til.

1) et helt urimeligt pres og dårlige arbejdsvilkår under specialeskrivningen. Jævnfør artikelens to afsnit:

”I løbet af foråret har Flavia Oregon kunnet se frem til, at hun skulle være ude af landet 1. juni, selvom hendes deadline for aflevering af specialet var 2. juni. Først i maj fik Flavia Oregon tilsagn om, at hun godt kunne blive til 1. juli, så hun kunne få en chance for at forsvare sit speciale.”

I den forbindelse kan man på ingen måde sige at ”(…) Udlændingeservice arbejder målrettet med at servicere disse studerende. Og vi arbejder generelt benhårdt på at understøtte og smidiggøre importen af udenlandsk arbejdskraft til dansk erhvervsliv.” som Kirsten Meier fra deres studiekontor skriver. "

Tværtimod virker de snævre og skiftende deadlines snarere som chikane! Hvad er ellers meningen med, at en specialestuderende med aflevering 2. juni, først for en opholdstilladelse ud over 1. juni i maj, MINDRE END EN MÅNED FØR AFLEVERINGSFRISTEN!!

- og det tilsyneladende begrundet i at den normerede studietid er overskredet, uden hensyntagen til, at det skyldes en lang sygeperiode som følge af trafikuheld.

Uanset om en udenlandsk studerende ønsker at afslutte uddannelsen og forlade Danmark eller om den studerende ønsker at søge om jobsøgningstilladelse, så skal de under uddannelsen behandles ordentligt og rimeligt. Udlændingeservice kan ikke reparere på så dårlig behandling ved at oplyse om muligheden for jobsøgningstilladelse på Informations blog!

2) Hvad har Aalborg universitet gjort for at sikre sin studerende mulighed for at gå til eksamen – og for en evt. re-eksamen som ALLE studerende har ret til? De har tilsyneladende snorksovet!

Jævnfør artiklens to afsnit:

”Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er gået ind Flavia Oregons sag og har netop sendt en klage til AAU. Stina Gammelgaard, der er international ordfører i DSF, mener, at universitetet har tilsidesat reglerne for at komme Udlændingeservice i møde:

"Universitetet burde være gået ind og have bedt Udlændingeservice om at udskyde tidspunktet for, hvornår Flavia Oregon skal være ude af landet, i henhold til reglerne om, at der skal være mulighed for reeksamination," siger Stina Gammelgaard.”

***

Når de vi i Danmark behandler udenlandske studerende på den måde, så skræmmer vi folk væk og skader samtidig danske studerendes muligheder for at læse i udlandet. Og måske vil det glæde P.Lauritzen og andre, der foretrækker tilværelsen i trygge osteklokke. Men den store taber på både kort og langt sigt er de danske uddannelser. Beskæmmende!

@Mokkasinen

Dét var en umanérlig og voldsom fantastisk kommentar! Sidder og læser op af den for min nærmeste omgivelse og vi er betagede af indsigten og erklærer os ganske enige...

Ang. vidensarbejde:
Jeg undersøger så godt jeg kan alle aspekter. Desværre lykkes det ret effektivt DI og DA og andre interesseorganisationer at få skrinlagt og båndlagt undersøgelser der ikke taler deres spin. Eks.: Undersøgelsen der viste at 65% af virksomhederne brugte jobannoncer som led i deres markedsføringsstrategi er umulig at få fat i - men den eksisterer et sted (jeg har læst uddrag af den) :-)

Der er dog et parameter du ikke helt får med i din afdækning af sammenhængen mellem erhversliv og politik: mediedækningen.
Som du antyder at politikerne er i lommen på erhvervslivet, så er medierne det også. Bladene ejes på den ene eller anden måde af interessanter fra erhvervslivet og intereresseorganisationerne.
Således skrives spin'et op af mediedækningen og dem der vil fortælle en anden historie kommer ikke til orde. Eneste avis der sporadisk synes at ville skrive den anden historie, er Jyllands Posten. Her taler jeg om de medier som erhvervslivet selv læser og måske 'lytter' til.

Således kan man sagtens forsøge at undersøge og bruge sit kloge hoved; men det bliver ikke formidlet, da de medier der læses af den målgruppe man gerne ser læse det, ikke optager dén side af historien.

Selv ikke fagforeningerne kan røre på sig, da også de er underlagt det politiske spil, som erhvervslivet styrer. Fagforeningerne kan blot sidde og lade sig styre af de regler og love som politikerne (af erhvervslivet) presses til at vedtage.

Historierne forstummer i massegentagelser af et budskab som ligger langt fra sandheden. Jeg siger ikke at det er en 100% falsk historie de fortæller; men den ER 100% unuanceret. Enhver der forsøger sig med at fortælle en anden historie end den der synes at være konsensus om, vil blive set på med mistroiske øjne.
Gentagelse øger ikke sandhedsværdien, men øger ensporingen.

Jeg må jo beklage at min kritik er blevet så salonfehig at den fører til ros i dette forum. Så mister den sin kant, og fungerer ikke efter hensigten.

Min kommentar var af mere principiel karakter, så jeg vil sende roserne videre til det fine indlæg af Jens Henneberg om de konkrete svigt i Flavia Oregons situation.

@ Tommerup, så er medierne jo interessenter i forhold til disse historier, så at de historier som ikke ser nyttige ud ikke dækkes, er vel forudsigeligt. Medierne spillede da også en stor rolle under nazismen, og de blev da også brugt aktivt til massesuggestion dengang. Men medierne har altid kunnet gemme sig under en folkerealisme, hvor det fra amatørens perspektiv ser ud som om de bare 'rapporterer' fra 'virkeligheden'. Enhver medieanalytiker og journalist ved dog bedre, og medierne synes ikke selv at være interesserede i en seriøs løbende kritisk debat om deres rolle i samfundet på faglige præmisser. Mediedebatten bliver altid kun ført på folkerealismens præmisser.

Men medierne mister også kunder i stor stil i denne tid, og verden drejer heldigvis ikke bare rundt om medierne. Så Tommerup, i din situation er der fare for at du bruger disse kendsgerninger som forklaring frem for som motivation, og derfor min tilskyndelse til din deltagelse i et analytisk erhverv. ... eller et alternativt medie :-)

Et moderne problem er jo at borgerne er blevet ydrestyret af forhåbninger om positiv identitet, anerkendelse og belønning! Tidligere var man mere indrestyret af et 'kald' og sådan noget der kunne lade sig gøre under mere stabile rammer. Men 'kaldet' er ikke dødt, det kræver bare at man kan rumme usikkerhed og manglende anerkendelse mv, fordi få i dag vil gøre ting der ikke kan 'betale sig' i form af disse goder. Her kan du heller ikke være nogen undtagelse, Tommerup, alt andet vil være umenneskeligt. Så argumentet for alligevel at engagere sig i dag er ikke et 'fordi', det er et 'på trods af'!

Så lad os nu ikke blive alt for enige, det er trods alt komplekse ting vi snakker om, og fremtiden er ikke forudbestemt.

Jens Henneberg, hvis du havde læst mit første indlæg i tråden ville du vide, at jeg mener at hun kan og bør have videre opholdstilladelse.
De to punkter du nævner finder jeg naturligvis også kritisable, men der er grund til at overveje om indvandringspolitiken, altså reglerne for opholdstilladelse har skylden.
Det er efter min mening den studerendes eget ansvar at gøre opmærksom på et specielt problem. Hverken udlændingeservice eller landets universiteter kan vel følge hver enkelt student.
Når jeg mener ,at kritikken er uvederheftig, så skyldes det at ét enkelt eksempel bruges til en generel kritk af lovgivningen. Det er samme metode som artiklen om starthjælp og desværre flere andre, som kvindelige journalister har præsenteret os for i Information. De har alle yderligere et punkt til fælles. Der stilles ingen spørgsmål til den interviewede. Her ville jeg gerne vide, hvorfor vedkommende er sygemeldt et år pga. en hjernerystelse. Det lyder ikke troværdigt. At spørgsmålet ikke stilles, er så eget mere kritisabelt, fordi det jo er den sygemeldelse, der forårsager, at hun kommer i tidsnød.
Jeg er relativ sikker på, at sagen får en positiv udgang, hvis man ellers kan stole på, hvad resten af artiklen påstår.

@ P.Lauritzen.

I dit første indlæg skriver du kort og godt: ” Fjols, han blev ikke udvist!”
Det er nok ikke det du hentyder til… Men prøv at skru ned for arrogancen.

I dit næste indlæg skriver du, at Danmark har brug for flere kloge hoveder, men fordi du mener kritik af Danmarks stramme indvandrerpolitik og journalistens kritiske dækning af lovgivningen og dens konsekvenser på området er underlødig.

I dit seneste indlæg insinuerer du, at en del af journalistens (i din udlægning) fejlgreb delvist beror på hendes køn!

Tak kaffe…

De to punkter jeg fremhæver, er ikke bare kritisable, de er skandaløse. Problemet er bl.a., at tilfældet i den her sag ikke er et særtilfælde. Det er almen praksis!

Du skriver at det ikke er mulig at følge alle udenlandske studerende, men det er sådan set også praksis. Ikke mindst i sager vedrørende afslutning af uddannelser og søgning om fornyelse af opholdstilladelse med videre. Som det fremgår af artiklen har Flavia Oregon fået forlænget sin opholdstilladelse fra 1. juni til 1. juli, så hun har altså været i direkte kontakt med udlændingeservice. Men hvorfor kommer forlængelsen UNDER EN MÅNED før hun skal aflevere?

Uendelig langsom sagsbehandling er desværre også en del af praksis i Udlændingeservice. At souschefen for deres studiekontor ser sig nødsaget til at skrive på denne blog, er slet og ret damage control.

Der stilles i øvrigt mange spørgsmål til de interviewede. Ellers kunne de jo ikke citeres. Din manglende forståelse af mulige eftervirkninger fra hjernerystelser siger mere om din viden om emnet end om fakta. Det er ikke mit indtryk, at du besidder stor lægefaglig viden om området.

Hvis en studerende ikke-EU-borger efter endt uddannelse i Danmark gerne vil arbejde her, så er det muligt inden for tre – og kune tre! – kriterier:

1) Man skal have en uddannelse som de danske myndigheder pt vurderer som efterspurgt. Det er som regel læger, sygeplejersker, ingeniører og lignende fag. (Hovedsageligt naturvidenskabelige fag. Ikke fx samfundsfaglige fag).

2) En årsløn på minimum 450.000 kr. (not likely for en førstegangsansat akademiker!).

3) Man skal være specialist – og det afgøres af arbejdsplads, fagforening og myndigheder i fællesskab.

Der er altså ikke just åbne muligheder på det danske arbejdsmarked. Det mener jeg er en rigid og tåbelig lovgivning, der på sigt er til skade for det danske arbejdsmarked, erhvervslivet og uddannelsessektoren.

Det er så hvad det er – noget andet er, at selvom vi har en sådan lovgivning, så bør vi som det mindste behandle udenlandske studerende (og udlændinge i det hele taget!) på en god, ordentlig og anstændig måde.

Altså væsentlig anderledes end det tilfælde Information behandler i artiklen ovenfor (– uanset journalistens køn!).

@Mokkasinen

Nej; medierne synes ikke selv at være interesseret i at berette om andet en det som er blevet folketonen - end ikke herværende medie løfter sig ud af erhvervslivets klør.
De tør ikke af hensyn til at blive udstødt (ikke sælge aviser) som den tilbagevendte fange i Platons hule. De frygter at ingen vil kunne forstå dem, så hellere tie end oplyse.

Jeg kæmper skam og bruger ofte et trods som motivation. Men den daglige kamp for at overleve (både fysisk og mentalt) ligger før den ulige kamp mod et sammenholdende system. Ofte er kræfterne ganske enkelt ikke til stede, da man er jaget vildt af enhver der har noget at skulle have sagt ... og også af dem der ikke har noget at skulle have sagt. Jages af Hjortens og hans flok og dem som fuldt og fast tror på ham og hans disciple.

At skrive her, er en del af kampen - den er ganske vist nok spæd, men det er den jeg lige nu har kræfter til. Et håb kunne være at en journalist blev vækket eller en arbejdsgiver motiveredes til ansættelse, så det økonomiske fundament forbedredes - og kræfterne blev bedre :-)

Du siger direkte at jeg skulle tilskyndes at deltage i et analytisk erhverv.
Tja; jeg er bl.a. medieuddannet, men heller ikke indenfor dét erhverv er der brug for hoveder, der er skruet lidt skævt på og tænker ud af boksen ;-)
(de første 50 ansøgninger er i hvert fald sendt til branchen)

@ Tommerup

Tjaa, den historie du fortæller er i tragediens form (som du jo så kender alt til også i dit arbejdsliv). Tragedier er jo skruet sådan sammen at de stikker til empatien bla gennem følelser af sorg og tab.

Sådanne følelser vækker din historie, og de bearbejdes jo bedst af bare at blive følt til ende. Det vil jeg så gøre, og håbe på at fortælleren har en overraskende og kreativ pointe gemt til sidst, og måske endda ender til at bryde genren til en mere romantisk slutning.

Ellers har tragedier jo en tendens til at blive kedelige, og kan dermed ikke nå nobelske højder :-)

Det samme gælder vist for Flavia Oregon, og disputsen mellem Henneberg og Lauritzen.

Good news er dog at hvis der er en forfatter, så er der også altid en læser, og hvis læseren ikke kan lide historien, så kan den forfattes anderledes (for nu at stikke virkelighedsfjerne blår i øjnene) :-)

Henneberg, du taler om arrogance. Hvad du skriver, er ikke andet end politisk spin. Din evne til kritisk analyse af artiklen er desværre under lavmålet, fordi du allerde har bestemt dig til at klappe i hænderne, inden du har læst den.
Hvis journalisten havde spurgt til sygdommen, så havde vi måske kunnet få oplyst, hvad den normale procedure er i tilfælde af sygdom. Vi kunne måske også have fået oplyst om tidspresset skyldes forsinket ansøgning eller langsom sagsbehandling, som jo bare er din påstand, uden belæg.
At kvindelige journalister har skrevet den slags følelsesporno her, er fakta. Det har sikkert mere med journalistisk kvalitet end med køn at gøre, men at det skulle være nødvendigt at gøre opmærksom på det, siger en del om dig.
Hvis der noget jeg ikke kan snuppe, så er det den slags poliisk korrekthed

@ Lauritzen

Normal procedure i tilfælde af sygdom er såmænd bare at man holder orlov fra sin uddannelse. I forhold til udenlandske studerende er der nogen særlige bestemmelser, om at de skal færdiggøre uddannelsen inden for normeret tid med max et års forsinkelse uanset hvad den så måtte bero på - og her er det så endnu engang, at en rigid lovgivning er til gene for internationale studerende (og lugter af diskrimination...).

Det er dig der bringer køn i forhold til journalistik ind i diskussionen. Jeg kommenterer på det, og du føler dig truffet. Forståeligt, for det er sm[ligt og useriøst. Og ja, politisk ukorret.

Artiklen er publiceret på www.arbejderen.dk d. 29-05-2008

Danskere diskrimineret

Amnesty International beskylder den danske regering og folketingsflertal for bevidst at diskriminere danskere, der ikke er født med et statsborgerskab

Danmark diskriminerer flygtninge, indvandrere og danske statsborgere med anden etnisk baggrund ved at lave love, der bevidst kun rammer disse grupper.

Det mener Amnesty International i sin årsrapport for 2008, der blev offentliggjort i går. Den kritiserer Danmark for, at man kun er rigtig dansk statsborger, hvis man er født dansk.

Det er det såkaldte tilknytningskrav, som skal gøre livet surt for danske statsborgere af udenlandsk herkomst, der ønsker at blive familiesammenført med sin ægtefælle.

- Man sætter en skillevæg op for danske statsborgere som ikke har boet her i 28 år, siger pressechef i Amnesty International Danmark, Ole Hoff-Lund til Arbejderen. Han mener, at Danmark dermed er på kollissionskurs med internationale standarder mod diskrimination.

- Ligesom med starthjælpen ser vi desværre et politisk flertal, der benytter sig af alle mulige krumspring for at lovene ikke ligner diskrimination. Man sørger for, at lovene også kan ramme etniske danskere, men hvis man ser på de, der får starthjælp, så har 94 procent en anden etnisk baggrund end dansk, siger Ole Hoff-Lund.

Amnesty Internationals Årsrapport 2008 kritiserer ligeledes forholdene i de danske asylcentre. Den citerer FN`s Torturkomité for at have udtrykt bekymring over de lange tidsrum, som asylansøgere har boet i centrene.

'I henhold til tal fra Europarådets Kommissær for Menneskerettigheder har 40 procent af alle asylansøgere i Danmark siddet i disse asylcentre i mere end tre år', skriver Amnesty i årsrapporten.

- Regeringens halvhjertede forsøg på under valgkampen at tilbyde nogle få at flytte udenfor centrene kan ikke løse de grundlæggende problemer med, at asylsøgerne mister enhver kontakt til det omgivende samfund, siger Ole Hoff-Lund.

Ifølge ham viser alle undersøgelser, at asylsøgerne især bliver syge af ikke at kende noget til deres situation om en time - frygten for at skulle udvises til en uvis fremtid næste dag.

Men måske er der hjælp på vej. En samlet opposition er blevet enige om at kritisere regeringen i en forespørgselsdebat i Folketinget om asylcentrene. En af initiativtagerne er Ny Alliance udlændinge- og integrationsordfører, Jørgen Poulsen.

- Vi er enige om en ordlyd, der går på at regeringen ikke har levet op til sine løfter, og vi vil nu sikre, at ingen asylsøgere opholder sig i et dansk asylcenter udover en periode på seks måneder, siger han til Arbejderen.

Han er enig i rapportens kritik af reglerne om starthjælp og tilknytningskrav ved familiesammenføring.

- Alle kritikpunkter er absolut relevante. Det her er rent faktisk Ny Alliances politik på området, siger Jørgen Poulsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken integrationsminister Birthe Rønn-Hornbech eller ministeriets presseafdeling.

/gp

fra: http://hjernerystelse.dk

om Hjernerystelsen

Hvad er det ?

Det ved man ikke rigtigt. På nogle hjernerystelser kan man med scanning se små blodansamlinger eller arvæv i hjernen. Blodansamlingerne er fjernet af kroppen på 2-3 måneder. Men symptomerne ses i en del tilfælde, at vare meget længere. Eller selvom man ikke kan måle noget efter en hjernerystelse, har patienten alligevel problemer i lang tid. At det ikke kan måles er nok grunden til, at der er så mange teorier om tilstanden.

....

Hvor lang tid varer det ?

Man kan ikke afgøre til start - eller senere - hvor lang tid det vil tage. Det er generelt antaget, at det også afhænger af hvordan man opfører sig (=altså ikke overbelaster hovedet for meget), men man ved ikke, hvad der afgør varigheden. Det er dog tydeligt, at man har det bedre, hvis man opfører sig ’rigtigt’ – og dermed er tilstanden mindre belastende. Der er også forskel på hvilken skade i hjernen, slaget har gjort.

En videnskabelig artikel konkluderede, at hvis man har mere end to symptomer efter 3 måneder, er det sandsynligt at man stadig har symptomer efter 6-12 måneder. Men jeg har nu hørt om et par stykker, som blev raske efter 4 måneder.

En dansk neurolog har udtalt, at 90% bliver raske indenfor 1 år. Undersøgelser fra 1970'erne siger at 24% har stadig hjernerystelse efter 3 måneder og 15% har stadig efter et år.

Tusindvis har været plaget af det i ½ år, 1 år, eller 2 år, og er kommet sig fuldstændigt. Jeg har hørt om varighed på 3 år og 6 år, hvorefter folk er kommet op på fuldt aktivitetsniveau. Få må leve med mén resten af deres liv. Men generelt bliver det bedre og bedre i længden. Dog! hvis man kører sig for hårdt, så bliver det værre – indtil man har fået hvilet det ud og igen finder det niveau af aktivitet, hovedet kan klare, og igen kan langsomt øge.

Sider