Læsetid: 4 min.

Markant fald i offentlige investeringer under VK-regeringen

De offentlige investeringer i bl.a. skolebygninger og jernbaner er faldet markant under VK-regeringen, viser en opgørelse fra AE-rådet. 'En tikkende bombe', kalder skolelederne det. Regeringen er løbet fra sine løfter, mener Socialdemokraterne
Indland
19. maj 2008
Trods regeringens løfter om øgede investeringer i nedslidte skoler og jernbaner, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at de offentlige investeringer er faldet markant, siden VK-regeringen trådte til i 2001.

Trods regeringens løfter om øgede investeringer i nedslidte skoler og jernbaner, viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at de offentlige investeringer er faldet markant, siden VK-regeringen trådte til i 2001.

Steffen Ortmann

Regeringens skattestop og stramme tøjler om den offentlige økonomi har givet et kolossalt efterslæb på byggeri og vedligeholdelse af skoler, jernbaner og på handicapområdet, viser en ny opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggør i dag.

"Det investeringsniveau, vi har set indtil nu - og som man også påtænker de kommende 10 år - er ikke tilstrækkeligt til bare at vedligeholde de offentlige bygninger og anlæg," siger økonom Martin Madsen fra AE-rådet.

På skoleområdet er det blevet til a alt 1,2 mia. færre kroner til byggeri og vedligeholdelse siden 2001 i forhold til niveauet i årene før VK-regeringen trådte til - mod en stigning på 5,6 milliarder kroner i de seks år før regeringsskiftet.

Faldet i investeringer er sket, samtidig med at antallet af børn i den skoledygtige alder er steget med cirka 52.000.

Også på baneområdet og på området for handicappede og socialt udsatte er der siden regeringsskiftet sket et fald, hvor der tidligere var stigninger, viser opgørelsen.

"En tikkende bombe," kalder Anders Balle, der er formand for skolelederne i Danmark, situationen på folkeskolerne.

Skattestop får skylden

"Når nedslidningen går så meget ud over bygningernes kvalitet - når de bliver så svampebefængte og ødelagte, at man er nødt til at rage dem ned og bygge nyt i stedet for at renovere - så er det et kæmpemæssigt samfundsøkonomisk problem. Og som jeg plejer at sige: Når skoleelever tvinges til at færdes i en svinesti, så opfører de sig også derefter," siger Anders Balle.

Han oplever, at VK-regeringens skattestop har været med til at sætte fart i den dårlige udvikling.

"Det er ikke viljen, der mangler ude i kommunerne. Men regeringen har et enormt stramt tag om kommunernes økonomi. Hvis de bruger pengene, blive de simpelthen straffet," siger Anders Balle.

Han vurderer, at der er behov for "et næsten trecifret milliardbeløb" for at bringe skolerne i en acceptabel stand.

Finansordfører Morten Bødskov fra Socialdemokraterne raser over tallene.

"Det her viser sort på hvidt, at regeringen udsulter den offentlige sektor. Man prioriterer ikke investering i de offentlige bygninger og i den offentlige infrastruktur, og man giver ikke kommunerne mulighed for at udbygge den offentlige velfærd. I stedet lægger man op til anlægsstop og meget stramme økonomiske tøjler," siger han.

"En harmdirrende Fogh stod sidste sommer og sagde, at nu skulle det være slut med nedslidte bygninger og beskidte toiletter i skolegården - men siden har regeringen ikke foretaget sig noget som helst," siger Morten Bødskov.

'Et mega-bluffnummer'

Kort før valget i efteråret 2007 lovede regeringen at oprette en såkaldt 'kvalitetsfond' til medfinansiering af byggeri og modernisering på 'centrale borgernære serviceområder'.

Og i pjecer under valgkampen sidste år lovede statsminister Anders Fogh Rasmussen "en massiv investering på 50 milliarder kroner i offentlige institutioner over de næste ti år".

"De 50 milliarder er ikke nævnt med et ord i den finanslov, som vi netop har vedtaget. De er forsvundet som dug for solen", siger Morten Bødskov.

Han henviser desuden til AE-rådets beregninger, der viser, at de lovede 50 milliarder ikke vil betyde noget løft i de offentlige investeringer. Selv med de ekstra midler vil de forblive på niveau med, hvad de gennemsnitligt har ligget på igennem de sidste 25 år, nemlig 1,8 procent af bruttonationalproduktet, skriver rådet.

"Kvalitetsfonden og løfterne om et megaløft til velfærden var et mega-bluffnummer. Et kæmpe løftebrud. Helt aktuelt behandler vi nu et lovforslag fra regeringen, hvor man dikterer et anlægsstop i kommunerne i år og næste år. Det rammer lige ned i det her og vil bare forværre situationen yderligere," siger Morten Bødskov.

Lars Løkke Rasmussen vil ikke vedkende sig, at der er sket et fald i de offentlige investeringer.

"Hvis man ser konkret på situationen lige nu og her, så har kommunerne et historisk højt anlægsniveau i størrelsesordenen 16,8 milliarder kroner. Det vil stige yderligere over de kommende år", siger han.

Lars Løkke Rasmussen afviser, at de 50 milliarder er forsvundet. Han henviser til, at Kvalitetsfonden som led i regeringens 2015-plan først skal indfases fra næste år.

"Det betyder, at der sker et løft i offentlige investeringer, der ikke bare er i takt med den almindelige velstandsudvikling - altså med løftet i BNP. De offentlige investeringer stiger fra 1,7 til 1,8 procent af BNP - så der er altså tale om et realt løft", siger Lars Løkke Rasmussen.

AE-rådets opgørelse vise ellers, at investeringerne har ligget stabilt på 1,8 procent af BNP i gennemsnit både i perioden 1993 til 2001 og perioden 2002 til i dag?

"Man kan altid vælge nogle intervaller. Det, man konkret kan sige, er, at i indeværende år har vi et investeringsniveau på 1,7 procent af BNP. Det stiger over de kommende år - og det stiger fra et meget højt udgangspunkt," siger Lars Løkke Rasmussen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det bliver ikke rigtigere, blot fordi regeringen hævder, at alt er godt, for vi kan alle iagttage, hvordan pengene forsvinder uden at komme infrastruktur eller andre offentlige opgaver til gode. Hvor bliver de af? Løkke Rasmussen kan vel ikke køre i taxa for dem allesammen, og vel slet ikke nu, hvor han har ministerbil...

Konspirationsteoretikeren i mig har et spinkelt håb om at Fogh, under dække af sin nuværende socialliberalisme/socialdemokratisme, i smug arbejder for en afmontering af en stor del af den offentlige sektor. Dette sker gennem udsultning af den, eller som Fogh vil vide, hvad vi kapitalister betegner som "Starve the Beast"-metoden.
Der er flere ting der indikerer dette, ovenstående er endnu et tegn, men primært var det destruktionen af strukturen og organiseringen i SKAT som startede dette tankespind hos undertegnede.

Jeg erkender dog blankt at det er ønsketænkning og at ovenstående "hvor bliver pengene dog af?" med al sandsynlighed skal tilskrives det ineffektive og nepotistiske planøkonomiske system, som vi danske skatteborgere lider under hver evigt eneste dag.

Jeg tror, Kjærsgaard, at du desværre har ret: det er, hvad der foregår, og hvad der er foregået i de sidste mange år, begyndt allerede under Nyrup Rasmussen. Jeg kan ikke dele din tiltro til den vildtvoksende kapitalisme, tværtimod er det årsagen til alle de ulykker, mennesker slås med verden over, fuldkommen bevidstløs produktion af idiotiske ting inkluderet.
Faktisk kom dit indlæg dog som kaldet, for jeg savnede et sted at smide det efter min bedste overbevisning uomgængelige sandhed, at intet godt kommer af en bestræbelse på at tjene penge. Af det får man kun nivellering af kvalitet, ånd, etik, integritet og menneskelig forråelse.

Jeppe Brogård

Hej PeterH. Tak for dine indlæg. Jeg har i nogen tid rumlet med en fornemmelse af, at den borgerlige retorik om, at samfundet blot er en uretmæssigt pengeforbrugende skatteundertrykkelse er gået dem til hovedet i svær grad.

Det er som om, de slet ikke ved hvad et samfund er og hvilke opgaver, der ydes i det danske. Følgelig kan de ikke forstå, hvor pengene bliver af. Man kan ikke respektere det, man ikke forstår. Kan du følge mig?

AEs tal ser lidt mærkelige ud i forhold til artiklens tal for andelen af BNP. AE siger underskud, BNP siger status quo. Forklaring udbedes, Christian Lehmann.

Hvis det er AEs tal, der er sande er det katastrofalt. Regeringens tommelskruer på kommunernes selvtændighed er så vidtrækkende, at hvis de bliver udsat for force majoure på fx en skole, kan de kun reparere den hvis de samtidig sparer de 50 mio kr på noget andet, som fx. børnepasning eller undervisning.

ja, nattevægterstaten er lige om hjørnet. Få nu styr på vrangforestillingerne!

Lol vi er vist ved at gå agurketiden imøde med denne artikel. Fald i offentlige udgifter med VK regering. Det er da en ikke-nyhed!

Langt mere interessante er læsernes kommentarer, og jeg hæftede mig ved et citat fra Kjærsgaard "...det ineffektive og nepotistiske planøkonomiske system..." som PeterH fortolker som en henvisning til SR regeringens periode.

Jeg synes ellers den rammer lige på sømmet med VK..

Mokkasinen, ingen tvivl om, at det passer på VK; men det begyndte allerede med den genopretningspolitik, Nyrup førte i 90erne.
Det var den, der slog den moralske bund ud af velfærdssamfundet ved at indføre et parallelt arbejdsmarked for arbejdsløse - samtidig med at der tydeligvis var masser af opgaver, der blev tilsidesat, og som vi nu lider under forsømmeligheden af (infrastrukturen er det tydeligste område).
Nyrup undlod at benytte klassisk keynesiansk genopretningspolitik og gav os dermed begyndelsen til et slavesamfund.

PeterH, ja absolut. Hele rørelsen tog fart med Nyrup i 90ne som var inspireret af New Labour i England. Og som samfundet former sig nu, er vi på vej til at bane vejen for nye totalitære regimer som bare venter på lejligheden til at udnytte nutidens fordummede befolkninger. Omend der nok er langt til det i DK, trods alt. Men DF er hele tiden ude med følere, og præsser grænserne..

Jeg mener dog, som flertallet af politikerne i 90ne nok også kom frem til, at den Keynesianske økonomiske model har slået fejl i forhold til at kompensere for markedets svagheder, og at velfærdsstaten ikke kan bestå i sin første generation. Derimod er jeg også absolut uenig i at alternativet er markedsfundamentalisme, hvor vi skal acceptere de utilsigtede konsekvenser som en pris for 'friheden'.

Så vi har brug for en ny statsvision all over, og jeg tror lidt på en model der søger mod global bæredygtighed, omend den vej bliver stenet - for menneskers griskhed er blevet legitimeret under de nuværende VK værdier. Men hellere lidt kamp, og den så viser sig som værd en indsats..

Sq da klart!
SR inviterede jo kulturberigere, der koster os 44 mia. DKK hvert år.
Sur røv.

Artiklen dokumenterer hvad vi der arbejder i undervisningssystemet i flere år har kunnet mærke: en konstant reduktion af ressourcer under dække af "harmonisering", "effektivisering", "rationalisering", etc.
Finder det som udgangspunkt ok at være med til at spare når det er nødvendigt. Dog svært ved at acceptere nedskæringer på børneområdet, når vi "har råd til at købe hele verden", og når vi har råd til at bruge milliarder på krige i langbortistan.

Per Vadmand

"Mokkasinen" (hvorfor skriver du dog under pseudonym?): "Fald i offentlige udgifter med VK regering. Det er da en ikke-nyhed!"

Nej, det er det faltisk ikke. Det er et faktum, at skatter og offentlige udgifter generelt hidtil er steget mere under borgerlige end socialdemokratiske regeringer. Når det ikke er sket nu, skyldes det selvfølgelig, at denne regering i realiteten er den mest betonideologiske i Danmark siden Madsen Mygdal i 1928-29. Og forklaringen hedder simpelthen "skattestop". Dette mantra har umuliggjort enhver udvikling af serviceniveauet i dette land.

At Jørn Bent benytter også denne tråd til et surt opstød af indvandrerparanoia, er til gengæld en ikke-nyhed.

Jeppe Brogård

Christian Lehmann, din artikel stiller et spørgsmål, som en journalist kan bore i. Jeg forstår godt, at du har bregt nyheden, men der mangler altså noget. Hvilke tal passer? Artiklens absolutte tal viser reduktion. De relative tal viser status quo i forhold til BNP.

PH. Hvad mener du med vrangforestillinger?

@ PeterH

Jeg synes det er ærgerligt at du mener at alt ondt kommer af ønsket om at tjene penge. Ønsket om at tjene penge kan selvfølgelig medføre slette aktiviter som fx moderne politik eller lejemord, men i langt hovedparten af tilfældene medfører det vidunderlige ting som fx billige computere, fladskærme og internetforbindelser som vi jo bruger i skrivende stund. Måden vi undgår det første er gennem fornuftige moralkodekser og love, men hvem laver så dem og hvordan forvaltes de? Det er primært her vores samfund går galt IMHO.

@ Jeppe B.

Jeg forstår godt hvad et samfund er og hvad det indeholder. Netop derfor stiller jeg spørgsmålstegn ved vores nuværende model. For hvis vi tager et par eksempler på de opgaver der løses i vores samfund, fx undervisning og sundhed, så betaler vi, i hvert fald i forhold til alle andre lande, gennem næsen til disse områder. Her vil jeg så mene at vi ikke får valuta for pengene og at det skyldes den måde de rent økonomisk er konstrueret på (planøkonomisk).
Hvis vi kapitalister kun kunne påpege det moralske problem ved det nuværende tvangsbeskattelsessystem, så ville vi stå en del svagere end vi (desværre) står nu, med verdens højeste skattetryk, de 5. laveste vækstrater i alle OECD-lande de sidste 10 år, uhørt meget grov kriminalitet, 1/4 af alle mennesker i den arbejdsduelige alder udenfor arbejdsmarkedet, skrantende og dyre offentlige kerneydelser, et nepotistisk politisk system, tre agressionskrige på 9 år osv. osv., i dette det mest "lige" land i verden med dets højtbesungne "velfærdsstat".

@ Mokkasinen

Ja naturligvis gælder mit citat også i den grad for den nuværende regering :-)

Jeg vil mene at din og Peters fokusering på 90'erne som start for al denne dårligdom er lidt unøjagtig. Forstår godt jeres pointe omkring totalitære regimer og er enig langt hen ad vejen, men mener egentlig at det er noget der starter langt før, bare tænk på K.K. Steincke (om nogen manden bag velfærdsstaten) og hans succesfulde initiativ med tvangssteriliseringer af "tabere" i 20'erne og 30'erne. Statselitens magtfuldkommenhed overfor borgerne er ikke noget nyt i vores lille land :-/

Peter Jespersen

Jeg tror desværre at Kjaergaard rammer hovedet på sømmet når han henviser til "Starve the Beast"-metoden. - det er lige præcis det der foregår. Det eneste punkt hvor den offentlige sektor egentlig har oplevet reel vækst er i forbindelse med overvågnings og administrationsbyrden, der en del steder overgår det arbejde som de ansatte ellers burde udføre. Samtidigt indføres ordninger der gøder jorden på det private marked. Det drejer sig primært om hospitals- og plejehjems- og hjemmehjælpsområderne.
Dog er der også tydelige tegn i uddannelsessektoren, hvor Videnskabsministeriet har gjort sit bedste for at få gjort plads til private universiteter (Harvard har dog afslået tilbuddet) og brugerbetaling, igennem sine såkaldte ambitøse reformer (Alt hvad VK gør er jo ambitiøst, selv når de intet foretager sig) og Bertel Haarder har gjort sit bedste for at kuldsejle alle grunduddannelserne - sidste gang han sad på den taburet tog dte næsten et årti at få rettet det hele op.

Lise Pedersen

AE's undersøgelse kan måske diskuteres i detaljen af folk, der interesserer sig for fagøkonomi, men jeg er overbevist om at hovedkonklusionen er rigtig:
At den nuværende regeringen har "talt" budgetterne langt større end de reelt har været. En indikation på dette er f.eks. at ministrene bruger de samme standardudtryk som: "Historisk løft". Man skulle tro det var den samme drejebog de allesammen har lært udenad.

Et eksempel på denne strategi med at "tale et budget op" er Helge Sanders bevillinger til universiteterne. Også her er der tale om et "historisk løft" i basisbevillingen på 1,2 mia. kr fra 2002-2008. Det lyder jo unægteligt af mange penge, men man behøver ikke udvidet ledvogter-eksamen for at regne ud at det er ca 170 mio. kr om året -til deling blandt alle universiteterne! Som oveni er pålagt huslejebetaling, implementering af den nye styrelseslov, fusioner mm. Altsammen "udgiftsneutralt", dvs det skal hentes i de eksisterende budgetter.
Således er ministerens "historiske løft" reelt en underskudsforretning for universiteterne.
Og det er ikke ministerens ansvar..Næ nej, ministeren blander sig ikke i universiteternes forvaltning af pengene. Hvis de må skære ned er det deres egen skyld.

Nøjagtig samme procedure har Lars Løkke brugt i kommunerne.

Jeg synes det er fantastisk at oppositionen ikke har reageret før nu. Det er pinligt og dybt utroværdigt når Morten Bødskov går ud og spiller forarget, og hvor er de andre? I Føtex??

Det er i øvrigt også dybt pinligt for den samlede danske presse. "The gentlemen of the press" har åbenbart følt sig så godt hjemme hos de borgerlige at de ikke har følt større trang til afslørende artikler

Der er vel på det her punkt, som med så meget andet under VK-regeringens dynasti, tale om, at man gennemfører "privatisering med små skridt", hvilket for mig lyder som om, man forsøger at flyve under befolkningens radar ved at gennemføre tilsyneladende uskyldig politik, der samtidig har som konsekvens, at "the beast" netop starveres. Det er uhyggeligt at et samfund i sådan grad kan spises af med skattelettelser, der giver adgang til billige fladskærme og computere, biler og andet, at det fuldstændig mister overblikket til en sådan grad, at fundamentet for, hvad der engang var verdens bedste velfærdssamfund fuldstændig eroderer under vores fødder. Alt imens de toneangivende, ressourcestærke grupperinger i samfundet rager til sig, ser vi mærkbart forringelser for totaliteten i samfundet. Desværre er middelklassen og opefter så vigtigt repræsenteret i vælgerskaren, at mangt og meget landsskadeligt kan gennemføres ved hjælp af billigt valgflæsk og skræmmekampagner (eks. fredningen af boligbeskatningen, førtidspensionsordningen - for blot at nævne to). Sagens kerne er vel, at magt avler magt, og at det er blevet en mission i sig selv at holde på den? Netop derfor er ambitionerne hos vore politikere og "statsmænd" efterhånden blevet personlig berigelse i form af magt og midler; ikke nationens velfærd over en bred kam. Den totale politiske indifferens overfor emner som miljø, bæredygtighed og ægte velfærd (forstået som velfærd for alle - jf. eks. væksten i private sygeforsikringer >< forringelser på det offentlige sygesektor-område) taler vel her deres tydelige sprog? Den politiske vilje til at foretage ubehagelige, men nødvendige tiltag og reformer er pt. lig nul - man vil hellere holde befolkningen, der fordummes af medier og forbrugsfest hen, og dermed holde på magten, alt imens den nedadgående spiral fortsætter.
Og hvad angår kvalitet for pengene i den offentlige sektor, så er jeg ganske enig i, at det i øjeblikket er en total deroute vi er på vej ud i, hvor overvågning af medarbejderne er blevet vigtigere end kvaliteten af deres arbejde. Dermed føres en groft uanerkendende politik, der for mange angiveligt er ligeså vigtig som demotiverende faktor i forhold til arbejdsglæde og tilhørsforhold til den offentlige sektor som lønspørgsmålet (jf. den igangværende strejke) - endnu et eksempel på, at man ved at vifte med en økonomisk gulerod tror, at man kan lulle folk i søvn og dermed til at samtykke. Trist, synd og skam.

Jeppe Brogård

Lise Pedersen
Og Bertel Haarder bruger den også. Gymnasierne har fået selvforvaltning i en grad, så de af sig selv øger klassekvotienten til 35 mens ministeren vasker sine hænder. Han har jo kun ansvaret for budgettet, mens skolerne som noget nyt selv skal få enderne til at nå sammen. uden at de af den grund har fået mere indflydelse på budgettet. Tværtimod.

Kjærgaard
"Starving the beast"-metoden er simpel svindel. Løkke og Brixtofte skabte gennem 90´erne myter om, at Venstre kunne gøre det hele bedre og billigere. Man kan sige, at de fulgte op med dokumentation for, hvor dårligt det offentlige kan ledes. Suk.

Og det uanset, at det offentlige har været underlagt grønthøsteren siden 1970´erne. Det ser man fx af, at den infrastruktur vi lever af hovedsageligt er skabt i tiden før 1970. Selv Københavns Metro fra 90érne giver ikke det fulde udbytte, fordi den ikke understøttes regionalt. Hvorfor massetransporten fortsat sker i bil til regionens centrum. Vores kloakker er et andet eksempel. Deres standard er så ringe, at koleraens tid kun er udsat, fordi sundhedsvæsenet kan håndtere det. Så længe penicilinen virker.

Nu afviser man konsekvent kritik af investeringsniveauet med, at der er flere penge i systemet end før. uanset vækst i inflation og BNP. Og uanset at man har ophobet milliardgæld indenfor aller sektorer i form at ringe vedligeholdelse af de nationale kapitalapparater som fx veje og skoler.

Herlev Hospital står foran udbygning efter Hospitalsplanen for Hovedstadsregionen. Konsulenterne har regnet på driften af bygningen. De siger, at når udbygningen er færdig, vil bygningen kunne holdes stående for en årlig vedligeholdelse til 100 mio kr.

Ting koster. Påstande om det modsatte er useriøse. Problemet med de offentlige udgifter er netop, at det offentlige er så effektivt, at det er lettest at lade ethvert initativ overgå hertil. Så kære Kjærgaard, hvis du vil sænke de offentlige udgifter må du fjerne offentlige ydelser. Det er såmænd meget enkelt.

Jeppe Brogård

Og det var så til Kjaergaard, undskyld stavefejlen.

Lise Pedersen

Tak for gode indlæg. Brix bruger et godt billede, når han siger at regeringen forsøger at "flyve under befolkningens radar". Jeg tror f.eks. ikke der er mange i "middelklasse-Danmark", der ved hvor lidt man skal leve af, hvis man er på den såkaldte kontanthjælp eller starthjælp.

Man skal holde igen med offentlige investeringer, når der mangler arbejdskraft. Og man skal prioritere nødvendig vedligeholdelse frem for nyinvestering i prestigeprojekter som fx Fehmern forbindelse.

Kære nanna. Jeg synes, det ligner et dogme af den religiøse slags, at det lige er de fælles investeringer, der skal holdes igen på, hvis der er flaskehalse. Men bevares, hvis der er mangel på sygeplejesker, må man vel vente med at udvide hospitalerne.

Der skal selvfølgelig også holdes igen på de offentlige investeringer, hvis de antager et omfang, hvor der ikke er råd til at drive dem bagefter. De danske veje er et eksempel herpå. Tjek lige engang, hvor foramet de offentlige byrum er blevet langs med vejene.

Men hvis jeg skulle vælge mellem en velfungerende skadestue og en forøgelse af antallet af spabade ville jeg altså prioritere skadestuen.

@Lise Pedersen
Jeg synes det er fantastisk at oppositionen ikke har reageret før nu. Det er pinligt og dybt utroværdigt når Morten Bødskov går ud og spiller forarget, og hvor er de andre? I Føtex??
Hva'for en opposition?
Er det Det_mener_jeg_også Helle som du hentyder til?

Denne regering har fårmået at centralisere magten, med uddelegere ansvaret. Smart men tåbeligt, bare se hvordan det har virket i anre systemer med centralisme og planøkonomi.