Minister ind i forsker-sag
"Betænkeligt" og "Helt uantageligt" Sådan lyder det fra både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om det faktum, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) i forbindelse med en millionbevilling fik udnævnt to forskere til professorer på forsknings-center FAOS ved Københavns Universitet. "Det er betænkeligt, hvis man kan hæfte sådanne krav på at støtte forskning," siger den socialdemokratiske forskningsordfører Kirsten Brosbøl. Dansk Folkepartis ordfører Jesper Langballe er forarget: "Det er helt uantageligt. Det er at købe sig til stole på en højere læreranstalt, og det vil være et skrækkeligt princip at udbrede," siger han og tilføjer: "Det var nok ikke meningen, at historien kom frem. De to forskere kan have udmærkede kvalifikationer, men nu udsætter man sig for mistanken om, at udnævnelserne ikke er sagligt begrundede," siger han. Både S og DF vil nu stille spørgsmål til videnskabsminister Helge Sander i sagen.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »