Note
Læsetid: 1 min.

Nedskæringer kan ramme KU

Indland
5. maj 2008

Finansloven for 2008 kan blive en kold økonomisk afvaskning for Københavns Universitet (KU), skriver Universitetsavisen. Regeringens krav om en tvungen opsparing på en procent af budgettet for alle statslige institutioner vil på landets største universitet betyde, at der er 40 millioner kroner mindre at gøre godt med i år. KU mister også godt 50 millioner på finansloven 2008 på grund af en omlægning af bygningstilskuddet. Ændringen i bygningstilskuddet var ikke med i det oprindelige finans-lovforslag fra februar, men er først kommet med i den nye finanslov, der blev sendt til universiteterne den 17. april. Det får tilmed virkning med tilbagevirkende kraft for hele 2008. Generelt bliver en større og større andel af KU's indtægter gjort afhængig af, hvor meget der forskes og uddannes, og det gør fremtiden langt mere usikker. Finansloven betyder også, at anden etape af universitetets nybyggeri på Amager må udsættes et år. Ifølge universitetsdirektør Jørgen Honoré afventer man nu årets første økonomiske prognose, og hvis resultatet er meget negativt, kan besparelser blive konsekvensen, skriver Universitetsavisen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her