Læsetid: 5 min.

Den neurotypiske teori om de andre

Antallet af personer med diagnosen autistme er tredoblet de sidste tyve år, men de videnskabelige teorier om autisme har begrænsende og potentielt negative konsekvenser for mennesker med autisme, lyder kritikken i nyt speciale. Også autisterne selv diskuterer og kritiserer teorierne og kalder ikke-autisterne for de neurotypiske
5. maj 2008

Hvordan kan man foretrække sin samling af sneglehuse frem for venskaber og leg? Hvordan kan man få sig selv til at sluge en cykellygte? Hvordan kan man finde tilfredsstillelse i at kigge i telefonbøger i timevis eller sige: "Fuii! Fuii! Fuili," mens man vifter med hænderne og smiler?

Det var nogle af de spørgsmål, som Ditte Rose Andersen begyndte at stille sig efter i flere år at have arbejdet med autister under sine psykologistudier. Men de svar, hun fik i de videnskabelige teorier om autisme, virkede ind-imellem forkerte eller direkte fjendtlige i deres beskrivelse af, hvorfor autister gør, som de gør.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karl Johan Rump

Fin lille artikkel. Men hvor har Ditte Rose Andersen publiceret sine overvejelse?
Det burde i artiklen være understreget at Ditte R.A.s tilgang er ud fra teorierne om autisme.
Jeg er børnepsykiater, og i mit daglige arbejde med diagnostik og rådgivning til børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser arbejder vi i vores børnepsykiatrisk ambulatorium meget med styrkesiderne ved det at være autist.
mvh
Karl Johan Rump

Kære Karl Johan Rump,

mit speciale kan bestilles gennem biblioteket - dets titel er: "Stereotype og særegne - om forståelser af autisme og positionering af autistiske subjekter."
En del af specialet omhandler de positioner, som fremherskende teorier stiller til rådighed for praksis. Herudover beskæftiger jeg mig også med, hvordan sådanne mulige positioner tages op og får praktisk betydning i de officielle anbefalinger til området i Danmark.
Jeg er således helt enig med dig i, at de fremherskende modeller er et tilbud om viden - ikke en deklaration på ,hvad der foregår i praksis.
Samtidig vil jeg dog understrege at modellerne (defekt i hhv. theory of mind, central coherence, eksekutive funktioner) gør særlige (og ikke nødvendigvis af autistiske mennesker foretrukne) positioner mere sandsynlige end andre, og dette har virkelige og følelige konsekvenser i praksis. Selv om praksis netop også er det sted, hvor andre diskurser og positioner tegner sig som mulige. Det, jeg bl.a. efterlyser, er en teoretisering af andre mulige begribemåder, herunder dem, der kan ses kimene til rundt om i praksis, internetfora, selvbiografier m.v.
Tak for din interesse - jeg uddyber gerne nærmere.

Venlig hilsen
Cand. psych. Ditte Rose Andersen