Europas politikere skælver ved udsigten til fortsat stigende energipriser. En efter en er de i den forløbne uge rykket ud med redningsplaner, der skal skærme industri og forbrugere fra de stigende priser. I Danmark har det blandt andet medført en debat om transportfradragene.
Men det er en fejlagtig kurs at begynde at hæve tilskud og sænke afgifter i den aktuelle situation, mener overvismand professor Peter Birch Sørensen.
"At sænke energiafgifterne ville være et trist, men også ulogisk tiltag, for det ville gå imod regeringens erklærede målsætning om at fremme de vedvarende energikilder, på bekostning af vores olieafhængighed. Vil vi af med olien, må vi acceptere, at olien er dyr og vedbliver med at være det," siger Peter Birch Sørensen.
De stigende energipriser betyder nemlig en øget efterspørgsel på vedvarende energi. Det nye marked for CO2-kvoter i EU har været med til at presse energiprisen op, og kombineret med olieprisstigninger giver det et "væsentligt øget incitament for at investere i vedvarende energi," siger Peter Birch Sørensen. Han anerkender, at en række europæiske lande er ramt hårdt på benzinpriserne, men ser ingen grund til panik i Danmark.
"Jeg kan slet ikke se behovet i Danmark, for her slår prisstigningerne ikke lige så hårdt igennem," siger han.
Udbud og efterspørgsel
Samme konklusion kommer fra Martin Ågerup, formanden for den liberale tænketank CEPOS:
"Man skal holde sig fra at regulere på priser ved at skrue på afgifter. Når prisen stiger, er det fordi, der er en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, og den ubalance skal markedet selv spille ud," siger Martin Ågerup.
- Men kommer der ikke et smertepunkt, hvor erhverv går fallit, og samfundsøkonomier går i stå?
"Jo, men problemet er bare ikke prisen, men udbuddet. Der kommer ikke mere olie ud af hanerne ved at skrue ned på afgifterne. Det bedste, politikerne kan gøre for at sænke priserne, er at holde inde med retorikken om at blive fri af olieafhængigheden. Den retorik tager investeringsglæden fra de selskaber, der skal investere milliarder i ny udvindingsteknologi for at komme ned til den olie, som i øjeblikket ikke er tilgængelig," siger Martin Ågerup.
Afmatning og krise
Selv om de stigende energipriser har medført afmatning af den internationale økonomi, er der intet man kan gøre.
"Ingen kan styre markedet, og olieprisen er historisk ustabil, så det giver ikke mening at reagere i den nuværende situation," siger Peter Birch Sørensen.
Akademiingeniør og miljøkoordinator Karl Vogt-Nielsen fra Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) er enig. Men skal politikerne stadig forholde sig i ro, når de protesterende fiskere ikke længere kan brødføde deres familier?
"Ja, selvfølgelig," siger Karl Vogt-Nielsen, der dog mener, at der kan opstå situationer, hvor politikerne kan vælge at kompensere særligt udvalgte grupper.
"Hvis erhverv, man gerne vil beholde, bliver truet på eksistensen, må man give dem et tilskud, men aldrig et generelt afgiftsløft. Og så skal man huske at sige til sine vælgere, at kompensationen kun er en midlertidig løsning," fastslår Karl Vogt-Nielsen.
I onsdags foreslog den franske præsident Sarkozy, at alle europæiske lande i en kollektiv aktion skulle nedsætte energiafgifterne. Det er "meget ugennemtænkt" siger lektor i energi- og miljøøkonomi ved Roskilde Universitet Anders Chr. Hansen.
"Det er helt i strid med den generelle holdning i Europa. Strategisk set er det meget vigtigt ikke at kompensere, hvis man vil være uafhængig af olien."
”Det bedste, politikerne kan gøre for at sænke priserne, er at holde inde med retorikken om at blive fri af olieafhængigheden. Den retorik tager investeringsglæden fra de selskaber, der skal investere milliarder i ny udvindingsteknologi for at komme ned til den olie, som i øjeblikket ikke er tilgængelig," siger Martin Ågerup. (han burde nok have skrevet; ”den olie som kunne blive tilgængelig, men som ikke er det endnu”!
Konklusion: Hvis man vil standse udvindingsteknologien, så skal der virkelig tales om at gøre sig fri af olien, så bliver vi det nemlig!
Men det er ikke det Martin Ågerup vil:
http://ing.dk/artikel/20436?highlight=Foss
Ifølge Martin Ågerup så vil der ikke være mangel på energi her på jorden de første 5 milliarder år. Han går nemlig ind for solenergi. Det eneste han ikke har forklaret endnu, det er hvad vi skal med det kapitalapparat, som kører på olie, og hvordan vi skal bruge det til at omstille sig selv til solenergi. Hvor mange personbiler koster det at lave en personbil, der kan køre på solenergi, hvor mange olieopvarmede huse går der til at lave et hus, der ikke behøver fossile brændsler, hvor mange asfaltveje går der til at skabe en vejbelægning, der ikke er lavet på olieprodukter, hvor mange dieseldrevne skibe går der på at lave et skib, som sejler på solenergi, hvor stor en del af det økonomiske apparat er funderet i olie? Og hvor meget af det kan overhovedet bruges uden olie?
Mangel findes ikke i Martin Ågerups verden. Alt drejer sig om kapitalens volumen, og om det at lade den allokere mest hensigtsmæssigt, dvs. udelukkende bestemt af de købedygtige og dem de har noget at sælge. Han lever så af at sælge sin teori, og den sælger godt hos nogle, mindre godt hos andre.
Kapital er det eneste, der betyder noget. Der findes kun illegitime begrænsninger for kapitalen i omverdenen til det økonomiske system, fordi alle andre begrænsninger end kapitalen selv begrænser kapitalens likviditet og evne til at afhjælpe enhver mangel. Kapital er det eneste der betyder noget.
Martin Ågerup går på vandet lige som Bjørn Lomborg. De ser alting i økonomisk perspektiv, hvor det eneste det drejer sig om, er spørgsmålet om at have råd til at tage sig af den mangel, der følger i slipstrømmen på den karakteristisk økonomiske bestræbelse på at afhjælpe mangelen.
Begrænsningen i gyldigheden af den økonomiske rationalitet er tabu, også på Ínformation, hvor man tenderer mod at miste sin eksistensberettigelse i sit pågående forsøg på at sælge sig selv.
Her er en af de nye teknologier som de høje priser på fossillt brændstof har været med til at fremme:
Uddrag fra artiklen:
"Her er anlægget, der forvandler alger til bio-flybrændstof" fra Ingeniøren
(http://ing.dk/artikel/88494)
"Det hollandske selskab Algealink har udviklet et tankanlæg til at automatisere produktionen af bioolie fra alger. Verdens største flyselskab har sikret sig retten til at tanke det miljørigtige brændstof på fly allerede fra i år, men alle kan få deres eget alge-anlæg leveret.
Algealink kan levere sit produktionanlæg i et lukket rør-kredsløb.
Biobrændstof udvundet af alger er ifølge det hollandske firma Algealink ikke længere en fjern drøm for forskere, som vil sikre vores biler miljøvenligt brændstof, der ikke tager maden ud af munden på fattige i den tredje verden.
Det hollandske firma producerer fikse og færdige algebassiner, så alle kan komme i gang med at opformere alger i tonsvis, lige til at presse energirig bioolie ud af."
"De største anlæg kan fremavle 100 tons tørrede alger om dagen og fylder 53 hektar. De kommer komplet med solpaneler, så processen ikke kræver ekstra strøm, og recirkulation af vandet, hvilket ifølge Algealink fjerner enhver risiko for forurening af nærmiljøet.
Kunderne kan vælge mellem store, åbne bassiner eller lukkede rør, som endda kan placeres indendørs. Desuden er der en særlig version til landmænd, som kan udnytte dyregødning til at få algerne til at vokse."
Men det bliver endnu bedre, for algeproduktionen abosrberer store mængder CO2 fra luften:
"De algeproducerende anlæg skal helst stå i nærheden af en gedigen CO2-forureningskilde, for eksempel udstødningsdampen fra et stort skib eller røgen fra et kraftværk. De behøver store mængder CO2 for at formere sig hurtigst muligt."
Det ville altså være oplagt at lede røgen fra f.eks. tankskibe og kulkraftværker gennem sådan et system.
"20 gange mere brændstof fra alger end fra raps eller solsikke
Og det går stærkt med algevækst, hævder Algealink. Rigtigt stærkt. Algerne fordobler sig selv i firmaets anlæg helt op til tre gange om dagen, men det afhænger meget af både temperatur, lys og algeart. I bedste fald kan man høste alger til biobrændstof hver tredje time, oplyser selskabet.
Sammenlignet med at dyrke afgrøder til biobrændstof kan alger producere 10 til 20 gange mere på det samme areal."
Algealinks system kan også bruges til at rense røgen fra beboelsesejendomme for CO2, samtidigt med, at det fremstiller gratis olie til beboernes biler.
Ingeniøren er en af de medier som har manipuleret mest tendentiøst med fakta omkring hele problematikken omkring klima og miljø.
På den ene side har man promoveret folk som Lomborg og Svensmark. Man har ikke gjort andet end at forlange viden kvalificeret på nogle kriterier, som ikke findes inden for de vidensområder som omfatter klima og miljø.
Man orienterer sig teknisk på Ingeniøren. Her skal viden kunne dokumenteres absolut, deduktivt, på en måde, som kun gælder lukkede og ideelle konstruktioner af teknisk art, men slet ikke for natur og miljø, for slet ikke at nævne sociale og psykiske fænomener.
Enhver tvivl, som gælder spørgsmålene menneskeskabt global opvarmning, er i Ingeniøren kommet den potentielt selvnegerende praksis til gode. Dels har man konstant fremført at sammenhængen ikke kunne dokumenteres, fordi effekterne og deres omfang kun kan sandsynliggøres, dels har man hele tiden ladet som om, at problemerne ikke var andet end et teknisk fiks.
Strategien på Ingeniøren er klar:
- Miljøproblemerne benægtes, fordi man kun kan være næsten 100 % sikker på at de er der, og slet ikke vurdere omfanget og konsekvenserne af dem.
- Hvis der overhovedet er nogle problemer, så er det bare et teknisk spørgsmål.
Ingeniøren er det klart eksempel på den overvurdering af den snævre form for kompetence, som netop fungerer hos folk på Ingeniøren. Dels bøjer man sig ikke for viden som ikke er teknisk, dels påstår man at teknikken kan løse ethvert problem.
For at sætte det lidt i perspektiv, kan man nævne omkostningerne ved nogle af de fiks der omtales på Ingeniøren, f.eks. når det drejer sig om bioenergi udvundet af alger:
”Bassinerne kan leveres i en række standardstørrelser. Det mindste er et pilotanlæg, som er egnet til at eksperimentere med, hvilke algearter der giver det bedste udbytte. Det producerer 3,5 til 5 kilo tørrede alger om dagen, hvilket giver 1,5 til 2,5 liter biobrændstof. Pris: En halv million kroner.”
http://ing.dk/artikel/88494
Og et andet eksempel der handler om at dyrke alger på månen. Artiklen handler om at det slet ikke er så uinteressant at tale om at dyrke månen op:
”Deres forsøg viste, at når blot blågrønalgerne får vand, luft og lys, trives de glimrende i ilmenitpulver.”
http://ing.dk/artikel/86532
Det eneste, man behøver at tilføje, er, at der hverken er vand eller luft på månen. Så er dette tekniske fiks også bristet.
Når det er sagt, skal det tilføjes at selvfølgelig skal der teknik til. Den kan bare ikke løse grundproblematikken; den der handler om, at den økonomiske bestræbelse på at afskaffe mangelen fører til mangel. Men det er for indviklet for ingeniører at forholde sig til, og økonomer for den sags skyld.
Det er helt korrekt, at det er en ubalance mellem udbud og efterspørgsel, der skaber prisstigningerne.
Det forekommer mig , at denne ubalance til dels er kunstigt skabt af OPEC eller ihvertfald nogle af de centrale producenter.
Olien er ikke en vare i et frit fungerende marked, og dermed bliver investeringerne i nye fund og vedligeholdelse af eksisterende anlæg m v også en funktion af politiske beslutninger.
I 70'erne var der megen tale om, at al olie ville være opbrugt år 2000 , og kloge hoveder skrev om, at vi måtte basere os på et 0-vækst samfund.
Det holdt ikke stik , og dagens olieafhængighed er delvist selvforskyldt, idet vi ikke i tide fik udnyttet kerne-energien - nu er Finland i gang med at udbygge kerne-energien, og vi ander bør følge eksemplet samtidig med at indsatsen i forskning og udvikling af alternative energiformer intensiveres.
Der er miljømæssige, økonomiske og geo-politiske gevinster ved at få olie-afhængigheden reduceret.
Jeg kan iøvrigt ikke se, at en vis reduktion i benzin/olie afgifterne ville være til skade - de har for længe siden ( som så mange andre adfærdsregulerende afgifter ) passeret op over det niveau, hvor folk effektivt ændrer adfærd - en vis reduktion vil derfor være uden generel adfærdsmæssig konsekvens.
Vi har lige holdt Memorial Day Weekend her i USA - sårn en fri/minde-dag, som folk typisk bruger til at køre et eller andet sted hen for at have en kort ferie. I år blev der kørt 17 milliarder kilometer mindre end normalt på grund af de høje benzinpriser. Det kan da næsten kun være godt for miljøet, hvar?
Steen Ole Rasmussen.
Algealinks nye system, som du billigt nok prøver at latterliggøre ved at sammenligne med en vild ide om at fremstille ilt og brændstof på månen ved at dyrke alger, er ikke en vild ide.
Systemet ER udviklet og det virker. Det er et "teknologisk fiks" nøjagtigt ligesom vindenergi, vandenergi, geotermisk energi og alle de andre nye smarte greentech-løsninger. Systemet er endda smartere fordi det absorberer CO2 fra luften, mens det fremstiller biololie. Hvis bioolien bruges i højeffektive brændselsceller, vil det alt i alt fjerne CO2 fra atmosfæren under produktionsprocessen og det er en økologisk nødvendighed, fordi der i mange år fremover vil eksisterere kulkraftværker og blive brændt fossile brændstoffer af.
Så hvorfor du udnævner lige netop denne grønne teknologi til at være et "teknologisk fiks" er et mysterium. Har du argumenter?
Der findes andre og bedre måder at løse problemer på, end udelukkende at lade politikerne udstede påbud og forbud. Planøkologi ville i øvrigt blive en endu større (og mere totalitøær) fiasko, end planøkonomien var.
Jakob, Ingeniøren er ikke svær at gøre til grin. Det er jo den selv, der taler om det at dyrke alger på månen, som om det skulle være af nogen interesse. Det fremgår også af dit eget link, at der ikke er økonomi i de former for biobrændsler endnu.
Troen på fikset er en slet skjult undskyldning til at fortsætte den syge praksis.