Læsetid: 3 min.

Ønsker Fogh sagsøgt om EU

En gruppe danskere vil have Anders Fogh Rasmussen for retten for at sende dansk suverænitet til Bruxelles uden folkeafstemning. I går indgav de ansøgning til Justitsministeriet om fri proces. Sagen er en af fire i Europa - tyske, britiske og tjekkiske domstole skal se på lignende spørgsmål
14. maj 2008

BRUXELLES - Hvorfor tilslutter Danmark sig EU's nye traktat og afgiver magt til Bruxelles uden en folkeafstemning? Det spørgsmål vil en gruppe danskere have statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller til at svare på - foran en dommer.

I går blev første skridt til retssagen taget, da juristen Ole Krarup indgav ansøgning om fri proces til Justitsministeriet. Ole Krarup er advokat, mangeårig professor ved Københavns Universitet og indtil sidste år medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

"Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte har handlet i strid med Danmarks Riges Grundlov," lyder udkastet til klagen, der blev indgivet til Justitsministeriet sammen med en ansøgning om fri proces.

De over 20 sagsøgere mener, at Lissabon-traktaten - der blev kaldt EU-forfatningen indtil det franske og hollandske nej i 2005 - afgiver magt og suverænitet til Bruxelles, og derfor burde have været til folkeafstemning i Danmark. I stedet underskrev Anders Fogh traktaten i Lissabon i december, og Folketinget ratificerede den uden større debat i slutningen af april.

De vigtigste kritikpunkter fra gruppen omkring Ole Krarup handler om at overføre mere kompetence til EU når det gælder retspolitik, udenrigspolitik samt menneskerettigheder. Sagsøger-gruppen kritiserer også, at EF-Domstolen træffer politiske afgørelser.

Politikernes egen skyld

EU-eksperten Marlene Wind synes, det er "interessant, hvis vi skal have debatten ad rettens vej - men det er utrolig sørgeligt," siger hun til Information.

"Det havde været bedre at have debatten i en bredere offentlighed," mener Marlene Wind. Hun vil ikke kommentere selve sagen, inden hun har set indholdet, men hun beskylder de danske politikere for at have gemt sig selv og debatten væk. Hun går ikke ind for folkeafstemninger, fordi de efter hendes mening polariserer EU-debatten. Men det kan ikke være rigtigt, at vi så slet ingen debat får, og "at ingen politikere har en holdning til traktaten".

Som EU-ekspert er hun jævnligt ude at holde foredrag.

"Der er så meget gods i den traktat, der er værd at diskutere, masser af nye muligheder for indflydelse i EU. Politikerne har lurepasset, og det er utroligt ærgerligt."

En retssag risikerer at stille hele EU-traktaten i et kritisk lys. Og siden 1972 har EU-debatten i Danmark handlet om, at befolkningen har følt sig ført bag lyset af politikerne og ikke oplyses neutralt.

Den danske retssag vil ifølge Ole Krarup ikke umiddelbart få opsættende virkning i forhold til den danske ratificering af traktaten.

Det kan retssagerne mod traktaten til gengæld få i andre lande.

Sager på vej i andre lande

I Tyskland er to retssager på vej. Den ene ventes anlagt af den konservative Peter Gauweiler fra det bayriske parti CSU. Han siger, at "denne traktat svækker demokratiet i europæisk politik, især indflydelsen for de nationale parlamenter."

Gauweiler har tidligere anlagt sag mod EU-forfatningen, og dengang viste Tysklands Forfatningsdomstol interesse for problemstillingen.

Også den tyske venstrefløj i partiet Die Linke vil anlægge sag. Begge de tyske sager kan få opsættende virkning, forklarer Uwe Hiksch fra forbundsdagsmedlem Dieter Dehms kontor. Hos Linke vil toppolitikere som Oskar Lafontaine og Gregor Gysi gå med bag klagen, der i helt store træk handler om, hvorvidt der bliver flyttet magt fra de folkevalgte til regeringerne, når det ikke længere er de tyske parlamentarikere, der træffer beslutningen, men den tyske regering under sine besøg i Bruxelles og Luxembourg. Den tyske afgørelse ventes i løbet af efteråret, og forbundsregeringen har ifølge Hiksch sagt, at afgørelsen ventes inden den planlagte ikrafttrædelse 1. januar 2009.

I Storbritannien skal Højesteret allerede den 9.-10. juni se på en klage fra rigmanden Stuart Wheeler, der af BBC betegnes som pengegiver for de britiske konservative.

Wheeler mener, at briterne fik løfte om en folkeafstemning om forfatningen, og at Lissabon-traktaten i det store hele betyder det samme. Det bryder de grundlæggende principper om god forvaltning og åbenhed overfor offentligheden. Det britiske Overhus skal stemme om ratificering af Lissabon-traktaten den 11. juni.

Endelig skal Lissabon-traktaten også for retten i Tjekkiet. Det tjekkiske senat stemte den 24. april med 48 mod fire stemmer for at lade en domstol undersøge, om Lissabon-traktaten er i overensstemmelse med tjekkisk lov. Først derefter vil senatet i Prag stemme om ratificering af traktaten. Også her handler det om at flytte suverænitet fra Tjekkiet, ligesom EUs grundretscharter er omstridt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Robert Kroll

Det ville være rart, hvis man undlod at bruge domstolene til udsigtsløse processer bare for at få lidt politisk opmærksomhed.

Danmark er et repræsentativt demokrati, og Folketinget er udtryk for den danske befolknings holdninger - det burde også EU-modstanderne kunne forstå.

EU-modstanderne er et lille mindretal, og et mindretal kan altså ikke diktere flertallet.

Heinrich R. Jørgensen

Nu handler det om, at landets forfatning påstås ikke at være overholdt. Hvis folketing eller regering bevidst kan tilsidesætte landets grundlov, har vi intet folkestyre eller retsorden længere.

Folketingets medlemmer er valgt til at udforme landets love, i overensstemmelse med primært grundloven. Det er pinligt og foragteligt, at regering og folketing kan handle på en måde, så nogen er i tvivl om lovligheden heraf.

Det er også pinligt for os alle, at domstolene skal involveres i noget så elementært som at lovgivere skal overholde nogle basale regler og er pålagt nogle få begrænsninger - og så kan de guddødemig ikke finde ud af det.

Men ville det f.eks. være et bedre alternativ med standretter, for folketingsmedlemmer der praktiserer landsskadelig virksomhed?

Stor ros til initiativtagerne til søgsmålet for at tvinge sagen tilbage på dagsordenen. Wind har så fuldstændig ret i at det ville have været bedre hvis EU-tilhængerne i det danske folketing havde været indstillet på at agere egentlig demokratisk, dvs. spørge den danske befolkning til råds. Det var de desværre ikke - hverken med en folkeafstemning eller med en helt almindelig debat. Men det understreger desværre kun det fundamentalt udemokratiske i projektet med at udvikle EU.

Da EU-forfatningen faldt og der blev erklæret tænkepause, da var et erklæret mål med tænkepausen at den skulle bruges til at demokratisere EU-projektet. Man skulle have befolkningerne involveret i at skabe visioner og udforme den fremtidige udvikling for unionen.

De ambitioner forsvandt lydløst og sporløst, og efterlod et par års larmende tavshed mens bureaukraterne forhandlede bag lukkede døre. Afslutningsvis vedtog man på ministerniveau, som en kilde for nylig lækkede, at det var nødvendigt at videreføre EU-projektet uden folkeafstemninger, for at sikre sig at det ikke endnu engang blev udsat. Først skal befolkningerne ikke være med til at udforme projektet. Dernæst skal de ikke give samtykke, for de kunne risikere at sige nej. Mindre demokratisk kan det ikke blive i lande som stadig er institutionelle demokratier.

Retssagen selv har sandsynligvis ikke mange chancer. De danske domstole er notorisk tilbageholdende med at agere på en måde som begrænser den lovgivende og udøvende magt - uanset Montesqui'eske idealer. Men de tyske domstole har en helt anden tradition for at involvere sig i politiske spørgsmål og regulere regeringen når den overskrider sine beføjelser. Så det bliver interessant at se hvad der kommer ud af retssagerne der.

Efter Grundlovens § 19 og § 20 kan politikerne afgive Danmarks selvbestemmelse, hvis de kan opnå 5/6-flertal i Folketinget.

Hvis dette IKKE har været tilfældet i denne sag er interessant, ellers er den det ikke.

Den uautoriserede AFR biografi kommer snart ud med titlen fra minimalstat til centralistisk demokratur.

Sjovt som magt og centralismeliderlighed oftest går hånd i hånd, selvom det burde være tydeligt for enhver med blot en smule historisk overblik, at mere centralisme er lig med mindre folkelig styring, ligesom historien stadig har til gode at fremvise et eksempel på en centralistisk magtkonstruktion som ikke har udviklet sig til et demokratur/diktatur.

At haste Lissabon-traktaten igennem uden nogen nævneværdig debat, viser blot, som med anti-terrorpakken, at demokrati og danske toppolitikere er inkompatible enheder.

nedenstående er et link til artikel omhandlende en undersøgelse der viser, at der for befolkningerne i mange såkaldte demokratier, er en dyb kløft mellem demokratisk teori og praksis, hvilket jeg mener har relevans for den centralisering vi for tiden ser så omfattende opbakning til, blandt danske politikere.

The belief that governments were being run by "a few big interests" was particularly pervasive in Ukraine (84 percent), Mexico (83 percent), the United States (80 percent), Nigeria and South Korea (78 percent), and Argentina (71 percent).

"The perception that governments are not responsive to the popular will appears to be contributing to the low levels of confidence in government found around the world," noted Steven Kull, who directs both the WPO and its parent organisation, the University of Maryland's Programme on International Policy Attitudes (PIPA).

"Most see their governments as primarily serving big interests rather than the people as a whole," he added.