Læsetid: 1 min.

Pædagoger vil stemme nej til overenskomst

13. maj 2008

140.000 børn vil stå uden pasning fra mandag den 19. maj. Et flertal af BUPL's 60.000 medlemmer vil ifølge Ugebrevet A4 stemme nej til overenskomsten, som giver pædagogerne historisk høje lønstigninger på 12,8 procent over tre år.

En analyse, som Ugebrevet A4 har fået foretaget af Analyse Danmark, viser, at seks ud af 10 pædagoger stemmer nej tak til overenskomsten. Men pædagogerne vil ikke få noget ud af strejken, vurderer arbejdsmarkedsforsker og lektor Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

"Jeg tvivler stærkt på, at Kommunernes Landsforening vil åbne pengekassen igen. Den fastlåste situation vil medføre et regeringsindgreb, hvor det nuværende forslag til overenskomst, som begge parters bestyrelser har nikket ja til, vil blive ophøjet til lov. Sådan plejer det at gå. Det eneste BUPL får ud af at strejke, er en politisk manifestation," siger Flemming Ibsen til Ugebrevet A4.

ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu