Læsetid: 3 min.

Regnestykket over verdens problemer går ikke op

Vitamintilskud til verdens fattigste børn ligger nummer ét på Copenhagen Consensus' top 30 over de af verdens problemer, det bedst kan betale sig at løse. Men undersøgelserne bag er alt for dårlige, lyder kritikken
Udviklingsminister Ulla Tørnæs og lederen af Copenhagen Consensus Bjørn Lomborg ved den afsluttende pressemøde fredag, hvor et ekspertpanels liste over klodens 10 største udfordringer blev præsenteret. Øverst på listen ligger mikronæringsstoffer til børn

Udviklingsminister Ulla Tørnæs og lederen af Copenhagen Consensus Bjørn Lomborg ved den afsluttende pressemøde fredag, hvor et ekspertpanels liste over klodens 10 største udfordringer blev præsenteret. Øverst på listen ligger mikronæringsstoffer til børn

Rune Evensen

31. maj 2008

Hvad har krigen i Afghanistan til fælles med en kampagne for amning? Det er ikke en vits, men derimod nogle af de af verdens problemer, som økonomiske orakler fra hele verden har forsøgt at finde løsninger på ved Copenhagen Consensus (CC08) i denne uge. Målet er at finde ud af, hvad det bedst kan betale sig at bruge penge på.

International chef i Folkekirkens Nødhjælp, Christian Friis Bach, mener ikke, det giver mening at sammenligne analyserne af verdens problemer og sætte dem på en prioriteringsliste, som CC08 gør.

"Det går galt, fordi økonomerne tager nogle vidt forskellige problemstillinger, laver en simpel cost-benefit-analyse af, hvad løsningerne på problemerne koster og så sammenligner dem på tværs. Men du kan ikke sammenligne en krig i Afghanistan med en kampagne for amning. Det er som at sammenligne solskinsvejr og æblekage," siger Christian Friis Bach, der er tidligere deltager i Copenhagn Consensus og lektor i økonomi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu en gang skal den danske andedams inkompetence stråle os i møde i form af to middelmådige danske lektorer, der mener at vide bedre end fem nobelprisvindere og dusinvis af internationalt førende eksperter.

Hvor er det ringe journalistik, Lise Richter, at finde to bønder fra Trekroner Mark og hive dem frem som talsmænd for den danske os-bedre-vide mentalitet. Det er sikkert befordrende for deres karriere sådan at komme i søgelyset, men hvad med at spørg nogle internationale forskere fra Harvard, Yale, Oxford el. lign. i stedet for?

Når vi endelig producerer noget stort (i dette tilfælde Copenhagen Consensus) så prøv dog at holde standarden også i kritikken.

Hold nu op med jeres pis !
Lomborg er NWO'ernes lille han-luder, inden længe bliver han sikkert inviteret til både Bilderberg og The Bohemian Grove efter at Fogh har testet ham på gulv-tæppet under en "pizza-seance". Her vil de så, blandt meget andet, diskutere hvordan man får mennesker til at indse at det ikke er en menneskeret at få børn ligeså lidt som det skal være gratis at trække vejret eller at drikke et glas vand .
Nok er Lomborg ikke læge, men i det mindste er han da
ikke en Katolsk Polak ..

Hr.Zeitungsfaden gør hvad han kan for at bringe Lomborg i position ..
og det er ikke så lidt .

Interessant at høre én af de kloge nobelpristagere i Deadline igår hos Martin Breum.

Ifgl. ham var det en dårlig ide at gøre noget ved klimaet fordi det først ville virker senere. Efter samme tankegang var kosttilskud til fattige en god ide fordi det ville virke med det samme.

Så hoppede kæden af:
Frihande i relation til Mexicanske bønder. var sandelig en god ide, for selvom det ville være skidt i starten fordi bønderne er ineffektive og vil blive udkonkurreret, så vil det være godt senere, når de engang er blevet mere effektive....... nu var det pludselig godt at satse på en langsigtet effekt!
-
Argumentationen bøjes tilsyneladende, så man får det ønskede resultat - nemlig at nedprioritere klimaet.

Peter Olsen.

The New World Order er et overvurderet begreb. Menneskehedens historie svinger mellem demokrati og fred, og krig og totalitarisme, og har gjort det siden de græske bystater, ikke noget nyt under solen.

Der er stærke kræfter i verden - lad os kalde dem den gamle skole - der
foretrækker et militaristisk hegemoni med begrænset (skin)demokrati. Dette system omfatter store militære, politiske, videnskabelige ressourcer og koncentrerer sig omkring det, Eisenhower kaldte Det Militær-Industrielle Kompleks, og som JFK advarede imod i sin tale til pressen samme år (1961). Disse kræfter er som regel dem, der skaber krigene, hvadenten dette menes at være godt eller dårligt for os (lige nu undgår jeg en værdi-diskussion).

I USA lokaliserer disse industrier og politiske centre sig i New England (den gamle stål og våben-sektor) og i Texas (olie).

Overfor disse står de frie markedskræfter, den rige middelklasse, og de symmetri-brydende (disruptive) demokratiske industrier, herunder Google, Facebook, youtube, osv, som øger middelklassens magt og derved styrker demokratiet.

Mainstream-medierne trues af pengeinteresser i USA, som Fox News er et godt eksempel på. Men derfra og til at tale om en Ny verdensorden, er meget langt. For eksempel er EU og Kinas opblomstring en direkte udfordring af USAs hegemoni, der bryder med din ide om NWO.

Under fascismen, som dele af denne elite beviseligt sympatiser med, var en grundtanke, at magten skulle afgøre, hvem der var mest "fit" for verdenshegemoni; derfor de militære konfrontationer: En slags nydarwinisme på nationalplan. Hvis denne agenda igen bliver dominerende, som den var under 2. verdenskrig og den kolde krig, og som er forsøgt genindøfrt med War against Terror, så har demokratiet et problem; men til din orientering bliver der aldrig en permanent NWO; Romerriget
var f.eks. en ny verdensorden, men holdt som bekendt ikke evigt.

Du lægger for meget i Tøger Seidenfadens tilhørsforhold til CFR etc. Han, Bjerregaard og de andre, har, hvis deres analytiske evner er intakte, sikkert været overraskede over den styrende og gennemsyrende konservatisme og magtrealisme i disse organer, men de er inviteret med på grund af de traditionelle nære på over Atlanten, som NATO symboliserer. Ikke fordi de er del af en verdensomspændende konspiration.

At organerne bruges til at fremme Den Gamle Skoles agenda, er noget, de enkelte, især europæiske medlemmer, har mulighed for at reagerer imod.

Jeg gad vide hvad nytte kosttilskud vil gøre, hvis miljøet vælter? Så står vi dér med 3 milliarder sunde mennesker og en verden som er ubeboelig.

Hvis vi ødelægger vores miljø, og konsekvenserne bliver nogle af de scenarier FN har sat op, så vil alle andre problemer på listen være irrelevante.

Jeg synes nok Lomborg og hans flok af økonomer burde tage og sætte tingene lidt i perspektiv, inden de vurderer hvad der er vigtigst.

Enhver med øjne i hovedet har for længe siden begrebet at Lomborg/Humbug er en betalt politisk talsmand for de samme kræfter som Bushregimet, desPutin osv.: folk som kun er interesseret i profit til sig selv og er/gør sig døve og blinde for bare de mest elementære sammenhænge i naturen. Lomborg udtaler sig uden at blinke som klimaekspert, selv om han 1) ingen uddannelse har overhovedet indenfor feltet, han er ikke engang naturvidenskabsuddannet og 2) gentagne gange er grebet i talfusk, f.eks. afsløret i en lang og grundig artikkel i det ledende naturvidenskabelige tidsskrift "Nature" for nogen få år siden.

Hans "beregninger" er det rene vrøvl, de bygger på helt urealistiske præmisser om at den globale opvarming ikke finder sted. Det kan man se af f.eks. at han ikke eet eneste sted inddrager den nuværende mangedobling af ris- og kornpriserne på verdensmarkedet, som i hovedsagen skyldes den globale opvarming, bl.a. i form af ti års tørke og hedebølge i Australien (verdens næststørste hvedeproducent), hvis hvedelagre nu er næsten helt tomme.

Alle de tiltag Humbug-panelet foreslår, vil være de rene bagatelmæssige slag i luften i forhold til de kolossale virkninger af den globale opvarming, såsom: tørkekatastrofer (f.eks. er allerede nu bl.a. Barcelona og Sydney i praksis uden vandforsyning bare på 10 års sigt, dersom den nuværende tørketendens fortsætter. Noget lignende trur f.eks. Peking og Mexico City. Store dele af Spanien og Sydeuropa er i færd med at forørknes - husk f.eks. skovbrandene i USAs midtvest, Australien, Portugal, Spanien, Syditalien, Grækenland som nu har kommet igen hver sommer i flere år), oversvømmelseskatastrofer som følge af ekstremnedbør som de er indtruffet næsten hvert år nu i Europa og Kina, Latinamerika, Bangla Desh osv. gennem de senere tiår, kraftigere orkaner osv.

Hvad hjælper det at "bygge vandreservoirer", når nedbøren udebliver? Hvordan vil Lomborg sikre "rent drikkevand" til orkankatastrofeområder som nu i Burma? Til det forørknende Barcelona/Katalonien? Til Sydspanien hvor grundvandstanden synker og synker? Til Nordindien, Pakistan, Bangla Desh, Burma, Kina når gletscherne i Himalaya smelter med rekordfart?

Ingen i medierne stiller ham disse spørgsmål, de er instrueret om at give ham god dækning, og enhver journalist med kritiske synspunkter i de 90 pct. af medierne ved at hans ansættelse hænger i en tynd tråd, hvis han stiller "de forkerte" spørgsmål til den totalitært herskende markedsstalinismes repræsentanter.

@ KPJ

"Hvor er det ringe journalistik, Lise Richter, at finde to bønder fra Trekroner Mark og hive dem frem som talsmænd for den danske os-bedre-vide mentalitet. Det er sikkert befordrende for deres karriere sådan at komme i søgelyset, men hvad med at spørg nogle internationale forskere fra Harvard, Yale, Oxford el. lign. i stedet for?"

Hvorfor bruger du ikke noget af din tid på at kritisere INDHOLDET af de udsagn, eksempelvis Thorkild Casse fremfører, i stedet for udelukkende at fokusere på det tilhørsforhold den enkelte forsker måtte have? Hvis en forsker fra Harvard, Yale eller Oxford fortalte dig, at månen var lavet af grøn ost villle du så tro det?

Det er mildt sagt naivt at tro, at fordi en given forsker er fra et af føromtale universiteter, at så må de være mere troværdige. Der findes helt sikkert også forskere på disse universiteter, som vll bakke op om Casse's kommentarer. Dit underliggende pop-ønske, om en positivistisk afgørelse/facit på området, udstiller du selv ganske godt (og måske ufriviligt).

På HVILKEN måde er du utilfreds med Casse's kritik af de forskningsmetoder, som bruges i forbindelse med CC's prioriteringsliste? Her må du gerne uddybe... jeg venter med spænding. Min egen tese er, at du ikke har nogensomhelst bæredygtig kritik når det kommer til stykket men du er velkommen til at modbevise mig.

"Når vi endelig producerer noget stort (i dette tilfælde Copenhagen Consensus) så prøv dog at holde standarden også i kritikken."

Hvem er vi? Har du bidraget med noget til Copenhagen Consensus? Hvis 'Ja', så hvad? STORT er sgu da i øvrigt, heller ikke lig med godt! Er 'kvantitet frem for kvalitet', det nye motto på den liberale højrefløj?

Hvis det er så pisse forkert, at sætte spørgsmålstegn ved rapportens konklusioner og stille sig kritisk overfor forfatternes intentioner, så må du i det mindste udpege fejlene og uddybe, hvorfor Casse og andre tager fejl. Jeg venter med spænding...

Hilsen en stakkels studerende fra 'Trekroner Mark'...

PS: Spar dig for gentagelser og andre pinligheder: Undgå kommentarer om MIT 'tilhørsforhold'. Hold dig til en bæredygtig krtik og fralæg dig ad hominem angrebene...

Akim:
Jeg skøjtede over kritikken da det var åbenlyst. En dansk lektor, der siger om det før omtalte ekspertpanel, en af de mest imponerende samlinger af økonomer, jeg har set, at de er " sandsynligvis dygtige folk", er simpelthen underlødigt.

Det er udtryk for karakteristisk middelmådighed at søge efter problemer hos andre, beviseligt orders-of-magnitude dygtigere mennesker. Selvfølgelig skal man have kritisk sans, men den her kritik er så tandløs at det gør ondt og afslører sin egen middelmådighed.

Selvfølgelig skal man ikke veje sætningers sandhedsværdi efter afsenderen; det har jeg tit argumenteret for herinde. Det er også essentielt at kritisere alt og alle for en fornuftig, demokratisk diskussion. Jeg siger blot, at i dette tilfælde er kritikken middelmådig.

"De har taget et lille bitte casestudie fra Nepal, og så ganget det op med antallet af verdens fattige, men sådan fungerer det ikke. For der jo store forskelle på, hvad de spiser i Nepal, Chile og Afrika, så det er helt ude af proportioner at lave den konklusion ud fra de ret usikre forudsætninger og på nogle ret gamle undersøgelser omkring børns sundhed,"

Nepal er netop valgt for sine typiske egenskaber. Det svarer til at tage et gennemsnitligt OECD land, hvis du vil udtale dig om de rige lande. Det kaldes videnskab, og alle beregninger kræver helt banalt den slags gennemsnitlige scenarier og typiske cases. Ved at kritisere dette, kritiseres selve metoden indenfor feltet. Casse siger (hvis han siger noget) "vi kan ikke regne noget ud på dette kompleksitetsniveau", hvilket er billigt (og ukorrekt).

Samtidigt antyder han, at SKULLE man gøre beregningen (for det kan man måske godt alligevel?), så ville der findes et bedre case end Nepal, hvilket er udpræget småligt da det ikke følges op med et alternativ. Lad os se Casse gøre beregningen bedre ved at tage et andet land, der efter hans mening er mere typisk mht. relevante indikatorer.

Mit gæt er, alt inklusive, at han vil nå samme resultat indenfor de flere 100% usikkerhed, der er i den slags beregninger. Derfor er kritikken forfejlet.

PS - Trekroner Mark var ikke ment nedsættende om RUC ift andre
steder i Danmark, men som et billede på andedammen. Jeg undskylder,
hvis dette blev misforstået.

Copenhagen Consensus afspejler en tendens som går igen i de fleste medier: Listementaliteten. Hver uge opstiller journalisterne lister over de 10 bedste levemåder, 7 måder at pleje dit forhold, 9 måder som giver et længere liv osv. Desuden er der rangordener: De ti bedste universiteter, de 20 hurtigste løbere osv.

De fleste lister vedrører, hvordan vi opnår det gode, problemløse liv. Det er ikke så let, for journalisterne strør om sig med så mange lister at de færreste kan følge med og få det implementeret i dagligdagen.

Mange lister vedrører, hvordan vi klarer os i globaliseringen overfor den kendsgerning, at lande som Indien og Kina uddanner langt flere ingeniører end Danmark gør. Imidlertid er der mange lister som rangordner skoler og så kan skolerne blot vælge de lister som placerer skolen højeste.

Listementaliteten er nu udvidet til også at gælde politiske prioriteringer. CC sætter nogle eksperter sammen og de skal på rekordtid analysere sig frem til, hvordan vi skal prioritere indsatsen mod verdens påtrængende problemer.

Tendenen til at opstille lister over alt muligt afspejler set med mine øjne at nogle vælger en forsimpling, fordi de ikke magter kompleksitet. Siden internettet for alvor blev et arbejdsredskab er informationsstrømmen nærmest uendelig og på rekordtid kan der findes informationer om de fleste emner. Men det kræver indsigt at sortere og analysere informationen, så det giver mening i en konkret sammenhæng.

Når den danske regering deltager i CC, så afspejler det en rådvildhed over kursen i fremtiden og derfor er det så bekvemt blot at få en prioriteringsliste fra nobelpristagerne og de andre indkaldte eksperter. Så lettes byrden på politikernes skuldre, fordi de er fri for at lytte til de eksperter som kan rumme kompleksiteten og som giver seriøse forklaringer på nogle af de urovækkende globale problemer som er på dagsordenen, bl.a. miljø og fødevarer.

Hvis politikerne vælger at bruge den forsimplede prioriteringsliste, så er det vigtigt at få en konstruktiv debat. Når eksperterne fokuserer på at sørge for U-lande får tilstrækkeligt med zink og A-vitamin tænker de fleste umiddelbart på at sende vitaminer afsted. Men de nævnte næringsstoffer indgår netop i en kompleks sammenhæng med alt det andet som findes i fødevarer (energi, makro- og mikronæringsstoffer). Hvis mennesker er underernærede er det først og fremmest mad de har brug for.

Hvis fattige i u-lande spiste zinkholdige fødevarer (østers, hvedekim, krabbekløer, sesamfrø og svinelever ligger i top hvad det angår) og A-vitaminholdige fødevarer (gåselever, torskelevertran, dyrelever, leverpostej og æggeblomme ligger i top, hvad det angår), så ville det opfylde flere af kroppens behov end blot en vitaminpille.

Nogle af de nævnte fødevarer bliver sikkert aldrig tilgængelige i u-lande, men der findes fødevarer i den anvendte database som kunne afhjælpe såvel zink som a-vitaminmangel, hvis fødevarerne blev fremstillet i u-landene.

Men etablering af en effektiv og velfungerende fødevareindustri i u-landene er komplekst og derfor er det lettere for CC og politikerne blot at vælge den lette løsning: vitaminpiller.

Hvad har hun mon drukket eller røget, den der minister Ulla Tørnæs ?

Og hvad laver Hr. Rasmussens minister egentligt dér ?

Er der noget jeg ikke hart forstået ?