Læsetid: 3 min.

Regnskabets time for sygeplejerskernes førstekvinde

Formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow, har overlevet mange anklager om pamperi, ødselshed og enevælde. Men spørgsmålet er, om hendes medlemmer også kan acceptere det truende strejkenederlag
Sygeplejerskernes førstekvinde, Connie Kruckow, står som hovedansvarlig for, at sygeplejerskerne nu er endt i en situation, hvor de risikerer ikke at få en krone ud af indtil videre 46 dages arbejdsnedlæggelse. Kan hun overleve det?

Sygeplejerskernes førstekvinde, Connie Kruckow, står som hovedansvarlig for, at sygeplejerskerne nu er endt i en situation, hvor de risikerer ikke at få en krone ud af indtil videre 46 dages arbejdsnedlæggelse. Kan hun overleve det?

Brian Bergmann

31. maj 2008

Charmerende. Diktatororisk. Lynende intelligent. Uberegnelig.

Det er ord som disse, tidligere medarbejdere i Dansk Sygeplejeråd (DSR) hæfter på Connie Kruckow, der siden 2000 har været formand for sygeplejerskene.

Hun står som hovedansvarlig for, at sygeplejerskerne nu er endt i en situation, hvor de risikerer ikke at få en krone ud af indtil videre 46 dages arbejdsnedlæggelse.

Sort ser det ud med kravet om 15 procent ekstra i løn de næste tre år. Det er nemlig stadig meget sandsynligt, at politikerne griber ind, og sygeplejerskerne så må tage til takke med de 12,8 procent, som de fleste andre forbund har fået.

Og for at gøre ondt værre er strejkekassen i Dansk Sygeplejeråd ifølge Informations oplysninger nu ganske tæt på at være tom.

En resultatløs konflikt kan ikke undgås at være et personligt nederlag for Connie Kruckow. Da hun i 2000 erobrede formandsposten ved en kampafstemning, var den direkte årsag nemlig, at det ikke var lykkedes hendes forgænger, Jette Søe, at skaffe bedre løn til sygeplejerskerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Peter Keiding
Det var umorsomt at læse portrættet = opkoget fra Ekstrabladets artikler om formanden for Dansk Sygeplejeråd, Connie Kruckow. I særlig grad i Information, hvis stil er baggrund og mere overvejede og velargumenterede artikler. Normalerweise!
Det ville klæde dig og Information at grave lidt dybere mht. formanden (end i Ekstrabladets gamle artikler, som grænser til smædekampagne), men især mht. konflikten på sundhedsområdet og i det offentlige i det hele taget. Der har været enkelte tilløb, men de offentligt ansatte kvinders konflikt er ikke prioriteret! Hvorfor ikke?
Venlig hilsen Bodil Ludvigsen (sygeplejerske)

Tom W. Petersen

Det er altså lige nu, præcis i denne situation, Peter Keiding og Informations redaktion finder det passende at begå karaktermord på sygeplejerskernes formand.
Om de grimme ting, Keiding skriver om hende, er sande, kan jeg selvfølgelig ikke vide. Men hvorfor er det kun lykkedes for Keiding at finde negativt at sige? Har han været ude i de mange demonstrationer og spurgt sygeplejerskerne, om de er utilfredse med deres formand? Har han spurgt, om de er utilfredse med en formand, der gør det, som deres formænd skulle have gjort for ti-tyve år siden? Generer det Information, at de tidligere så artige og nøjsomme sygeplejersker omsider viser en faglig bevidsthed, som de ikke tidligere har haft?
Er det mere interessant, hvad Connie Kruckow tjener, end hvad en Bent Hansen tjener for at sidde og skinforhandle, mens han bare venter på et regeringsindgreb? Eller hvad f. eks. finansministeren tjener?
Det er da fint at sætte kritisk lys på folk som fagforeningsformænd og -kvinder. Men er det journalistisk forsvarligt, at det er ensidigt?
Og er det præcis NU, i netop denne situation, det er passende at svine sygeplejerskernes formand til?

Siden hvornår er Information begyndt at opbygge smædekampagner på baggrund af UNAVNGIVNE kilder?
- og desuden illustreret med et billede, der nærmest insinuerer, at ikke sygeplejersker men udelukkende pædagoger står bag Connie Krucckow !!

Som abonnent på Information og som tidligere sygeplejerske får jeg en rigtig dårlig smag i munden på Informations vegne.

Når det så samtidig ses i lyset af, at Information over de seneste år nærmest har været mikrofonholder for Søren Krarup, så er det vist ved at være på tide, at overveje, om abonnementet ikke skal tage sin afslutning.

Interesserer man sig for etologi, er sygeplejerskernes faglige organisation et dybt fascinerende studieobjekt. Jeg har af samme grund fulgt dem gennem årtier. Her er stort set kun tale om kvinder på et rimeligt højt og ensartet uddannelsesniveau, og min erfaring fra en ansættelse på et af landets største hospitaler er, at selv om der er individuelle forskelle på sygeplejersker, er der langt mere fælles for dem, end der adskiller, og de har en mere ensartet og homogen adfærd, end nogen anden faglig gruppering, jeg kender til.

Som bekendt udspringer al adfærd af generne, og som jeg plejer at sige: Se på dyrene for at forstå menneskene. Inden for primaterne er dette det fremherskende: Hunnerne lever i stabile flokke med en klar hierarkisk struktur, som der kun sjældent sker ændringer i - modsat hannernes langt mere ustabile hierarki. Se blot på chimpanseflokken. Gennem årtusinders tilpasning, dvs gennem genetisk selektion, er det blevet det naturlige - i ordets bogstavelige forstand - for hunner at leve og trives i den slags strukturer.

Nu er sker der fra tid til anden under fosterstadiet, at nogle hunfostre bliver påvirket af forøgede niveauer af testosteron, og de pågældende vokser op med en langt mere aggressiv og maskulinpræget adfærd end andre kvinder, hvilket meget forenkelt sagt giver dem øgede muligher for at komme til tops i en flokstruktur blandt mere docile hunlige kønsfæller.

Nu er det næppe alle, som husker det, men for mig at se, er det tydeligt, at det altid har været en bestemt type kvinder, som har formået at kæmpe sig frem til formandsposten i Dansk Sygeplejeråd, og sygeplejerskernes formænd har altid kunnet tillade sig en adfærd, som medlemmerne i almindelighed har affundet sig med, som i andre faglige organisationer med mandligt flertal, ville have startet et oprør.

Som det bliver anført i artiklen over denne blog, har sygeplejerskernes formand gennem årene udvist, hvad man almindeligvis vil kalde for en pamperadfærd, som i andre sammenhænge nok ville have givet problemer. Men som vi kan se af Dansk Sygeplejeråds historie er dette åbenbart risikofrit her. Der kræves blot den nødvendige aggressivitet og hårdførhed. Interessant nok ser vi tilmed at menige flokmedlemmer forsvarer dette. Præcis efter bogen - som over alt i den slags feminine flokstrukturer.