Læsetid: 3 min.

Røde Kors efterlyser beredskab til at håndtere menneskehandel

Danmark bør øge opmærksomheden på handelen med børn og unge og etablere et beredskab, mener Gitte Nielsen, der er centerleder for Røde Kors' asylcenter Gribskov
5. maj 2008

Danmark er ikke godt nok klædt på til at modtage børn og unge, der er ofre for trafficking. Det mener Gitte Nielsen, leder af Røde Kors' asylcenter Gribskov, der som det eneste eneste Røde Kors-center modtager børn og unge under 18 år, der kommer til Danmark alene og søger asyl.

"Danmark har ikke et tilbud, som i fuldt omfang er gearet til at have med denne målgruppe at gøre. Et specialiseret tilbud til børn og unge, der har været menneskehandlet, findes ikke i Danmark," siger hun.

Gitte Nielsen afviser imidlertid, at trafficking af børn udgør et stigende problem i Danmark. Det kan skyldes, vurderer hun, at bagmændene har aflæst myndighedernes øgede fokus på mindreårige.

"Noget tyder på, at en øget opmærksomhed har en effekt, men beredskabet kan godt være bedre. Det kræver et øget samarbejde mellem politi, asylcentre og kommunerne," siger hun.

Bagmænd skifter strategi

Udmeldingen fra Røde Kors kommer, efter at Red Barnet i Information i starten af april forklarede, at handel med børn er et stigende problem. Et problem, der flytter vestpå - også til Danmark.

Gitte Nielsen er ikke uenig i den generelle vurdering, men hun mener ikke, der er statistisk belæg for at tale om noget stigende problem i Danmark.

"Inden for det sidste års tid har vi ikke modtaget børn og unge her i centret, som vi har identificeret som ofre for menneskehandel."

Røde Kors har stor fokus på problemet. De seneste århar organisationen med midler fra regeringens handlingsplan mod menneskehandel derfor ansat en medarbejder, der kun beskæftiger sig med trafficking. Samtidig har Røde Kors etableret et samarbejde med de sikrede institutioner, som ofte modtager børn med anden etnisk baggrund fra politiet.

Det primære fokus er hurtigt at kunne udrede, om der er tale om trafficking, og samtidig sikre børnenes rettigheder.

- Men hvis ikke der er et stigende problem blandt asylansøgerne, hvorfor så denne fokus på problemet?

"Fordi det er et fænomen, der hele tiden får nye ansigter. Bagmændene aflæser myndighedernes reaktioner og lægger derefter nye strategier. Dermed kan det godt forsætte i det skjulte," siger Gitte Nielsen.

Håb om et bedre liv

Gitte Nielsen mener, trafficking er et mangesidet problem, som samfundet bør reagere prompte på.

Hun betegner det som et fattigdomsproblem. Børn, der lever i massiv fattigdom i hjemlandene, fortrinsvis i Østeuropa og Afrika, nærer et stort ønske om at komme til vesten.

"De stræber efter et bedre liv, og det er ud fra denne drift, at de kan være lette ofre," lyder det fra Gitte Nielsen.

På baggrund af erfaringerne med nigerianske piger, som for nogle år siden kom til Danmark i stort tal, konkluderer Gitte Nielsen, at der er et net af bagmænd og hjælpere, som står for transporten til Europa. De gør alt for at gøre pigerne interesseret i livet i Europa.

Internationalt tyder det på, at bagmændene har succes med at lokke børn til Europa.

"Der er tendens til, at flere og flere kommer til Europa. Det er helt rigtigt, og med stadigt mere åbne grænser i Europa gør det, at vi skal have øget opmærksomhed på problemet."

Bindinger

Ofre for trafficking har ofte stramme økonomiske bindinger til deres bagmænd, fortæller Gitte Nielsen. Det koster gerne 100.000 kroner eller mere at komme til Europa. I Europa får børnene tilmed høje udgifter til de værelser, de bor i. På sigt uoverskuelige økonomiske bindinger, vurderer Gitte Nielsen.

"Samtidig er der tale om psykologiske bindinger, der gør, at de ikke tør tale. For ikke at tale om hele ydmygelsen. Ofrene ydmyges, og hvis vi får kontakt med dem, så er det også meget ydmygende at tale om."

Ofre for trafficking har ofte svært ved at erkende problemet. Og derfor bør der ifølge Gitte Nielsen stadig være fokus på problemet og på, at vi har et beredskab, der er godt nok til at håndtere fænomenet.

"Her på centret modtager vi mange børn med alle mulige baggrunde og problemer. Eftersom vi ofte kan være første led, der har kontakt med børnene, udover politiet, så er det vigtigt, at vi bliver bedre til at spotte eventuelle ofre for trafficking."

Gitte Nielsen forklarer, at børnene ofte kommer til Danmark med to identiteter. Den officielle historie, som de fortæller, når de søger asyl, og den rigtige historie.

"Det er meget belastende for et barn at skulle adskille disse historier. De siger ofte en ting, men gør noget helt andet. Det i sig selv gør, at man skal være opmærksom på, at der er en gruppe af børn og unge, der er særligt udsatte, og som netop derfor kan blive misbrugt i alle mulige sammenhænge."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu