Læsetid: 4 min.

Studenteroprør anno 1968 og 2008

'Kravet er: Medbestemmelse' skrev studenteraktivister på bannere for 40 år siden, og det er det sådan set stadigvæk. Der er brug for nye oprør, blev gamle og nye oprørere enige om ved en debat på KU
2. maj 2008

Sort/hvide billeder af langhårede unge, rockmusik og et skilt med ordene "Kravet er: Medbestemmelse" slår tonen an. I foråret 1968 ulmede oprøret blandt de studerende på Københavns Universitet og på en lang række andre universiteter verden over. Og 40-året for studenteroprøret har fået Københavns Universitet til at inviteret en lang række af de gamle studenter-oprørere fra ind- og udland til debatmøde. Den måske mest kendte af dem, Daniel Cohn-Bendit, lægger ud med Bob Dylan-citater og en kobling til nutidens oprørere.

"Vi kendte ikke til arbejdsløshed, aids, klimaforandringer eller globalisering dengang, men når jeg lytter til de unge i dag, så er budskabet det samme: At en anden verden er mulig," siger den tysk-franske Cohn-Bendit, der var en af de otte studerende, der besatte kontorerne på Universitetet i Nanterre. En begivenhed, der startede studenteroprøret i Paris. I dag, 40 år efter, er der brug for et nyt oprør, mener Daniel Cohn-Bendit.

"Det er fantastisk, når du har sex for første gang som tyve-årig, men hvis du fyrre år senere kun har haft sex den ene gang, så er det forfærdeligt - og du er ingenting. Derfor bliver I nødt til at vise, at verden kan forandres igen."

Ungdommen nutildags

Så er det tid til spørgsmål til 68-kendisserne Cohn-Bendit og aktivistkammeraten Petr Pithart, som var en af studenteroprørerne under Det Tjekkiske Forår. Flere studerende griber mikrofonen og går de to nu magtfulde politikere på klingen for at have solgt ud og efterladt de unge i et individualistisk og markedsfikseret samfund.

En karseklippet studerende griber i bedste 68-ånd mikrofonen og afbryder prorektor Lykke Friis for at læse et manifest op under overskriften: "Medbestemmelse - sig mig, hvad fanden snakker I om?"

Aktivisterne bag initiativet Reboot 68 mener, at KU bruger ungdomsoprøret til at brande sig selv som virksomhed.

"De studerendes kamp for medbestemmelse skal altså nu bruges til at sælge den uddannelseskoncern, der har afløst det demokratiske universitet," lyder det blandt andet.

Den lille oprørshappening liver op på det pæne arrangement, men at dømme efter Lykke Friis og de aldrende oprøreres irritation, så er den der stadigvæk: Generationskløften, hvor de gamle ryster på hovedet af de unges ideer.

Cohn-Bendit får både kaldt de danske studerende for autoritære og nationalistiske, men lidt hen ad vejen er han enig:

"Nutidens krav om effektivisering er ødelæggende for forskning og uddannelse. Det, vi har brug for fra universiteterne, er refleksion, fordybelse og god dannelse, derfor er effektiviseringsbølgen et af de største problemer for universiteterne i Europa."

De danske veteraner

Så er det de danske studenteroprørere, der fortæller om de gode gamle dage. Carl Weltzer og Eric de Place Andersen var psykologistuderende i 1968 og nogle af frontfigurerne i besættelsen af Psykologisk Laboratorium, som blev startskuddet til det danske studenteroprør. Studenteroprøret i København gik dog noget mere stille for sig end i Paris. Efter to dages besættelse kom rektor Mogens Fog på besøg hos oprørerne og derefter blev et par af de unge psykologistuderende inviteret op på rektors kontor:

"Fog sagde, at han synes, det var noget skidt med de udenomsparlamentariske metoder, men han ville nødig have politiet involveret - og derefter startede vi med at forhandle med universitetets ledelse," forklarer Eric de Place Andersen.

De psykologistuderendes krav om demokratisering og modernisering af undervisningen spredte sig hurtigt til resten af universitetet og resulterede i den studienævnsstruktur, som også eksisterer på universitetet i dag, hvor halvdelen af medlemmerne er studerende, som kan være med til at bestemme studiets indhold og opbygning.

Den daværende formand for Studenterrådet, Christian Nissen, erkender, at studenteroprøret kom helt bag på ham og de andre etablerede studenterpolitikere:

"Det mest utrolige ved det danske studenteroprør er, at professorernes magtposition var væk på bare få uger uden, at der blev skudt folk eller brændt huse ned."

Den tidligere DR-generaldirektør mener dog, at vores kollektive erindring om 1968 trænger til at blive udfordret.

"Erindringen om 1968 er næsten ligeså stabil som den, vi har om besættelsen," siger han og lister en lang række myter op: Ungdomsoprøret starter ikke ligesom studenteroprøret i 1968, men ti år tidligere. Studenteroprøret i Danmark var ikke venstreorienteret i sit udgangspunkt. Det var først langt senere, at det tog den drejning. En af de mere borgerlige studenter-oprørere Erland Kolding Nielsen giver ham ret: Det var først efter 1970, at studenter-oprøret tog en venstredrejning.

Nu er dårligere end 1970

Pia Daugbjerg, formand for Studenterrådet på KU i dag, er den første af dagens talere, der er under 50 år. Hun mener, de studerende har fået dårligere og dårligere forhold siden 1970, og når dermed frem til situationen på universiteterne i dag.

"Universitetsloven fra 2003 er indført på alle andres præmisser end de studerendes," siger hun.

Christian Nissen mener dog ikke, at de studerende har en god sag ved ligesom i 1968 at slå på mere medbestemmelse.

"I det private erhvervsliv betaler man millioner for at få viden om kunderne. I er ligeså værdifulde for universitetet, derfor burde de høre jer. Det handler ikke om demokrati, men om helt nede på jorden at vise, hvilke problemer I som studerende står over for i dag. Jeg har fem børn, som har gået på universitetet, så jeg ved, at der er nok at tage fat på," siger Christian Nissen, der også sidder i bestyrelsen på Roskilde Universitetscenter.

At de studerende er kunder i den store uddannelsesbutik, er dog ikke en retorik, der falder i god jord blandt de fremmødte studerende. Men Christian Nissen bliver bakket op af Carl Weltzer, der heller ikke mener, at kravet om medbestemmelse er noget, der for alvor kan få fat i folk.

"Det er ikke nok, at en lille gruppe studenterpolitikere mener, at det er for dårligt, at de ikke har mere at skulle have sagt. I skal have fat i, hvad de ændringer der er sket på universiteterne gør ved forskning og undervisning, ellers får i ikke det tavse flertal med," siger Weltzer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu