Læsetid: 3 min.

Tidsskriftredaktører protesterer modkrav om 'open access'

Fremover skal de videnskabelige tidsskrifter lægge deres artikler gratis på nettet efter et år, hvis de vil have støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Det har fået redaktører fra 38 tidsskrifter til at protestere voldsomt
Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) har besluttet, at tidsskrifterne fremover skal lægge deres artikler gratis på nettet senest et år efter, de er udkommet på tryk. Ellers kan tidsskrifterne ikke få støtte hos FKK.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) har besluttet, at tidsskrifterne fremover skal lægge deres artikler gratis på nettet senest et år efter, de er udkommet på tryk. Ellers kan tidsskrifterne ikke få støtte hos FKK.

Torben Huss

16. maj 2008

Redaktører fra 38 tidsskrifter - primært inden for humaniora - har skrevet under på et protestbrev til Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK). Redaktørerne er vrede over, at rådet har besluttet, at tidsskrifterne fremover skal lægge deres artikler gratis på nettet - også kaldet open access - senest et år efter, de er udkommet på tryk. Ellers kan de ikke få støtte hos FKK.

Beslutningen får blandt andre Per Vingaard Klüver, der er redaktør på tidsskriftet Den Jyske Historiker, til at frygte for indtægterne.

"Vi frygter, at det vil undergrave vores økonomi, så vi ikke kan drive tidsskrifterne. Vi er bange for, at folk ikke vil abonnere og købe vores tidsskrift i løssalg, hvis de kan få artiklerne gratis," siger han.

Mistede abonnenter

Og frygten er ikke ubegrundet. Jørgen Burchardt er en af initiativtagerne til protestbrevet, selvom hans tidsskrift, Nyt om Arbejdsliv, ikke får støtte fra FKK. Grunden er, at Nyt om Arbejdsliv allerede i 2000 skiftede over til open access - og det er erfaringerne fra dengang, han gerne vil gøre FKK opmærksom på:

"Vi mistede omkring 19 procent af vores abonnenter det første år, og det svarede nogenlunde til, hvad andre tidsskrifter, der har været igennem møllen, fortæller," siger Jørgen Burchardt.

Hvis det samme bliver tilfældet for Den Jyske Histori-ker, må man lukke tidsskriftet, fortæller Per Vingaard Klüver.

"Hvis vi mister mellem 10 og 20 procent af vores abonnenter, er det realistisk at sige, at vi må lukke. I hvert fald efter et år eller tre."

Den Jyske Historiker modtager i alt 35.000 kroner om året i støtte fra FKK - og det er de penge, der akkurat kan sikre, at regnskabet går i nul.

"Vi arbejder alle ulønnet, men man har jo altid nogle udgifter, og det er pengene fra FKK, der har sørget for, at det løber rundt."

Tidsskriftet udkommer i temanumre, og det gør, at man har et relativt stort løssalg:

"Det kan være et nummer, som pludselig er blevet aktuelt igen. Så sælger vi dem lang tid efter, de er udkommet. Vi sælger også meget til undervisningsbrug, fordi et temanummer har mange forskellige artikler om ét emne. De kunder er vi i fare for at miste," siger han.

Jørgen Burchardt er enig:

"Man er inspireret af de naturvidenskabelige fag, hvor open access er meget udbredt. Men deres situation er en helt anden. Deres forskningsartikler er ofte forældede efter et år, fordi der sker så stor en udvikling. Sådan er det jo ikke for eksempelvis et historisk tidsskrift. Der kan en artikel fra 1700-tallet være lige så nyttig som en, der bliver lavet i dag," siger Jørgen Burchardt.

Desuden er de protesterende tidsskriftredaktører skuffede over, at FKK har taget beslutningen uden at høre tidsskriftredaktørernes holdning først.

"Det ville have været rart, hvis de lige havde konfereret med os på tidsskrifterne. Det var et rent tilfælde, at jeg opdagede, at man havde truffet beslutningen," siger Per Vingaard Klüver.

Redaktørernes protest slutter derfor med en opfordring til at sætte beslutningen på stand by, indtil alle er hørt.

Løbende dialog

I FKK understreger formand Kirsten Drotner, at det kun er seks ud af de 38 underskrivere, der rent faktisk får støtte fra FKK - men hun tager alligevel henvendelsen seriøst:

"Derfor har vi også indkaldt til et møde, hvor alle de redaktører, der får støtte, kan sige deres mening."

- Burde I ikke have gjort det, inden I tog beslutningen?

"Vi har også haft en løbende dialog med redaktørerne op til den her beslutning."

Om bevæggrunden for beslutningen siger Kirsten Drotner:

"I dag er elektronisk kommunikation en uomgængelig del af forskningskommunikationen. De, der har deres forskning på nettet, kommer bredere ud, er mere synlige og citeres oftere, så flere får del i forskningen. Og det er vores formål i FKK at støtte forskning i Danmark, herunder at sørge for, at forskningen kommer ud og bliver delt."

- Kan du forstå redaktørernes bekymring?

"Jeg får modsatrettede informationer. Nogle siger, at det slet ikke er noget problem, andre siger, at det er et stort problem. Så nu skal vi i første omgang finde ud af, hvad der er op og ned, og derfor har vi indkaldt til et møde."

- Vil I efterleve kravet om at sætte beslutningen på stand by?

"Vi vil lytte til tidsskrift-redaktørerne og ud fra deres udmeldinger tage stilling til, hvad vi så skal gøre."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

OK, det er en interesant artikel.

Jeg forstår forlæggernes nervøsitet. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at ryste på hovedet og grine.

For at sige det ganske kort: Så kom dog ind i den 21. århundrede.

OK det kan virke lidt barsk. Men folk med bare lidt erfaring, med brug af internettet, har bemærket at hjemmesiderne ofte indeholder, det der kaldes for bannerreklamer.

Disse bannerreklamer kan betale de udgifter der forbundet med driften af en hjemmeside. For hjemmesider med mange besøgende, er det muligt at skabe et solidt økonomisk afkast, der efter størrelse kan dække meget store udgifter.
(det er bl.a der som IFPI og RIAA, sagsøger fildelingssider for, da fildelingssider, dermed har en indirekte fortjeneste, fra at offeligegøre links til kopieret musik, film og software.)

Derudover er jeg sikker på at "open access" til forlagenes artikler, ville skabe nye kunder og abonnenter. Forlagene kunne jo også oprette online abonnementer, hvor de nyeste artikler publiceres samtidige for alle abonnementer, imens resten af verden måtte vente 365 dage.

Det var den økonomiske del.

rent etisk, mener jeg at det ville være forkasteligt at bryder med principperne i open access. Ikke mindst fordi, videnskab altid været afhængig af adgang til andres publiceret forskning.

Så min sympati for forlagene, er meget lille...

mere kærlighed - også til fri vidensdeling...