Mens prisen på en tønde olie har rundet de 130 dollars, er prisen på benzin i USA på kort tid fordoblet, så en gallon benzin i dag koster mere end fire dollars.
De skyhøje priser er en stadig stigende byrde for både det amerikanske erhvervsliv - især de mindre erhvervsdrivende med få ressourcer - og de amerikanske bilejere, som der er næsten lige så mange af, som der er amerikanere over 16 år. Priserne på benzin er derfor blevet et populært politisk tema.
Først foreslog demokraternes præsidentkandidat Hillary Clinton, i øvrigt helt symbolsk fra ladet af en pickup truck, at skatten kortvarigt fjernes på benzin. Onsdag indkaldte det amerikanske Senat så repræsentanter fra de fem største amerikanske olieselskaber for at få dem til at forklare rimeligheden i, at selskaberne lige nu har historisk store overskud samtidig med, at almindelige amerikanere knapt har råd til benzinen.
"Bekymrer det jer overhovedet at se, hvad I gør ved os, med de avancer I tager, med de omkostninger I påfører almindelige familier, små virksomheder, landbruget og lastbilchaufførerne?" lød indgangsspørgsmålet fra den demokratiske senator Richard J. Durbin (Illinois) til olieselskaberne.
Præsident bør gribe ind
I sit oplæg kaldte Durbin olieselskabernes nuværende adfærd for en monopolistisk adfærd, der sætter de basale regler for udbud og efterspørgsel ud af kraft.
Senatoren, der har tætte politiske bånd til den anden demokratiske præsidentkandidat Barack Obama, opfordrede på den baggrund olieselskaberne til at skrue ned for de høje oliepriser, inden en kommende præsident med mindre tilknytning til oliebranchen gør det for dem.
"Jeg mener, at dette er det helt rigtige tidspunkt for en præsident, en præsident for USA, til at gribe ind," sagde Durbin.
Olie- og benzinselskabet BP har i det første kvartal af 2008 haft et overskud på 7,6 milliarder dollars, hvilket er en stigning på 63 procent i forhold til året før. Selskabet mener dog ikke af den grund, at det har økonomisk rum til at sænke prisen på deres olie. BP peger på, at det er spekulanter, stigende efterspørgsel først og fremmest fra Kina samt især forbud mod at bore efter olie på nye steder som Alaska og i Atlanterhavet, der presser priserne op.
"Vi kan ikke ændre verdensmarkedet. De høje priser er knyttet til fejl begået både her i USA og i udlandet i forhold til at øge udbuddet af energikilder, " lød det fra bestyrelsesformanden for BP America Robert Malone.
Samme holdning har Shell, der har haft et overskud på 9,08 milliarder dollars i det første kvartal af 2008. Det svarer til en stigning på 25 procent i forhold til 2007. Direktøren for Shells olieproduktion, John Hofmeister, sagde under høringen, at priserne på olie- og benzin kun er et udtryk for udbud og efterspørgsel, og "stigende udbud kan USA kun få, hvis landet ophæver den lovgivning, der lige nu forbyder olieselskaberne at bore efter olie i de mere naturfølsomme områder af Alaska, den Mexicanske Gulf og Atlanterhavet."
Lønnen følger ikke med
I Danmark oplever virksomheder og forbrugere også lige nu, at priserne på benzin stiger. Ikke helt på samme niveau som de amerikanske priser, hvilket især skyldes, at olien bliver handlet i en stadig svagere dollar, og at de danske benzinselskaber med jævne mellemrum siden 2003 har udkæmpet en krig på priser. Alligevel rundede prisen for en liter benzin den 15. maj 11,75 kr. En stigning på 3,78 kr. på seks år.
Hver gang danskerne køber en liter benzin går de 34 procent af prisen, ifølge Oliebranchen i Danmarks egne beregninger, til det olieselskab, der har boret den råolie, der er brugt i benzinen. De 34 procent er naturligvis ikke rent overskud, for olieselskabet skal også have dækket deres omkostninger til løn, udvinding osv., men med stigende priser stiger selskabernes indtægterne alt andet lige.
Men som de amerikanske selskaber, afviser også de skandinaviske selskaber, at de kan skrue ned for deres priser for at lette det økonomiske pres på forbrugerne.
"Det har ikke været inde i vores overvejelser. Statoils forretning er cyklisk og i nogle perioder går det bedre end andre, og de gode perioder er med til at sikre vores langsigtede forretning til gavn for vores aktionærer og omverden, " siger Per Brinch, der er kommunikationsdirektør i Statoil Danmark.
De benzinselskaber, der sælger benzinen til de danske forbrugere, får ifølge Oliebranchens beregninger omkring 10 procent af det, danskerne giver for en liter benzin. Men fra denne kant bliver det også afvist, at man kan skrue ned for prisen i en periode. Tværtimod siger Svend Lykkemark, sekretariatschef i OK Benzin, at selskabet på deres handel med benzin "faktisk taber penge det meste af tiden, og ellers kun tjener nogle få øre pr. liter solgt benzin, når alle omkostninger er betalt."
Frederik I. Pedersen, der er økonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), har i flere omgange analyseret energimarkedet og lønudviklingen i Danmark. Han ønsker ikke at kommentere specifikt på hverken Statoil eller OK Benzins indtjening, men hans vurdering er, at olie- og benzinbranchen aldrig har haft bedre indtjeningsmuligheder, end den har i dag.
"Når prisen på olie går op, stiger prisen på benzin i Danmark jo nærmest fra time til time. Og med hensyn til omkostningerne så er eksempelvis lønudviklingen jo slet ikke fulgt med prisen på olie og benzin," siger Frederik I. Pedersen.
