Læsetid: 1 min.

Universitetsekspert: Det er helt grotesk

Jens-Erik Kristensen, der er ekspert i universitetshistorie, kalder brevene fra DA, DI og CO-industri for ’langt ude’. Han mener, at grænserne for den eksterne indblanding er rykket
7. maj 2007

Lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Jens-Erik Kristensen er overrasket over den måde de eksterne organisationer i brevene til Københavns Universitet blander sig i universitetets anliggende:

»Det er helt grotesk, at det her kan ske. Jeg synes virkelig, at de breve er langt ude. Det er måske ikke så overraskende, at man laver den slags aftaler i smug, men at det nærmest fremstilles som en betingelse, er helt vildt. Alene det at anmodning om det – ja bare så meget som antyde det, er uacceptabelt,« siger han. Han er især overrasket over den selvfølgelighed, som formuleringerne er udtryk for:

»Når det kan ske i fuldt dagslys, så siger det noget om, at folk i DA og de andre organisationer betragter universiteterne som nogle, der er til for at servicere de interesser, der kommer ude fra – og det sker sådan set med belæg i den politik, som regeringen fører på området. Og universiteterne gør klogt i at makke ret, eftersom de derved får sikret nogle midler, som de ellers ikke ville få del i,« siger Jens Erik Kristensen.

Han hæfter sig navnlig ved, at organisationerne ikke blot ønsker et professorat, men at de ligefrem sætter navne på:

»Man kunne have skrevet noget i stil med ”vi vil lægge vægt på, at der opslås et forskningsprofessorat.” Men det står der jo ikke. Det er to konkrete personer, der skal ansættes. Så man sikrer sig både, at der kommer professorer inden for det felt, man ønsker – og samtidig bestemmer man også, hvem det skal være.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Virksomheder og interesseorganisationer skal kun have lov til bidrage til universiteterne via skattesystemet og ikke ved direkte indkøb af forskning eller indsættelse af medarbejdere eller institutioner (!).

Finansieringen til FAOS kommer netop ikke fra et bredt udbud af arbejdsmarkedets parter, men derimod Dansk Industri (DI) og tilknyttede organisationer, hvortil jeg også vil regne CO-Industri, som er et kartel for privatansatte, som har et meget tæt politisk samarbejde med DI, så tæt at de egentlig ikke er en modpart, i hvertfald ikke i forhold til omverdenen.

På den baggrund er det vel heller ikke tilfældigt, at det er FOA og ikke DI, der bliver kritiseret af FAOS.

Denne historie er bare et enkelt eksempel på det dybe udemokratiske morads som regeringen, soc.dem og radikale har kastet universiteterne ud i.

I hvert fald må man sikre at der er de nødvendige ressourcer til at opretholde en forskning, der ikke er afhængig af velvilje fra eksterne fonde, politikere og private virksomheder for at kunne eksistere og udvikle sig.

Se iøvrigt en aktuel universitetspolitisk underskriftindsamling (som tilsyneladende vinder genklang) her:
http://www.gopetition.com/online/17457.html

Det er næsten lige så slemt som når universiteterne SELV slår professorater op: Opslagene er nemlig "tilfældigvis" designet så snævert, at der kun indkommer EN ansøgning til hvert professorat i 29% af de tilfælde hvor danske universiteter har annonceret et ledigt professorat!

Det er bl.a. på den måde at de gamle gråhårede mænd på de danske universiteter i årsvis har sikret sig at vi med 11% kvindelige professorer ligger i en liga helt for os selv - i BUNDEN af Europa.

Læs selv mere i Fornyelse i Forskerstaben side 93: http://www.uni-c.dk/produkter/statistik/fru_rapport_07.pdf