Læsetid: 4 min.

'Venstre er det nye socialdemokrati støbt i beton'

Det er sket. Transformationen er overstået. Venstre er blevet det nye socialdemokrati, støbt i beton. Både magtbrynden og en kynisk leflen for den lavere middelklasse er på plads, siger to politiske kommentatorer
24. maj 2008

Løkkes Venstre - det ny socialdemokrati.

Venstres forvandling er total. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens opfordringer til de rige om at hoste op og yde mere til samfundet er en kynisk kalkule om at tækkes den lavere middelklasse, så de aldrig vender tilbage til det socialdemokrati, de måske stadig kunne blive fristet af. Og Lars Løkkes fornærmede irritation over, at journalisterne bliver ved med at stille spørgsmål ved hans omgang med offentlige midler, viser at den magtbrynde, der plagede Socialdemokraterne, da de var ved magten, nu har nået Venstres inderkreds.

Dommen er hård fra to af Danmarks mest markante politiske kommentatorer og analytikere, Jarl Cordua og Jakob Nielsen. Førstnævnte er kendt som en åbenmundet og skarp liberal blogger og kommentator, sidstnævnte er på orlov som politisk redaktør fra Politiken og udgav sidste år biografien Helle for Magten en bog om Helle Thorning-Schmidt.

Lefleri og besættelse

De to herrer var i denne uge rørende enige på deres respektive blogs: Det tidligere liberale bondeparti, Venstre, har overtaget Socialdemokraternes rolle som velfærdsstatsbærende midterparti, et parti, der konsekvent lefler for den lavere middelklasse, som er de afgørende vælgere, når det gælder om at beholde magten. Et parti, som ikke kerer sig om de vælgere, der er mest velstående, "de mennesker, der knokler 80 timer om ugen, de mennesker som betaler en meget høj skat - dem er man ligeglad med, fordi disse mennesker ikke har andet valg end at stemme på regeringspartierne alligevel" som Jarl Cordua skriver det.

Et parti, der "i starten blot rigtigt dygtigt erobrede midten, men som nu har udviklet en art defensiv psykologisk besættelse af at være socialdemokrati, der gør, at Karen Jespersen f.eks. udnævnes til minister, og der gør, at man udnævner to forhenværende socialdemokratiske ministre som formænd for store, substantielle syltekrukker med titlen politikformulerende kommissioner," som Jakob Nielsen formulerer det.

Magten - det er os

Han mener, at Venstre har arvet andet fra det socialdemokratiske arvegods: "en klassisk følelse af at, man 'ejer' magten":

"Her er sagen om Lars Løkke et eksempel. Ikke det, han har foretaget sig. Meget af det hører hjemme i småtingsafdelingen. Men hans reaktion på historierne i medierne. Og regeringens påstande om, at journalisterne bare bedriver hetz og karaktermord. At sige åbent: 'ja, min dømmekraft svigtede mig. Det har jeg lært noget af', det kan han ikke få sig selv til at sige. Det er den arrogante tone, den fornærmede utålmodighed, som siger, at her har vi at gøre med en minister, der har vigtigere ting at tage sig til, der giver så klare paralleller til pamperi og smånepotisme i arbejderbevægelsen gennem årene," mener Jakob Nielsen, der ellers tidligere har haft ros til netop Venstre:

"I de første syv år vil jeg faktisk sige, at de var relativt ydmyge. De var opmærksomme på farerne ved at besidde den politiske magt, men man må konstatere at det har ændret sig," siger han og fortsætter:

"I dette lys er det egentlig herligt ironisk, at Claus Hjort Frederiksen netop i disse dage lancerer en kampagne, der opfordrer borgerne til at tage et større personligt ansvar," siger Jakob Nielsen.

Beton-Venstre

Og det er Jarl Cordua helt enig i. Han har kun foragt tilovers for beskæftigelsesministerens budskab til danskerne om, at "den del af befolkningen, som yder mest, nu skal yde noget mere. Al den snak om, at Mig-Selv A/S og firhjulstrækker-Danmark - hvorfor ikke fladskærms-Danmark eller samtalekøkken-Danmark - skal holde inde med deres klagesange og i stedet yde noget mere til fællesskabet, hvad er det egentlig Hjort Frederiksen siger. Jo det er, at de skatteydere, der betaler mere end halvdelen af deres indkomst til almenvældet, de skal så sandelig ikke komme her og stille krav til den offentlige sektors ydelser. Ja, hvad bilder de sig ind," spørger han retorisk, og påpeger, at retorikken "fremstår så socialdemokratisk og betonagtigt, at selv den mest magtfuldkomne vestegnsborgmester totalt blegner i sammenligning. Hjort lover i øvrigt oven i hatten at fortsætte med at bevare den offentlige sektors omfang, samtidig med, at han håner dem, som rent faktisk forventes at finansiere den."

En kynisk kalkule

Jarl Cordua mener, at Claus Hjort Frederiksens opfordringer er nøje kalkulerede:

"Han har forlæst sig på Phillip Goulds strategi, den der med at man skal lade alle dem, der altid eller aldrig vil stemme på en være, og i stedet koncentrere sig fuldt ud om dem, der vil overveje at stemme på en. Så det, Hjort reelt siger, er: Ved I hvad, I rige svin. I udgør så lille en vælgergruppe, at I er fuldstændig uinteressante for os. Venstre går efter den lavere middelklasse, som er mere eller mindre afhængig af det offentlige. Så I velbjærgede må ligesom holde for, når jeg kører mit nymoralistiske propaganda-stunt."

Jarl Cordua tilføjer, at "det helt er overset her, at disse mennesker faktisk bidrager ganske positivt til, at samfundet kører rundt, de finansierer hver fem-seks bistandsklienter, og så sørger de da også for, at der blandt andet er råd til at finansiere Lars Løkke Rasmussens taxiregning."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu