Læsetid: 3 min.

Vismænd: Obligatorisk pensionsopsparing er nødvendig

Tidligere medlemmer af Velfærdskommissionen roser vismændene for at finde kommissionens gamle forslag om obligatorisk pensionsopsparing frem og støve det af. Til gengæld får vismændene ris for at ville fjerne pensionstillæg og ældrecheck
Professor og overvismand Peter Birch Sørensen fremlagde i går de økonomiske vismænds forårsrapport under stor pressebevågenhed.

Professor og overvismand Peter Birch Sørensen fremlagde i går de økonomiske vismænds forårsrapport under stor pressebevågenhed.

Klavs Bo Christensen

Indland
28. maj 2008

Særkapitlet i de økonomiske vismænds nye rapport rummer en god og en dårlig nyhed om det danske pensionssystem.

Den gode nyhed først: Flere og flere danskere spareri dag op til deres pension, og rigtig mange vil i deres tilværelse som pensionister have stort set de samme penge som i tiden før.

Den dårlige nyhed er der-imod, at omkring 20 procent af danskerne slet ikke er kommet med til pensions-festen. Det gælder især ledige, mindre erhvervsdrivende, indvandrere og personer, der ikke er dækket af en overenskomst eller står uden for arbejdsmarkedet.

Denne restgruppe indbetaler enten overhovedet ikke eller kun meget lidt til en pensionsopsparing, og som pensionister har gruppen kun folkepensionen samt pensionstillægget og ældrechecken at leve af. For personer i denne gruppe er et indtægtsniveau omkring 120.000 kroner før skat ikke ualmindeligt.

Velfærdsudfordring

Det får nu de økonomiske vismænd til at anbefale en obligatorisk pensionsopsparing for alle. Mod at man samtidig fjerner de nuværende pensionstillæg.

"Personer på offentlige overførselsindkomster skal indbetale seks procent eller minimum 750 kr. pr. måned til en pensionsordning. Heraf indbetaler staten to tredjedele. For personer, der arbejder på områder uden overenskomst, betaler arbejdsgiveren fire procent af lønnen til pension, mens lønmodtageren selv indbetaler to procent. Selvstændige skal indbetale seks procent," lyder forslaget fra vismændene.

Professor i økonomi og tidligere formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen bakker grundlæggende op om forslaget, som han mener tager hånd om en af de helt centrale udfordringer i velfærdssamfundet.

"Obligatorisk pensionsopsparing er jo et af Velfærdskommissionens gamle forslag, der desværre dengang druknede i andre debatter. Men for et velfærdssamfund må det være helt centralt, at der ikke er en pensionsmæssig restgruppe, der ikke kan spare op til deres alderdom og derfor forbliver en restgruppe som pensionister," siger Torben M. Andersen.

LO vil bevare tillæg

LO's formand, Harald Børsting, mener også, at idéen om obligatoriske pensions-opsparinger er god, men han er stærkt forbeholden over for at fjerne pensionstillæggene.

"Vismændene overser fuldstændig betydningen af pensionstillægget for de dårligst stillede folkepensionister," siger Harald Børsting og peger på, at tillægget især er vigtigt for personer med lav løn, kort uddannelse eller minimal tilknytning til arbejdsmarkedet.

Torben M. Andersen er enig i, at vismændene langtfra er overbevisende, når de anviser ruten for deres nye forslag.

"Man skal jo huske på, at et nyt pensionssystem først får effekt efter rigtig mange år. Hvis man i denne overgangsfase fjerner ydelser som ældrechecken, er der pludselig pensionister, der er endnu dårligere stillet," lyder det fra Torben M. Andersen.

Han efterspørger også en mere klar analyse af, hvad vismændenes forslag betyder for uligheden mellem pensionister.

For én ting er - som Torben M. Andersen pointerer - at vismændene dokumenterer, at der i Danmark ikke er stor forskel på personers indtægter før og efter pensionen. Men de fortæller jo ikke noget om, hvad forslaget betyder for de økonomiske forskelle mellem pensionisterne, siger han.

Kæfter ikke op

Som et politisk indspil er Torben M. Andersen dog tilfreds med den del af forslaget, der omhandler obligatorisk pensionsopsparing. Han forventer dog, at det politiske flertal vil forbigå forslaget i tavshed - præcis som da Velfærdskommissionen i sin tid præsenterede idéen.

Samme vurdering af forslagets politiske gang på Jorden har et andet tidligere medlem af Velfærdskommissionen, Stine Bosse, der i dag bl.a. er bestyrelsesformand for brancheforeningen Forsikring & Pension.

"Udfordringen med den nuværende restgruppe er af samme store omfang som den, man stod med, før man indførte arbejdsmarkedspensionen. Men ulykkeligvis er den nuværende restgruppe typisk ikke folk, der kæfter så meget op, hvilket betyder, at de let bliver politisk overset. Men det gør jo ikke samfundsudfordringen mindre," siger Stine Bosse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der gøres alt for meget ud af pensionsopsparingen. Det handler snarere om at binde penge end noget andet, for faktisk er det jo blot sådan, at folk i forhold til folkepensionen igennem deres aktive liv låner staten penge igennem skattebetalingen for så at få dem tilbage doseret efter nødvendighed senere i livet.
En tvungen pensionsopsparing er derfor mest at regne som en ekstraskat.

Hvorfor skal vi spare penge op til alderdommen? Den slagt ting kan vi jo ikke leve af, vor mave- og tarmsystem kan jo ikke fordøje dem.

I stedet for at spare penge op på latterlige konti, skulle vi hellere have brugsmulighed til 1 td. land jord (5.500 m2). Faktisk allerede fra fødslen af, således at vi i vores alderdom kan dyrke vor egen føde og være det omgivende samfund så lidt til last som det kan lade sig gøre. Har vi i hele vort liv, brødfødt os selv med egne dyrkede madprodukter, da ville vort helbred have været langt bedre end de fleste ældres helbred er det i dag.

Men det tillader det kapitalistiske ejendomsretskrævende samfund ikke, at vi skal have mulighed til, da vi vil blive frie mennesker frem for slaver af et multikapitalistisk pengegrisk system, når vi på jord, som vi ikke skal betale for, kan dyrke vor egen føde og dermed opretholde vort eget liv.

Så hvad med at gi' os jord i stedet for en pengekonto. Det vil gavne vort helbred og dermed gøre vores alderdom til et bedre otium end penge kan gøre det.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Spørgsmålet er jo i bund og grund; hvem har ansvaret for at spare op til sin alderdom. Enhver kan forhåbentligt se at folkepensionen ikke er en guldrandet luksusydelse, og man må derfor spare op hvis man vil fortsætte en livsstil med et relativt højt forbrug efter at man forlader arbejdsmarkedet.

Desværre er det de svageste, der skal hjælpes mest med at tage ansvar. Måske skulle man i stedet lave en nedre indkomstgrænse og gøre opsparingen tvungen for den gruppe? Ellers fortsætter de bare med at være fattige efter pensionsalderen.

Svaret er nej - det bliver for meget omklamring. Lad nu folk selv have ansvaret for at spare op, og leve med konsekvenserne af deres valg.

med venlig hilsen
Lennart

Så de der ikke har råd til at spare op til pension skal tvinges til at spare op af det de ikke har?

Det virker som en glidebane mod større ulighed, at vi på den måde privatiserer pensionsystemet. Det er også, for nu at bruge et gammelt udtryk, usolidarisk. Det har været, og burde efter min bedste overbevisning stadig være, god latin at de bredeste skuldre bær de tungeste byrder.

Stig Larsen

Samfundsøkonomisk er der vil ingen forskel på pensionsopsparing og folkepension. Der er jo stadig dem der arbejder som skal betale for dem der ikke arbejder. Det hjælper ikke at have opsparet millioner, hvis et æg koster 100.000.
Det virkelige problem med den private opsparing, er at den fjerner muligheden for at regulere pensionen efter samfundsøkonomien, de eneste man kan regulere på er de aller fattigeste, og det kan være politisk selvmord. Danmark er et land der har investeret hele furmuen i mursten, men musten skaber ingen indtægter som kan betale vores pension. Derfor kan de store pensionsopsparinger være en direkte trussel mod økonomien når de bliver frigjort, og eneste mulighed er at nedskrive deres værdi.