Læsetid: 4 min.

A-kraft er gårsdagens løsning på i morgens problemer

A-kraften vil stige med 60 procent frem til 2030, spår Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Den tyske atomkraftkonsulent Mycle Schneider giver ikke meget for den atomare genfødsel. 'Atomkraften har eksisteret i over 50 år, og den har stadig ikke opfyldt sine løfter,' siger han
A-kraft fremhæves som løsningen på den CO2-forurenende fossil brændstof. Her ses Sloveniens eneste a-kraftværk i Krsko omkring 10 km fra grænsen til Kroatien.

A-kraft fremhæves som løsningen på den CO2-forurenende fossil brændstof. Her ses Sloveniens eneste a-kraftværk i Krsko omkring 10 km fra grænsen til Kroatien.

Indland
27. juni 2008

BERLIN - I 1997 modtog Mycle Schneider Right Livelihood Award, også kaldet Den Alternative Nobelpris. Han fik den for sin indsats "for at advare verden om den fare uden sidestykke, som plutonium udgør for menneskelivet".

I dag 11 år senere er betydningsfulde statsledere fulde af lovord om atomkraft og taler om en 'atomrenæssance'.

FN's Internationale Atomenergiagentur (IAEA) har i en netop udkommet rapport forudsagt, at antallet af atomkraftværker over hele verden vil stige med 60 procent frem til 2030. Også i Europa. Italiens ministerpræsident, Silvio Berlusconi, har varslet et U-turn, som en engelsk avis kalder det med et dobbelttydigt udtryk for kovending med henvisning til uran.

Efter tre årtier uden atomkraft skal der nu bygges nye kernekraftværker i Italien.

Den britiske premierminister, Gordon Brown, sagde for nylig, at Storbritannien i kampen mod de høje oliepriser "vil lægge mere ambitiøse fremtidige kernekraftplaner".

Og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, sagde i oktober i en tale i Marrakesh i Marokko: "Vi har det i Frankrig - hvorfor skulle de ikke have det i Marokko?" og henviste dermed til Frankrigs planer om at hjælpe lande som Algeriet, Jordan, Libyen, Marokko, Tunesien og De Arabiske Emirater til atomkraft. Ud over at landet også vil bistå Kina, Indien og Brasilien i udvidelsen af deres atomkraftprogrammer.

Sikkerhed og klima

I Tyskland har man besluttet inden for de næste 25 år at lukke landets 17 stadig aktive reaktorer. Men Unionspartierne argumenterer heftigt for, at de eksisterende værker skal have lov at køre endnu en årrække, så prisen på elektricitet kan holdes nede.

Information ringede til den tyske atomkraftkonsulent Mycle Schneider i Paris og spurgte ham, om han ser en atomrenæssance for sig.

"Der er to aspekter af atomdebatten. Det ene er klimaspørgsmålet, det andet er spørgsmålet om sikkerhed, terrorrisiko og affaldet. Til det første punkt spørger politikerne: Hvordan kan vi hurtigst muligt spare CO2-udslip? Men nu kan man faktisk kun bruge en dollar eller en euro én gang, og atomenergi ligger bagerst i feltet. Den vedvarende energi har for længst overhalet den. Prisen på uran stiger, så det er slet ikke billig strøm."

Med hensyn til sikkerheden er Schneider heller ikke optimistisk.

"Man glemmer, at problemerne med atomkraft ikke er løst. Heller ikke på velkørende værker. For hvert år værket bliver ældre, stiger risikoen for et uheld. Og dertil kommer affaldet og terrorrisikoen," siger Mycle Schneider.

40 år er den gennemsnitlige pensionsalder for et atomkraftværk. 93 af verdens værker når den alder eller må af andre grunde lukkes mellem 2008 og 2015. 23 anlæg er under opførelse, 10 ved man endnu ikke, hvornår kommer i gang.

Kræver 60 nye værker

Det betyder, at yderligere 60 atomkraftværker skal planlægges og bygges i løbet af de næste otte år for at fastholde det nuværende niveau.

Når man tager den lange indkøringsfase for et atomkraftværk i betragtning, er det praktisk talt umuligt at nå.

"Folk har en forestilling om, at man placerer et atomkraftværk med en helikopter, landet får vidunderlig ren strøm, og alle er glade. Sådan er det ikke. Det tager mindst 10 år at få et atomkraftværk bygget og i gang. Og det er uhyre kostbart," siger Mycle Schneider.

"Frankrig vil gerne være 'nogen' i verden igen. Og vil man det, må man være anderledes. Det kan man f.eks. være ved at vise det internationale samfund og især USA, at man har et andet forhold til den arabiske verden. I de lande Frankrig taler om at eksportere atomteknologi til, vil det slet ikke kunne lade sig gøre. Deres elektricitetsnet vil overhovedet ikke kunne bære det, og de har ikke uddannet personale til det. Politikerne prøver at markere sig med projekter, som, man ved, ikke kan lade sig gøre at gennemføre. Denne bekendtgørelsespolitik har den følge, at den banaliserer atomkraft. Som om de handlede med tæpper. Det er en katastrofe," siger Mycle Schneider.

Han påpeger, at enhver ingeniør med speciale i kernekraft allerede er nået 75 procent af vejen til at kunne bygge en atombombe.

Som Schneider skrev i en artikel til Bulletin of Atomic Scientists tidligere på måneden:

"Ideen om at opmuntre og fremme atomkraft i lande, der er plaget af væbnede oprørsgrupper, hvoraf mange har demonstreret et chokerende højt niveau af skrupelløshed over for deres medborgere, kan virke overraskende."

15 EU-lande med a-kraft

Mycle Schneider mener i det hele taget, at atomkraftens betydning er stærkt overvurderet.

På verdensplan står den nemlig kun for et par procent af den endelige energi.

"Det er vås at sige, at det ikke går uden disse to-tre procent," fastslår han.

15 lande i EU har atomkraft, og atomkraften udgør i alt seks procent af disse landes samlede energi. I 1989 var der i Europa 177 reaktorer, i dag er der 146. Alene på to år er seks reaktorer lukket.

Udover den slående mangel på kvalificeret arbejdskraft, forudser Mycle Schneider også problemer med leverancen af materialer til byggerierne.

"Vigtige komponenter som f.eks. reaktortrykbeholdere bliver ikke fremstillet i USA, men udelukkende på fabrikken Japan Steel Works i Japan. Kan fabrikken ikke følge med, forhales byggeprojekterne, og finansieringen kommer i fare."

Mycle Schneider anbefaler, at man holder jordforbindelsen, når det handler om atomkraft.

"Atomkraftteknologien har eksisteret i over 50 år, og den har stadig ikke opfyldt sine løfter. Et kraftværk i Finland er foreløbig to år forsinket, og tid er en vigtig faktor i forhold til løsningen af klimaproblemerne. Arven efter atomkraft vil være her i tusinder og atter tusinder af år. Atomindustrien opfordrer til, at man nyinvesterer massivt i den. Det er etisk meget forkert, når man stadig ikke har løst gårsdagens problemer," siger Mycle Schneider.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jesper Ørsted

Mycle Schniders "fakta" om atomkraft er gammel vin på nye flasker med en masse forkerte påstande og fordomme om atomkraft. Der er over 200 atomkraftreaktorer under opførelse, bestilte, planlagte eller seriøse forslag om og 45 lande der i dag ikke har atomkraft har planer om at indføre det. I kroner og ører er atomkraft langt den billigste energikilde jvf beregninger fra Royal Academy of Engineering i England. Affaldsproblemet er løst, i år har Sverige og Finland vedtaget endelige deponeringsplaner efter ekspertråd og i en OECD rapport fra 2001 kan man læse, at der blandt eksperter og teknikere hersker næsten fuldstændig konsensus om, at geologisk deponering er en både god og sikker løsning. Alle kan lave atombomber, det er ikke spor svært: Man starter med 60 kg U-235 med en renhed på mindst 90%, så laver man to masser der passer sammen og skyder dem sammen med en hastighed på mindst 9m/s, f.eks. med en krudtladning eller trykluft. Problemet er bare, at det er et sisyfosarbejde at berige alt det uran, især hvis man ikke lige har de mest effektive centrifuger fra Urenco til sin rådighed...og tusindvis af dem. Så er der plutoniumsvejen: Her beviste Nordkorea, meget mod sin vilje, at det ikke er spor nemt at lave bomber af plutonium. Selv om de, hvad man må antage, har haft det bedste våbengradsplutonium (mindst 93% rent) til deres rådighed, så sprængtes deres bombe med en fizzle-effekt på 2-3% af nagasakibomben. Samme sprængkraft kunne såmænd være opnået ved en bombe lavet af gødningsmidlet ammoniumnitrat for $100.000. Helt sikkert billigere end de milliarder et atombombeprogram koster. Enhver kan uddanne sig til ingeniør med speciale i kernekraft. Alligevel ser vi ikke at snesevis af lande anskaffer sig kernevåben.

Alligevel ser vi ikke at snesevis af lande anskaffer sig kernevåben.
Hvor ved du det fra, det er jo ikke noget landene nødvendigvis går og reklamerer med. f.eks. Israel har jo stædigt benægtet at de har A-våben.

"affaldsproblemet er løst"
Yep, man oparbejder skidtet, andvender den teknik Jesper Ørsted beskriver,
placerer "affaldet" i en raket og lader 4-5 divisioner om at bevogte lortet ..
Og saa blev reaktorerne der muliggjorde Nord-Koreas atomare eskapader leveret af Schweizisk/Svenske ASEA Brown Boweri so havde Donnald Rumsfeld som bestyrelses-medlem . A-kraft er i sandhed en civil teknologi !

John Fredsted

Ifølge artiklen "Final warning" i New Scientist den 28. juni forbruger verden for øjeblikket 87 millioner tønder olie hver dag. Ifølge samme artikel frigiver hver sådan tønde ved forbrænding 6 milliarder Joule i varmeenergi. Vores nuværende energiforbrug er således i omegnen af 500 millioner milliarder Joule hver dag.

Dette tal er kolossalt. I et debatindlæg, som jeg har indsendt til Ingeniøren [om de bringer det er endnu uvist] anslår jeg, hvor meget atomart materiale, der skulle til for at danne en tilsvarende mængde energi. Resultatet er skræmmende: 25 tons hver dag. Så meget for tidens snak om atomkraft som løsningen på klimatruslen. Mere malende kan energien omregnes til antal Hiroshima bomber: Omkring 8000 hver dag.

Men vi har løsningen over vore hoveder hver dag. Solen, selv i en afstand af 150 millioner kilometer, skaber på vor planet en daglig strøm af energi - bestående af varme, vind, bølger, havstrømme, etc. - på 4000 milliarder milliarder Joule - 7000 gange energien fra olien. Kunne vi bare tappe 1 promille heraf, så havde vi langt mere energi til rådighed, end vi forbruger for øjeblikket.

Så hvorfor kommer vi ikke i gang med at sætte solceller op på alle vore tage og sætte endnu flere vindmøller op ude på havet, hvor de ikke generer nogen, samt opbygge den nødvendige infrastruktur til disse?

Fordi det ikke er rentabelt i vores nuværende økonomiske paradigme, velsagtens. Vrøvleriet er endeløs, tåbelighedens omfang uoverskuelig, fornuften kun et minde gemt i et fatamorgana i en gold kapitalistisk ørken.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Barsebäck lukkede helt ned i 2005.

Det danske CO2-udslip steg for første gang i 17 år i 2006. Danskerne udledte knap tre procent mere CO2 i 2006 end i 2005, også hvis man korrigerer for en stor eksport af strøm.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Aomkraftværker er ikke LØSNINGEN. Vi burde alle alternativer til fossile brændstoffer, hvor det giver mening.

Ved at opstille solpaneler i et område lidt mindre end Wales eller ved blot at udnytte 0,3 procent af det intense sollys i Sahara og Mellemøsten kan hele Europa få elektricitet, vurderer Europa-Kommissionen.

Forskere tilknyttet Europa-Kommissionen opfordrer Europa til, at udnytte den kraftige ørkensol over Mellemøsten og især Sahara til at nedbringe vores CO2-emissioner.

Høster vi blot 0,3 procent af sollystet, der falder på Sahara og i Mellemøsten, er det rigeligt til at dække hele Europas elektricitetsbehov, lyder vurderingen.

Udmeldingen kom på Euroscience Open Forum i Barcelona, og blev fremsagt af Arnulft Jaeger-Walden fra Europa Kommissionens Institut for Energi, skriver britiske Telegraph.

Solfarme skal levere energi gennem superkabler
Udnyttelsen af solenergi i Saharah vil omfatte kæmpemæssige solfarme, der dækker et område en anelse mindre end Wales.

Teknisk skal der enten være tale om solceller eller spejle, der koncentrerer den intense ørkensols stråler til at koge vand og drive turbiner – som en del af en større plan om, at energi fra europæiske vedvarende kilder i højere grad skal deles på kryds og tværs af landegrænserne gennem superkabler.

Solfarmene i Afrika forventes at kunne producere 100 GW for en investering på omkring 3366 milliarder kroner, hvilket dog først vil kunne lade sig gøre omkring år 2050.

Alf Vestergaard

PS10 sol-kraft tårnet yder 11 MW. Det er jo ingen ting

Se artiklen -skrevet af mig- om PS10 sol-kraft tårnet, for første gang på dansk wikipedia, og for første gang i Danmark

http://da.wikipedia.org/wiki/PS10_sol-kraft_tårnet