Læsetid: 2 min.

Både Sundhedskartellet og BUPL indgik forlig

Fredagens forlig redder fagforbund fra at gå fallit. Specielt Sundheds-kartellet har overvurderet deres styrke og må nøjes med 13,3 pct. mod de krævede 15 pct.
Indland
14. juni 2008

Både BUPL og fagforbundene under Sundhedskartellet ville have forblødt, hvis konflikten var fortsat. Det vurderer Jesper Due, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet.

Ifølge Jesper Due har det været en endog meget dyr konflikt, og nu er strejkekasserne tomme. I går indgik BUPL og KL og Regionerne og Sundhedskartellet forlig - og arbejdet genoptages på hospitalerne fra søndag og i daginstitutionerne tirsdag.

"BUPL har været presset til det alleryderste. Der er tidligere forbund, der er gået fallit i forbindelse med en konflikt. BUPL har haft udsigt til en lockout, der ville true forbundets eksistens," siger Jesper Due.

Hvis konflikten var fortsat, kunne BUPL se frem til daglige ekstraudgifter for omkring 40 millioner kroner på grund af lockouten fra arbejdsgiverne.

Derfor er de ekstra 30 millioner kroner i forliget med KL mere end rigeligt for forbundet, vurderer Jesper Due.

"De har fået en smule ekstra, som hverken forstyrrer pædagogerne i FOA eller det samlede KTO-forlig. De 30 millioner er så den sødetablet, som skal få den bitre smag over ikke at have fået mere ud af strejken til at gå væk," siger Jesper Due til Ritzau.

Sundhedskartellet fik 13,3 procent, og det er ifølge Jesper Due langt fra de 15 procent, som formand for Sundhedskartellet Connie Kruckow stejlt har fastholdt.

"Det har været dyre lærepenge. De har troet, de var stærkere, end de var, og har derfor stillet ultimative krav. De har også troet, at der var en politisk interesse for at bære de 15 procent igennem. De har fejlvurderet situationen i forhold til den indre logik, der er i det danske aftalesystem. Der kan man kun stille ultimative krav, hvis man har store magtressourcer. Derfor har de nu valgt at erkende deres nedlag og indgå et forlig," siger han.

Jesper Due fremhæver lærernes formand, Anders Bondo Christensen, som den store forligsmager i overenskomstforhandlingerne. Han har som formand for KTO lagt linjen med tre-årige aftaler på 12,8 procent, hvor der var plads til en skævdeling. Så selv om Dennis Kristensen og FOA på papiret har fået meget ud af forhandlinger og strejke, så er det forhandlingsfællesskabet KTO, der har gjort det muligt for FOA og nu BUPL at få lidt ekstra.

"Det var det store forlig på KTO-området, der gav plads til, at andre kunne få lidt ekstra. Det er i høj grad Anders Bondo Christensens og KL-topforhandler Mads Lebechs fortjeneste, at det er lykkedes at lave forlig også i 11. time," siger Jesper Due.

Forliget mellem KL og BUPL betyder, at pædagogstrejken stopper fra tirsdag. Forliget mellem Regionerne og Sundhedskartellet betyder, at sundhedspersonalet går i arbejde natten til søndag. ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Virkeligheden melder sig. Når man kører en faglig kamp, er regel nummer et; Vær stærk og stå samlet.

Sådan har det ikke været denne gang og pædagoger og sygeplejersker må se at de ikke havde penge nok i strejkekassen og/eller tilstrækkelig opbakning i samfundet alligevel.

Næste gang pædagogerne skal strejke er mit råd at fokusere på børnenes vilkår, fremfor løn til pædagoger. Måske vil det give mere sympati.
Den sympati man har kunnet læse om i dagspressen til pædagogerne, er ikke en jeg har oplevet i min hverdag som forælder i en strejkeramt kommune.

med venlig hilsen
Lennart

Per Erik Rønne

Den med de 13,3% til sygeplejerskerne er jeg nu ikke helt sikker på; Bent Hansen benægtede på fjernsynet at der var tale om så meget [han mente vist nærmest at de havde fået 12,8% som alle andre], hvorefter Connie Krukow skyndte sig at sige, at der var mange måder at udregne det tal på ...

Til Lennart Kampmann er kun at sige, at bedre forhold til børnene ikke giver pædagogerne flere penge - hvilket jo er det de er ude på. Men naturligvis er forældre der udtaler sig til pressen under en konflikt jo tvunget til at bakke pædagogerne op; ellers kunne det jo komme til at gå ud over deres egne poder efter strejken.

Og så regner jeg i øvrigt med at overenskomsterne vedtages ved urafstemningerne; BUPLs afstemning skulle finde sted 25. juni, og bliver det nej, ved vi at pædagoger /en masse/ kan sige forvel til en måske allerede betalt ferie.

Noget tilsvarende må gælde for sygeplejerskerne, hvor et antal allerede er 'meldt til politiet' for at have forladt landet under strejken. De kan ikke alene forvente eksklusion men også tilbagebetaling af udbetalt strejkeunderstøttels. Som en sygeplejerske jeg kender har udtalt: Fagforeningen er en strengere arbejdsgiver end hospitalet. Hun regnede med at melde sig ud af Dansk Sygeplejeråd når konflikten er overstået, og det ekstra strejkekontingent er indbetalt. Så undgår hun fremtidige strejker ...

Hvorfor skulle pædagogerne fokusere på dine børns vilkår? Vågn op det er et job mand! Det er dit arbejde at gøre noget for dine børn, ved fx. stemme på et mindre børnefjensk parti. Desuden gør pædagogerne meget for børnene for at bøde på regeringens nedskæringer, min kone arbejder bl.a. gratis, køber is på udflugter (for vores penge) og hun tager børnebøger og brugt legetøj med i institutionen, men det er altså ikke tjenstefolk vi taler om.

Jeg har lidt svært ved at se hvorfor min kone skal være ansvarlig overfor dine børn eller andres, vi har altså også nogle selv.

Næste gang du vil have mere i løn, så bør du nok overveje om du ikke hellere skulle forlange noget til dine kunder. Nej vel?

Måske skulle du hellere overveje hvem det er, der har fremprovokeret strejken ved at love guld og grønne skove op til et valg, for så derefter at glemme alt om det.

Som jeg ser det, er problemet med strejker i det offentlige, at modparten er magthaverne, politikerne, som med vanlig arrogance udsendte lock-out varsel allerede 4 dage før strejken var begyndt. Det er et overordentligt fjendtlig kampskridt og vil i lang tid fremover forsinke en påtænkt tillidsreform. Truslen om lockout er meget alvorlig for almindelige lønmodtagere uden de store kassekreditter.

Forbundene er blevet kørt rundt i manegen af arbejdsgiverne.
Hvis de skal gøre sig håb om at vinde en kamp i fremtiden, må de være bedre forberedt. Bl.a. ved at sikre sig sympati.

Bedre forhold for børnene betyder flere resourcer til institutionerne, og derigennem et lettere arbejde for pædagogerne.

med venlig hilsen
Lennart