Læsetid: 3 min.

Brogede fronter i værdidebatten

Grundlovsdagen afrundede den politiske forårssæson med en demonstration af den nye brede brogede frontdannelse i værdidebatten
Fogh vil sætte Søvndal under pres i forbindelse med den kommende EU-afstemning.

Fogh vil sætte Søvndal under pres i forbindelse med den kommende EU-afstemning.

Henning Bagger

6. juni 2008

På den ene fløj brugte Søvndal en central del af sin grundlovstale til at understrege, at han ser tørklædet som et religiøst symbol på kvindeundertrykkelse.

På den anden fløj havnede den konservative politiker Charlotte Dyremose i et åbent sammenstød med partilederen, da hun fra morgenstunden erklærede, at hun havde fået sin gruppes accept af, at hun stemmer mod regeringens bebudede lovforslag om at forbyde religiøse symboler hos juridiske dommere.

I baggrunden rumsterede Margrethe Vestagers angreb på den "aktive udenrigspolitik" i forlængelse af det blodige bombeattentat ved den danske ambassade i Pakistan.

Tidligere har den radikale integrationsordfører Simon Emil Ammitzbøll, erklæret sig som tilhænger af regeringens forslag, som også støttes hos Socialdemokraterne.

Urolighederne

Forårssamlingen blev tidligt på året mærket af begivenheder, som antændte den letfængelige "værdidebat" med fokus på udlændingepolitik og det muslimske mindretal. Dramatisk hævdede PET at have afsløret konkrete mordplaner mod Muhammed-tegningernes mest kendte tegner - og næsten samtidig, men med en tvivlsom årsagssammenhæng, udbrød der uroligheder, hvor anden- og tredjegenerationsindvandrere antændte biler og skoler i flere byer.

At værdidebatten har haft en så markant position på forårets politiske dagsorden, har erfaringsmæssigt været årsag til de socialdemokratiske tab i opinionsmålingerne. Men nyt er det, at SF høstede markant fremgang, da formand Søvndal gjorde op med muslimske "mørkemænd" og anbefalede islamister at forlade landet. Samtidig reviderede Søvndal sit standpunkt i sagen om tegningerne og bakkede nu u-tvetydigt op bag "ytringsfriheden" og regeringens linje.

SF's enorme fremgang er siden skrumpet, men Søvndals udspil har meget muligt været medvirkende til at holde den samlede oppositions opinionstal oppe. Samtidig har det imidlertid været et stærkt bidrag til at ændre på frontdannelserne i værdidebatten.

Kan svække regeringen

Det kan betyde, at værdidebatten ikke længere på samme måde deler befolkningen og vælgerkorpset, og måske vil det på længere sigt kunne svække regeringen, fordi værdidebatten og specielt udlændingepolitikken var en afgørende faktor bag 'systemskiftet' i 2001 - umiddelbart efter 11. september.

Problemet for oppositionen kan imidlertid være, at der er opbrud i positionerne, der gør det vanskeligere at identificere den stramme udlændingepolitik og den kritiske holdning til multi-kulturalitet specielt med VKO-flertallet, tenderer mod at isolere de radikale som "værdipolitiske ekstremister".

Vestager under pres

Den kendsgerning har givet både den radikale og den socialdemokratiske ledelse noget at tænke på. Vestager er nu under stærkt pres for at forny en position, der ikke alene isolerer partiet politisk, men også gør det med en meget beskeden vælgertilslutning og med en folketingsgruppe, hvor andelen af aldrende veteraner er blevet en åbenlys hæmsko for hold-dynamik, vitalitet og fornyelse.

I S-ledelsen er der en del opmærksomhed vendt mod den kendsgerning, at det nye mønster i meningsmålingerne efter SF's fremgang og de radikales stagnation på lavt niveau, nu fremviser et solidt flertal af S-SF og DF, der har mange fælles synspunkter på velfærdspolitikken og i stigende omfang også værdipolitikken.

Endnu er der dog ingen som tør tale højt om en sådan konstellations muligheder.

Henover sommeren skifter dagsordenen, mens Fogh vil sætte Søvndal under pres: Fogh har ikke helt opgivet at få euroen med under efterårets afstemninger om forbehold.

Søvndal bliver presset

Presset på Søvndal vil blive etableret ved at både Fogh og Thorning markerer, at SF's vilje til at støtte en samlet forbeholdsløsning vil blive opfattet som en nødvendig markering af at partiet er "regeringsdueligt".

Det var den type pres, der var med til at få Holger K. Nielsen i 1993 til på SF's vegne at bifalde "kattelem-løsningen", da forbeholdene blev til og dermed muliggjorde at danskerne stemte endnu engang om Maastricht-traktaten og denne gang sagde ja.

Bøjer Søvndal sig, kommer danskerne til at tage stilling til tre forbehold, ellers bliver det kun det forsvarspolitiske og retslige forbehold, der kommer til afstemning til oktober.

De ledende politikere synes overbeviste om, at befolkningen ikke er indstillet på en stor dramatisk debat om EU-politikken. Derfor skal det væsentligste handles af under de hemmelige sonderinger mellem partierne. Senere på måneden kommer DIIS-rapporten om forbeholdenes betydning for Danmark, men først efter sommerferien vil Fogh melde ud om, hvilken afstemningsform, der bliver tale om, sagde han i går i sin grundlovstale. Her vil afstemningerne blive annonceret til at finde sted i begyndelsen af oktober, så debatfasen bliver på ikke meget mere end et par måneder.

Resten af efteråret ventes optaget af nye brydninger om den økonomiske politik, der nu skal indstilles på en markant lavere vækst og udsigt til øget ledighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu