Læsetid: 3 min.

Dansk sikkerhedspolitik mangler succeskriterier

Folketinget er ikke fulgt med de store omvæltninger i dansk sikkerhedspolitik, siger forsker. Istedet hopper man fra tue til tue med uklare succeskriterier. De radikale foreslår en ny samlet sikkerhedspolitisk strategi
Der bliver diskuteret for lidt sikkerhedspolitik i Folketinget, mener de radikale, der på baggrund af studier på Dansk Institut for Militære Studier foreslår, at man udvikler en samlet sikkerhedspolitisk strategi.

Der bliver diskuteret for lidt sikkerhedspolitik i Folketinget, mener de radikale, der på baggrund af studier på Dansk Institut for Militære Studier foreslår, at man udvikler en samlet sikkerhedspolitisk strategi.

Scanpix 2008

Indland
10. juni 2008

"Vi har været rigtig gode til at få vores militær til at indrette sig på en ny sikkerhedspolitisk virkelighed. Men vi har ikke på det parlamentariske og demokratiske niveau indstillet os på konsekvenserne af den nye sikkerhedspolitik", siger ph.d. Anders Henriksen fra Dansk Institut for Militære Studier.

Han og hans kolleger har i nylige undersøgelser kortlagt, hvordan udfordringerne og opgaverne for dansk sikkerhedspolitik har ændret sig de seneste år - og hvordan danske politikere har tacklet de ændringer.

"Sikkerhedspolitik handler i dag ikke længere kun om væbnet kamp og krig. I dag handler det også om miljø, migration, terror og alle mulige andre ting", siger Anders Henriksen.

"Men der mangler en samlet overordnet ramme, hvor en samlet sikkerhedspolitik bliver til i. Groft sagt sidder politikerne i dag og formulerer én slags sikkerhedspolitik i Energiudvalget, en anden i Miljøudvalget og en tredje i Forsvarsudvalget. Det er et grundlæggende problem".

Resultatet er en risiko for slingrekurs og i hvert fald et manglende overblik over, hvad Danmark vil og gør sikkerhedspolitisk - og nogle klare succeskriterier, som politikerne kan holdes op imod.

Strategi nødvendig

"Kulturen blandt politikere er, at lige så snart man for eksempel har sendt styrker af sted, så har man clearet det hele af, og så er ikke længere noget at diskutere. Det er sjældent, at der har været en en grundlæggende debat om, hvad vores interesser er i udsendelsen, hvad succeskriterierne er for den, og hvor længe vi skal blive. Det er indsatsen i Afghanistan et godt eksempel på," siger Anders Henriksen.

Forskerne foreslår derfor en ny samlet sikkerhedspolitisk strategi, der løbende skal evalueres og debatteres - og den ide har de radikales forsvarsordfører Morten Helveg Petersen taget til sig. Han præsenterede i går et beslutningsforslag, der pålægger regeringen at lave en sådan strategi.

"Vi diskuterer for lidt sikkerhedspolitik i Folketinget. Christiansborg og politikerne skal i langt højere grad ind og præge dén dagsorden," siger Morten Helveg Petersen.

Han betegner måden, som den samlede sikkerhedspolitiske debat i dag bliver ført på som "alt for fragmenteret".

"Vi hopper fra tue til tue, hvor vi hele tiden tager udgangspunkt i et eksisterende forslag, der skal tages stilling til: Skal vi have helikoptere til Afghanistan? Skal regeringen have bemyndigelse i en bestemt EU-forhandling? Men hvornår er det, at vi stopper op og diskuterer de store linier i sikkerhedspolitikken? Det gør vi ikke i dag," siger han.

Positiv, men afdæmpet

Det radikale forslag bliver positivt modtaget af udenrigsminister Per Stig Møller (K).

"Jeg synes, det er et tankevækkende forslag. Jeg lægger meget gerne op til en sikkerhedspolitisk strategi, som man kan drøfte med Folketinget", siger han til Ritzau - og tilføjer dog, at han ikke forventer, at sådan en diskussion vil ændre så meget.

Også formand for Udenrigspolitisk Nævn, Venstres Gitte Lillelund Bech er afdæmpet positiv over for eksempelvis en årlig forespørgselsdebat om sikkerhedspolitik i Folketinget:

"De store debatter, vi har i Folketingssalen i dag, vedrører typisk ventelister på sygehuse, skatteforslag og andre indenrigspolitiske emner. Den overordnede sikkerhedspolitik bliver ikke rigtigt diskuteret," siger Gitte Lillelund Bech - der dog ikke er sikker på, at der ligefrem er brug for en egentlig sikkerhedspolitisk strategi.

"Man skal huske på, at hver gang, der er emner af overordnet udenrigspolitisk karakter, så er regeringen allerede forpligtet til at rådføre sig med Udenrigspolitisk Nævn. Så der er allerede mekanismer, der gør, at man diskuterer. Men det kunne være interessant med en åben debat én gang om året i Folketingssalen", siger hun.

Socialdemokraternes Henrik Sass Larsen vil "overveje forslaget positivt", mens Dansk Folkepartis Søren Espersen "ikke vil afvise" det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Rasmussen

>> Det er sjældent, at der har været en en grundlæggende debat om, hvad vores interesser er i udsendelsen, hvad succeskriterierne er for den, og hvor længe vi skal blive. Det er indsatsen i Afghanistan et godt eksempel på

Det synes jeg nu ikke. Vi er i Afghanistan, fordi Al-Queda havde baser i landet som blev brugt til træning i forbindelse med terroranslag mod os. Successkriteriet er at få drevet Al-Queda og Taleban ud og at få skabt et styre som med tiden selv vil kunne varetage opgaven. Og vi bliver indtil opgaven er løst. Erfaringsmæssigt tager det en 10-15 år, så vi er ca. halvvejs.

Jeg ser ikke det store behov for at debattere det yderligere. Specielt ikke efter at befolkningen i nu to folketingsvalg har haft mulighed for at udtrykke deres tilfredshed eller utilfredshed med politiken.

"Sikkerhedspolitik handler i dag ikke længere kun om væbnet kamp og krig. I dag handler det også om miljø, migration, terror og alle mulige andre ting", siger Anders Henriksen.

Det er Københavner-skolen for IP, Ole Wævers lille intellektuelle akademiske imperium, men ude i virkeligheden handler sikkerhedspolitik om militær sikkerhed; hvis du ikke har militær sikkerhed, er det andet ligegyldigt. Hvis vi, som portvagt for Østersøen, skulle co-eksistere uden USA i ryggen, ville der ligge en russisk flådebase i Hanstholm hurtigere end man kunne nå at sige spasiba.

schyy, det er landsskadelig virksomhed at stille spørgsmål til om Far Fogh gør det rette. Ti nu stille, ret ind, og koncentrer dig om X-factor - der er ikke noget at komme efter. Det er ikke meningen at politik skal basere sig på eftertanke og viden, hvor var vi så henne da?

"Dansk sikkerhedspolitik mangler succeskriterier"

Ingen succeskriterier? Jeg troede da, at man talte og registrerede alle de afghanske og irakiske civilister vores soldater myrder...

Trænet i afghanistan! De fik pilottræning i u.s.a. Usa trænede dem på deres baser. Vågn op propaganda bedøvede.

"Sikkerhedspolitik handler i dag ikke længere kun om væbnet kamp og krig. I dag handler det også om miljø, migration, terror og alle mulige andre ting"

Det eneste, det ikke handler om er, åbenbart forsvaret. Det må være en eget intellektuel person, der tror på både klimakatastrofen og det multikulturelle samfund, der har fundet ud af det. Synd egentlig, at det ikke har noget med sikkerhedspolitik at gøre, eller indgår politiets beføjelser også i sikkerhedspolitikken.

Hans Birgir Hansen:

"Og kræve folketingspolitikere udvise alle fremmede der ikke vil gå under
danske love og systemer og samfundsnormer som almindelige danske
re gør i det daglige liv der passer sig selv i regioner kommuner."

Det lyder som om Hans Bigir Hansen beder om selv at blive udvist, da han med sine ekstremistiske holdninger jo ikke ligefem kan siges at leve op til de "samfundsnormer" som almindelige danskere har.

Jeg har længe advokeret for at Pia Kjærsgaard og alle de andre personer der bliver ved emd at skade vores lands anseelse og intereser bør miste deres statborgerskab og tildeles en enkeltbilltet ud af landet.

Det er udtryk for grov diskrimination, at det kun er folk der er mørke i huden, der kan straffes med landsforvisning...

Heinrich R. Jørgensen

Per Thomsen:
"Det er udtryk for grov diskrimination, at det kun er folk der er mørke i huden, der kan straffes med landsforvisning..."

Kan vi ikke blot sende dem til vores Nordatlantiske koloni? Det vil nok være en god ting med frisk DNA fra tid til anden, da befolkningsantallet er foruroligende lavt. ;-)

Mere debat er udemærket. Resten er en klassisk radikal skinmanøvre, der handler om at vi skal bruge vores sparsomme forsvarsbevillinger til alt muligt vrøvl, der ikke giver os mere sikkerhed.

Hans Birgir Hansen:

"Jeg er samfundsdebatør/ systemkritiker/ iværksætter/ i debat på Færøerne
og i Danmark på flere netaviser radio medie debatsider det har jeg fint ved."

2 Spørgsmål Hr. Hansen:

1) havd er det lige for et system du kritiserer? Det kan da ikke være det system VKO står for?

2) Du bruger ordet "fremmede", men det begreb må vel ret beset også indbefatte en Færing som dig , eller hvad? Synes du selv at du er en rigtig dansker? Og hvis du kan være en rigtig dansker hvorfor kan andre fremmede så ikke være det?

Claus Rasmussen

du har fuldstændig ret
der er intet at komme efter
heller ikke her
dansk politik er logisk og fonuftig hele vejen igennem.
Der er ingen grund til tvivl ift de mange dræbte i Irak og Afghanisan, det totale kaos i Irak, opiumeksplsionen i Afgahnistan, Danmarks ødelagte omdømme, vores tvivlsomme placering i gruppen af forhadte herrefolksstater, som USA og Israel.
Bekymring over den slags er virkeligt kun for idioter, som Magrethe Vestager.
Der er overhovedet ikke grund til at få dårlig samvittighed over den slags, for vi danskere er bare goe.
Dem, der mener noget andet er heldigvis i mindretal. Så dem kan vi bare være ligeglade med

Ja du har helt ret i, at du heldigvis tilhører en lille sekterisk del af befolkningen, der er stærkt overrepræsenteret på Informations debatsider.

Kim Vibe:

"Ja du har helt ret i, at du heldigvis tilhører en lille sekterisk del af befolkningen, der er stærkt overrepræsenteret på Informations debatsider."

Helt enig med Kim Vibe. Typer som Bismarck, Nancyboy, Janus og PH tilhører heldigivs kun et lille højtrånede højreekstremistisk mindretal...

Generelt synes jeg det ville være godt med nogle mere klare overordnede målsætninger for dansk sikkerhedspolitik.
Og noget mere debat ville da heller ikke skade.
Både i folketinget og med borgerne.

På den led er artiklen helt OK med mig.

Det kan godt være at jeg ikke helt har indset vigtigheden af, at DK faktisk er allieret med USA og England.
Jeg har nok per ung naivitet længe reageret på autopilot mod USA's udenrigspolitik.

Jeg vil gerne fastholde, at jeg næsten kun kan få øje på ting, der kunne burde og skulle have været undgået, eller have været gjort på en helt anden måde når man kigger tilbage på USA's udenrigspolitik siden 1950.
Men, det ændrer jo ikke ved at det kan være svært at se et alternativ til netop alliancen med USA.
Der har jeg nok trods alt flyttet mig en del.

Dog mener jeg fortsat at der bruges for store ressourcer på våben, militær, hardware osv.
Verden bruger nu 1339 mia. dollars årligt på dette.
Tænk hvor meget godt man kunne gøre, hvis man sparede 10% og brugte dem på andre ting?

Er det ren fantasi og pladderromantik at forestille sig en verden, der bruger mindre på militær?
Det synes ekstra oprørene at aktionærer med aktier i krigsindustrien tjener rigtig godt på deres investering.

Når Anders Henriksen peger på at:
"Sikkerhedspolitik handler i dag ikke længere kun om væbnet kamp og krig. I dag handler det også om miljø, migration, terror og alle mulige andre ting",
står dette vel ikke nødvendigvis i modsætning til militær sikkerhed?

Jeg opfatter det mere som en konstatering af, at man indtænker disse spørgsmål i vurderingen af, hvor der er konflikter og hvordan disse evt. vil udvikle sig til sikkerhedsrisici?

Jeroen,

Når de enkelte lande bliver vurderet i forhold til, hvor stor en trussel de udgør, er alt indregnet i den kalkule. Derfor er der taget højde for de blødere ting som miljø, migration etc.

Men kender jeg de radikale ret, så er det ikke det, det handler om. Det handler mere om at omdanne vores kampenheder til hoplabrigader, der skal rense spildevand og hjælpe flygtninge over gaden, og det er der ikke meget sikkerhedspolitik i.

Med hensyn til det høje militærbudget er jeg da i princippet enig med dig. Det ville da være rart, hvis vi kunne bruge pengene på noget andet. Penge er dog krigens vener, og uden bliver der ikke meget sikkerhed.

USA har over de sidste ti år oprustet seriøst af flere årsager. Dels for at kunne opfylde militærets hovedformål, nemlig at kunne udkæmpe to regionale konflikter samtidigt og stadig kunne forsvare USA. Derudover sender oprustningen et klokkeklart signal til andre potentielle supermagter, om at de skal tage sig meget sammen, hvis de har intentioner om at overhale USA.

Det kan selvfølgelig udvikle et våbenkapløb, men det kan også være, at kineserne og russerne opgiver i første omgang. Russerne måtte jo som bekendt opgive at følge med i slutningen af den kolde krig.

Jeg ved ikke helt hvilke fejl, du sigter til omkring amerikansk politik siden 1950, men jeg hører da gerne om det.

Jeg er glad for, at du har svært ved at se et alternativ til USA som allieret. Det har jeg også. Lige nu fås det ikke bedre, og hvis vi kigger lidt rundt efter andre potentielle muligheder er billedet ikke særlig behageligt.

Russerne kunne vi nok lære at leve med, men kineserne og inderne er bærere af helt andre normer og værdier, end dem vi normalt forbinder os med.