Dansk sprogpolitik fejler

Dansk sprogpolitik skyder ved siden af i forsøget på at få forskerne til at skrive mere på dansk, konkluderer nyt speciale. Men der er ingen grund til at frygte, at dansk er dødt som fagsprog inden for naturvidenskabelig forskning. For selv om kun ganske få artikler og bøger er på dansk, så foregår dele af forskningen stadig på dansk
Engelsk fortrænger flere steder dansk på landets højere læreanstalter. Det kan ramme det faglige niveau, mener nogle. Andre mener, det er en naturlig udvikling i en global verden.

Engelsk fortrænger flere steder dansk på landets højere læreanstalter. Det kan ramme det faglige niveau, mener nogle. Andre mener, det er en naturlig udvikling i en global verden.

Christian Ringbæk
23. juni 2008

"Engelsk fortrænger flere steder dansk på landets højere læreanstalter. Det kan ramme det faglige niveau."

Sådan lød advarslen fra regeringens sprogudvalg her i Information for et par måneder siden.

Også for fem år siden advarede sprogfolk om, at dansk som videnskabssprog er truet af engelsk og kom med en lang række anbefalinger til, hvordan vi kan sikre, at forskere og studerende også i fremtiden behersker og bruger dansk som arbejdssprog.

Lige meget har det hjulpet. Kun godt 10 procent af de naturvidenskabelige publikationer fra Aarhus Universitet blev i 2006 skrevet på dansk. I 1990 var antallet af danske publikationer derimod oppe på godt 30 procent (på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, red.).

Trods den udvikling har cand.mag. i lingvistik Mia Madsen altid haft svært ved at se dansk som et 'truet' sprog, og det satte hun sig for at undersøge, da hun skulle skrive speciale på Aarhus Universitet.

"Et af de områder, hvor bekymringen er størst, er i forhold til den naturvidenskabelige forskning, derfor synes jeg, det var værd at undersøge, om vi virkelig skal være så bekymrede for det danske sprogs fremtid i forskningsverdenen, og hvilke sprogpolitiske tiltag, der i så fald skal til," fortæller Mia Madsen, der har interviewet 11 naturvidenskabelige forskere om, hvornår de bruger engelsk og dansk i deres arbejde.

Forskerne på naturvidenskab er ofte så specialiserede, at der måske kun er to-tre personer i Danmark, der er interesserede i det samme emne, så for at nå ud til så bredt et publikum som muligt, publicerer forskerne deres forskningsresultater i internationale tidsskrifter - og skriver derfor primært på engelsk.

Det er i øvrigt også internationale publikationer, som forskerne bliver bedømt på, når de skal søge om forskningsmidler eller finere titler. Det handler med andre ord om overlevelse, mener Mia Madsen:

"Som en af forskerne sagde, så ville det være videnskabeligt selvmord at skrive artikler på dansk."

Alligevel så er det, hvad sprogudvalget anbefaler.

Forskerne skal skrive på dansk og til dansksprogede tidsskrifter. Derefter kan universitetet så hyre en oversætter til at oversætte teksten. Men det giver ikke mening, mener Mia Madsen:

"I den virkelighed, som forskerne befinder sig i, kan det ikke betale sig for dem at skrive videnskabelige artikler på dansk. Der er næsten ingen til at læse dem, og forskerne får ikke den internationale anerkendelse ud af det, som de får ved at skrive i de internationale tidsskrifter. Derfor er det spild af tid og penge at skrive artikler på dansk for dernæst at få dem oversat til dansk, når forskerne lige så godt selv kunne have skrevet dem på engelsk fra starten af - og måske endda have gjort det bedre end en eventuel ekstern oversætter," siger Mia Madsen.

Hun synes, det er ærgerligt, at sprogudvalget både i den gamle og den nye rapport ikke går nærmere ind i, hvorfor forskerne vælger at bruge engelsk og i hvilken kontekst.

"Hvis man vil lave en god sprogpolitik, så skal den tage hensyn til de mennesker, den rammer og den virkelighed, de befinder sig i. Derfor er de sprogpolitiske anbefalinger til forskerne i princippet lavet på et forkert grundlag og kommer derfor heller ikke til at give mening," forklarer Mia Madsen.

Formidling på dansk

Men forskning er meget mere end internationale publikationer, fastslår Mia Madsen. Snakken i laboratorierne og henover frokostbordet foregår i vidt omfang på dansk, og formidlingen til den brede befolkning via foredrag eller populærvidenskabelige indlæg i pressen foregår også på modersmålet.

"Set ud fra lingvistisk teori, så er der altså ikke tale om et klart domænetab for dansk, når det gælder forskning, for forskerne bruger begge sprog i deres arbejde," siger Mia Madsen.

Sprogudvalget konstaterer derudover, at forskere, der arbejder så meget på engelsk, vil have svært ved at formidle deres forskning på dansk. Ideen om, at danske forskere vil formidle deres viden på engelsk til andre danskere, kalder forskerne selv for 'fjollet' eller 'absurd'. Mia Madsen mener heller ikke, at der er grund til bekymring for forskernes sproglige niveau:

"Forskerne er gode til engelsk, fordi de arbejder så meget på sproget, men de er stadig bedst til dansk, fordi det er deres modersmål. I formidling er det vigtigt at kunne argumentere, give forklarende eksempler og fortælle historier, og alt det har de nemmest ved at gøre på dansk. Derfor har de faktisk nemmest ved at formidle på dansk, selv om de arbejder meget på engelsk," forklarer Mia Madsen. At forskerne låner mange fagtermer fra engelsk, mener hun ikke nødvendigvis er dårlig dansk eller et problem i forhold til formidlingen:

"Når det gælder fagfolk, er de engelske fagtermer fælles uanset nationalitet, og de er vigtige for at sikre optimal forståelse. Over for udenforstående, så vil forskerne, uanset om de bruger det engelske eller danske udtryk, være nødt til at forklare, hvad det drejer sig om," siger Mia Madsen, der dog godt kan bakke op om en af de sprogpolitiske anbefalinger. Nemlig den om, at forskningsformidling skal vægtes højere.

"Ifølge mine interview er det faktisk allerede meget vigtigt for forskerne at formidle til en lidt bredere skare, men det ville selvfølgelig være godt, hvis den mere populærvidenskabelige formidling blev mere meriterende," mener Mia Madsen.

Hun konkluderer i sit speciale, at formidlingen på dansk stadig er måden at få opmærksomhed og godkendelse for ens arbejde fra det omgivende samfund.

Og det er trods globalisering og internationalisering stadig nødvendigt for at få penge til forskning i Danmark.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for P M

Endnu et vægtigt argument:
Hvis forskerne hovedsagligt skriver videnskabelige artikler på dansk til danske (og for cv'et ikke helt så prestigerige) tidsskrifter, så vil de meget hurtigt blive overhalet af deres udenlandske kolleger når de søger ansættelse på de danske universiteter. Og dermed vil lærerstabene efterhånden udgøres af udenlandske og sandsynligvis engelsktalende lærere og undervisningen foregå på engelsk og ikke dansk. Altså den modsatte virkning !
Desuden er "faren" for det danske sprog minimal hvis der er en klar adskillelse mellem dansk og engelsk i forskernes sprogbrug. Den rigtige fare for et sprog ligger i, at det lokale sprog langsomt fyldes med udefrakommende gloser og bliver til en slags rudimentært pidgin-sprog, en "mellemting".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Vadmand

Løsningen er selvfølgelig, at de forskellige videnskabelige institutioner sørger for, art betydelige afhandlinger oversættes til engelsk af professionelle oversættere. Så slipper verden for danske forskeres ofte gebrækkelige engelsk, og udlændinge kan følge med i dansk forskning på et rimeligt niveau.

Hvor svært kan det være?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Patrick Reay Jehu

P. Lauritzen skriver:

"Den slags oversættere findes ikke."

Jo de findes. Jeg kan gøre det, og jeg kender mindst to andre her i England der kan. Jeg kender også nogle stykker i DK. Men hvis sådanne afhandlinger skal oversættes til engelsk fra dansk, bliver det kostbart. En billigere løsning, som uden tvivl allerede sker, er at danskeren også skriver direkte på engelsk, og få resultaltet kontrolleret af en danskkyndig engelsktalende.

Til sidst er det altid et spørgsmål om både tid og penge. Tillige er der problemet om hvor mange, både blandt dansktalende og dem, der læse engelsk, overhovedet er interesseret eller i stand til at læse specialiserede akademiske og-eller videnskablige afhandlinger. De fleste specialiserede akademiske journaler er kun læst af en meget lille gruppe af interesserede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand:
"Det største problem er og bliver, når danske forskere tror, de kan skrive på engelsk uden hjælp af indfødte eller professionelle."

Danske forskere ville komme meget langt, hvis de erkendte behovet for at få hjælp til at formulere sig meningsfuldt på engelsk. Ordstilling, ordvalg og grammatik kan mange personer med engelsk som modersmål hjælpe med. Danglish giver kun mening for andre danskere...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

True story:
En dansker og en tysker skulle begge indskrives på et hotel i USA i forbindelse med en kongres. Den unge kvindelige receptionist kaldte tyskeren "Muller", hvilket han ikke brød som om, og forklarede (stærkt indigneret) den korrekte udtale med ordene "Müller. With two pricks". Receptionisten var lamslået, og danskeren naturligvis flad af grin over den surrealistiske situation.

anbefalede denne kommentar