Læsetid: 4 min.

Dansk sprogpolitik fejler

Dansk sprogpolitik skyder ved siden af i forsøget på at få forskerne til at skrive mere på dansk, konkluderer nyt speciale. Men der er ingen grund til at frygte, at dansk er dødt som fagsprog inden for naturvidenskabelig forskning. For selv om kun ganske få artikler og bøger er på dansk, så foregår dele af forskningen stadig på dansk
Engelsk fortrænger flere steder dansk på landets højere læreanstalter. Det kan ramme det faglige niveau, mener nogle. Andre mener, det er en naturlig udvikling i en global verden.

Engelsk fortrænger flere steder dansk på landets højere læreanstalter. Det kan ramme det faglige niveau, mener nogle. Andre mener, det er en naturlig udvikling i en global verden.

Christian Ringbæk

23. juni 2008

"Engelsk fortrænger flere steder dansk på landets højere læreanstalter. Det kan ramme det faglige niveau."

Sådan lød advarslen fra regeringens sprogudvalg her i Information for et par måneder siden.

Også for fem år siden advarede sprogfolk om, at dansk som videnskabssprog er truet af engelsk og kom med en lang række anbefalinger til, hvordan vi kan sikre, at forskere og studerende også i fremtiden behersker og bruger dansk som arbejdssprog.

Lige meget har det hjulpet. Kun godt 10 procent af de naturvidenskabelige publikationer fra Aarhus Universitet blev i 2006 skrevet på dansk. I 1990 var antallet af danske publikationer derimod oppe på godt 30 procent (på Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, red.).

Trods den udvikling har cand.mag. i lingvistik Mia Madsen altid haft svært ved at se dansk som et 'truet' sprog, og det satte hun sig for at undersøge, da hun skulle skrive speciale på Aarhus Universitet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Endnu et vægtigt argument:
Hvis forskerne hovedsagligt skriver videnskabelige artikler på dansk til danske (og for cv'et ikke helt så prestigerige) tidsskrifter, så vil de meget hurtigt blive overhalet af deres udenlandske kolleger når de søger ansættelse på de danske universiteter. Og dermed vil lærerstabene efterhånden udgøres af udenlandske og sandsynligvis engelsktalende lærere og undervisningen foregå på engelsk og ikke dansk. Altså den modsatte virkning !
Desuden er "faren" for det danske sprog minimal hvis der er en klar adskillelse mellem dansk og engelsk i forskernes sprogbrug. Den rigtige fare for et sprog ligger i, at det lokale sprog langsomt fyldes med udefrakommende gloser og bliver til en slags rudimentært pidgin-sprog, en "mellemting".

Løsningen er selvfølgelig, at de forskellige videnskabelige institutioner sørger for, art betydelige afhandlinger oversættes til engelsk af professionelle oversættere. Så slipper verden for danske forskeres ofte gebrækkelige engelsk, og udlændinge kan følge med i dansk forskning på et rimeligt niveau.

Hvor svært kan det være?

Patrick Reay Jehu

P. Lauritzen skriver:

"Den slags oversættere findes ikke."

Jo de findes. Jeg kan gøre det, og jeg kender mindst to andre her i England der kan. Jeg kender også nogle stykker i DK. Men hvis sådanne afhandlinger skal oversættes til engelsk fra dansk, bliver det kostbart. En billigere løsning, som uden tvivl allerede sker, er at danskeren også skriver direkte på engelsk, og få resultaltet kontrolleret af en danskkyndig engelsktalende.

Til sidst er det altid et spørgsmål om både tid og penge. Tillige er der problemet om hvor mange, både blandt dansktalende og dem, der læse engelsk, overhovedet er interesseret eller i stand til at læse specialiserede akademiske og-eller videnskablige afhandlinger. De fleste specialiserede akademiske journaler er kun læst af en meget lille gruppe af interesserede.

Det største problem er og bliver, når danske forskere tror, de kan skrive på engelsk uden hjælp af indfødte eller professionelle.

Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand:
"Det største problem er og bliver, når danske forskere tror, de kan skrive på engelsk uden hjælp af indfødte eller professionelle."

Danske forskere ville komme meget langt, hvis de erkendte behovet for at få hjælp til at formulere sig meningsfuldt på engelsk. Ordstilling, ordvalg og grammatik kan mange personer med engelsk som modersmål hjælpe med. Danglish giver kun mening for andre danskere...

Heinrich R. Jørgensen

True story:
En dansker og en tysker skulle begge indskrives på et hotel i USA i forbindelse med en kongres. Den unge kvindelige receptionist kaldte tyskeren "Muller", hvilket han ikke brød som om, og forklarede (stærkt indigneret) den korrekte udtale med ordene "Müller. With two pricks". Receptionisten var lamslået, og danskeren naturligvis flad af grin over den surrealistiske situation.