Læsetid: 1 min.

Danske muslimer rystede over bombe

Muslimernes Fællesråd kalder bombesprængningen mod den danske ambassade i Islamabad "beskæmmende"
2. juni 2008

Muslimernes Fællesråd væmmer sig over bombesprængningen mod den danske ambassade i Islamabad. Ifølge talsmand Zubair Butt Hussain er organisationen og de forskellige medlemsorganisationer "dybt berørte og chokerede over angrebet på den danske ambassade".

- En sådan beskæmmende handling vækker hos Muslimernes Fællesråd ikke andet end afsky og væmmelse. Uanset hvad motivationen for en sådan handling måtte være, kan sådan en grusom handling ikke retfærdiggøres, siger Zubair Butt Hussain i en pressemeddelelse.

- På lige fod med den resterende del af den danske befolkning har de danske muslimer den dybeste medfølelse med de berørte familier, tilføjer Zubair Butt Hussain.

Også hos imam Abdul Wahid Pedersen vækker bombesprængningen fortvivlelse.

- Det er jo rystende og helt horribelt. Uanset om det er politisk eller religiøst motiveret, er det ikke noget, man på nogen måde kan have forståelse for. Det er galskab, siger han og tilføjer:

- Der har været ting de senere år, der har sat Danmark på verdenskortet. Det har gjort, at nogen er sure på os, og det er jeg ked af, for det er jo mit fædreland. Men under alle omstændigheder retfærdiggør det ikke på nogen måde sådan noget her.
/ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer