Læsetid: 2 min.

Dyster start på kommunal-forhandlinger

Denne gang er det ikke teatertorden, når forhandlingerne om kommunernes økonomi udnævnes til de sværeste i mange år
Der er ikke meget, der tyder på, at finansminister Lars Løkke Rasmussen vil imødekomme kommunerne.

Der er ikke meget, der tyder på, at finansminister Lars Løkke Rasmussen vil imødekomme kommunerne.

Henning Bagger

9. juni 2008

"Der er i hvert fald masser af emner, som vi er enige om, at vi skal diskutere med hinanden," lød de underspillede ord fra finansminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han og KL-formand Erik Fabrin (V) i fredags trådte ud fra Finansministeriet.

Selv om de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi altid rituelt bliver udnævnt til de sværeste i mands minde, så er der vitterligt noget om snakken i år.

Allerede inden, at forhandlerne gik i gang i fredags, var parterne uenige om det økonomiske udgangspunkt for årets aftaler. Kommunerne har i år brugt én milliard kroner mere, end de aftalte sig til sidste år. Men regeringen står fast på, at forhandlingerne skal tage udgangspunkt i netop aftalen og ikke de faktisk brugte beløb. Så allerede her var der en milliard, der skilte parterne ad. Samtidig gør det ikke forhandlingsklimaet bedre, at regeringen i nye lovforslag vil straffe kommuner, der overskrider budgettet.

Det står også klart, at der stort set ikke er nogen 'nye' penge at forhandle om. Globaliseringspuljen, kvalitetsreformen og trepartsaftalen, har allerede slugt det meste af næste års vækst i det offentlige - og når stigende udgifter til flere ældre bliver regnet med, så er der reelt kun 200 millioner tilbage til kommuner, regioner og finanslov.

Skrivebordsbesparelser

Løsningen på dét problem præsenterede Lars Løkke Rasmussen i sidste uge: Kommunerne kan finde mindst fem milliarder om året, hvis de effektiviserer deres indkøb og administration og nedbringer sygefraværet med 20 procent, lyder det i en ny handlingsplan. Den første milliard skal findes allerede næste år.

Men kommunerne tror ikke på den plan, der af en hovedrystende Erik Fabrin blev betegnet som rent 'skrivebordsarbejde'. KL svarede i fredags igen med at forlange, at så skulle regeringen også afbureaukratisere regler, indberetningspligter og lignende for en halv milliard.

Også på byggesiden er der voldsom uenighed mellem parterne. Regeringen lancerede kort før valgkampen i efteråret sin såkaldte kvalitetsfond, der de næste 10 år skal tilføre kommunerne i alt 50 milliarder til investeringer i skoler, handikapboliger og andet byggeri - begyndende med cirka 2,5 milliarder næste år. Allerede dengang blev fonden kritiseret for ikke at rumme flere penge, end hvad kommunerne allerede havde tænkt sig at bruge. Og i sin nylige økonomiske redegørelse meldte Lars Løkke Rasmussen så ud, at man næste år nedjusterer 'indfasningen' af kvalitetsfonden med én milliard.

Som forventet rejste kritikken sig - men finansministeren svarede fredag igen med at skose kommunerne for at have brugt alt for meget på at bygge prestige-rådhuse i stedet for nye skoletoiletter.

K-borgmestre kritiserer

Med et kommunalvalg, der truer næste år, bliver der lagt maksimalt pres på regeringen. I fredags meldte samtlige ti konservative borgmestre sig på banen i Berlingske Tidende med krav om flere penge og mere frihed.

De svære forhandlinger i Finansministeriet ventes at slutte i den kommende weekend. Flere iagttagere forventer et forlig - men risikoen for sammenbrud er større, end den har været længe.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu